Indlæg

Meningen med det hele anes i ’The Tree of Life’

Der favnes bredt i Terrence Malicks The Tree of Life. Her er vi med fra før tidernes morgen og frem til nutidens storbyer. Fra universets afkroge og ind i naturens inderste celler. Et komplekst og fragmentarisk værk med mennesket i frit fald, mens man synes at ane meningen med det hele – i det nære så vel som i det uforståelige kosmos.

Mellem billeder af præhistoriske naturlandskaber, mikroorganismer og kosmiske eksplosioner finder vi filmens menneskelige ansigt i en kristen middelklassefamilie i 1950’ernes Texas. Her vokser tre brødre op med to forskellige pejlemærker i livet – en streng far (Brad Pitt) og en omsorgsfuld mor (Jessica Chastain). Man springer filmen igennem mellem naturbilleder, drengenes barndom og en af sønnerne (Sean Penn), der som voksen mindes sin opvækst – som i et forsøg på at forstå sig selv.

The Tree of Life er vanskelig at favne – endsige sætte ord på. Man griber dog et forsøg på at finde menneskets plads i verden. Her fylder forstadsfamilien mening på livet med Gud, mens naturen upåagtet kristne dogmer både giver og tager liv. Midt i det hele må man selv – præcis som brødrene – forsøge at finde sin egen vej.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Guldpalmen gik til Malicks kosmiske kolbøtte

Guldpalmen for bedste film gik på dette års filmfestival i Cannes ikke overraskende til en af storfavoritterne til prisen, nemlig Terrence Malicks episke The Tree of Life. Et monumentalt og visionært værk, der tager os med til før tidernes morgen og frem til nutiden og undervejs tumler med småtterier som meningen med livet. Brad Pitt spiller her en streng far i 1950’ernes USA, der forsøger at opdrage sine tre knægte, hvoraf den ene vokser op og bliver til Sean Penn. Læs min anmeldelse af filmen HER.

Det blev altså ikke drillepinden Lars von Triers fremragende dommedagsbrag Melancholia, der løb med hovedprisen. Til gengæld fik Kirsten Dunst, der spiller den ene af filmens to søstre prisen for bedste kvindelige hovedrolle. En pris Charlotte Gainsbourg som bekendt modtog for sin rolle i Triers Antichrist. Melancholia har dansk premiere på torsdag og min anmeldelse kommer online i løbet ugen.

Der var som bekendt også en anden dansk instruktør i feltet til Guldpalmen, nemlig min personlige favorit Nicolas Winding Refn og hans action-fræser Drive, der har Ryan Gosling i hovedrollen som ‘getaway-driver’ – og Refn løb sgu med prisen for bedste instruktør, super cool og stort tillykke. Jeg kan slet ikke vente til filmen får dansk premiere d. 22. september.

– Læs om resten af vinderne på Cannes’ site HER.

Meningen med det hele anes i ’The Tree of Life’

Der favnes bredt i Terrence Malicks The Tree of Life. Her er vi med fra før tidernes morgen og frem til nutidens storbyer. Fra universets afkroge og ind i naturens inderste celler. Et komplekst og fragmentarisk værk med mennesket i frit fald, mens man synes at ane meningen med det hele i det nære så vel som i et uforståeligt kosmos.

Mellem billeder af præhistoriske naturlandskaber, mikroorganismer og kosmiske eksplosioner finder vi filmens menneskelige ansigt i en kristen middelklassefamilie i 1950’ernes Texas. Her vokser tre brødre op med to forskellige pejlemærker i livet – en streng far (Brad Pitt) og en omsorgsfuld mor (Jessica Chastain). Man springer filmen igennem mellem naturbilleder, drengenes barndom og en af sønnerne (Sean Penn), der som voksen mindes sin opvækst – som i et forsøg på at forstå sig selv og sit liv.

The Tree of Life er vanskelig at favne – endsige sætte ord på. Man griber dog et forsøg på at finde menneskets plads i verden. Her fylder forstadsfamilien mening på livet med Gud, mens naturen upåagtet kristne dogmer både giver og tager liv. Midt i det hele må man selv – præcis som brødrene – forsøge at finde sin egen vej.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN -> Læs mere