Indlæg

RAMBO: LAST BLOOD: Vidunderligt voldelig bedstefar med slag i

Biografanmeldelse: Den nu 73-årige legende Sylvester Stallone er langt fra færdig med at dele blodige øretæver ud. Således vender han med ‘Rambo: Last Blood’ tilbage i sin ikoniske rolle som vietnamveteranen John Rambo. Det er femte gang, han indtager rollen – første gang var i 1982 og senest i 2008. Blodet flyder på den måde atter lystigt, når hævnen skal tages.

Rambo lever nu et roligt liv på et øde landsted, hvor han fortsat kæmper med sine buldrende krigstraumer. Han formår dog at holde sin indre kriger i ave – det i selskab med Maria og hendes barnebarn Gabriela, der er som en datter for ham. Da Gabriela imidlertid opsøger sin voldelige far i Mexico og ikke vender tilbage, drager en hårdtslående Rambo nu afsted…

Der er med andre ord lagt op til en omgang øretævende action med den klassiske og skarptslebne dolk i håneden. I takt med, at filmen folder sig ud, stiger således intensiteten, mens ikke mindst volden tager til på vejen hen imod en yderst blodig, medrivende og meget underholdende finale. Ja, John Rambo er en vildunderligt voldelig bedstefar med slag i.

Godt nok er historien måske nok sine steder noget klodset fortalt, men det opvejer blandt andet en karismatisk Sylvester Stallone for – det sammen med den medrivende, blodige og brutale action. Her er kort fortalt ikke videre mange nuancer i spil – hverken i karakterskildringen eller historien. De onde er onde og de gode er gode. Sådan. Ikke så meget pis. Herligt!

Hvis ‘Rambo: Last Blood’ altså viser sig at være det sidste kapitel i franchisen, så går Sylvester Stallones karakter i den grad ud med et brag – sine skønhedsfejl til trods. Her er nemlig tale om en film, der ved, hvad den vil. Den vil underholde i sine 90 minutter med sin både simple og ikke mindst effektive historie, der byder på alverdens drab og våben i hænderne på John Rambo.

– ‘Rambo: Last Blood’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Rambo: Last Blood’ har biografpremiere den 19. september.

CREED II: Intens boksning og en stadig gribende Sylvester Stallone som Rocky

Biografanmeldelse: Det begyndte i 1976 med ‘Rocky’, hvor Sylvester Stallone første gang indtog sin sidenhen ikoniske rolle som bokseren Rocky Balboa. Den affødte en række efterfølgere – og i 2015 spin-off-filmen ‘Creed’, hvor Stallones aldrende Rocky nu trænede bokse-talentet Adonis Creed – søn af Rockys afdøde ven og tidligere rival, Apollo. Med ‘Creed II’ indtages ringen på ny.

Michael B. Jordan er igen Adonis Creed, der denne gang konfronteres med sin fars død. Han udfordres nemlig til kamp af Viktor Drago – søn af Ivan Drago, som var ansvarlig for faderen Apollos død i bokseringen for år siden. En kamp, der således ripper op i fortidens spøgelser – også for Rocky. Således foldes familie-problemer og fader-forbilleder sammen med boksningen.

For ganske vist er ‘Creed II’ en film med boksning som omdrejningspunkt, men det er det menneskelige drama og de engagerende karakterer, der løfter og binder filmen sammen. Jeg er stadig interesseret i og grebet af Stallones sirlige og varme portræt af Rocky. Hans tilgang til livet og forholdet til blandt andet Adonis er både rørende, gribende og nærværende fortalt.

Hertil kommer, at også B. Jordan bringer både en engagerende frustration og sårbarhed til sin rolle som Adonis, der kæmper med både indre dæmoner og savnet efter sin far. Jeg føler ganske enkelt med ham, når han går i ringen – men ligeså meget udenfor ringen. For filmen leverer bestemt sin del af potente boksekampe, der intenst bringer både den indre og ydre kamp i scene.

