Indlæg

X-Men: Apocalypse er en omgang kulørt mutant-vælling

Blu-ray-anmeldelse: Lad nu bare være med at lave flere X-Men-film, hvis I ikke kan finde ud af det. Det seneste kapitel i franchisen lader i hvert fald til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.

Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer sig ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære.

Men lad mig lige ridse plottet op. Helt kort. Det er noget med, at den mest onde motherfucker af en flere 1000 år gammel mutant vågner op til dåd i 1983 for at lægge verden i ruiner og starte en ny verdensorden med sig selv som hersker. Yes, han hedder naturligvis Apocalypse – hint hint.

De gode mutanter aka X-Men vil naturligvis stoppe ham. Tjubang, CGI-larm og så videre.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-03

Altså ét styk fæl, megalomanisk og über magtfuld mutant i farven lilla mod de idealistiske X-Men (i overvejende blå farver). Som sådan en ok og simpelt præmis for en omgang solid ‘god-versus-ond-superhelte-action’ med mutanter i gummidragter. Sådan går det dog ikke.

For publikum skal trækkes igennem utallige introduktioner af karakterer og deres relationer på kryds og tværs af franchisen. Filmens kerneplot rykker således stødt i baggrunden, mens filmen drænes for drama, nærvær og fremdrift.

Og så er der jo alle de der mutanter. For lige at nævne et par stykker: James McAvoy er igen lederen af mutant-skolen som Charles Xavier og Michael Fassbender er fortsat martret god skråstreg ond som Magneto. Jennifer Lawrence bøvler også med sin identitet som Mystique, mens Oscar Isaac brummer sig med ”uhyyyggeliiig” stemmeforvrænger igennem rollen som Apocalypse.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-02

Nicholas Hoult er fanget mellem at være bebrillet nørd og behåret Beast – og lad mig for god ordens skyld også lige liste Cyclops i kæk skikkelse af Tye Sheridan, mens Sophie Turner er mild og vild som Phoenix og bla bla bla.

Nå ja, og så forsøger Bryan Singer at overgå en af den forrige films bedste scener. Nemlig den, hvor Evan Peters som den lynende hurtige Quicksilver nedlægger en flok betjente i ultra slow motion.

Her bliver det blot til en mere eller mindre kikset gentagelse, der modsat forgængerens intense simple setting går efter ”more is more”, men bare ender som ”stop dig selv, Bryan Singer”.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-01

Ja, vi har altså her at gøre med endnu en stort opsat superheltefilm, hvor det er intet mindre end menneskehedens skæbne, der er på spil. Men på trods af dette formår løjerne altså aldrig at indgyde nævneværdig spænding i eller engagement hos mig.

Så mens vi får serveret de obligatoriske bygninger, der styrter i CGI-pumpet grus, hvor de helt almindelige mennesker efterlades som ligegyldige statister i billedets kant, bliver jeg bare mere og mere ligeglad med, om det unge kuld af mutanter nu klarer den.

Filmens ellers interessante temaer så som faderkomplekser, at være udstødt, ens skæbne og det at vende svagheder til styrker ender desværre med at blive langt i grus på samme måde som bygningerne, mens det tomme CGI-rabalder tværes ud over lærredet.

x-men-apocalypse-biograf-anmeldelse-05

Jeg kan dog godt lide, at universet er så gummidragtskulørt. Det er tegneserieæstetik omsat til film, hvor virkeligheden holdes på behørig afstand, så eventyret kan folde sig ud.

Men når ingen af karaktererne har egentlig dramatisk tyngde og historien kvæler sig selv med et overlæsset plot, så bliver filmens 2 timer og 23 minutter altså også til meget lange 2 timer og 23 minutter – kulørte mutanter eller ej.

X-Men: Apocalypse udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HB den 20. oktober 2016.

x-men-apocalypse-biograf-anmeldelse-06
Billede, lyd og ekstramateriale:
Hvor filmen har sine problemer, så gør X-Men: Apocalypse sig upåklageligt på Blu-ray. Her præsenteres filmen med et skarpt, farvemættet og detaljerigt billede med fine nuancer og solid kontrast. Lydsporet spiller dynamisk med fine panoreringer og velbalancerede elementer. En fornøjelse.

