Indlæg

CPH PIX 2018: Menneskeheden på røven og en filippinsk seriemorder

CPH PIX 2018: Så er det ved at være nu, hvis du skal nå at fange bare en af de mange film, der stadig bliver vist på dette års udgave af filmfestivalen CPH PIX i København. For ja, det hele slutter nu på onsdag den 10. oktober. Jeg har naturligvis opholdt mig troligt i biografens mørke, hvor den siden sidst har stået på en tur på et svævende krigsskib samt en ubehagelig filippinsk seriemorder.

Hver gang CPH PIX har haft en film af den sydkoreanske filmskaber Kim Ki-duk på programmet, har jeg siddet klar i biografen. Det gælder også i år, hvor han er aktuel med den intense, brutale og tankevækkende ’Human, Space, Time and Human’. Her kommer man ombord på et krigsskib, der svæver højt oppe blandt skyerne, mens dets passagerer kun bliver mere og mere desperate over både manglen på mad og den håbløse situation i det hele taget.

Således serveres fortællingen som en urovækkende allegori over menneskeheden – og her blandt andet, hvor langt mennesket vil gå for at overleve. Det hele bliver måske nok en kende kategorisk leveret, men heldigvis går Kim Ki-duk linen ud i en film, der dog mangler nogle mere interessante karakterer og et bedre greb om at bevare et nærvær om fortællingen og den i grunden dybt bizarre situation deroppe i himlen.

Med den filippinske og dystre thriller ’Smaller and Smaller Circles’ er en bestialsk seriemorder på spil i 1990’erne. Han tager her livet af unge drenge på stribe i et beskidt slumområde, mens man følger to jesuiterpræster, der forsøger at afsløre morderen, inden han slår til igen. Henholdsvis den erfarne Fader Gus og hans tålmodige assistent Jerome.

Selvom her ganske vist er flere stemningsfulde scener med skyggerne liggende tungt om den drabelige sag, mens der også er et politisk spil på menuen samt temaer som Gud og menneske, så får filmen aldrig rigtig et medrivende greb om mig. Replikkerne synes ofte stive og leveret med manglende nærvær, mens plottet mister faldhøjde, momentum og intensitet undervejs. Filmen når dog nogelunde i mål takket være den tunge stemning og sagens brutale natur.

CPH PIX 2018: Her er 10 film du kan se på filmfestivalen

CPH PIX 2018: Du kan ligeså godt berede dig på at tilbringe en god del af den kommende tid i biografen. I hvert fald, hvis du er i København. For fra den 27. september til og med den 10. oktober indtager filmfestivalen CPH PIX igen de københavnske biografer.

Vanen tro kan du her kaste dig over et væld af titler fra hele verden. Her finder du alt fra stille dramaer til voldsom horror og absurde komedier samt alt derimellem og mere til.

Men hvordan pokker vælger du film, når der er godt 180 titler i programmet? Jo, du sætter dig ned og læser festivalens sprudlende program igennem. Men skulle du have svært ved at overskue det store filmudbud, så anbefaler jeg her 10 titler.

Udover selve filmene på festivalen, så finder du som altid også både koncerter, events, talks og særvisninger af film med mere. Læs mere om CPH PIX og de mange film på deres hjemmeside.

AN EVENING WITH BEVERLY LUFF LINN
Jeg har tidligere på CPH PIX set Jim Hoskings komplet absurde, bund perverse og helt langt ude ‘The Greasy Strangler’, så jeg skal naturligvis se, hvad han har i posen med sin nye film, der i programmet beskrives som “en ret skør og helt meningsløs komedie med sækkepibe, dårlige parykker og gammel, rusten kærlighed”, hvilket absolut lyder tiltalende. I hvert fald for mig.


GONJIAM: HAUNTED ASYLUM
Ok, kombinationen af et nedlagt og ikke mindst hjemsøgt sindssygehospital lyder som den perfekte setting for en yderst skræmmende tur i biografen. En af den slags ture, jeg ikke vil snyde mig selv for – og da slet ikke, når nu jeg har et soft spot for sydkoreanske gys. Desuden er filmen Koreas næststørste horror-hit nogensinde, så den må jo kunne et og andet.

HUMAN, SPACE, TIME AND HUMAN
Det er Kim Ki-duk, der trækker her. For han er den koreanske filmskaber bag nogle af mine bedste filmoplevelser. Så som ‘Tomme huse’, ‘Forår, sommer, efterår, vinter… og forår’ og ‘The Isle’. Ja, det er altid spændende at se, hvad han byder ind med. Og når programmet proklamerer: “Bered dig på en voldsom og provokerende oplevelse.”, så bør man klart sikre sig billet.

IN FABRIC
Instruktør Peter Strickland har tidligere forført mig med den lydomhyggelige og urovækkende  ‘Berberian Sound Studio’ på CPH PIX, så jeg er naturligvis spændt på at se hans nye film, der desuden får disse lovende ord med i programmet: “…et stemnings- og gådefuldt univers, der både trækker på David Lynch, giallo og klassisk british horror.” Det lyder jo helt perfekt.

KEEP AN EYE OUT
Der venter uden tvivl en af festivalens mest gakkede og absurde film her. I hvert fald hvis manden bag, franske Quentin Dupieux, tager teten op fra sine tidligere film som blandt andet filmen om dræberdækket i ‘Rubber’ og den skrupskøre ‘Wrong’. Men det lader nu ifølge programmet også til at være tilfældet med ordene som “…tilbage i pilskæv topform…”.

MANDY
Jeg elsker Nicolas Cage. Ja, uden ironisk distance. Han er en af de vildeste, mest intense og karismatiske skuespiller nogensinde. Og med denne allerede kritikerroste film lader der til at vente en helt særlig oplevelse i Nicolas Cage-land, der både byder på en satanisk kult, et brutalt hævntogt og ikke mindst en pokkers masse blod. Jeg glæder mig for vildt.

PIERCING
Det er svært ikke at blive lokket bare en smule af denne programomtale: “Familiefaren Reed har planlagt det perfekte mord. Men hans offer har sine egne planer, og pludselig befinder Reed sig i et uforudsigeligt SM-mareridt, der blander blodig psykologisk horror med stilsikker film noir.” Sådan.

SMALLER AND SMALLER CIRCLES
Der er en seriemorder på spil i denne filippinske film, hvor to jesuiterpræster inddrages i sagen om en række skamferede unge drenge. Det lyder både ubehageligt og dragende, mens programmet desuden lokker med ordene: “Råddenskaben gennemsyrer alt fra de fordærvede børnelig til det korrupte system, der omgiver sagen i denne samfundskritiske og drabelige thriller.

THE MAN WHO KILLED DON QUIXOTE
Terry Gilliam er altid garant for opfindsomme, originale og visuelt interessante film – og med ‘The Man Who Killed Don Quixote’ kan jeg ikke andet end at være lidt ekstra nysgerrig på, hvad hans krøllede hjerne har fremtryllet. Filmen har nemlig været undervejs i 30 år og undervejs undergået alverdens produktionsmæssige ulykker. Men nu er den her altså. Endelig!

TOKYO VAMPIRE HOTEL
Det er muligvis umiddelbart filmtitlen, der lokker her. Men for mig er det først og fremmest manden bag, nemlig den japanske vildbasse Sion Sono, der altid er garant for vilde, overrumplende og vanvittige film. Det lader også til at være tilfældet her, hvor filmens omtale blandt andet lyder: “…et blodigt, farverigt og festligt voldsorgie propfuldt af maniske wtf-momenter.”