Udover Stallone igen er Rocky, så byder filmen også på et gensyn med Dolph Lundgren som Ivan Drago, som man så i ‘Rocky IV’ fra 1985. Han er nu træner for sin søn Viktor, hvorfor fortidens spøgelser i den grad kommer til overfladen. For vil fortidens bokse-tragedie gentage sig, når sønnerne Adonis og Viktor indtager ringen – eller vil Adonis få oprejsning for sin fars død?

Så selvom filmen mister en smule momentum henover midten og løber ind i sin del af forudsigeligheder, så leveres fortællingen og karaktererne oprigtigt og gribende, hvilket holder mig ved ilden på trods af ujævnhederne. ‘Creed II’ er kort fortalt et ganske medrivende nyt kapitel i bokse-franchisen, der hvis det bliver Stallones sidste som Rocky bestemt er hans karakter værdig.

– ‘Creed II’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Creed II’ har premiere den 20. december.

CREED: Sylvester Stallone kan ikke lade være med at lave Rocky-film – og mange tak for det

Biografanmeldelse: Den her havde jeg ikke lige set komme: En af årets bedste film er endnu en film i Rocky-serien. Faktisk den syvende, siden Syvester Stallone boksede sig til ikon-status med den første i 1976. Senest var han i ringen med Rocky Balboa i 2006. Creed er dog sin egen, hvilket titlen indikerer ved at være den første i serien til ikke at indeholde ”Rocky”.

Sylvester Stallone er tilbage i signaturrollen som nu forhenværende bokser. Med flere rynker, flere skavanker og mere kød i ansigtet, hvor de milde øjne lyser af levet liv frem fra under de mørke bryn og den obligatoriske hat. En mand, der ved, hvor han står i livet, og hvad han har opnået. Boksekarrieren er bag ham, mens graven kun rykker tættere på. Det går ham dog ikke synderligt på.

Creed-Rocky-biograf-03

Men det er ikke hos Rocky, det starter. Derimod er det hos den unge Adonis Creed – i skikkelse af en skarpt skåret Michael B. Jordan med kombineret sorg og gåpåmod i et både flakkende og fast blik. Søn af den legendariske Apollo Creed, som Rocky stod over for i filmen fra 1976. Apollo døde dog før Adonis blev født – ikke desto mindre er han bokser til benet. En født fighter.

Adonis vil dog ikke tage sin fars navn. Han vil skabe sit eget og tager derfor fra L.A. til Philadelphia for at overtale Rocky til at træne ham. Det er i dette møde mellem generationer – fortid og nutid – at fortællingen naturligt og fængslende rammer alle dramatiske toner rent. For Creed handler slet ikke om boksning, men om de kampe, vi alle hver især kæmper i livet. Opløftende, råt, varmt, sjovt og usentimentalt (sådan cirka).

Creed-Rocky-biograf-02

Creed, der kæmper med en tabt barndom, at leve i sin fars skygge og med at finde sin vej i livet. Rocky, der lever med alderdommens vished om, at det meste af livet er bag ham. I bund og grund handler Creed om at kæmpe for det, man tror på. For sig selv. For dem omkring en. For selve livet. Ja ja, godt nok kan Creed sætte hak ved et par klichéer – se ovenfor – men de leveres alle oprigtigt.

Jeg tror på kampene, både de indre og ydre. For vi får naturligvis også et par potente boksekampe, hvor musklerne spændes i min krop, mens tårerne presser sig på. Følelserne sætter sig med ubesværet oprigtighed i min krop og mave, mens instruktør og medforfatter Ryan Coogler (Fruitvale Station) med sikker hånd bygger fortællingen så levende op, at jeg føler det, de føler. Fra slagene i ringen til dem, vi alle udsættes for, selvom vi ikke bærer boksehandsker.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Creed| Biografanmeldelse”]
creed-rocky-poster
Originaltitel: Creed, USA, 2015
Premiere: den 3. december 2015
Instruktion: Ryan Coogler
Medvirkende: Michael B. Jordan , Sylvester Stallone, Graham McTavish, Tessa Thompson, Phylicia Rashad, Anthony Bellew m.fl.
Spilletid: 133 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

