Indlæg

BLACK SAILS SÆSON 3: Stik til søs med en ny omgang pirateri

Pirater på dvd: Hvis du altid har drømt om at stikke til søs, så kan du passende gøre det med piratserien Black Sails, hvor den tredje sæson netop er udkommet på dvd her i landet. I de 10 nye episoder er vi igen med, når kaptajn Flint og John Silver stævner ud på det åbne hav, mens der naturligvis også er nye pirater på spil, kærlighed og ikke mindst en god omgang skibsaction.

Så hvis du kan klare mosten på de åbne have uden at blive alt for søsyg – eller være alt for bange for kanoner og barske sørøvere – så kan du passende finde piratflaget frem og hoppe ombord på denne sæson 3, hvor en ny og farlig fjende viser sit olme ansigt. Og hvis du skulle være typen, der bare ikke kan få nok af piratserien Black Sails, kan du heldigvis se frem til mere i en fjerde sæson, der venter i horisonten.

Black-Sails-season-3-01

Så tag med tilbage til omkring år 1715, hvor pirateri er i fuldt flor på verdenshavene, og hvor hver mand og kvinde må kæmpe hårdt for at holde sig i live og øverst i et barsk magthierarki. I serien finder man blandt andre også en række rå pirater fra virkelighedens verden – så som Anne Bonny, Charles Vane, Jack Rackham og Blackbeard. Hiv ohøj og en halv flaske rom.

Dvd-udgivelsen byder udover den 9 timer og 10 minutter lange piratunderholdning – leveret med både et flot billede og en havbrusende lydside – også på en omgang ekstramateriale. Her kan man blandt andet gå på opdagelse i seriens spændende univers samt den historiske baggrund for eskapaderne, mens man videre også får et kig på blandt andet Blackbeard. Splitte mine bramsejl.

Black-Sails-season-3-02

Black Sails sæson 2 er udkommet på dvd den 9. marts 2017.

Black-Sails-season-3-cover

LIMITLESS: DEN KOMPLETTE SERIE: En intens serie med forhøjet hjernekapacitet

En serie du skal se: Hvis du har set den intense film Limitless med Bradley Cooper fra 2011 og ikke kunne få nok, kan du nu ånde lettet op. For der er nemlig lavet en serie baseret på det samme koncept om en mand, der ved hjælp af et nyt og farligt lægemiddel bliver i stand til at udnytte hele sin hjernekapacitet, hvilket gør ham til den klogeste mand i verden. Nu er den komplette serie udkommet på dvd her i landet.

I hovedrollen som Brian Finch – manden med den mægtige hjernekapacitet – finder man Jake McDorman. Med denne sin nye og vildt meget forbedrede hjerne begynder han et samarbejde med FBI-agenten Rebecca Harris om at opklare hendes sager – hun spilles af den evigt skarpe Jennifer Carpenter, som de fleste nok vil kende fra den forrygende serie Dexter.

Limitless-serie-01

Der er naturligvis mere i spil end FBI-sagerne, for Brian Finch forsøger også på at finde bagmanden bag det vilde hjerneforøgende lægemiddel og ikke mindst årsagen til, at han som den eneste i verden er immun overfor dets ellers dødelige bivirkeninger. Herudover indfinder Bradley Cooper sig i rollen som den magtfulde senator Eddie Morra, som Brian Finch ligeledes forsøger at finde ud af, hvordan han er involveret i det hele.

Du kan dog godt springe direkte på serien, selvom du ikke har set filmen. Så bered dig på at få pulsen i vejret, når Limitless kommer i afspilleren og sender dig ud på en både intens og spændende tur ind i en verden af hemmligheder og utrolige historier, der folder sig ud over hele 22 medrivende afsnit på i alt 15 timers serieunderholdning.

Limitless den komplette serie er udkommet på dvd den 5. januar 2016.

Limitless-S1-DVD-cover

[tabgroup][tab title=”Limitless | dvd”]
Titel: Limitless – den komplette serie
Udgivelsesdato: den 5. januar 2016
Medvirkende: Jake McDorman, Jennifer Carpenter, Hill Harper, Bradley Cooper m.fl.
Spilletid: 15 timer 2 minutter
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ASH VS. EVIL DEAD: Ash er tilbage med sin blodige motorsav

Serie-anbefaling: Det var ikke uden en vis nervøsitet, at jeg satte mig klar til serien Ash vs. Evil Dead, hvor første sæson netop er landet på dvd. For hvordan ville Bruce Campbell gøre comeback her mere end 20 år efter, at han slap franchisen og sin ikoniske rolle som Ash med Army of Darkness i 1992?

