Indlæg

Zombiebævere er løs i trailer til din nye favoritfilm Zombeavers

Nej, jeg behøvede ikke andet end titlen, førend jeg så frem til filmen – du ved, en film, der bærer titlen Zombeavers sælger jo sig selv. Skulle du være knapt så nem at overbevise om, at det er en film, du skal se, er der nu landet en trailer – den finder du herover.

Du gættede rigtigt – her er tale om glubske zombiebævere. Heldigvis ser det ud til, at folkene bag har brugt praktiske effekter og ikke computerskabt bæverne. Med andre ord ligner det en herlig omgang old school horror fun. Du ved, en flok unge mennesker i en hytte langt fra alting. Ja, nu er filmen her, så nu bliver du selvfølgelig nødt til at se den.

Læs også:
– Min anmeldelse af Warm Bodies
– Min anmeldelse af World War Z
– Min anbefaling af 7 fremragende zombiefilm

– Besøg Filmskribenten på Facebook lige HER.

Zombeavers poster

Trailer til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West keder dig

Jeg burde glæde mig til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West, men det gør jeg bare ikke. For traileren, som du finder herover, får filmen til at ligne en både uopfindsom og kedelig omgang western-komik med seksløbere og cowboy-hatte i tomgang. Øv.

Men se lige castet, der udover Seth MacFarlane som instruktør, medforfatter og skuespiller også byder på Charlize Theron, Amanda Seyfried, Liam Neeson, Neil Patrick Harris, Giovanni Ribisi og Sarah Silverman. Nej, det burde da ikke kunne gå helt galt, vel? Det håber jeg i hvert fald ikke. Men denne trailer har lige skruet ned for mine forventninger. Bøvs.

A Million Ways To Die In The West har dansk biografpremiere d. 5. juni 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

A Million Ways To Die In The West01 A Million Ways To Die In The West02 A Million Ways To Die In The West03 A Million Ways To Die In The West04

Terry Gilliam serverer syret sci fi i første trailer til The Zero Theorem med Christoph Waltz

Hvis ikke du allerede glæder dig, kan du godt begynde nu. For Terry Gilliam er snart klar med sin første spillefilm siden The Imaginarium of Doctor Parnassus fra 2009 – og ud fra traileren at dømme, ser det bestemt ud til, at han er i legesygt hopla. Filmen bærer den gådefulde titel The Zero Theorem og har Christoph Waltz i hovedrollen. Ja, han er både skaldet og nøgen i traileren, der giver mindelser om Gilliams mesterlige Brazil fra 1985.

Waltz spiller en hacker, der leder efter meningen med menneskets eksistens – eller livet om man vil. Intet mindre. Men han støder på forhindringer undervejs – selvfølgelig. På rollelisten finder man blandt andet også Matt Damon samt Melanie Thierry, Ben Whishaw, Lucas Hedges, Tilda Swinton og David Thewlis. Men det ser nu også ud til, at filmens univers spiller en væsentlig rolle. Ja, du trykker play her i toppen.

The Zero Theorem har endnu ingen dansk biografpremiere – så kom nu lige op af stolene, danske biografdistributører.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

christoph waltz ing basterds

I Norge er der nazi-zombier – se selv traileren til ’Død sne 2′

For et par uger landede der en blodindsmurt teaser trailer til Død sne 2 – nu er filmens første rigtige trailer landet, den finder du her i toppen. Her er – som du forhåbentlig har regnet ud – tale om en 2’er, mere præcist opfølgeren til den norske Død sne fra 2009. Ja, den bør du straks få set. Nu er de ækle nazi-zombier så tilbage, og ud fra traileren at dømme er der mere død, blod og splat i vente. Ja, det er en god ting.

Død sne 2, eller Dead Snow: Red vs. Dead som filmen også går under, lander i de norske biografer d. 14. februar, men den er ikke at finde i de danske – indtil videre. Det er instruktøren Tommy Wirkola, der atter står for zombie-festen, det efter at have være et smut i Hollywood med sidste års udskældte Hansel & Gretel: Witch Hunters. Den kunne jeg nu godt lide. Ja, traileren indeholder spoilers – selvfølgelig.

– Læs også min anmeldelse af Hansel & Gretel: Witch Hunters HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

dead snow poster traielr

Seriemord, vold og blod i brutal trailer til ‘Killers’

Et af de absolut bedste og mest blodigt underholdende indslag i antologi-gyset V/H/S 2 er Safe Haven. Det er instrueret af Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto. Sidstnævnte instruerede også det helt forrygende groteske og liderlige indslag, L is for Libido, til antologifilmen The ABCs of Death. Nu er Tjahjanto klar med spillefilmen Killers, som han har instrueret sammen med Kimo Stamboel. Nu har filmen fået en trailer og den ser ret så forrygende ond ud.

Killers handler om to mænd fra henholdsvis Tokyo og Jakarta, der uploader deres forbrydelser på nettet for at overgå hinanden. Ja, seriemord, vold og blod. En grum præmis, der i den grad lægger op til nogle brutale løjer, der løber helt af sporet. Ja, jeg glæder mig og det bør du også gøre. Filmen har dog endnu ingen dansk biografpremiere og får det desværre nok heller ikke. Men mon ikke man kan se den på anden vis.

