Ensom seriemorder i trøstesløst London
Vi kender ham alle. Ham den lidt sære midaldrende mand, der vandrer ensom gennem gaderne. Ham der holder sig for sig selv. Eneboeren man hilser høfligt på i opgangen. Sådan er Tony. Ensom, mut og socialt inkompetent – nå ja, og seriemorder.
Men den fremragende britiske Tony er ikke en gængs omgang seriemorder-sjov, men et råt, realistisk og sørgeligt portræt af en eneboer, der tilfældigvis også slår folk ihjel. Ikke så meget fordi han umiddelbart nyder det. Mordene synes mere som aggressive løsninger på situationer, den dybt forstyrrede Tony ikke ser anden vej ud af – uforudsigeligt og skræmmende.
Her er ingen velkomponeret spændingskurve, gruopvækkende klimaks eller noget lindrende forsøg på at forklare eller forstå Tony, men en mere eller mindre nøgtern skildring af hans hverdag – et både trist og slemt fascinerende bekendtskab.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Tony er på mange måder en vellykket film, hvor ikke mindst Peter Ferdinando i rollen som Tony imponerer med sit både isnende og sørgelige portræt. Lige fra Tonys mislykkede forsøg på menneskelig kontakt i nattelivet til en akavet tur på jobcentret og hans ensomme vandringer i Londons gader med blå poser fyldt parterede lig, som han regelmæssigt dumper i Themsen.
Filmen indeholder desuden et indtagende score, der elegant og stemningsfyldt matcher skildringen af det trøstesløse miljø. Her fanges alt lige fra Londons mørke gader og grå boligblokke til Tonys lille snuskede lejlighed i både realistiske samt ofte også sært smukke billeder.
Men selvom Tony er et nedslående bekendtskab, så har instruktør Gerard Johnson også et godt øje for at tilføje kulsort humor. Ikke at der er tale om små åndehuller af muntre grin, men snarere absurde optrin, der står i uhyggelig kontrast til Tonys skræmmende person og brutale ugerninger.
Selvom filmen ikke umiddelbart tilbyder nuanceret eller psykologisk indsigt i en morders syge sind, så slår Tonys ellers uskyldige ydre sprækker, der ikke efterlader tvivl om, at der bag det flakkende blik gemmer sig en dybt forskruet person med mere skræmmende dybde, end filmen ellers lige lader afsløre.
Tony er en stærk oplevelse og bl.a. på grund af den begrænsede indsigt i Tonys tanker samt spændet mellem hans uskyldige ynkelighed og morderiske udbrud lykkedes det at skabe et dybt skræmmende portræt og en fascinerende film, man ikke bør snyde sig selv for.
Ekstramateriale:
Her finder man to fine kortfilm af samme instruktør. Begge kan ses som et art forstudie til spillefilmen. Mug (11 min.) skildrer en ensom kriminel, der røver folk i London, mens den anden, Tony (15 min.) læner sig op af spillefilmen, da man her følger samme morder i en lignende, men kortere version af filmen.
Herudover finder man filmens trailer samt trailere for andre af selskabets titler og et slideshow med billeder fra filmen, men altså ikke det kommentarspor, der ellers skiltes med på coveret. Men cool med kortfilmene, selvom det kunne have været interessant at have hørt Gerard Johnsons tanker om filmen.
Originaltitel: Tony, England, 2009
Instruktion: Gerard Johnson
Medvirkende: Peter Ferdinando m.fl.
Spilletid: 70 min.
Udgiver: Another World Entertainment