Kort fortalt er det et comeback i højt tempo med masser af blod og gory vanvid. Det lyder jo ikke dårligt – og det er det nu heller ikke. Men fremragende godt er det heller ikke helt. Desværre. De korte afsnit på omkring de 26 minutter gør dog, at jeg holdes ganske godt underholdt samtlige 10 afsnit.

Blodig-Weekend-2015-ash-vs-evil

For nej, her var ikke så meget andet at komme efter end et vilde dæmondrab, en tragikomisk, men også charmerende Bruce Campbell som en fortsat kæk Ash samt naturligvis gensynsglæden. Det er nu også helt ok, for Ash og hans kamp mod alverdens ondskab underholder med sin groteske blanding af splat og komik.

Sam Raimi, der som bekendt står bag de tre Evil Dead-film, der ligger til grund for serien har dog kun instrueret det første og længere afsnit, men sætter da også her tonen veloplagt, blodig og med de skøre indslag og hurtige kamerature, der kendetegner filmene, hvor den første landede i 1981.

ash-vs-evil-dead-dvd-anmeldelse-01

Ash får desuden hjælp af henholdsvis Ray Santiago som den småtumpede Pablo, mens Dana DeLorenzo er den cool Kelly, der ikke går af vejen for at jagte ondskaben. Desværre hæmmes de ellers herlige blodsudgydelser af og til af vage CGI-effekter og meget lidt historie.

Jeg var som sagt godt underholdt seriens ujævnheder til trods – og vil da også holde udkig efter en sæson 2. Udgivelsen byder desuden på kommentarspor på alle afsnit med cast og crew videre til kig på seriens afsnit, gore og karakterer.

ash-evil-dead-02-Blodig-Weekend-2015

Ash vs. Evil Dead er udkommet på dvd den 29. september 2016.

ash-vs-evil-dead-dvd-cover[tabgroup][tab title=”Ash vs. Evil Dead sæson 1 | dvd”]
Titel: Ash vs. Evil Dead sæson 1
Release: den 29. september 2016
Spilletid: 5 timer 11 min.
Medvirkende:
Bruce Campbell m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Star Trek – The Original Series: En forrygende science fiction-serie

En tv-serie du skal se: Star Trek er en af populærkulturens største og mest populære franchiser. Det forstår jeg godt. For det omfattende science fiction-univers, der byder på alt fra tv-serier, film, tegneserier med mere er både spændende, tankevækkende og underholdende at være en del af.

Nu kan du så komme med tilbage til der, hvor det hele startede for præcis 50 år – nemlig med den banebrydende tv-serie Star Trek: The Original Series. Serien løb fra 1966 til 1969 og bød på i alt 79 episoder fordelt på tre sæsoner.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-01

Nu er den originale tv-serie udsendt på forrygende Blu-ray, som udover serien også byder på et omfattende og mere end ni timer langt ekstramateriale. Ja, jeg kan lige ligeså godt allerede nu sige, at dette så absolut er en boks, jeg kun varmt kan anbefale – naturligvis til Star Trek-fans, men også nybegyndere.

For selvom du måske ikke har set den originale serie, kender du jo nok det legendariske rumskib U.S.S. Enterprise og flere af mandskabets medlemmer, som man her følger på deres mission ud i rummet “where no man has gone before”.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-03

På missionen ud i det store og uendelige univers på jagt efter nye planeter og civilisationer følger man ombord på rumskibet blandt andre den legendariske Captain Kirk samt Spock og Dr. McCoy spillet af henholdsvis ligeledes legendariske William Shatner og Leonard Nimoy samt DeForest Kelley.

For en ting er naturligvis det kulørte univers, de vilde gadgets og de fremmede væsner, man møder i serien, noget andet og mindst lige så væsentligt er de karakterer, man her følger på deres eventyr. Videre til seriens mange og fint nuancerede tematikker så som menneskelighed, god og ond.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-02

Blandt andet så skal James Doohan, Nichelle Nichols, George Takei og Walter Koenig også nævnes for deres vigtige og mindeværdige roller i serien som henholdsvis Montgomery “Scotty” Scott,l Nyota Uhura og Hikaru Sulu samt Pavel Chekov. Et eminent og indbydende persongalleri hele vejen.

