Indlæg

En tur gennem Guillermo del Toros værker

Selvfølgelig er jeg vild med Guillermo del Toro – eller mere præcist hans film. You know what I mean. Derfor er denne fine lille montage og hyldest til instruktøren og monsterelskerens film da også vand på min mølle (ja, det kan man godt sige). Så er du en af dem, der kun har set hans fantastiske Pans Labyrint, så har du altså meget til gode.

Lad mig for en god ordens skyld bare lige liste titlerne, du straks bør opsøge – Cronos, Mimic, The Devil’s Backbone, Blade II (ja, den holder), Hellboy og Hellboy II: The Golden Army. Senere på sommeren venter så hans stort opsatte kæmpe-monstre-og-store-maskiner-tonser Pacific Rim. Fårk mayn, jeg glæder mig – og det bør du også gøre.

pans labyrint monster

Se også:
Trailer for ’Pacific Rim’ sweded
Store robotter og større monstre i den første ’Pacific Rim’-trailer

Quentin Tarantinos film på under 3 minutter

Der bliver lavet et hav af film-tribute-montager. Her på bloggen har jeg postet et par i Kees van Dijkhuizens serie [the films of], hvor han i små labre filmmontager hylder sine favorit instruktører. Men nu er han lige blevet overhalet indenom. For Joel Walden, der har et lignende projekt kørende, det hedder blot The Works har klippet en hyldest til Quentin Tarantino – en instruktør Kees endnu ikke er kommet til.

Joel Walden er bestemt også skarp ved et klippebord, men Tarantinos stilbevidste lækkerier er også et oplagt emne til sådan en lille stram filmmontage. Men måske han skulle have undgået at bruge nummeret Nightcall af Kavinsky & Lovefoxxx – det tilhører jo i den grad Nicolas Winding Refns overlegne Drive. Anyways, jeg er sgu også ret begejstret for Tarantino og lad mig da lige fremhæve den i nogen grad udskældte Death Proof – den holder så absolut.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=pJ1bluXqtRE[/youtube]

Anvendte film: Reservoir Dogs, Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill: Volume 1, Kill Bill: Volume 2, Death Proof, Inglourious Basterds.

– Se de andre indslag i The Works-serien på Joel Waldens YouTube-kanal HER.
– Se [the films of] Ridley Scott HER og Tim Burton HER.