Indlæg

7 fremragende film om zombier

/i , , /af

Zombier har i efterhånden mange år rejst sig fra graven for at frastøde, underholde og gnaske sig igennem publikum. Genren har bestemt også en umiddelbare visuel appel med sine forgnaskede kranier og blodige headshots. Nu har zombierne igen indtaget biograferne – denne gang med den kærlighedsramte Warm Bodies. I den forbindelse anbefaler jeg en 7 fremragende zombiefilm. Du finder man anmeldelse af Warm Bodies her.

NIGHT OF THE LIVING DEAD (instruktør: George A. Romero, 1968)
Den sultne zombie med åbenstående mavesæk blev bragt til live af George A. Romero med dette sort/hvide mesterværk. Stemningsfuld og grum gru, der stadig holder. Husk også de fremragende efterfølgere, Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985). Romero har fulgt trilogien op med de mindre vellykkede Land of the Dead (2005), Diary of the Dead (2007) og Survival of the Dead (2010).

night of the living dead top liste

RÆDSLERNES GRØNNE Ø (Instruktør: Lucio Fulci, 1979)
Italienske Lucio Fulcis zombie-sjasker Rædslernes grønne ø (aka Zombi 2 aka Zombie Flesh Eaters) er en både bizar og vammel omgang voodoo-splat. Her diskes der blandt andet op med ormebefængte levende lig, bare bryster og den legendarisk kamp mellem en sulten zombie og en glubsk haj (!?!). Ja, det er både vanvittigt og vanvittigt underholdende zombie-sleaze.

zombi 2 top liste

THE RETURN OF THE LIVING DEAD (Instruktør: Dan O’Bannon, 1985)
”Braaaaains…!!!”, lyder det sultent fra zombierne i denne skønne 80’er-film, hvor punkere fester på en kirkegård, regnen siler fareturende ned og de døde rejser sig muddertilsølet fra gravene. Tilsæt videre en afgnavet zombie-afhøring, en nøgen punker-tøs samt et herligt synth-score og du har The Return of the Living Dead – eller Ligene er ligeglade, som er den oprindelige danske titel.

return of the living dead top liste

RE-ANIMATOR (instruktør: Stuart Gordon, 1985)
Her er ikke tale om zombier i klassisk Romero-forstand,  men det afholder heldigvis ikke de døde fra at rejse sig. En manisk Jeffrey Combs spiller den medicinstuderende Herbert West, der eksperimenter med at bringe de døde tilbage til livet – og det med grufuld succes. Det er altså ikke mæskende smittefare, men en gal doktor, der er på spil. Ikke desto mindre er det en grotesk og yderst underholdende 80’er-perle.

reanimator top liste

28 DAYS LATER (Instruktør: Danny Boyle, 2002)
Den langsomt stavrende zombie er i nyere film blevet udfordret af mere moderne afarter. Specielt var Danny Boyles dystopiske 28 Days Later med til at træde speederen i bund på de levende døde, der her løber sig ind på de skrigende ofre. Ja, man kan så diskutere, om det overhovedet er zombier – men den tager vi lige en anden gang. Husk også den herligt splattede sequel, 28 Weeks Later.

28 days later top liste

DAWN OF THE DEAD (Instruktør: Zack Snyder, 2004)
Zack Snyders effektive Dawn of the Dead byder også på zombier i topfart – et for en gangs skyld vellykket remake. En tempofyldt, blodig og underholdende omgang horror-action med både zombie-babyer og blodindsmurte kadavere. Det er måske ikke vildt uhyggeligt, men det er bestemt både medrivende og splattet zombie-sjov.

Dawn of the dead top liste

SHAUN OF THE DEAD (Instruktør: Edgar Wright, 2004)
Lige så gruopvækkende det kan være at se sine medmennesker blive revet midt over af sultne zombier, lige så morsomt kan de sultne døde også være. Det mere end beviser Edgar Wright med den fantastiske zombie-komedie Shaun of Dead. Fyldt med veltimet tør humor, filmreferencer og ikke mindst medrivende splat indtager den også en sikker plads blandt mine all time-filmfavoritter.

shaun of the dead top liste

CPH PIX: Tysk nonsens, zombier og en finurlig rejse

/i , /af

Fredagens festivaldag startede i Empire, hvor den besynderlige, men desværre ikke videre vellykkede tyske The Door tumlede sig henover lærredet. Her fandt man Mads Mikkelsen – på tysk vel at mærke – i en film, der starter som et drama om tabet af et barn, men snart udvikler sig til en mystisk dobbeltgænger-thriller med parallelle universer og ligusterhæks-hemmeligheder.

Filmens ellers interessante tankeeksperiment ender desværre med at blive fjollet og ikke videre vedkommende, de spændende tematikker til trods. Den interessante præmis – pludselig at stå ansigt til ansigt med sig selv – formår ikke at fastholde dramaets styrke. Det selvom Mads Mikkelsen gør det hæderligt, som desorienteret tysker. I stedet forfalder filmen til en overnaturlig thrillers action-fjollerier.

Herefter var det videre til festivalens for mig første zombier i zombiefader George A. Romeros Survival of the Dead. Desværre ikke det store zombie-sus, men en god dosis sort humor, abrupte drab og skæve karakterer var med til at sparke liv i de levende døde. Desværre var flere blodige kills udført i computeren og ikke med en spand blod på settet.

Selvom Romeros seneste zombiesnask langt fra er på samme niveau, som hans klassiske Night of the Living Dead (1968) og Dawn of the Dead (1978), er det altid kærkomment med zombier på det store lærred. Og hvis ikke en filmfestival har zombier på programmet, er der sgu noget der mangler.

Sidste visning var den finurlige Bunny & the Bull. En skæv fortælling om ulykkelig kærlighed, venskab og at turde tage livtag med livet. På en rejse gennem Europa følger man den nervøse og rutinevante Steven og vennen Bunny, en vovelysten livsnyder, der kunne være den britiske fætter til Seinfelds spontane Kramer.

Historien smyger sig elegant, krøllet og morsomt afsted, mens filmens unikke setdesign af animerede baggrunde, miniaturemodeller og store papkulisser nærmest drømmende danner rammen om den skæve historie og de bizarre optrin. Bl.a. er mødet med en hundeelskende hjemløs helt fantastisk. En både morsom, visuelt legende og rørende film.