Indlæg

Hæsblæsende trailer for ’The Amazing Spider-Man 2’

Jamen dog, så landede traileren for The Amazing Spider-Man 2, og jeg skal love for, at der er knald på. Store eksplosioner, Spider-Man, der svinger sig gennem luften, flere eksplosioner og mere med Spider-Man, der svinger sig gennem luften – og du ved, der bruges også lidt Matrix-agtigt bullettime. Så selvom flere af scenerne ligner noget fra et computerspil, ser det ret underholdende ud.

Andrew Garfield er igen Spider-Man, mens Jamie Foxx indtager skurkerollen som Electro, Dane DeHaan er Harry Osborn og så giver Paul Giamatti den som badass skurk. Det er igen Marc Webb, der instruerer – og hey, jeg kunne godt lide den første, så ser også frem til den her. Kulørt og bombastisk edderkoppe-smadder. Og ja, selvfølgelig har Spider-Man en plakat med Michelangelo Antonionis Blow-Up hængende på sit værelse.

The Amazing Spider-Man 2 svinger sig ind i de danske biografer d. 17 april 2014.

– ‘synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

spiderman spider-man dance