Indlæg

CPH PIX 2017: Så er filmfestivalen skudt godt i gang – kom afsted

CPH PIX 2017: Så er dette års festival skudt godt i gang. Og ja, det er skønt at være tilbage i biografens mørke under CPH PIX. Det betyder ikke alene nogle af de bedste film fra hele verden på det store lærred, men også mødet med andre filmfans.

Min første dag bød på det sorthumoristiske spændingsdrama THE KILLING OF A SACRED DEER, mens der samme dag ventede australsk outback-horror med KILLING GROUND. På dag nummer to stod den på tre film – den hip hop-sprælske PATTI CAKE$, Todd Haynes’ drama WONDERSTRUCK og slutteligt en voldelig thrillerkomedie med 68 KILL.

For mit vedkommende var det en forrygende start på festivalen med Yorgos Lanthimos THE KILLING OF A SACRED DEER. En film, der unikt balancerer det både absurde, sorte, knugende, uhyggelige og morsomme på engagerende vis. En balancegang man også kender fra hans tidligere film som ‘The Lobster’ og ‘Dogtooth’, der da også lige får min anbefaling.

The Killing of a Sacred Deer

I nærværende film får en familie en uvillig ven i en ung dreng, der har en uvis relation til faderen – en kirurg spillet med fuldskæg og sikker hånd af Colin Farell, mens hans hustru er en kølig Nicole Kidman. Som fortællingen foldes ud, dukker der hemmeligheder op, og familien sættes på prøve, mens opløsningen konstant lurer om hjørnet. Ganske enkelt mesterligt skruet sammen.

Herefter ventede den australske outback-gyser KILLING GROUND, der desværre var mere metervare end mesterlig. Her huserer et par voldelige bonderøve med geværer og dårlige manerer. Nej, ikke just er de hyggeligste mennesker, man kan støde på i ødemarken. Det gør et kærestepar dog – og så er fanden løs.

Killing Ground

Desværre bliver de grumme løjer aldrig videre engagerende, hertil er blandt andet karaktererne for ligegyldige. Både kæresteparret og de dræbende knoldesparkere. Der er dog en interessant fortælleform, der ruller historien ud i to tidsspor – med kæresteparret i nutiden samt en stakkels familie, der løb ind i morderne før parret. Det er dog ikke nok til at løfte filmen over middelmådig.

Så blev min dag nummer to sparket noget mere veloplagt i gang med PATTI CAKE$, der også er navnet på filmens rappende hovedperson. En rapper ind spe, der drømmer stor og spytter rim både hurtigt, elegant og medrivende. En mildest talt talentfuld kvinde med et morsom sidekick samt en mut producer. Et umage trekløver, der også lige har Pattis mormor på slæb.

Patti-Cakes 01

Det er den klassiske underdog-histore, der dog her leveres virilt og yderst musikalsk. For de mage rappende scener er både veloplagte og særdeles dynamiske. Så selvom filmen er lidt for lang for sit eget bedste, så var det en både sjov, ganske forrygende og helt rørende oplevelse. Yo! Efterfølgende stod den på en omgang live-rap fra en håndfuld håbefulde rappere. Ikke alle kunne løfte den, desværre – men en god idé at udvide en biografoplevelse på den måde.

Herefter stod den på Todd Haynes’ drama WONDERSTRUCK, der desværre overvejdende skuffede med en lidt sløvt fortalt historie, der desværre ikke løftes af den noget uopfindsomme visuelle side. Dog reddes filmen på målstregen af noget mere opfindsom karakter, hvor der også endeligt kommer flere følelser i spil.

Filmen udspiller sig i to tidslige spor – et i S/H anno 1927 og i et farverigt 1977. Her følger man henholdsvis en døv pige og en døv drenge, der begge kæmper med at finde ud af, hvor og hvordan de hører til i verden. Således krydsklippes der mellem de to karakterer. Men helt vellykket bliver dette fortællemæssige greb ikke – særligt fordi 1920’erne ikke rigtigt overbeviser.

Wonderstruck

Der er dog fine præstationer fra de to børn og ikke mindst Julianne Moore, der kommer ind fra højre som et veloplagt skud af følelser. Der er dog også fine scener undervejs, inden man altså rammer det mere vellykkede tredje akt. Blandt andet på Det Naturhistoriske Museum, hvor kommer magi i spil set fra børnenes drømmende synspunkt.

Dagen sluttede for mit vedkommen med et noget mere voldeligt bekendtskab med thrillerkomedien 68 KILL, der bød på vanvittige kvinder med hang til mord og vold – og et styk underkuet tøffelhelt, der konstant sættes på plads af sin rablende skøre kæreste Liza.

68-kill

Det går da heller ikke hverken værre eller bedre end, at hun Liza bestemmer sig for at røve 68.00 dollars hos sin sugar daddy. Men naturligvis går røveriet ikke helt uden blod og død – og herfra eskalerer de sorthumoristiske og voldelige løjer. Desværre løfter filmen sig aldrig rigtigt, men kører lidt i samme halvflade spor af en one-note spillende Liza. Alt i alt en skuffende om gang filmvold.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.

CPH PIX 2017: Her er 10 film, som du kan se på filmfestivalen

CPH PIX 2017: Du kan ligeså godt berede dig på at tilbringe en god del af den kommende tid i biografen. I hvert fald, hvis du er i København. For fra den 28. september til og med den 11. oktober indtager filmfestivalen CPH PIX igen de københavnske biografer.

Vanen tro kan du her kaste dig over et væld af titler fra hele verden. Her finder du alt fra stille dramaer til voldsom horror og absurde komedier samt alt derimellem og mere til.

