Indlæg

Søde illustrerede filmstreger

Jeg er helt vild med illustratoren Scott Campbells søde og naive univers af illustrerede filmfortolkninger. Han har lige åbnet sin nyeste udstilling, Return of the Great Showdowns hos det filmelskende Gallery 1988 i Los Angeles. Her udstiller han mere end 200 nye illustrationer – og ja, nuttetheds-faktoren er i helt top.

Her finder man et alsidigt udpluk af film-karakterer – alt lige fra Twiligt til Black Swan og videre til Alien. Mens også et par af de populære karakterer fra bl.a. Harry Potter og The Dark Knight indfinder sig. Man kan se udstillingen til og med d. 13. oktober, så er man i byen, bør man kigge forbi. Find flere af illustrationerne hos Gallery 1988 eller på Campbells eget site og se om din favoritfilm er med.

Se mere flot film-fanart:
Minimalistisk plakatguf
En stak forførende ’Inception’-plakater
Søde filmplakater som gamle arkadespil
– Se mere fra Gallery 1988 HER, HER og HER