Ekstramaterialet består af et kommentarspor med Brian Singer og Simon Kinberg og en making of, der kigger på diverse sider af filmen og dens produktion. Videre finder man slettede/forlængede scener, lidt spas fra settet og et galleri. Et ganske fint ekstramateriale.

x-men-apocalypse-bd-cover[tabgroup][tab title=”X-Men: Apocalypse | Blu-ray-anmeldelse”]
Titel: X-Men: Apocalypse, USA, 2016
Udgivelse: den 20. oktober 2016
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Evan Peters, Michael Fassbender, James McAvoy, Nicholas Hoult, Olivia Munn, Oscar Isaac m.fl.
Spilletid: 2 timer 23 minutter
Udgiver: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

X-Men: Apocalypse er kulørt mutant-vælling, der vælter rundt

Biografanmeldelse: Lad nu bare være med at lave flere X-Men-film, hvis I ikke kan finde ud af det. Det seneste kapitel i franchisen lader i hvert fald til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.

Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer sig ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære.

Men lad mig lige ridse plottet op. Helt kort. Det er noget med, at den mest onde motherfucker af en flere 1000 år gammel mutant vågner op til dåd i 1983 for at lægge verden i ruiner og starte en ny verdensorden med sig selv som hersker. Yes, han hedder naturligvis Apocalypse – hint hint.

De gode mutanter aka X-Men vil naturligvis stoppe ham. Tjubang, CGI-larm og så videre.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-03

Altså ét styk fæl, megalomanisk og über magtfuld mutant i farven lilla mod de idealistiske X-Men (i overvejende blå farver). Som sådan en ok og simpelt præmis for en omgang solid ‘god-versus-ond-superhelte-action’ med mutanter i gummidragter. Sådan går det dog ikke.

For publikum skal trækkes igennem utallige introduktioner af karakterer og deres relationer på kryds og tværs af franchisen. Filmens kerneplot rykker således stødt i baggrunden, mens filmen drænes for drama, nærvær og fremdrift.

Og så er der jo alle de der mutanter. For lige at nævne et par stykker: James McAvoy er igen lederen af mutant-skolen som Charles Xavier og Michael Fassbender er fortsat martret god skråstreg ond som Magneto. Jennifer Lawrence bøvler også med sin identitet som Mystique, mens Oscar Isaac brummer sig med ”uhyyyggeliiig” stemmeforvrænger igennem rollen som Apocalypse.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-02

Nicholas Hoult er fanget mellem at være bebrillet nørd og behåret Beast – og lad mig for god ordens skyld også lige liste Cyclops i kæk skikkelse af Tye Sheridan, mens Sophie Turner er mild og vild som Phoenix og bla bla bla.

Nå ja, og så forsøger Bryan Singer at overgå en af den forrige films bedste scener. Nemlig den, hvor Evan Peters som den lynende hurtige Quicksilver nedlægger en flok betjente i ultra slow motion.

Her bliver det blot til en mere eller mindre kikset gentagelse, der modsat forgængerens intense simple setting går efter ”more is more”, men bare ender som ”stop dig selv, Bryan Singer”.

Ja, vi har altså her at gøre med endnu en stort opsat superheltefilm, hvor det er intet mindre end menneskehedens skæbne, der er på spil. Men på trods af dette formår løjerne altså aldrig at indgyde nævneværdig spænding i eller engagement hos mig.

X-Men-Apocalypse-biograf-anmeldelse-01

Så mens vi får serveret de obligatoriske bygninger, der styrter i CGI-pumpet grus, hvor de helt almindelige mennesker efterlades som ligegyldige statister i billedets kant, bliver jeg bare mere og mere ligeglad med, om det unge kuld af mutanter nu klarer den.

Filmens ellers interessante temaer så som faderkomplekser, at være udstødt, ens skæbne og det at vende svagheder til styrker ender desværre med at blive langt i grus på samme måde som bygningerne, mens det tomme CGI-rabalder tværes ud over lærredet.

Jeg kan dog godt lide, at universet er så gummidragtskulørt. Det er tegneserieæstetik omsat til film, hvor virkeligheden holdes på behørig afstand, så eventyret kan folde sig ud.

