Indlæg

OVERLORD: Onde nazister, blodige eksperimenter og en fæl Pilou Asbæk på krigsstigen i horrorland

Biografanmeldelse: Den står på både blodig, klam og nazibefængt krigshorror med den underholdende ’Overlord’. Her bliver man nemlig sendt tilbage til Anden Verdenskrig, hvor en gruppe amerikanske soldater er oppe imod onde nazister på en mission i Frankrig. Det betyder blandt andet flammekastere, nazi-hemmeligheder og en yderst skurkagtig Pilou Asbæk.

Det er dog ikke just en historisk korrekt krigsskildring, man her er vidne til. Der leges nemlig med sandheden, da nazisterne gemmer på dystre hemmeligheder, der blandt andet involverer klamme eksperimenter. På den måde sparkes der en underholdende dosis grotesk og splattet horror ind i krigsmaskinen, der leverer sin historie bombastisk, dystert og med smæk på actiondelen.

For nej, her er ikke just tale om subtil og snigende uhygge – eller subtil historiefortælling for den sags skyd. Det her er lige-i-ansigtet-skræk-og-action-underholdning. Godt nok har filmen sine plotmæssige problemer og fortællemæssige ujævnheder, men heldigvis leveres løjerne med tilpas meget charme, pondus og kropssjaskende overskud til, at jeg kan se igennem fingre med det.

Filmen udvikler sig nemlig hele vejen til kun at være mere og mere over the top og langt-ude-horror-underholdning – med tryk på gory gru. Pilou Asbæks nazi-skurk er således et godt billede på det univers, man her hvirvles ind i. Han er nemlig både manisk, herligt overspillende og diabolsk. Ja, han leverer naturligvis også et skurkegrin i fuldt flor, mens blodet drypper.

Rækken af amerikanske soldater udfylder fint deres respektive roller som blandt andet den moralske vogter, den oversludrende joker og den hårdhændede machomand, mens der også spædes til med en gæv fransk kvinde. Det er altså ikke just karaktermæssig nytænkning, man her er vidne til, men det fungerer i pumpende krigshelvede.

‘Overlord’ prøver med andre ord ikke på at være noget den ikke er. Man skal altså ikke tage de blodige og skarptskydende eskaper alvorligt. Det her er grum og overgjort krigshorror-underholdning, der leverer sine blodsudgydelser med et grotesk glimt i øjet. Det gør den solidt og stemningsfuldt, mens den tør at tage skridtet bizart ud med sine skøre nazi-idéer.

– ‘Overlord’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Overlord’ får premiere den 8. november 2018.

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine i super flot 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Ja, jeg nok skal afholde mig fra at sammenligne den nye Ghost in the Shell med sit animerede og japanske forlæg. For en film skal og bør kunne stå alene. Det kan den her da også. Desværre er det bare ikke en helt så medrivende omgang futuristisk action tilsat eksistentielle problematikker, der her langes neonbelyst over CGI-disken. Til gengæld er den hele vejen en smuk oplevelse på det forrygende format 4K Ultra HD.

Fremtidens megaby er ellers malet flot op i al sin arkitektoniske fremsyn med enorme lysreklamer og blinkende neonskilte. Men selvom fremtidsformen sine steder er flot realiseret, så falder filmen halvsvagt sammen om en historie, der aldrig for alvor engagerer samt med en række karakterer, jeg aldrig rigtigt kommer ind under huden på.

Ghost-in-the-Shell-01

I front for fremtidseskapaderne finder man ellers en futuristisk potent Scarlett Johansson, der er fanget mellem menneske og maskine. Hun indtager nemlig rollen som Major, der efter en ulykke er blevet forvandlet til den såkaldt perfekte soldat. Den første af sin slags – med en artificial og cyper-forbedret krop tilsat hendes menneskelige sind og hjerne. Ustoppelig, intuitiv og reflekterende.

