Indlæg

THE INCIDENT: brutal og klaustrofobisk isolationsgys

Turen går ind i et sindssygehospitals mørke gange med den atmosfærefulde The Incident. Stormen raser og regnen siler tungt ned på den betontunge bygning – men da strømmen går, bryder den daglige rutine sammen. De psykopatiske patienter starter et brutalt oprør og kaster sig nu voldeligt over personalet.

Fanget som i et ondt mareridt inde bag de solide mure må tre venner, der arbejder i køkkenet forsøge at overleve det blodige amokløb samme med de ligeledes udsatte fangevogtere. Klaustrofobien sniger sig sikkert ind på de ansatte, mens deres chancer for overlevelse bliver mindre og mindre for hvert grumt minut, der går.

INCIDENT

The Incident er en herlig dyster film, der smukt lader volden og vanviddet eskalere hele vejen mod den intense finale. Det er isoleret gru, som peppes ondt op af bl.a. Richard Brake som karismatisk skurk. For ja, det er the bad guys, der stjæler showet foran de tre fyre, som hænger håbløst fast i rockstjernedrømme, mens de snitter grønsager i køkkenet.

Men en karismatisk skurk eller ej, så vakler løjerne sig momentvis en smule langsomt afsted. Det er imidlertid ikke noget, der for alvor fravrister filmen sin intensitet. For en af filmens store styrker er nemlig den olme stemning, der emmer ud af hvert mørklagt hjørne i den store bygning. Instruktøren Alexandre Courtès giver her fornemt plads til at atmosfæren kan slå rod, frem for at jage plottet igennem.

INCIDENT

Filmen bæres således fængslende frem af sin ubehagelige stemning og sætter ligeledes ind med veldoserede slag af rå vold, der giver mareridtet det sidste sikre stød i mellemgulvet. The Incident får med andre ord udfoldet sin simple præmis med godt flair for både overraskelser, blodsudgydelser og tung klaustrofobi.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd
Der medfølger et kort interview med Alexandre Courtès, der blev lavet under sidste års Blodig Weekend i København – en horrorfilms-festival, hvor The Incident blev vist. Der sniksnakkes lidt om hans baggrund og kommende film. En skam interviewet ikke er længere, for det er begrænset, hvad der presses ud af den formælte instruktør (5 min.). Herudover får man filmens trailer samt et 3 minutters-slideshow med stills fra filmen.

Filmens dunkle billedside gør sig godt på Blu-ray. De mange skyggefulde settings står nuanceret og farvemættet, mens kontrasten langt overvejende er solid og skaber indtagende dybde. Lydsiden fungerer ligeledes godt og spiller stemningsfuldt op mod de grumme begivenheder med indtagende niveauer og flot rum. En fornøjelse.

– Læs om mine filmoplevelser på Blodig Weekend: DAG 1 | DAG 2 | DAG 3 | DAG 4.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Incident | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
incident cover
Originaltitel: The Incident, USA | Frankrig | Belgien, 2011
Instruktion:
Alexandre Courtès
Medvirkende: Rupert Evans, Anna Skellern, Dave Legeno, Richard Brake, Kenny Doughty m.fl.
Spilletid: 84 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 3: Gotisk gys, vanvid, overtro samt indavl og midnatsgru

DAG 3: Blodig Weekend blev endnu mere blodig på tredjedagen, der bød på alt fra morderisk indavl til zombie-lignende gladiatorer. Dagens første film var det flotte, gotiske gys Livid. Den er lavet af de to franskmænd Julien Maury og Alexandre Bustillo, der debuterede i 2007 med Inside – en af de seneste års absolut mest forrygende, blodige og poetiske skrækfilm.

Det smukke og grumme er også fængslende forenet i Livid, der dog er helt anden og mindre blodig sag end debuten. Her var skøn ’haunted house’-stemning i det store, knirkende hus, hvor filmen udspiller sig. Lucie og en flok af hendes nysgerrige venner bryder nemlig ind i gemakkerne efter mørkets frembrud, for at finde den skat, som efter signede skulle være gemt et sted i huset.

Deres skattejagt ender dog snart som et overnaturligt mareridt, der med en egen mørk logik sætter virkeligheden ud af spil og indsætter isnende uhygge. For fra at være en spøgelseshistorie udfoldet i en relaterbar virkelighed, ender filmen som et regulært mareridt, hvor det overnaturlige hersker. Et forførende genremiks. Man forstår godt sammenligningen med bl.a. italienske Dario Argentos irrationelle skrækfilm.

Herefter gik turen ind i et sindssygehospitals mørke gange med den atmosfærefulde The Incident, hvor stormen raser og regnen siler ned. Her går patienterne pludselig amok og kaster sig voldeligt over personalet. En både dyster og herligt tung film, hvor både volden og vanviddet eskalerer på smukkeste vis – og det uden at svælge unødvendigt meget i brutaliteten. Isoleret gru og med super karismatisk skurk.

Dagen fortsatte med Sennentuntschi. En ambitiøs og originalt fortalt film, der med et indbygget mordmysterie bl.a. slyngede sig omkring overtro, okkultisme, religiøs fanatisme og mænds forkvaklede forhold til kvinder. Den blev dog lidt tung i røven og en smule ujævn i sin afvikling af sit knudrede plot. Men pyt med det, for filmen levede fint i kraft af en indtagende og rå miljøskildring samt sin fortættede stemning i det smukke, schweiziske bjerglandskab, hvor det olme drama udspillede sig. 

Herefter hoppede jeg på horror-komedien Inbred, hvor blodet sprøjtede lystigt fra afrevne lemmer og åbne benbrud. En underholdende omgang snask, hvor en flok byboere støder på en hob af morderisk indavl langt ude på landet. Filmen mister dog tempo og energien siver momentant ud af den ellers veldrejede blodpølse.

Men balancen mellem ubehagelig vold og sort humor var ofte fin, mens det kulørte cast af landsbytosser også hjalp på udskejelserne – selvom der gik lidt for meget ”spøg-og-skæmt”-gebis i noget af indavlet.

Jeg sluttede dagen med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der leverede både oprigtig ubehag samt et morbidt og overraskende skifte halvvejs i filmen. For denne italienske exploitation-lækkerbisken starter i velkendt terræn med et par søde, feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandevenner. De er dog ikke særligt søde gentlemen, for i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt.

Ja, Morituris gav denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler. Et både originalt og fantastisk bæst af en film, der gav mindelser om klassikere som de brutale The Last House on the Left og I Spit on Your Grave – uden dog på nogen måde af blive en tam hyldest. En film, der så absolut er i sin egen ret og et væmmeligt højdepunkt på festivalen. Fuck yeah! Midnatsgru, der gjorde alt det rigtige for mig uden at blive forudsigelig. Ubarmhjertig, skånselsløs og smuk brutalitet, hvor en bizar og sadistisk sidehistorie desuden fornemt ekkoede pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også om disse relaterede film:
Strigoi: Rumænske vampyrer og mystiske mord
– The Ward: Creepy sindssygeanstalt med labre tøser
The Woman: Lænket kvinde er grotesk familieunderholdning
A Serbian Film: Kontroversiel serber gør sit bedste for at chokere
I Spit on Your Grave (remake): Girl power med en blodig hækkesaks