Men når ingen af karaktererne har egentlig dramatisk tyngde og historien kvæler sig selv med et overlæsset plot, så bliver filmens 2 timer og 23 minutter altså også til meget lange 2 timer og 23 minutter – kulørte mutanter eller ej.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering af X-Men: Apocalypse 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

[tabgroup][tab title=”X-Men: Apocalypse | Biografanmeldelse”]
X-Men-Apocalypse-poster
Titel:
X-Men: Apocalypse, USA, 2016
Release: den 19. maj 2016
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Evan Peters, Michael Fassbender, James McAvoy, Nicholas Hoult, Olivia Munn, Oscar Isaac m.fl.
Spilletid: 2 timer 23 minutter
Udgiver: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

Biografanmeldelse: Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Lad mig dog lige bakke lidt tilbage. For historien om Mad Max starter som bekendt i 1979 med en blot 21-årig Mel Gibson i titelrollen – iført læderbukser og med speederen i bund. Den blev fulgt op af den meget vellykkede Mad Max 2 i 1981 og den mindre vellykkede Mad Max Beyond Thunderdome i 1985. Nu 30 år senere er Max igen bragt til live af George Miller – manden bag de første film.

mad max fury road 02

Det er Tom Hardy, som nu indtager den ikoniske rolle som Max Rockatansky. Ja, Max er stadig mut, cool og god bag et ret – og en mand plaget af en tragisk fortid. Han undslipper sin fangenskab hos tyranen Immortan Joe og tilslutter sig en lille gruppe ledt an af en karseklippet Charlize Theron som Furiosa. De er også på flugt fra den skrupelløse tyran – en væmmelig Hugh Keays-Byrne, som også var hovedskurken i filmen fra 1979. Således forfulgt af galninge på fire hjul går den voldsomme jagt gennem ødelandet.

Du behøver ikke have set de tre oprindelige film for at hoppe på dette vilde ridt af en biografoplevelse (men gør det lige, for det er forrygende film – i hvert fald de to første). Max Mad: Fury Road fungerer på egen hånd og kaster sig virilt, potent og med dødsforagt ind i dette postapokalyptiske univers af højoktan vildskab, hvor den ene jaw-dropping actionsekvens følger den anden.

mad max fury road 01

Nej, man skulle ikke tro, at George Miller netop har ramt de 70 år, for der er intet bedaget over denne tiltrængte omgang galskab i Hollywood. Du ved, en gut med en elguitar/flammekaster spændt på fronten af en lastbil i fart og en mand, der kaster sig med et spyd i hver hånd fra den ene kørende bil til den anden. George Millers univers føles ægte og omsluttende mig med al sin detaljerigdom, smukke forfaldsæstetik og adrenalinpumpende action.

Alt sammen skabt med et minimum af CGI-effekter. Det er rigtige mennesker, der udfører rigtige stunts, hvorfor filmen også kun føles det mere ægte og farlig. Som når dirt bikes hopper energisk ind og ud mellem enorme køretøjer iklædt pikke og maskinpistoler. Ja, Mad Max: Fury Road er en film i konstant bevægelse. Den sætter sig aggressiv og elegant i hele kroppen, hvor Max, Furiosa og co. er det dramatisk bankende hjerte mellem de brusende maskiner, susende kugler og smukke eksplosioner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5/6:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Mad Max: Fury Road | Biografanmeldelse”]
mad max fury road poster
Originaltitel: Mad Max: Fury Road, USA | Australien, 2015
Release: d. 14. maj 2015
Instruktion: George Miller
Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Hugh Keays-Byrne m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST: Massevis af mutanter forvilder sig ind i en kulørt rodebutik

Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendige. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karakterne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

Nå, men lad mig lige ridse filmen præmis op. Fremtiden er endt helt i hundene, da såkaldte sentinels, nogle robotlignende våbenmonstre, der var skabt til at dræbe mutanter, nu har vendt sig mod alle levende væsner. Verden er således endt i en grum apokalypse. Derfor bliver Wolverine med mutant-hjælp sendt tilbage i tiden, hvor han i 1970’erne skal forhindre begivenheden, der sidenhen førte til undergangen.

x-men days of furture past 01

Egentlig et simpelt tidsrejse-setup, men desværre mudres mutant-strabadserne ind i flere plottråde end historien formår at forløse tilfredsstillende. Det resulterer i karakterer, der på trods af alvorstunge og oprigtige dialoger aldrig rigtig får følelsesmæssig tyngde. For lige som filmen begynder at fostre noget dramatisk pondus, væltes det af endnu et actionfyldt effektorgie eller en skamskudt plottråd.