– Læs også min anmeldelse af V/H/S 2 HER.
– Læs også min anmeldelse af The ABCs of Death HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Mere blod og flere zombie-nazister i trailer til ’Dead Snow: Red vs. Dead’

Hvis du endnu ikke har set den underholdende blodige zombie-sjasker Død sne fra 2009, har du en herlig norsk omgang nazi-splat i vente – for ja, den skal du se. Og når du så har set den, er der ingen tvivl om, at du også vil se opfølgeren, der lander i februar under titlen Dead Snow: Red vs. Dead– eller blot Død sne 2.

Nu er der landet en trailer for 2’eren, hvor de vamle nazi-zombier atter slippes løs. Det er  Tommy Wirkola, der står bag – han gik Hollywood sidste år med den udskældte Hansel & Gretel: Witch Hunters. Den kunne jeg nu godt lide. Der er endnu ingen dato for en dansk biografpremiere af Død Sne 2 – hvis den da overhovedet får en sådan.

– Læs også min anmeldelse af Hansel & Gretel: Witch Hunters HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

dead snow kill

Første teaser for ‘Dawn of the Planet of the Apes’ er dyster

Så landede den første teaser trailer til Dawn of the Planet of the Apes, eller Abernes Planet: Revolutionen, som er filmens danske titel. Det er opfølgeren til den vellykkede og underholdende Rise of the Planet of the Apes fra 2011. Så ja, selvom man ikke ser meget i denne teaser, ser jeg ret meget frem til at se, hvor universet bevæger sig hen.

Det ser dog ud til at være ret dysterr og dommedagsagtigt, hvilket lige er mig. Der er en ny mand i instruktørstolen, det er Matt Reeves, der blandt andet har instrueret monsterfilmen Cloverfield samt det vellykede vampyr-remake Let Me In. Nå ja, Gary Oldman er da også lige med, mens Andy Serkis lægger krop til aberne, well, måske bare en af dem.

Dawn of the Planet of the Apes rammer de danske biografer d. 17. juli 2014.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

planet of the apes monkey

Tom Cruise er sej og har derfor et sejt robotskelet på i første trailer til ‘Edge Of Tomorrow’

Lige siden, jeg så billedet af Tom Cruise, der løber væk fra en eksplosion iklædt en eller anden robotdragt (se herunder), har jeg været på. Det er selvfølgelig Edge Of Tomorrow, jeg taler om – well, det står der jo også i overskriften. Anyways. Men selvom filmens første titel var langt mere cool, du ved, All You Need is Kill, så er jeg stadig game efter at have set filmens første trailer. Den finder du herover.

Jeg er dog ikke helt sikker på, hvad der foregår (bare rolig, det er Tom heller ikke), og så kan jeg være bange for, at der går romantisk sødsuppe i den. Men hey, store eksplosioner, rummonostre og robot-skeletter er nok til, at jeg fortsat glæder mig. Udover Tom Cruise finder man også Emily Blunt på rollelisten. Doug Liman instruerer, manden bag den elendige Jumper, parholdspøllen Mr. & Mrs. Smith samt The Bourne Identity. Så ja, det er vel 50/50 for et godt resultat, sådan cirka.

– Tom Cruise sprænger de danske biografer i luften d. 29. maj 2014.
– Læs også min anmeldelse af Oblivion med Tom Cruise HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

tom cruise sunglasses

edge-of-tomorrow-fire-trailer-1592892679

Første trailer til ’Godzilla’ lover monstrøs masseødelæggelse

Der har allerede været udsendt en kort teaser, men nu er der altså landet en længere en af slagsen, en trailer om man vil. Og ja, den formår i den grad at fange min interesse. Du ved, den ædle kunst at tease. For man ser lige nødagtigt nok til at ville have mere. Meget mere. Det er dystert, grumset og mørkt. Ja, man fornemmer alvoren og ikke mindst Godzillas enorme størrelse.

Det er Gareth Edwards, der bringer det japanske kæmpemonster til live – han har tidligere instrueret den yderst vellykkede low-budget monsterfilm Monsters fra 2010. På rollelisten finder man Aaron Taylor-Johnson (ham der Kick-Ass), Elizabeth Olsen (den Olsen-søster, man ikke har lyst til at slå ihjel), samt Bryan Cranston (ham der fra Breaking Bad) og Ken Watanabe (ham der ikke er det der stærke grønne noget, man får til sushi).

– Godzilla smadrer de danske biografer til maj næste år.
– Læs også min anmeldelse af monster-action med Pacific Rim HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

godzilla cute

Første trailer til Andy og Lana Wachowskis ‘Jupiter Ascending’

Så landede der en trailer til The Matrix-søskendeparret Andy og Lana Wachowskis kommende rumopus, Jupiter Ascending. Sidst de to var på banen, var med den meget ambitiøse, men desværre kun delvist vellykkede Cloud Atlas – ja, Tom Tykwer var også med som instruktør. Anyways. Jeg håber, at de med Jupiter Ascending har turdet udfordre sig selv med en knapt så omsiggribende historie og lidt færre karakterer på rollelisten. Filmen ser dog ikke mindre ambitiøs ud rent visuelt, lækkert.

Channing Tatum har spidse ører og er en eller anden form for rumhybrid mellem dyr og menneske. Jeg vælger dog at kalde ham en rumelver. Han er ude efter Mila Kunis, en jordbo, der ikke helt aner, hvad der foregår, men hun er en brik i et større intergalaktisk plot. Vist nok. Men se traileren herover. Jeg glæder mig i hvert fald.

Jupiter Ascending lander i de danske biografer d. 24. juli 2014.
– Læs også min anmeldelse af Cloud Atlas HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Channing tatum dance