GRUDGE MATCH: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

Blu-ray-anmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1. En uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

grudge match 02

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket, bag den personlige vendetta, også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

grudge match 01

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

Filmen – Grudge Match, 3/6:3_6 - stars_LILLE

grudge match 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart filmen igennem med solid kontrast og godt bid i farverne, mens lydsporet spiller klart og dynamisk, hvor både boksestød og vittige replikker leveres overbevisende. Ekstramaterialet måske ikke vildt oplysende, men ofte hyggeligt.

Her får man et kig bag filmen i to featuretter (i alt 19 min.), hvor blandt andet de to hovedroller og instruktøren snakker om alt fra historien, rollerne og deres skuespilskarrierer samt træningen og boksekampene. Herudover er der et par korte indslag med blandt andet Mike Tysen og Evander Holyfield snakker om filmen og boksning (i alt 7 min.) og slutteligt finder man en alternativ start på filmen (7 min.) samt to alternative slutninger (7 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Grudge Match | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
grudge match cover
Originaltitel: Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 13. maj 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende:
Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TILBAGE I RINGEN: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

Biografanmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke – eller Tilbage i ringen, som er den håbløse danske titel. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1 – en uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

grudge match 02

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket bag den personlige vendetta også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

grudge match 01

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der da puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Tilbage i ringen | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
grudge match poster
Originaltitel:Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende:
Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

BULLET TO THE HEAD: gumpetung Stallone i trægt trav

Jeg er ret glad for Sylvester Stallone, derfor gør det sgu også en smule ondt at se ham okse rundt for at dele øretæver ud i den gumpetunge actionbøf Bullet to the Head. Godt nok er Sly gammelmands-cool og alt det der, men hans brummende charme redder ikke filmen fra sin ubehjælpsomme afvikling.

Plottet siger du? Well, det er noget rod og overforklares både med voiceover og af de ligegyldige skurke. Stallone spiller en lejemorder, der teamer op med en slatten betjent for at få nogle fælles fjender ned med nakken, da de har dræbt både Stallones lejemorder-makker og betjentens kollega.

bullet 02

That’s it, simpelt og lige til. Skønt. Men sagerne overkompliceres med søforklaringer og en kriminel konspiration, der strækker sig et godt stykke op i systemet. Men hvad værre er, så engageres man ikke på noget tidpunkt i strabadserne – end ikke, da der går far-og-datter-drama i den. Karakterne er ganske enkelt ikke specielt interessante.

Stallone er en old timer med et godt hjerte begravet på bunden af sit ellers nådesløse korpus, der ikke tøver med at nakke den ene skurk efter den anden. Betjenten, der spilles af en anonym Sung Kang, er et sølle eksempel på et sidekick, mens datteren forbliver et yndigt plotelement – og skurkene, well, de mangler faretruende pondus.

bullet 03

Desværre er action-scenerne ikke videre vellykkede, men forbliver flade indslag af dovne eksplosioner og træge tæsk. Kun den afsluttende kamp med brandøkser får sat en smule spænding i spil – men absolut kun en smule. For filmen er nærmest drænet for spænding, hvilket står mere og mere klart efterhånden som løjerne møver sig frem.

Ja, den eneste formildende omstændighed er faktisk Stallones kølige tilstedeværelse – og han får da også sat et par sikre oneliners ind undervejs og vist sin svulmende krop frem. Men hverken en slesk Christian Slater eller et arsenal af automatvåben kan hjælpe denne dovne pølse ud af sit bedøvende svøb. For helvede da også, Sly.[tabgroup][tab title=”Bullet to the Head | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

bullet poster
Originaltitel: Bullet to the Head, USA, 2012
Premiere: d. 14. marts 2013
Instruktion: Walter Hill
Medvirkende: Sylvester Stallone, Jason Momoa, Christian Slater, Sarah Shahi m.fl.
Spilletid: 92 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Karikerede action-stjerner fra 80’erne

Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jean-Claude Van Damme og Dolph Lundgren er alle nogle cool dudes, der har leveret timevis af drøngod action-underholdning. Og de leverer stadig varen – nogle ganske vist i højere grad end andre. Men det var uden tvivl 1980’erne, der gjorde dem til kongerne af action. Well, der mangler blandt andet lige Chuck Norris og Steven Seagal.