Man får ellers perlerækken af favoritmutanter. Hugh Jackman er igen en gnaven Wolverine, mens man får både den gamle og unge version af Professor X og Magneto – henholdsvis Patrick Stewart og James McAvoy, Ian McKellen og Michael Fassbender. Læs hertil Jennifer Lawrence som den hamskiftende Mystique, Peter Dinklage (med skovsnegl) som sentinels-opfinderen, Nicholas Hoult som Beast, Halle Berry som Storm og Ellen Page som Kitty Pryde.

x-men days of furture past 02

Ja, der er endnu flere karakterer, men det er bare lige de mest centrale – give or take. Historien drejer sig dog primært om Wolverine, de unge versioner af Professor X og Magneto samt Mystique. Men selv med dette fokus, forvikler historien sig ind i blindgyder, der konstant forhindrer filmen i rigtigt at løfte sig ud af sine mange plottråde, der ender med at hæmme historien, mere end at nuancere og engagere.

Ja, nyeste kapitel i mutant-sagaen er desværre noget kulørt rod. Heldigvis også ok underholdende kulørt rod. For der er actionscener, der overvinder plothullerne og blot imponerer. Men på trods af oprigtige forsøg på at give historien karaktermæssig tyngde, udeblev det følelsesmæssig engagement. Så selvom Bryan Singer, der stod for de første to solide X-Men-film instruerer, ender denne mutant som en skuffelse.

Filmen, Days of Future Past, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

x-men days of future past 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen har ganske vist sine ujævnheder, men Blu-ray-udgivelsens billede- og lydside yderst solid. Billedet står farvemættet, detaljerigt og skarpt med flot kontrast og indtagende nuancer i både actionsekvenser og mutant-close-ups. Lydsiden er velbalanceret og dynamisk med sin medrivende brug af sine elementer, hvor både replikker, action samt scoret og øvrige dele bringer universet medrivende til live.

Ekstramaterialet er ikke særligt interessant. Her får man en række mere eller mindre overfladiske featuretter, der ser på filmens tidsrejseaspekt (12 min.), genforeningen af det gamle X-Men-cast (10 min.), filmens mutanter (12 min.) samt de onde sentinels (10 min.). Videre får man fem ikke vildt spændende slettede scener med valgfrit kommentarspor af Bryan Singer (6 min.) samt en udklippet sekvens (6 min.) og tre gallerier med mutanter, sentinels  og blueprints. Desværre en noget luftig omgang.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Days of Future Past | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
x-men days of future past
Originaltitel: X-Men: Days of Future Past, USA, 2014
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende:
Hugh Jackman, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Halle Berry, Anna Paquin, Ellen Page, Nicholas Hoult, Peter Dinklage, Ian McKellen, Patrick Stewart m.fl.
Spilletid: 130 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST: Massevis af mutanter forvilder sig ind i en kulørt rodebutik

Biografanmeldelse: Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendige. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karakterne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

Nå, men lad mig lige ridse filmen præmis op. Fremtiden er endt helt i hundene, da såkaldte Sentinels, nogle robotlignende våbenmonstre, der var skabt til at dræbe mutanter, nu har vendt sig mod alle levende væsner. Verden er således endt i en grum apokalypse. Derfor bliver Wolverine med mutant-hjælp sendt tilbage i tiden, hvor han i 1970’erne skal forhindre begivenheden, der sidenhen førte til undergangen.

x-men days of furture past 01

Egentlig et simpelt tidsrejse-setup, men desværre mudres mutant-strabadserne ind i flere plottråde end historien formår at forløse tilfredsstillende. Det resulterer i karakterer, der på trods af alvorstunge og oprigtige dialoger aldrig rigtig får følelsesmæssig tyngde. For lige som filmen begynder at fostre noget dramatisk pondus, væltes det af endnu et actionfyldt effektorgie eller en skamskudt plottråd.