Således er den såkaldt cyper-forbedrede Major klar til at jagte kriminelle sammen med sit team, hvor man ved hendes side finder en pumpet Pilou Asbæk i rollen som Batou med afbleget hår og forbedrede robotøjne. Major og resten af holdet kommer snart på færden af den farlige Kuze. Han hacker sig nemlig ind i hjernen på folk og truer hermed også Hanka Corporation, der skabte Major.

Der er altså lagt op til futuristisk action og eksistentielle tematikker blandt andet om, hvad det vil sige at være menneske. Det er i hvert fald den slags tanker, som Major i sin nye krop går og slås med. Men disse temaer får bare ikke rigtigt tyngde eller nuancer nok til at pirre min hjerneaktivitet nævneværdigt. Det samme gør sig desværre også gældende for flere af actionscenerne.

Ghost-in-the-Shell-02

For godt nok leveres der nogle ganske effektive skuddueller og håndgemæng, men der er også rodede forløste kampe, der ikke sådan rigtigt river mig med eller ind i filmens fremtidsvision. Men når Ghost in the Shell alligevel ikke helt falder igennem, så er det takket være et ganske flot univers og lige nøjagtigt nok spark i actiondelen til, at eskapaderne kommer helt ok i mål.

4K Ultra HD og Ekstramateriale:
Filmen gør sig forrygende på det formidable 4K Ultra HD-format. Billedet er indbydende, detaljerigt og veldefineret hele vejen, mens også det dynamiske lydspor spiller potent, medrivende og velbalanceret. En fornøjelse! Herudover medfølger der også en fin omgang ekstramateriale, der giver et indblik i forskellige aspekter af filmen og dens tilblivelse. Filmen følger også med på Blu-ray.

– ‘Ghost in the Shell’ udkommer på 4K Ultra HD, 3D-Blu-ray, Blu-ray og dvd den 10. august 2017.

 Ghost in the Shell 4k Cover

 

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine

Biografanmeldelse: Ja, jeg nok skal afholde mig fra at sammenligne den nye Ghost in the Shell med sit animerede og japanske forlæg. For en film skal og bør kunne stå alene. Det kan den her da også. Desværre er det bare ikke en videre medrivende omgang futuristisk action tilsat eksistentielle problematikker, der her langes neonbelyst over CGI-disken.

Fremtidens megaby er ellers malet flot op i al sin arkitektoniske fremsyn med enorme lysreklamer og blinkende neonskilte. Men selvom fremtidsformen sine steder er flot realiseret, så falder filmen halvsvagt sammen om en historie, der aldrig for alvor engagerer samt med en række karakterer, jeg aldrig rigtigt kommer ind under huden på.

Ghost-in-the-Shell-01

I front for fremtidseskapaderne finder man ellers en futuristisk potent Scarlett Johansson, der er fanget mellem menneske og maskine. Hun indtager nemlig rollen som Major, der efter en ulykke er blevet forvandlet til den såkaldt perfekte soldat. Den første af sin slags – med en artificial og cyper-forbedret krop tilsat hendes menneskelige sind og hjerne. Ustoppelig, intuitiv og reflekterende.

Således er den såkaldt cyper-forbedrede Major klar til at jagte kriminelle sammen med sit team, hvor man ved hendes side finder en pumpet Pilou Asbæk i rollen som Batou med afbleget hår og forbedrede robotøjne. Major og resten af holdet kommer snart på færden af den farlige Kuze. Han hacker sig nemlig ind i hjernen på folk og truer hermed også Hanka Corporation, der skabte Major.

Ghost-in-the-Shell-02

Der er altså lagt op til futuristisk action og eksistentielle tematikker blandt andet om, hvad det vil sige at være menneske. Det er i hvert fald den slags tanker, som Major i sin nye krop går og slås med. Men disse temaer får bare ikke rigtigt tyngde eller nuancer nok til at pirre min hjerneaktivitet nævneværdigt. Det samme gør sig desværre også gældende for flere af actionscenerne.

