Indlæg

THE POSSESSION: Effektjaget eksorcisme og skilsmissedrama

Så skal vi til det igen – en omgang eksorcismegru, der egentlig viser gode takter, men som desværre fortaber sig i vrøvlerier og ligegyldigt effektjageri. Øv – og dobbelt-øv, da det er danske Ole Bornedal, der er taget til USA for at udføre den delvist underholdende omgang bestillingsarbejde med gyseren The Possession.

Det dæmonbesatte gys folder sit drama ud på en bund af skilsmisse i forstandens grå tristesse. Vejret er køligt og den lille familie splittet i to, nu hvor mor og far ikke kunne enes om lørdagskyllingen længere. Deres to døtre håndterer situation så godt som muligt, men noget ondt er under opsejling, da den yngste datter, Em, finder en mystisk boks på et loppemarked.

possession 02

Forældrene tror, at hendes humørsvingninger og underlige adfærd hænger sammen med deres skilsmisse, men selvfølgelig er det trækassen, der spiller datteren et dæmonbesat puds. Vi bliver således slæbt igennem mørklagte scener, hvor Em på skift er en creepy pige med rander under øjnene og forskræmt datter.

Desværre undermineres flere ellers potentielt ganske stemningsfulde scener af både ineffektive fake scares samt mere larmende, end egentlig uhyggelige optrin. For godt nok har skilsmissedramaet en smule reel tyngde, men gyset forbliver kun noget postuleret, mens vinden suser febrilsk og scoret insisterer på, at nu er det uhyggeligt.

possession 01

Faste læsere her på sitet vil vide, at jeg har et forskræmt forhold til kombinationen af børn og dæmonbesættelse – desværre kommer der bare ikke mange adrenalinforstyrrende sekunder ud af Bornedals anstrengelser. Desværre. Natasha Calis bærer ellers ret fint uhyggen igennem med sin besatte dobbeltrolle.

Men et par gode øjeblikke, både hvad angår gyset og familiedramaet, sikrer desværre ikke The Possession andet end en plads i rækken af forglemmelige, men ok tempofyldte gys. Det ændrer en ellers troværdig Jeffrey Dean Morgan heller ikke på i rollen som den hjælpeløse far, der her må slås med både dæmoner, teenage døtre og eks-koner – gisp.

Filmen: 3/6 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Der medfølger intet ekstramateriale, selvom Ole Bornedal faktisk har indtalt et lydspor. Øv. Til gengæld gør filmen sig virkelig flot på Blu-ray. Billedets nedtonede farveskala står veldefineret, detaljerigt og med god kontrast. Lydsporet leverer ligeledes overbevisende gruen med fine niveauer og godt rum. Skønt.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Possession | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

possession cover
Originaltitel: The Possession, USA | Canada, 2012
Udgivelse: d. 26. marts 2013
Instruktion:
Ole Bornedal
Medvirkende: m.fl.
Spilletid: 92 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

 

 

"Frygtelig Lykkelig" får amerikansk overhaling

Det er sgu ved at være en smule trættende, at stort set alle nyheder og rygter handler om remakes og reboots. Men dette remake har nok lidt ekstra interesse for et dansk publikum. Det er nemlig Henrik Ruben Gents Frygtelig lykkelig, som står til at blive kørt en tur gennem remake-maskinen. Det bliver Ruben Gents selv, som skal instruere den amerikanske version, der sandsynligvis bliver med en ny vinkel på materialet.

Jeg er ikke videre begejstret for filmen, der bl.a. kan siges at bære et vist slægtskab med Coen brødrenes Blood Simple og No Country For Old Men. Det var der til gengæld andre der var. Filmen modtog således priser for bl.a. bedste danske film, bedste kvindelige og mandlige hovedrolle ved Bodil-uddeling 2009. Filmen var også det danske bud på en Oscar-kandidat til prisen for bedste ikke-engelsksprogede film i år. Den kom dog ikke med blandt de nominerede.

Senest har Susanne Biers Brødre også fået et amerikansk remake. Den danske gyser Midsommer har også fået en amerikansk overhaling og Nikolaj Arcels skal genindspille sin egen De Fortabte sjæles ø i USA. ja, og Ole Bornedal genindspillede sin egen Nattevagten i USA tilbage i 1997 og forude venter også remakes af hans Vikaren og Kærlighed på film. Go go USA…!

Triers ”Antichrist” dominerede ved Robert-festen

En af sidste års mest diskuterede film er Lars von Triers Antichrist. I går aftes løb filmen så med intet mindre end hele 7 Robertpriser – og blev altså i den grad topscorer ved aftenens prisuddeling.

Antichrist blev således kåret til årets film, Lars von Trier til årets instruktør og ligeledes årets manuskript. Filmens fotograf Anthony Dod Mantle fik prisen for årets fotograf, mens Anders Refn tog prisen som året klipper – og slutteligt scorede Antichrist også Robertpriser for årets lyddesign og årets special effects. Imponerende – men det er filmen sgu også!

Herudover løb Lars Mikkelsen med prisen for bedste mandlige hovedrolle og Henning Mouritzen for årets bedste mandlige birolle, begge for deres præstationer i thrilleren Headhunter. Paprika Steen modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle for Applaus, mens Pernille Vallentin blev kåret til årets bedste kvindelige birolle for sin rolle i Ole Bornedals revenge-vs.-hillbilly-straw-dogs-mash-up Fri os fra det onde.

Niels Malmros’ Kærestesorger fik tre priser i den mere tekniske ende, nemlig for årets kostumier, årets sminkør og årets scenografi. Tina Dickow fik to Robertpriser med sig hjem, det for årets score og årets sang til komediedramaet Oldboys, mens Superbror fik prisen for årets børne- og ungdomsfilm. Anders Matthesens publikums-succes Sorte Kugler fik, ja – publikumsprisen.

Og uden for andedammen var der priser til Op, som blev kåret til årets amerikanske film, mens Danny Boyles Slumdog Millionaire fik prisen for årets ikke-amerikanske film.

– Læs også Fjollet pris-uddeling hylder “Antichrist” og Triers troldspejl forfører og frastøder.