Man får ellers perlerækken af favoritmutanter. Hugh Jackman er igen en gnaven Wolverine, mens man får både den gamle og unge version af Professor X og Magneto – henholdsvis Patrick Stewart og James McAvoy, Ian McKellen og Michael Fassbender. Læs hertil Jennifer Lawrence som den hamskiftende Mystique, Peter Dinklage (med skovsnegl) som Sentinels-opfinderen, Nicholas Hoult som Beast, Halle Berry som Storm og Ellen Page som Kitty Pryde.

x-men days of furture past 02

Ja, der er endnu flere karakterer, men det er bare lige de mest centrale – give or take. Historien drejer sig dog primært om Wolverine, de unge versioner af Professor X og Magneto samt Mystique. Men selv med dette fokus, forvikler historien sig ind i blindgyder, der konstant forhindrer filmen i rigtigt at løfte sig ud af sine mange plottråde, der ender med at hæmme historien, mere end at nuancere og engagere.

Ja, nyeste kapitel i mutant-sagaen er desværre noget kulørt rod. Heldigvis også ok underholdende kulørt rod. For der er actionscener, der overvinder plothullerne og blot imponerer. Men på trods af oprigtige forsøg på at give historien karaktermæssig tyngde, udeblev det følelsesmæssig engagement. Så selvom Bryan Singer, der stod for de første to solide X-Men-film instruerer, ender denne mutant som en skuffelse.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”X-Men: Days of Future Past | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
x-men days of future past poster
Originaltitel: X-Men: Days of Future Past, USA, 2014
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende:
Hugh Jackman, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Halle Berry, Anna Paquin, Ellen Page, Nicholas Hoult, Peter Dinklage, Ian McKellen, Patrick Stewart m.fl.
Spilletid: 130 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

WARM BODIES: Zombie-kærlighed er et dødt kadaver

Det er oplagt at drage paralleller mellem Warm Bodies og Twilight. Ja, faktisk er der flere fællestræk – desværre. Begge suger livet ud af ellers skræmmende og fascinerende skræk-skabninger. Begge tumler rundt med den umulige kærlighed mellem monstre og piger. Begge har kønne teenagere i hovedrollerne som hormonforvirrede papfigurer. Bum.

Heldigvis har Warm Bodies mere at byde på – blandt andet skæv humor, om end den ikke er vellykket hele vejen. Ok, jeg stopper med sammenligningerne, men jeg ville lige kridte banen op. For jeg er både vampyr- og zombiefan, hvorfor det da også er en smule deprimerende nu at se de levende døde blive ædt af en tam omgang teen-drama.

warm bodies01

I udgangspunktet er jeg dog åben overfor, at man udforsker og prøver nye ting af med zombie-filmen – det er blandt andet det, der kan være med til at forny en til tider fastlåst genre. I dette tilfælde gives zombien følelser, kan tale, tænke og ja, forelske sig. Desværre er Warm Bodies bare mere varm luft end troværdig fornyelse. Et gimmick, der forsøger at få romantik til at rime på zombie.

For selvfølgelig er der tale om umulig kærlighed, da zombien R (Nicholas Hoult) falder for den blonde Julie (Teresa Palmer). Men ikke nok med, at han er et omvandrende lig, så har han faktisk også ædt hjernen på Julies nu forhenværende kæreste og her igennem fået minder om hende. Så nej, jorden er ikke just gødet med røde roser mellem de to.

warm bodies02

På mærkværdig vis får R dog overtalt Julie til at følge med sig hjem, hvor de to turtelduer in spe så kan lytte til Lp’er og lade den bizarre forelskelse tage tøvende form. For ja, det er en bizar præmis – desværre bliver den bare ikke tilstrækkeligt udfoldet til for alvor at berettige dette kærlighedsramte zombievrøvl.

For selvom her er tale om et hjerneædende lig, er den obskure præmis ikke andet end en undskyldning for at lade zombien agere substitut for en bleg og rådvild teenager, der må stamme sig ubehjælpsomt igennem akavede tilnærmelser. Men R er hverken zombie eller førsteelsker, men fremstår mest som en retarderet stammer med cirka lige så meget charme som en nedtrådt dørmåtte.

warm bodies03

Her er zombierne mest af alt utilpassede skabninger, der bare vil være mennesker igen. Filmens egentlig monstre er derimod de såkaldte dødninge – skeletlignende væsner, der uden anger æder løs af menneskene. R og resten af de levende lig får altså ikke en gang lov til for alvor at være monstrene, men er blot en udvandet afart af et levende lig. Tam, ufarlig og kedelig zombie-romatik.