Så ja, du bør bestemt få fingre i denne yderst lækre udgivelse, der gengiver den forrygende serie med et ligeledes forrygende billede og lydspor samt byder på forrygende og omfattende ekstramateriale, der som serien er både spændende og underholdende at dykke ned i. Så et stor hurra for Star Trek og de 50 år. Det er jo ingen alder!

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

Star Trek: The Original Series er udkommet på Blu-ray den 18. august 2016.

[tabgroup][tab title=” Star Trek: The Original Series | Blu-ray “]
star-trek-the-original-series-cover
Titel: Star Trek: The Original Series, 1966-1969
Release: den 18. august 2016
Medvirkende: William Shatner og Leonard Nimoy samt DeForest Kelley m.fl.
Spilletid: cirka 69 timer
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

 

DEXTER SÆSON 8: Et intenst og bloddryppende farvel til Dexter

Blu-ray-anmeldelse: Dexter har gennem samtlige syv sæsoner været en af mine favoritserier, også selvom enkelte sæsoner og afsnit måske nok har været lidt ujævne. Nu når historien om vores alle sammen yndlingsseriemorder, Dexter Morgan, imidlertid sin ende med denne ottende og sidste sæson. Det er måske ikke en af seriens bedste sæsoner, men det er så absolut fortsat underholdende for sidste gang at træde ind i seriens morbide, blodige og sorthumoristiske univers.

Michael C. Hall indtager med fortsat nærvær og nuanceret spil rollen som den komplicerede Dexter, der for hver sæson har udviklet sig i nye og ofte uforudsigelige retninger, mens nye sider af seriemorderen er kommet frem. Det gør sig også gældende i sidste sæson, hvor Dexter fortsat lever sit farlige dobbeltliv i det varme Miami – blodekspert hos kriminalpolitiet og seriemorder i sin fritid.

dexter 08 01

Han slår som bekendt kun mordere, voldtægtsmænd og den slags slyngler ihjel. Ja, en seriemorder med et moralkodeks. Dette kodeks udfordres fortsat, hvor det heller ikke kun er Dexter, der konstant befinder sig på grænsen mellem rigtigt og forkert. Alle seriens karakterer synes i mere eller mindre grad at betræde et moralsk morads af gråzoner, der hele vejen til sidste afsnit gør dem interessante at følge.

Igen finder man i seriens dramatiske epicenter det komplekse forhold mellem Dexter og hans søster, den selvstændige Debra Morgan. Hun blev i forrige sæson slået noget ud af kurs, hvorfor blandt andet deres søskendeforhold kommer yderligere under pres. Det er igen den altid skønne og rapkæftede Jennifer Carpenter, der agerer veloplagt modstykke til Michael C. Hall.

dexter 08 02

I sidste sæson er det også et farvel til faste karakterer som Dexters kollegaer – den godhjertede Angel, den småsjofle Masuka og badboy Quinn. Fortiden indhenter også Dexter, mens nye karakterer kommer til, blandt andet en herligt underspillet Charlotte Rampling. Karakterer, hvis handlinger har konsekvenser og derfor afføder et ofte intenst engagement, hvorfor alle medvirkende er spændende at følge i seriens smeltedigel af hævn og tilgivelse, liv og død, kærlighed og ondskab.

Men selvom sæsonen er historiemæssig ujævn og nogle plotdrejninger mere forcerede end godt er, er Dexter en grundlæggende interessant karakter at følge til sæsonens intense afslutning. Netop karaktererne er også det, der på trods af plotmæssige skavanker, gør, at sæsonen kommer sikkert i mål – også selvom det måske ikke er på mest tilfredsstillende måde. Et blodigt, intenst og vigtigt kapitel i nyere tv-serie-historie er lukket.

Serien, Dexter sæson 8, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

dexter 08 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Serien gør sig virkelig godt på Blu-ray. Både de mørke scener og dem under Miamis bagende sol står klart, farvemættede og detaljerige. Lydsporet spiller ligeledes nærmest upåklageligt, hvor dialogen går tydeligt i gennem, mens øvrige elementer balanceres dynamisk. Ekstramaterialet er desværre noget tamt.