Nu har en gut ved navn Ash kastet sin kærlighed på de fem herrer og lavet en plakatserie med karikerede portrætter af muskelmændene. Der er egentlig ikke mere at sige om det – well, bortset fra, at portrættet af Sylvester Stallone næsten ikke ligner en karikatur. Good stuff. Og så kan du købe plakaterne her.

Se også:
Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion
Arnold Schwarzenegger i kamp med flerstavelsesord
– Anmeldelse af The Expendables 2: Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

1_1024x1024 2_1024x1024 3_1024x1024 4_1024x1024 5_1024x1024

THE EXPENDABLES 2: Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

Så skal der igen sprænges ting i luften, lires bastante oneliners af og blodet sprøjte. Ja, The Expendables 2 blæser på den gode smag og smadrer nostalgisk afsted med eksplosiv action og et stjernecast med både gamle 80’er-ikoner samt nyere bankekød. Sylvester Stallone har atter samlet et hårdtslående slæng til sjov og ballade med automatvåben og knojern.

Handlingen skal man ikke hænge sig så meget i, men den hænger nogenlunde sammen. De våbenglade lejesoldater – igen ledt an af Stallone – kommer under en mission i krydsild med skurken Vilain (ja, så er man ikke i tvivl om hans rolle) – en herlig slesk Jean-Claude Van Damme. Han har slavebundet et samfund til at udvinde fem tons eksplosiv plutonium, så han skal naturligvis stoppes.

Sådan cirka kan løjerne ridses op – selvfølgelig tilsat et personligt hævnmotiv samt en portion plothuller. Det er Stallone og hans yngre makker Jason Statham, der igen er i front med kammeratlige drillerier. En duo, der altid er klar med en tør bemærkning efter at have nedslagtet, hvad der kunne minde om en mindre landsby af bad guys.

Her er det med andre ord den brølende action og det karismatiske cast, der skal holde bøffen oven vande – hvilket også lykkedes det mest af vejen. For en af filmens styrker er, at det er action af den gamle skole. Plottet er simpelt og hopper således ganske effektivt fra rabalder til rabalder, mens man heller ikke er bleg for at lade blodet sprøjte fra afskårne lemmer og afskudte hoveder. Sådan!

Hitparaden af bankekød trækker også sin del af læsset – selvom flere af muskelmændene må sige at have ramt pensionsalderen for at dele øretæver ud. Blandt de mest prominente navne finder man foruden Stallone og Van Damme også Arnold Schwarzenegger, Chuck Norris, Bruce Willis og Dolph Lundgren, hvoraf de tre førstes tilstedeværelse dog begrænser sig til underholdende biroller.

Men hey, det er altså fornøjeligt at se Arnie med en kæmpe gun og Norris ubesværet meje skurke ned med maskinpistoler. Der går dog lidt for meget nostalgi i skidtet med mere eller mindre vellykkede referencer til fordoms storhedstid. Arnie er hårdest ramt med flere klodsede henvisninger til sin rolle som The Terminator (av), mens også Lundgren fumler med sin rolle som comic relief.

Heldigvis leveres referencer og jokes med en befriende selvironi, der ikke er bange for at prikke til de ældre herrers skavanker. Så selvom et par af de gamle rotter nærmest bliver parodier på sig selv, kommer man ikke uden om, at The Expendables 2 er en ganske solid actionbøf, der både byder på blod, humor og veloplagte gensyn med nogle af klassens gamle drenge. BOOM…!