Men hvordan pokker vælger du film, når der er omkring 200 titler i programmet? Jo, du sætter dig ned og læser festivalens sprudlende program igennem. Men skulle du have svært ved at overskue det store filmudbud, så anbefaler jeg her 10 titler.

Udover selve filmene på festivalen, så finder du som altid også både koncerter, events, talks og særvisninger af film med mere. Læs mere om CPH PIX og de mange film på deres hjemmeside og find dem også på Facebook.

ENDLESS POETRY
(Instr.: Alejandro Jodorowsky | Chile, Frankrig | 2016 | 128 min.)

Hvis du endnu ikke er bekendt med filmskaberen Alejandro Jodorowsky, så skylder du dig selv den tjeneste at blive det. For han laver nogle helt unikke, sprudlende og poetisk fabulerende film. Nu er han klar med en ny film, som jeg ikke vil gå glip af. For ja, hvis Alejandro Jodorowsky er instruktør, behøver jeg ikke at vide mere.

Endless poetry

THE KILLING OF A SACRED DEER

(Instr.: Yorgos Lanthimos | Storbritannien, Irland | 2017 | 119 min.)


Den græske instruktør Yorgos Lanthimos har herligt absurde, sorthumoristisk og særegne film på sit CV. Jeg er i hvert fald begejstret for ‘The Lobster’, ‘Dogtooth’, ‘Alps’ og  ‘Kinetta’. Derfor kan jeg også kun se frem til hans nye film, der beskrives som et “dæmonisk drama, hvor hverken Hitchcock eller Polanski har levet forgæves”. Colin Farrell og Nicole Kidman ses i hovedrollerne.

The Killing of a Sacred Deer

A DARK SONG
(Instr.: Liam Gavin | Irland | 2016 | 99 min.)

Jeg er vild med okkulte horrorfilm (naturligvis), så når CPH PIX præsenterer sådan en, er min interesse vakt (naturligvis). Filmen skulle endda ifølge programmet “navigere elegant udenom de værste klicheer”, hvilket jo lyder godt. Det samme gør “gyserkammerspil” samt at filmen “langsomt kryber ind under huden”. Jeg glæder mig.

A Dark Song

FULL METAL JACKET
(Instr.: Stanley Kubrick | USA |1987 | 116 min.)

I år kan man også se en række film at mesteren Stanley Kubricks, blandt andet hans mesterlige krigsfilm ‘Full Metal Jacket’, der rammen får disse tillægsord med på vejen af CPH PIX: “hensynsløs, komisk, rædselsvækkende og bevægende”. Men tjek programmet for flere af hans film, du således kan opleve på det store lærred.

Full Metal Jacket

A GHOST STORY
(Instr.: David Lowery | USA | 2017 | 87 min.)

Okay, den her lyder altså bare for skør – på den gode måde: “Døden kommer, og for C (Casey Affleck) kommer den pludseligt, da han køres ned udenfor sit og kærestens gamle hus. Hun, M (Rooney Mara) identificerer ham på lighuset og kører hjem, hvorefter C rejser sig som et spøgelse i sit ligklæde og følger efter.” Jeg ser i hvert fald fre til Casey Affleck som spøgelse.

A Ghost Story

BLADE OF THE IMMORTAL
(Instr.: Takashi Miike | Japan, Storbritannien | 2017 | 140 min.)

Den japanske og yderst produktive Takashi Miike er klar med sin film nummer 100. Det er i sig selv imponerende. At samuraifilmen ifølge jungletrommerne også skulle være en stærk oplevelse med “ekstra meget blod, action, stil, velplaceret galgenhumor og overlegen genre-ekvilibrisme” – samt et højt ‘bodycount’ – gør jo kun, at jeg ikke kan vente med at sætte mig i biografsædet.

Blade of the Immortal

KILLING GROUND
(Instr.: Damien Power | Australien | 2016 | 89 min.)

Der venter vanen tro bestemt også sin del af grusom og grum horror på festivalen. Blandt andet denne australske sag, hvor man kommer med et kærestepar på en campingtur i den australske ødemark. En tur, der dog – og naturligvis – snart forvandler sig til en nådesløs overlevelseskamp.

Killing Ground

VANDRINGSMANDEN
(Instr.: Andrej Tarkovskij | Rusland | 1979 | 162 min.)

Man kan også opleve ældre film, blandt andet den russiske mesterinstruktør Andrej Tarkovskijs ‘Vandringsmanden’. Den vises i en nyrestaureret version på Imperials store lærred. I programmet beskrives den som “Genredefinerende arthouse og en fremtidsvision, som i al sin visuelle undergangsæstetik har inspireret generationer af filmauteurs”. Det er ikke helt ved siden af.

Vandringsmanden

OUTRAGE CODA
(Instr.: Takeshi Kitano | Japan | 2017 | 104 min.)

Japanske Takeshi Kitano er for mig også en tilbagevende favorit, der før har leveret hårde og voldelige gangsterfilm. Nu er han således klar med endnu en i rækken. Denne gang med tredje og sidste del af hans ‘Outrage’-trilogi, der er “en saga om den japanske mafias interne kamp om magten klanerne imellem”. Det kan forhåbentligt kun blive et herligt hårdt bekendtskab.

Outrage Coda

THE MERMAID
(Instr.: Stephen Chow | Kina | 2016 | 94 min.)

Med film som de både skøre, vanvittige og herligt overgearede ‘Kung Fu Hustle’ og ‘Shaolin Soccer’ på CV’et, kan man fra instruktør Stephen Chows side vel kun forvente sig mere galskab, når han folder sig ud med “en kærlig øko-sci-fi-rom-com-opdatering” af den lille havfrue.

The Mermaid (3D)

– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.