Her får man en række overfladiske og promo-lignende featuretter. En om det afsnit, Michael C. Hall instruerede (2 min.), en om Dexters kodeks (7 min.), en om Debra Morgans udvikling (3 min.), en om seriens forskellige sæsoner (6 min.) og slutteligt en seriens dubbede versioner i Tyskland og Japan (4 min.). Intet, der rigtigt giver et nyt og spændende indblik i serien eller sæsonen.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dexter sæson 8 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
dexter 08 cover
4_6 - stars
Originaltitel: Dexter Eighth Season, USA, 2013
Release: d. 26. juni 2014
Instruktion: Keith Gordon m.fl.
Medvirkende:
Michael C. Hall, Jennifer Carpenter, David Zayas, Julie Benz, James Remar, Yvonne Strahovski Directors: John Dahl, Steve Shill, Keith Gordon, Marcos Siega, Ernest R. Dickerson, Romeo Tirone m.fl.
Spilletid: 10 timer 34 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Endelig udkommer David Lynchs legendariske tv-serie Twin Peaks på Blu-ray, fyldt med ekstra guf

Ja, der er gået hele 25 år siden mordet på Laura Palmer hjemsøgte tv-stuerne med David Lynch og Mark Frosts kultserie Twin Peaks. Nu lander serien endelig på Blu-ray i en nyrestaureret udgave med titlen Twin Peaks – The Entire Mystery, der udover hele tv-serien, seriens pilotafsnit samt den nylig-opgraderede version af filmen Twin Peaks: Fire Walk With Me og de efterhånden længe eftertragtede, savnede dele af originalfilmen – næsten 90 minutter af slettet materiale og alternative scener.

Du kan altså roligt sætte et kryds i din kalender den 29. juli, hvor boksen udkommer for atter at hjemsøge dine mareridt. Jeg glæder mig så absolut til et gensyn.
Twin Peeks pack shot 3D Twin Peaks still 10 Twin Peaks still 08 Twin Peaks still 06 Twin Peaks still 04 Twin Peaks still 02

TRUE DETECTIVE SÆSON 1: Fængslende mordmysterie fascinerer i samtlige otte afsnit

Blu-ray-anmeldelse: Ja, selvfølgelig skal du se True Detective – eller for den sags skyld gense første sæson, der er udkommet på Blu-ray her i landet. For historien om de to betjente, der jagter sandheden bag et mystisk okkult mord i det varme Louisiana er intet mindre et fænomenal og intens serieunderholdning.

Woody Harrelson og Matthew McConaughey spillers seriens to kriminalbetjente, henholdsvis den sammenbidte Marty Hart og en kæderygende Rust Cohle med kynisk menneskesyn. Vi møder dem først via video-interviews foretaget af politiet, hvor de hver især fortæller om et mystisk mord, de efterforskede sytten år tidligere i 1995. Et lignende mord er nemlig blevet begået, og så tager mordmysteriet ellers fart.

true detective 1 03

Således springer fortællingen veloplagt mellem fortid og nutid, hvor man snart finder ud af, at intet helt er, hvad det giver sig ud for. Blandt andet afviger de to betjentes genfortælling af fortidens morderjagt fra sandheden. Ja, jeg var fra første scene draget ind i den komplekse historie, hvor karakterskildringen af de to hovedpersoner spiller en mindst lige så vigtig rolle, hvis ikke vigtigere, end selve krimiplottet.

Serien giver sig god tid til sine to hovedpersoner, hvor afviklingen af plottet ikke umiddelbart står i første række, som det ellers ofte er tilfældet med krimier. Her gælder det i høj grad historien om de to hovedpersoner, deres udvikling, venskab og livssyn. Med sine mange replikfyldte scener får serien – ikke mindst gennem Rusts monologer – til tider helt filosofisk karakter, hvor det yderst velskrevne og ikke mindst forrygende godt leverede manuskript ufortrødent sitrer.

true detective 1 02

Livet og døden vendes således, mens jagten på morderen elegant og med dragende tålmodighed intensiveres hele vejen gennem seriens otte afsnit. At de to sidste afsnit så tynges en smule af lidt for ivrig plotafvikling, der ser en smule stort på seriens ellers indtagende og dvælende tempo er til at leve med. For Matthew McConaugheys pessimistiske knudemand og Woody Harrelsons fortabte familiefar, der konstant befinder sig i et moralsk morads, er hele vejen engagerende at følge.

HBO har med andre ord skabt endnu et forrygende serie-hit. Hvilket ikke kun er takket været det fascinerende mordmysterie, der dragende forgrener sig ud i sydstaternes forførende sumpområder af forfald, livstræthed og suspekte typer, men i særdeleshed også på grund af forrygende Woody Harrelson og Matthew McConaughey. Jeg glæder mig usigeligt meget til 2. sæson.