For godt nok leveres der nogle ganske effektive skuddueller og håndgemæng, men der er også rodede forløste kampe, der ikke sådan rigtigt river mig med eller ind i filmens fremtidsvision. Men når Ghost in the Shell alligevel ikke helt falder igennem, så er det takket være et ganske flot univers og lige nøjagtigt nok spark i actiondelen til, at eskapaderne kommer helt ok i mål.

Ghost in the Shell får 3 ud af 6 stjerner:

3_6 - stars

Ghost in the Shell har biografpremiere den 6. april 2017.

Ghost-in-the-Shell-poster

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

Biografanmeldelse: De cykler virkelig meget i 9. april. De lapper også rigtig mange cykeldæk. Fordi sådan var det i 1940, da de onde nazister rullede ind over grænsen i Sønderjylland og krigen kom til Danmark. Her er Pilou Asbæk en flink sekondløjtnant, der skal lede sin lille deling af cyklende soldater i kamp mod tysken. Ja, cykler versus tanks. Good luck with that.

Det er denne ulige kamp, vi følger det skæbnesvangre døgn, hvor Danmark blev invaderet og 2. Verdenskrig fik sit tag i landet. De rå kampe er således henlagt til det fotogene Sønderjylland – og nej, sønderjyderne er ikke tekstet. High five for det. Og high five til den spillefilmsdebuterende instruktør Roni Ezra for at holde filmen i øjenhøjde og fri for svulstig krigsmusik (sådan cirka).

9 april biograf 01

For jeg sidder næsten med på cyklen, når Pilou og delingen cykler mod fjenden. Også selvom det til tider bliver ufrivillig komisk – blandt andet, da de raske drenge skal lappe cykler på tid. Her finder man blandt andet en cocky Gustav Dyekjær Giese, en pligtopfyldende Jannik Lorenzen og en nervøs Elliott Crosset Hove, mens Joachim Fjelstrup som sergent har fået en motorcykel. Heldige ham. Det er dog først og fremmest cykeldrengenes kamp, vi følger.

Det er sådan set også ret spændende at følge de unge knægte, der pludselig sendes i krig. På cykel. I hvert fald er optakten mod det første heftige møde med fjenden intens. Dramaet bygges underspillet op og stridighederne i delingen kridtes op, hvor også første skududveksling med fjenden fungerer. Det er beskidt, intenst og ok pulsforstærkende. Men her fra mister filmen pondus.

9 april biograf 02

Der cykles en smule i tomgang frem mod finalen, hvor filmen desværre har mistet sit tag i mig og egentlig er blevet lidt kedelig. Jeg kommer kun overfladisk ind på livet af drengene, der mest bare udfylder deres kasser: Den cocky, den nervøse, den pligtopfylde og så videre. Men det gør de nu også ganske godt. Men min følelsesmæssige involvering er altså til at overse. Ja, jeg er faktisk ligeglad med, hvem der måtte blive nakket af nazisterne.

9. april bliver derfor også en lidt ufarlig og uengaerende film. Men bestemt en flot film, der i nedtonede farver tør udfolde sin historie nøgternt og herligt fri for en overgjort lydside. Tematiske nuancer er det dog også småt med, hvor blandt andet spørgsmålet om danskhed lige vendes på to sekunder af Pilou og en gammel dame. Og krigens meningsløshed illustreres lige med et billigt trick – mini-spoiler ahead – nemlig ved at tysken skyder et uskyldigt barn. Yes, jeg har fattet det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”9. april | Biografanmeldelse”]
9 april poster
Originaltitel: 9. april, Danark, 2015
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Roni Ezra
Medvirkende:
Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup, Lars Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

Biografanmeldelse: Vi kan hurtigt blive enige om, at den første film om den mugne vicekriminalkommissær Carl Mørck ikke var det store krimisus. Du ved, Kvinden i buret. Det synes jeg i hvert fald ikke. Den var klichéfuld på den kedelige måde. Nu rammer opfølgeren alle de mordhungrende husmødre, og lad mig bare slå fast, at Fasandræberne er langt bedre end sin forgænger.