Der er med andre ord ikke meget gods at komme efter – kærligheden er flad og zombierne er træge karakterer uden kant. Det er ærgerligt, at instruktør og manusforfatter Jonathan Levine, der ellers stod bag det fine drama 50/50 og den interessante horror-bastard All the Boys Love Mandy Lane ikke har fået mere ud af materialet, da kimen til en herligt aparte romance eller var tilstede.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan godt være, at filme er en tam omgang, men Blu-ray-udgivelsen ser virkelig godt ud. Her gengives billederne veldefineret, med god farvemæthed og indtagende detaljegrad – lige fra blege zombier til kønsmodne piger. Lydsporet spiller ligeldes godt og går klart og velbalanceret igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale, men filmen følger også med på dvd.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Warm Bodies | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
warm bodies cover
Originaltitel: Warm Bodies, USA, 2013
Release: d. 11. juli 2013
Instruktion: Jonathan Levine
Medvirkende: Nicholas Hoult, Teresa Palmer, John Malkovich m.fl.
Spilletid: 1 time 37 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

JACK THE GIANT SLAYER: En kedsommelig eventyrbæ

For helvede da også –  jeg orker næsten ikke at skulle anmelde Jack the Giant Slayer, for det er sgu en noget kedelig eventyrbæ. Den skraber dog trods alt ikke helt bunden, men det hænger nok mere sammen med min håbløse fascination af computergenerede kæmper og klodset action end filmens egentlige kvaliteter.

Som du nok har luret, er her tale om en opdateret udgave af de engelske eventyr Jack og Bønnestagen samt Jack Kæmpedræberen. Du ved, farlige kæmper, magiske bønner og den heroiske Jack, der kravler op af den enorme bønnestage for at ende i kæmpernes land oppe i skyerne. I denne version inkluderes desuden også en romance mellem bondeknægten Jack og den eventyrlystne prinsesse Isabelle.

jack giant slayer 03

Så da Isabelle uheldigvis kidnappes af kæmperne, sender kongen sine bedste mænd op af bønnestagen sammen med Jack, der bevidnede prinsessens forsvinden. Så nu skal prinsessen reddes, mens kongeriget også skal sikres mod de menneskesultne kæmpers invasion. Desværre er det bare hverken specielt uhyggeligt eller medrivende at følge flokken på den farefulde færd op af bønnestagen og rundt i kæmpernes land.

For selvom de glubske kæmper er gigantiske, ulækre og æder mennesker (selvfølgelig uden blodsprøjt, også selvom der bliver bidt hoveder af), så fremstår de underligt ufarlige. Selv da Jack og soldaten Elmont – spillet en altid skøn Ewan McGregor – sniger sig ind på en sovende kæmpe for at narre den væk fra deres flugtvej. Det kendetegner desuden filmen generelt – ufarlig, kedelig og uden nævneværdig nerve.

jack giant slayer 01

Desuden kommer karakterne aldrig for alvor til deres ret. Nicholas Hoult er uinteressant som Jack, Eleanor Tomlinson forbliver et kønt ansigt som Isabelle og selv Ewan McGregor kan ikke stille meget op med det sjuskede manuskript. End ikke Stanley Tucci som egocentrisk skurk får sin retmæssige plads i rampelyset – det samme kan siges om Ian McShane som kongen og Bill Nighy som tohovedet kæmpe.

Altså på mange måder spildte kræfter, der ellers kunne have leveret et kulørt og underholdende eventyr. Ja, det er Bryan Singer, der har instrueret – manden, der i sin tid leverede den fremragende The Usual Suspects og siden et par habile X-Men-film, men tabte småkagerne med Valkyrie og Superman Returns. Fuck man, jeg håber virkelig, at han har styr på pisset med den kommende X-Men: Days of Future Past.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

jack giant slayer 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig heldigvis virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart hele vejen, hvor både de ækle detaljer på kæmperne og de store panoramaskud imponerer. Lydsporet går klart og tydeligt igennem, hvor blandt andet kæmpernes dundrende gang virkelig kommer til sin ret. Sådan. Der medfølger desuden en smule ekstramateriale.

