Indlæg

Kees van Dijkhuizens filmmontage for 2012

Det kan godt være, at navnet på den hollandske Kees van Dijkhuizen er svær at udtale – til gengæld er det ikke svært at fatte, hvor cool hans årlige filmmontager er. 2012-udgaven er landet og igen klipper han både elegant og medrivende en ordentlig stak film sammen fra året, der er gået. Du finder alle de anvendte film HER.

Han har virkelig et godt øje for visuelle sammenhænge, hvor bl.a. bevægelser og genstande vellykket smelter sammen i dette flotte tilbageblik på 2012 med musik af bl.a. The Black Keys, Tame Impala og LCD Soundsystem. Han er også gutten bag serien [the films of], hvor man bl.a. finder en udgave med Ridley Scotts film. Tjek også lige Genrocks filmmontage for 2012 HER.

Min top 10 med de bedste film for 2012 er lige på trapperne, så hold øje med sitet her og på Facebook, hvor du jo er velkommen til at ’like’ Filmskribenten – men det har du sikkert allerede gjort, ik’?

Se også:
Trailer-bonanza anno 2012
Cinemageddon: en filmmontage for 2012

[the films of] Christopher Nolan

Så kom turen til Christopher Nolan i Kees van Dijkhuizens fortløbende serie [the films of], hvor Kees klipper sine favoritinstruktørers film sammen til små filmmontager. Jeg har på ingen måde et religiøst forhold til Nolans film, men synes absolut han laver habil Hollywood-underholdning – og denne montage viser fint flere af instruktørens blærede visuelle tricks og voldsomme action-scener.

Inception er habil drømme-action og hans film om Nattens Ridder er pokkers solid superhelte-action (hvor er det dog en svedig åbningsscene i The Dark Knight) – jep, jeg venter spændt på Nolans tredje og sidste Batman-film, The Dark Knight Rises. Men man må ikke glemme hans øvrige film, der alle absolut er værd at se. Den fremragende The Prestige synes desværre en smule overset mellem de to ’Batman’-film, det samme gælder hans fine og eksperimenterende debut Following – og måske det snart er tid til et gensyn med puslespillet Memento og hans remake Insomnia.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Ao9yQF5N8QI&feature=player_embedded[/youtube]

– Anvendte film: Following, Memento, Insomnia, Batman Begins, The Prestige, The Dark Knight, Inception.

– Tidligere instruktører i [the films of]: Tim Burton, Ridley Scott, David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og Pixars film.

– Se [the films of] Ridley Scott HER og Tim Burton HER.
– Se alle indslag i serien [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.
– Se også: Quentin Tarantinos film på under 3 minutter
– Læs min anmeldelse af Inception: Drømmeaction for fuld udblæsning.