Som en rigtig to’er, er der skruet op for alle knapperne. Plottet er mere ambitiøst, der er flere ting, som sprænger i luften og så løber makkerparret Mørck og Assad en del mere rundt. En sag fra 1994 om et brutalt myrdet tvillingepar får nemlig duoens opmærksomhed, og snart begynder konturerne af et perverteret plot at komme til syne. Og det er faktisk ret spændende.

fasandræberne 01

Ja, her er tale om den der slags pøbelkrimi, hvor de lavtlønnede borgere kan finde fælleskab i at pege fingre ad alle dem med succes. For selvfølgelig er de rige og velklædte nogle psykopatiske, kyniske og perverterede svin. Det er klart. I Fasandræberne er der altså ikke mange gråtoner at komme efter – det er de onde mod de gode. Det er til at forholde sig til. Og sådan er det.

Jo, der er da en smule nuancer at hente i historien samt i Nikolaj Lie Kaas’ rolle som den formørkede Mørck (yes, symbolikken er der også styr på). Men det er ikke i de moralske gråzoner og persontegningernes lag, man finder filmens styrke. Det gør man derimod i det engagerende plot, der foldes veloplagt ud, mens klichéerne plejes og logikken ryger ud af vinduet.

fasandræberne 02

Inden for de første 10 minutter leveres der da også lige et par kiksede fake scares. Men hul i mangel på logik og klichéer, for filmen holder et medrivende tempo, hvor der hele vejen fermt lægges nye, engagerende tråde ud i plottet. Godt nok er uforudsigeligheden til at overse, men det er til at leve med i krimiunderholdnings tegn.

Lie Kaas’ er stadig god som mut enspænder, mens Fares Fares er det sympatiske og positive modstykke som kollegaen Assad. En klassisk, men velfungerende modsætning. Pilou Asbæk og David Dencik gør deres ting som karikerede skurke, mens Danica Curcic får lidt mere gråzone at spille med som en altafgørende brik i plottet. Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens husmorkrimier, som filmen er baseret på – og kommer ikke til det – men jeg skal klart se opfølgeren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fasandræberne | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
fasandræberne poster
Originaltitel:Fasandræberne, Danmark, 2014
Release: d. 2. september 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik, Søren Pilmark, Johanne Louise Schmidt, Sarah-Sofie Boussnina m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo er desværre ikke lige så stort et sus som Pilous pik er stiv

Blu-ray-anmeldelse: Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde successen være i hus. Det er desværre ikke tilfældet med en film, der lader en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig både ujævn og middelmådig, men byder dog på veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

Som du nok har luret, handler filmen om det umage venskab mellem rejsekongen Simon Spies og skatteeksperten Mogens Glistrup. Filmen tager sin begyndelse i 1965, hvor Glistrup bliver Spies’ advokat. Sammen giver de Spies Rejser luft under vingerne og baghjul til middelmådigheden. Med store visioner og provokationer følger man således de tos vej frem i verden, mens venskabet begynder at knage.

spies & glistrup 02

Sådan lidt firkantet er her tale om tre historier. Den om Spies, den om Glistrup og så den om deres venskab. Desværre balanceres denne trebenede taburat ikke helt vellykket, men bliver en kende episodisk i sin afvikling, hvor manuskript-strukturen til tider titter lidt for åbenlyst frem. Blandt andet i skildringen af, hvordan de to herrer på det nærmeste bytter roller halvvejs – Spies bliver indadvendt, mens Glistrup overtager avisernes forsider som forkæmper for nul procent i skat.

Men selvom filmen føles for lang, kommer man ikke for alvor ind på livet af de to excentrikere og deres venskab. Man sidder i sidste ende tilbage med en overfladisk fornemmelse i maven. Der diskes dog op med farverige scener, hvor Spies leder an med morgenbolledamer, stoffer og stiv pik (ja, on screen rejsning op til flere gange). Desværre flagrer filmen bare i flere retninger og finder aldrig en dynamisk balancegang i historien og skildringen af venskabet.

spies & glistrup 01

Det er ellers interessant, at det er Christoffer Boe som har instrueret og været medforfatter, da han er manden bag eksperimenterende og langt mindre folkelige titler som Alting bliver godt igen, Beast og Allegro. Men springet ind i familien Danmarks stuer er ikke helt vellykket. Både Pilou Asbæk og Nicolas Bro gør dog god figur og leverer flere scener i veloplagt ping pong – også selvom de til tider er lige på vippen til at blive karikaturer.