Serien | True Detective sæson 1 | 5/6: 5_6 - stars_LILLE

true detective 1 06

Ekstramateriale, billede og lyd:
På samme måde som serien er forrygende god, er også Blu-ray-udgivelsen en sand fornøjelse. Billedet står veldefineret hele vejen med både indtagende detaljegrad, nuanceret farvemæthed og knivskarp kontrast. Lydsiden er dynamisk med sine yderst velbalancerede niveauer, hvor både replikker, scoret og sydstatsstemningen står klart og detaljerigt. Ekstramateriet er desuden interessant og informativt.

Her får man to kommentarspor, til afsnit fire og fem, med seriens skaber Nic Pizzolatto, komponist T Bone Burnett og producer Scott Stephens. De fortæller både engagerende og informativt og de enkelte afsnit, men giver også godt indblik i serien mere generelt. Videre er der en making of (15 min.), der nemt kunne have været meget længere, men trods alt kommer fint omkring blandt andet historien, seriens univers og de to hovedpersoner.

Videre er der et interview med Matthew McConaughey og Woody Harrelson (8 min.), der fortæller om deres roller og arbejdet med serien, mens også Nic Pizzolatto og T Bone Burnett engagerende diskuterer serien (14 min.). Man får også fire til fem minutters featuretter, der giver indblik i hver episode, hvor Pizzolatto og andre fra produktionen diskuterer alt fra historie til production design (36 min.), og slutteligt to slettede scener (10 min.), der dog ikke er vildt vigtige.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”True Detective sæson 1 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
true detective 1 cover
Originaltitel: True Detective The Complete First Season, USA, 2014
Release: d. 9. juni 2014
Instruktion: Cary Joji Fukunaga
Medvirkende:
Matthew McConaughey, Woody Harrelson, Michelle Monaghanm.fl.
Spilletid: 457 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

HOUSE OF CARDS SÆSON 2: Kevin Spacey er stadig veloplagt, iskold og cool som Francis Underwood

EN SERIE DU SKAL SE: Det er på en gang skønt og helt forfærdeligt, når en serie efterlader en stakåndet efter mere. Sådan havde jeg det, da jeg havde set sidste afsnit af House of Cards. Heldigvis var det ikke det sidste, vi fik at se til Kevin Spacey i den iskolde og cool rolle som kongresmedlemmet Francis Underwood. Nu er anden sæson landet på Blu-ray. Den skal du se, hvis altså du skulle være i tvivl.

For her er han atter klar til at lede dig ind i en politisk verden af magt, manipulation og skjulte dagsordner. For som i første sæson kommer man igen med bag de lukkede døre i Washington, når der forhandles aftaler og politiske poster på plads, hvor alle vil have en bid af kagen, koste hvad det vil. Og ja, det koster ofte meget, når korruption, hævn og menneskeligt forfald er del af hverdagen i Washington.

house of cards 2 02

Kevin Spacey er igen yderst veloplagt og hele serien værd. Han er dog langt fra ene om, at turen ind bag magtens mure er et forrygende bekendtskab. Igen står Robin Wright ved Kevin Spaceys side som den målrettede hustru til Francis Underwood. David Fincher har dog ikke være inde over som instruktør som i første sæson, men seriens lækre look er intakt og komplimenterer koldt universet.

Det er intens og medrivende serie, der som en politisk thriller formår at holde momentun i sine 13 afsnit, der konstant befinder sig i moralske gråzoner og hvor ingen er fejlfri. Kevin Spacey og Robin Wright er et medrivende omdrejningspunkt for de både uhyrlige og overraskende drejninger fortællingen tager undervejs, hvor der konstant smedes rænker. Jeg glæder mig selv sagt til, at der forhåbetlig lander en sæson 3 – du bør gøre det samme.

house of cards 2 01

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en håndfuld korte featuretter, der ser nærmere på blandt andet filmens temaer som magt og grådighed samt seriens tilblivelse og den originale britiske udgave af serien. Billed- og lydkvaliteten er forrygende og leverer fortællingen knivskarpt og indtagende, hvor de skarpe replikker går rent igennem.

House of Cards sæson 2 udkommer på dvd og Blu-ray den 6. juni 2014. 
[tabgroup][tab title=”En serie du skal se | House of Cards – sæson 2″]
house of cards 2 cover
Originaltitel: House of Cards – The Complete Second Season, USA, 2013
Release: d. 6. juni 2014
Instruktion: Carl Franklin m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Michael Kelly, Kate Mara, Molly Pakerm.fl.
Spilletid: 11 timer 3 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]