Her får man et par slettede scener, der ikke er vildt interessante (8 min.), lidt træge fraklip (3 min.), mens udgivelsens behind the scenes-featurette kun er tilgængelig via en irriterende feature, hvor man er nødt til at kravle op af en interaktiv bønnestage for at se de korte indslag (i alt ca. 40 min.). De giver dog et ok, men også lidt overfladisk indblik i filmens produktionen, effekter og historien med interviews af cast og crew.  

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Jack the Giant Slayer | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

jack giant slayer cover
Originaltitel: Jack the Giant Slayer, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Nicholas Hoult, Ewan McGregor, Stanley Tucci m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

WARM BODIES: zombie-kærlighed er et dødt kadaver

Det er oplagt at drage paralleller mellem Warm Bodies og Twilight. Ja, faktisk er der flere fællestræk – desværre. Begge suger livet ud af ellers skræmmende og fascinerende skræk-skabninger. Begge tumler rundt med den umulige kærlighed mellem monstre og piger. Begge har kønne teenagere i hovedrollerne som hormonforvirrede papfigurer. Bum.

Heldigvis har Warm Bodies mere at byde på – blandt andet skæv humor, om end den ikke er vellykket hele vejen. Ok, jeg stopper med sammenligningerne, men jeg ville lige kridte banen op. For jeg er både vampyr- og zombiefan, hvorfor det er en smule deprimerende nu også at se de levende døde blive ædt af en tam omgang teen-drama.

warm bodies03

I udgangspunktet er jeg dog åben overfor, at man udforsker og prøver nye ting af med zombie-filmen – det er blandt andet det, der kan være med til at forny en til tider fastlåst genre. I dette tilfælde gives zombien følelser, kan tale, tænke og ja, forelske sig. Desværre er Warm Bodies bare mere varm luft end troværdig fornyelse. Et gimmick, der forsøger at få romantik til at rime på zombie.

For selvfølgelig er der tale om umulig kærlighed, da zombien R (Nicholas Hoult) falder for den blonde Julie (Teresa Palmer). Men ikke nok med, at han er et omvandrende lig, så har han faktisk også ædt hjernen på Julies nu forhenværende kæreste og her igennem fået minder om hende. Så nej, jorden er ikke just gødet med røde roser mellem de to.

warm bodies02

På mærkværdig vis får R dog overtalt Julie til at følge med sig hjem, hvor de to turtelduer in spe så kan lytte til Lp’er og lade den bizarre forelskelse tage tøvende form. For ja, det er en bizar præmis – desværre bliver den bare ikke tilstrækkeligt udfoldet til for alvor at berettige dette kærlighedsramte zombievrøvl.

For selvom her er tale om et hjerneædende lig, er den obskure præmis ikke andet end en undskyldning for at lade zombien agere substitut for en bleg og rådvild teenager, der må stamme sig ubehjælpsomt igennem akavede tilnærmelser. Men R er hverken zombie eller førsteelsker, men fremstår mest som en retarderet stammer med cirka lige så meget charme som en nedtrådt dørmåtte.

warm bodies01

Her er zombierne mest af alt utilpassede skabninger, der bare vil være mennesker igen. Filmens egentlig monstre er derimod de såkaldte dødninge – skeletlignende væsner, der uden anger æder løs af menneskene. R og resten af de levende lig får altså ikke en gang lov til for alvor at være monstrene, men er blot en udvandet afart af et levende lig. Tam, ufarlig og kedelig zombie-romantik.

Der er med andre ord ikke meget gods at komme efter – kærligheden er flad og zombierne er træge karakterer uden kant. Det er ærgerligt, at instruktør og manusforfatter Jonathan Levine, der ellers stod bag det fine drama 50/50 og den interessante horror-bastard All the Boys Love Mandy Lane ikke har fået mere ud af materialet, da kimen til en herligt aparte romance eller var tilstede. [tabgroup][tab title=”Warm Bodies | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars
warm bodies poster
Originaltitel: Warm Bodies, USA, 2013
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Jonathan Levine
Medvirkende: Nicholas Hoult, Teresa Palmer, John Malkovich m.fl.
Spilletid: 1 time 37 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]