Man underholdes altså mere overfladisk af deres eskapader, end man gribes følelsesmæssigt af deres historie, kampe og indre dæmoner. Ja, det er altså lidt ironisk, at en film om disse to larger than life-personligheder er endt som en middelmådighed – hvilket er netop, hvad Spies og Glistrup kæmpede imod. Well, nu kan det ikke vare længe, før vi før filmen Ålen & Trier.

Filmen – Spies & Glistrup, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Eneste ekstramateriale er en ikke videre interessant bag-om-filmen (28 min.). Man kommer med på optagelserne, hvor de medvirkende og instruktør Christoffer Boe sniksnakker på må og få om historien, karaktererne og deres roller. Ikke specielt informativt eller dybdegående. Det er en skam, når nu der er meget interessant materiale at dykke ned i. Men filmen ser virkelig godt ud med fin farvepalet og detaljegrad, mens også lydsporet spiller klart og dynamisk.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spies & Glistrup | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
spies og glistrup cover
Originaltitel: Spies & Glistrup, Danmark, 2013
Release: d. 1. december 2013
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Pilou Asbæk, Nicolas Brom.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo i middelmådigt parløb

Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde sæderne i de danske biografer jo fylde sig selv op. Det er da også muligt, at det bliver tilfældet, men desværre lader filmen en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig en både ujævn og middelmådig film, der dog har veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

Som du nok har luret, handler filmen om det umage venskab mellem rejsekongen Simon Spies og skatteeksperten Mogens Glistrup. Filmen tager sin begyndelse i 1965, hvor Glistrup bliver Spies’ advokat. Sammen giver de Spies Rejser luft under vingerne og baghjul til middelmådigheden. Med store visioner og provokationer følger man således de tos vej frem i verden, mens venskabet begynder at knage.

spies & glistrup 02

Sådan lidt firkantet er her tale om tre historier. Den om Spies, den om Glistrup og så den om deres venskab. Desværre balanceres denne potente, trebenede taburat ikke helt vellykket, men bliver en kende episodisk i sin afvikling, hvor manuskript-strukturen til tider også titter lidt for åbenlyst frem. Blandt andet i skildringen af, hvordan de to herrer på det nærmeste bytter roller halvvejs – Spies bliver indadvendt, mens Glistrup overtager avisernes forsider som forkæmper for nul procent i skat.

Og selvom filmen føles for lang, kommer man ikke for alvor ind på livet af de to excentrikere og deres venskab. Man sidder i sidste ende altså tilbage med en lidt overfladisk fornemmelse i maven. Der diskes dog bestemt op med farverige scener, hvor Spies leder an med morgenbolledamer, stoffer og stiv pik (ja, on screen rejsning op til flere gange). Men desværre flagrer filmen lidt i flere retninger og finder ikke den gyldne balancegang i historien og skildringen af venskabet.

spies & glistrup 01

Det er ellers interessant, at Christoffer Boe har instrueret og været medforfatter, da han er manden bag eksperimenterende og langt mindre folkelige titler som Alting bliver godt igen, Beast og Allegro. Men springet ind i familien Danmarks stuer er ikke helt vellykket. Men både Pilou Asbæk og Nicolas Bro gør god figur og serverer flere dynamiske scener i veloplagt ping pong – også selvom de til tider er lige på vippen til at blive karikaturer.

