Indlæg

THE ABCS OF DEATH: En blandet pose med skræk, blod og dødsonani

Antologifilmen The ABCs of Death har et godt koncept, men er desværre også ret ujævn. Nu bydes der også på hele 26 kortfilm af mere end 26 forskellige instruktører – altså én kortfilm for hvert bogstav i alfabetet. Så ja, at der både er guld og snot er måske ikke så overraskende. Her er dog ikke tale om rendyrket horror, men film fordelt på et alsidigt genreland af både skræk, action og det blot outrere.

Flere af indslagene er på det jævne, mens andre blot er dårligt udførte – eksempelvis Andrew Trauckis virkeligt tynde Gravity, hvor en surfer er i problemer og Miscarriage om et dødfødt foster af Ti West, der ellers er manden bag den fremragende The House of the Devil. Danske Anders Morgenthalers animerede indslag er også en kedelig omgang om en kvindes kamp med egen afføring. Gab.

abcs of death 02

Heldigvis er hver film ikke meget længere end et nogle minutter, så man er hurtigt videre i det spraglede kludetæppe, hvor der også gemmer sig virkelig gode film. Blandt andet Xavier Gens blodige XXL, hvor en tyk pige på meget ekstrem vis taber sig – men nu er det også instruktøren bag den splattede Frontière(s). Britiske Ben Wheatley, der blandt andet har den fænomenale horrorfilm Kill List på CV’et leverer en medrivende POV-vampyrjagt med den mørke Unearthed

Jason Eisener, manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun, står for en af de bedste indslag (hvis ikke det bedste) med Young Buck, hvor en klam og svedslikkende mand kommer i problemer. Der er også mere gaggede indslag, som eksempelvis den japanske Fart, der byder på pruttende skolepiger, mens man i Zetsumetsu møder peniskæmpende tøser – ja, herlig japansk vanvid.

abcs of death 03

Der er også genreudfordrende indslag så som Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm – en forførende flot forening af billede og lyd, men altså et godt stykke fra skrækgenren. De to står bag den genrebevidste Amer, som man også bør stifte bekendtskab med. Timo Tjahjanto står for en af de mest ekstreme indslag med Libido, hvor der er dødsonani, motorsave og splat i skøn forening. Herligt.

Lee Hardcastle leverer med Toilet charmerende stopmotion-splat med et levende toilet, mens Jon Schnepps WTF blot byder på en speedet omgang brainstorm. Ja, altså en blandet pose bolsjer, hvor for få film desværre kommer helt op at ringe. Men diversiteten og filmenes korte spilletid gør, at man aldrig for alvor keder sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der ellers til tider truer med at have overtaget. Jeg ser bestemt frem til ABCs of Death 2.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

abcs of death 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er lidt svært at bedømme Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside, eftersom filmenes produktioner er så forskellige. Men udgivelsen leverer hver film med så godt et billede som muligt, hvilket langt overvejende er virkelig godt. Farvene er mættede, her er god detaljegrad og solid kontrast. Det er lidt samme historie med lydsporet, der altså også fungerer godt med klar dialog og velbalancerede niveauer.

Ekstramaterialet består af et engagerende kommentarspor med de mange filmskabere. Det er interessant, underholdende og giver fint indblik i tilblivelsen af filmene. Herudover får man filmens trailer samt en række indslag til 13 af kortfilmene, blandt andet med slettede scener, behind the scenes og interviews (i alt ca. 104 min.). Her er meget godt at komme efter og det er bestemt værd at bruge tid på. Alt i alt et solidt og interessant ekstramateriale.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 4/64_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The ABCs of Death | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

abcs of death cover
Originaltitel: The ABCs of Death, USA | New Zealand, 2012
Udgivelse: d. 4. juni 2013
Instruktion: Kaare Andrewsm.fl.
Medvirkende: Ingrid Bolsø Berdal, Kyra Zagorsky, Iván González, Dallas Malloy m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

CPH PIX 2013, DAG 4: Ubehageligt opkald, antologigys og seriemordergru

Efter kun en enkelt film om lørdagen, ventede der mig tre titler på min fjerde dag – og det i den mere nervepirrende ende. Desværre også titler, der på trods af både fine momenter og skuespilspræstationer var på det jævne. Først den en smule uforløste psykologisk thriller Complience, der tog telefonfis til skræmmende nye højder.

Lederen på en burgerrestaurant modtager et opkald fra en mand, der udgiver sig for at være fra politiet. Han siger, at medarbejderen Becky har stjålet penge fra en kunde og at hun derfor skal tilbageholdes. Herfra udvikler opkaldet sig til et psykologisk spil, hvor de autoritetstro ansatte gør som ”politiet” siger, hvilket ender i nedværdigende og ubehagelige situationer – ikke mindst for Becky.

compliance 02

Filmen får fint udfoldet, hvordan opkaldet udvikler sig stadigt mere ekstremt og hvordan Becky og de ansatte med blind tro, gør som manden i telefonen siger. Filmen knækker dog alligevel i et skelsættende øjeblik, hvor udviklingen ikke fremstår helt troværdig og det ellers ubehagelige psykologisk spil mister højde. Tilbage står dog fine præstationer og en urovækkende stemning.

Complience 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på antologigys med The ABCs of Death, der bød på hele 26 kortfilm fordelt ud på et alsidigt horrorland – men også med afstikkere til blot outrerede universer. Desværre var der flere indslag, der var på det jævne eller blot var dårligt udførte gyserkicks, som eksempelvis de virkelig tynde Gravity og Miscarriage om henholdsvis en surfer og et dødfødt foster.

abcs of death

Der var også langt bedre indslag, så som den Xavier Gens blodige XXL og Ben Wheatleys vampyrjagt Unearthed, mens blandt andet japanske Fart med pruttende skolepiger og Zetsumetsu med penis-kæmpende tøser var herligt vanvid. Jason Eisener, der står bag den fremragende Hobo with a Shotgun stod for en af de bedste film med Young Buck, hvor en klam mand kommer i problemer.

Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm var forførende flot, men et stykke fra skrækgenren. Ja, altså en noget blandet pose bolsjer, hvor for få film kom helt op at ringe. Diversiteten og filmenes korte spilletid gjorde dog, at man aldrig for alvor kedede sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der desværre ellers truede med at have overvægt i sidste ende.

The ABCs of Death
4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på olm seriemordergru tilsat psykisk terror med Jennifer Lynchs Chained – ja, det er David Lynchs datter, der er tale om. Fader Lynch smitter dog ikke som sådan af på filmen, som tilfældet var med Brandon Cronenbergs body horror-orienterede Antiviral.

chained

Det bliver skæbnesvangert for en mor og hendes søn, da de tager en taxa hjem fra biografen. Chaufføren Bob er seriemorder og kører dem ud til sin afsides ejendom, hvor han myrder moren og holder knægten fanget. Det bliver starten på ubehagelig fangenskab og magtmisbrug. Drengen vokser op, lukket inde i det klaustrofobiske hus, mens Bob slæber damer hjem til samlingen under huset. Grumt.

Der er meget, der fungerer godt – særligt samspillet mellem Vincent D’Onofrio og Eamon Farren som henholdsvis morder og dreng. Særligt er D’Onofrio en ubehagelig fornøjelse – en smule tilbagestående, men skræmmende uforudsigelig og kompleks. Stemingen er indtagende forurolig, men afviklingen går lidt i tomgang og så spises man af med et unødvendigt påklistret plottwist. Øv.

Chained 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Blev ven med Filmskribenten på Facebook HER.