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen står flot på Blu-ray. Både eksplosioner og de fugede ansigter gengives overbevisende. Der er solid kontrast, indtagende detaljegrad og farvepaletten er mættet og veldefineret. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende med klar dialog, hæsblæsende panoreringer og medrivende bund. Lækkert. Desuden medfølger en fin omgang ekstramateriale.

Man får et informativt og relativt underholdende kommentarspor med instruktør Simon West, der har mange interessante detaljer om produktionen og det store cast. Herudover er der en god feature om 1980’ernes actionfilm og de ikoniske stjerner, hvor bl.a. politiske og samfundsmæssige forhold bringes ind i diskussionen, mens filmens cast og andre filmfolk diskuterer emnet (24:58 min.)

Videre er der en feature om filmens tilblivelse og ikonerne, hvor bl.a. en ærlig Stallone fortæller arbejdet på de to film samt deres styrker og svagheder (21:18 min.). Slutteligt en feature om virkelighedens expendables, der ikke er specielt interessant (24:18) samt et par lette slettede scener (4:39 min) og en ikke videre morsom gag reel (5:09 min). Men alt i alt et fint supplement, der dog aldrig for alvor bliver dybdegående, men som fans uden tvivl vil hygge sig med det (inklusiv undertegnede).

Billede: 5/6  | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 3/6
[tabgroup][tab title=”The Expendables 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6


Originaltitel:
The Expendables 2, USA, 2012
Instruktion: Simon West
Medvirkende: Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lundgren, Chuck Norris, Terry Crews, Randy Couture, Liam Hemsworth, Jean-Claude Van Damme, Bruce Willis, Arnold Schwarzenegger m.fl.
Spilletid: 103 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

Yes! Så skal der igen sprænges ting i luften, blodet sprøjte og bastante oneliners lires af i kampens hede. The Expendables 2 blæser på den gode smag og smadrer nostalgisk afsted med eksplosiv action samt et stjernecast med både gamle 80’er-ikoner og nyere bankekød på menuen. Jep, Sylvester Stallone har atter samlet et hårdtslående slæng til sjov og ballade med automatvåben og knojern.

Handlingen skal man ikke hænge sig så meget i, men den hænger da nogenlunde sammen. De våbenglade lejesoldater – igen ledt an af Stallone – kommer under en mission i krydsild med skurken Vilain (så er man i hvert fald ikke i tvivl om hans rolle) – en herlig slesk Jean-Claude Van Damme. Han har slavebundet et samfund til at udvinde fem tons eksplosiv plutonium, så han skal naturligvis stoppes…!

Sådan cirka kan løjerne ridses op – selvfølgelig tilsat et personligt hævnmotiv samt en håndfuld af fortidens actionhelte. Det er dog Stallone og den yngre Jason Statham, der er i front med kammeratlige drillerier og altid er klar med en tør bemærkning efter at have nedslagtet, hvad der kunne minde om en mindre landsby af bad guys.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

’The Expendables’: The Musical

Det er nok ikke lige musicals, man i første omgang tænker på i forbindelse med de to The Expendables-film. Her står den som bekendt mere på bulder og brag, end skønsang. Well, det stopper ikke Jon og Al Kaplan, der har lavet en musical-version af de eksplosive film.

De to gutter har tidligere lavet musical-versioner af bl.a. Predator og Conan (se links nedenfor). Denne gang gælder det så bl.a. Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Jason Statham og Arnie. Det er sgu ret ømt, men jeg håber nu alligevel, at vi slipper for den slags, når 2’eren rammer biograferne i slutningen af måneden.

Se mere med en syngende Arnold:
Conan: Arnold går til musicalen
 Commando: Schwarzenegger bryder igen ud i sang
Predator: Schwarzenegger synger Predator i gulvet

Se også
Samtlige knogler Steven Seagal har brækket
Chuck Norris er Chuck Norris i ’Chuck Norris’
Mere end maskulin trailer for ’The Expendables 2’