Man underholdes altså mere overfladisk af deres eskapader, end man gribes følelsesmæssigt af deres historie, kampe og indre dæmoner. Ja, det er altså lidt ironisk, at en film om disse to larger than life-personligheder er endt som en middelmådighed – hvilket jo er netop det, Spies og Glistrup kæmpede imod. Nu kan det ikke vare længe, før vi før filmen Ålen & Trier, if you know what I mean.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spies & Glistrup | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
spies & glistrup poster
Originaltitel: Spies & Glistrup, Danmark, 2013
Premiere: d. 29. august 2013
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Pilou Asbæk, Nicolas Bro m.fl.
Spilletid: 110 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Bodil hædrer den fængslende "R"

Den danske filmpris Bodil blev uddelt her søndag aften – og ligesom tilfældet var ved den anden store danske prisuddeling Robert, var det den rå fængselsfilm R, der løb med de tunge priser. Det for bedste film, bedste mandlige hovedrolle til Pilou Asbæk og en sær-Bodil til Tobias Lindholm for sit arbejde på R samt Thomas Vinterbergs Submarino, som Patricia Schumann fik en Bodil for bedste kvindelige birolle for.

Bodil-prisen uddeles af de københavnske filmskribenter og -kritikere og de var enige om at Trine Dyrholm skulle have en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i Susanne Biers Hævnen – hvilket også var tilfældet ved Robert-festen. Bedste mandlige birolle gik til Kurt Ravn for sin ubehagelige rolle i Smukke Mennesker.

Bedste ikke-amerikanske film blev Michael Hanekes fantastiske Det hvide bånd, mens bedste amerikanske film blev A Single Man. Og så modtog Armadillo ikke overraskende prisen for bedste dokumentarfilm, som det også skete ved Robert-festen. Lars Skree modtog desuden prisen for bedste fotograf for Armadillo – det er første gang prisen går til en dokumentar. Årets æres-Bodil gik til den garvede Henning Moritzen.

Læs om andre af årets prisuddelinger:
Årets Robert-priser var med stort “R”
BAFTA-uddelingen stod i kongens navn
Fincher fejres og dansk triumf ved Golden Globe
– og besøg Bodil-prisens hjemmeside HER.

Årets Robert-priser var med stort R

Den danske filmpris Robert blev søndag aften uddelt af Danmarks Film Akademi i Cirkusbygningen i København. Her blev det den barske og fængslende fængselsfilm R, som løb med de store priser. Den fik prisen både for årets film og årets mandlige hovedrolle gik til Pilou Asbæk, mens filmens to bagmænd Tobias Lindholm og Michael Noer også blev tildelt Robert-priser for årets instruktør(er) og manuskript. Herudover modtog R også priser for årets fotograf, klipper, special effects og lyddesign.

Trine Dyrholm fik en Robert for årets kvindelige hovedrolle for sin præstation i Susanne Biers Hævnen, som i januar løb med en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film og sidst på måneden bejler om en Oscar for bedste udenlandske film. Den var dog ikke nomineret til en Robert for årets film, hvilket er helt fint med mig, da jeg fandt den både for konstrueret og overfortalt.

Akademiet består af 450 medlemmer, som alle dagligt arbejder med film på den ene eller anden måde, hvorfor Robert-uddelingen også siges at være branchens pris. Årets mandlige birolle blev Peter Plauborg for Submarino, mens årets kvindelige birolle blev Bodil Jørgensen for Smukke mennesker. Årets børne-og ungdomsfilm blev Hold om mig og ikke overraskende var det Klovn The Movie, som løb med årets publikumspris.

Årets amerikanske film blev Christopher Nolans drømmebasker Inception, foran bl.a. den ligeledes fremragende Oscar-favorit The Social Network. Årets ikke-amerikanske film blev danske Lone Scherfigs søde, men også en anelse tamme An Education – en smule nationalisme synes at have sneget sig ind, da den var i kamp med bl.a. Michael Hanekes fantastiske Det hvide bånd og den fremragende franske Profeten. Og så fik Armadillo som forventet en Robert for årets lange dokumentarfilm.

– Find alle de nominerede og vindere hos Danmarks Film Akademi HER.