Indlæg

EN SPIONS BEKENDELSER: Judi Dench er god, men for lidt med i spionfilm

Biografanmeldelse: Det er en vild historie, der foldes ud i den afdæmpede spion-fortælling ‘En spions bekendelser’, der oven i købet er baseret på en sand historie. Fortiden indhenter nemlig her den aldrende Joan Stanley i 1999 – en virkelig god, nærværende og nuanceret Judi Dench. Desværre er hun bare alt for lidt med i filmen, der mest udspiller sig i fortidens 1930’erne.

Her følger man således den unge Joan lang tid før, at den britiske efterretningstjeneste banker på den pensionerede Joans dør og arresterer hende. Hvorfor de banker på, kommer man således i flashback-fortællingen til at få et fint indblik i. Det viser sig nemlig, at den unge Joan har været en af de mest betydningsfulde spioner for russerne i historien.

For da en ung Joan – en både sart, fint uskyldig, men også målrettet Sophie Cookson – begynder som fysikstuderende på Cambridge University, indfinder kærligheden sig også. Det i skikkelse af den russiske sabotør Leo. Joan hvirvles således ind i et dobbeltspil, hvor det militære kapløb er i fuld gang. Så da hun får job på et tophemmeligt atomforskningscenter må hun vælge side.

Det dilemmafulde valg står nu mellem at forråde sit eget land og sine nærmeste – eller at redde verden fra en mulig atomkrig. For gennem Leo ser Joan pludselig, hvordan verden balancerer på en krigs-knivsæg. På den måde byder fortællingen både på spionage, kærlighed og umulige valg. Alt sammen personificeret i både en ung og gammel Joan.

Men selvom fortællingen grundlæggende er både utrolig og spændende, så bliver filmen desværre bare aldrig rigtigt spænende. Mest af alt er den en smule tung i sin afvikling af strabadserne, der byder på både Joan, der må smugle oplysninger ud fra sit arbejde. Det bliver bare aldrig særligt nervepirrende. Så fungerer kærlighedshistorien bedre, uden for alvor at røre mig.

På bundlinjen får man med ‘En spions bekendelser’ altså en historie, der har potentialet til både at være spændende, nervepirrende og romantisk medrivende. Den bliver desværre bare aldrig nogen af delene sådan for alvor. Men både Judi Dench og Sophie Cookson som KGB-informant gør god figur og redder altså filmen op af sin noget ujævne og kedelige afvikling. 

‘En spions bekendelser’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘En spions bekendelser’ har biografpremiere den 16. maj.

Mordet i Orientekspressen leverer halvstift murder mystery

Biografanmeldelse: Med ‘Mordet i Orientekspressen’ stifter jeg for første gang bekendtskab med Agatha Christies sirlige mesterdetektiv Hercule Poirot. Desværre bliver jeg bare aldrig så medrevet af mordmysteriet ombord på toget, der bevæger sig gennem Europas sneklædte bjerge, som jeg havde håbet på – og som filmen jo fordrer, hvis jeg skal suges ind i foretaget.

Filmen starter dog ret så veloplagt, hvor Poirot med det markante overskæg med overbevisning og præcis præcision opklarer et tyveri af et kostbart skrin. Det er både morsomt, veloplagt og engagerende sat i scene. Men på togturen mister filmen noget af den damp, der ellers lægges ud med – dog aldrig så meget, at jeg helt mister interessen for, hvem der mon er morderen.

mordet på orientekspressen 01

Heldigvis for det – for det er blandt andet det, som filmen skal leve af. Mysteriet. Og her er da også fint fyldt op med mulige gerningsmænd blandt 13 passagerer på den luksuriøse togtur. Her med Kenneth Branagh i front som detektiven, hvis syn ikke glipper selv den mindste detalje. Alligevel kommer han her på prøve, da en passager findes myrdet med adskillige knivstik.

Udover mordmysteriet, der trækker nogenlunde fint på min interesse, så er der ligeledes det alsidige cast, som er ombord med hver deres hemmeligheder. De giver således også filmen liv med hver af deres forskellige karaktertræk. Her finder man blandt andet Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Judi Dench, Penélope Cruz, Daisy Ridley og Willem Dafoe. Sådan.

mordet på orientekspressen 02

Men en ting er naturligvis både mordmysteriet og det kulørte cast samt en excentrisk Poirot, noget andet er filmens ganske stilfulde look skudt i 70 mm. Den er stilfuld med sine lang kamerature ned langs toget trænge gange samt det storslåede landskab, der snor sig majestætisk omkring togets spruttende tur gennem sne og store bjerge.

Desværre hæmmes det ellers stilrene look af nogle ikke helt overbevisende skud af toget og omgivelserne, der lugter af computerskabte billeder. Det er en skam. På samme måde som det er en skam, at det halvstive mordmysterie ikke bliver nær så spændende, intenst og gribende, som jeg kunne håbe på. Heldigvis er Poirot og castet i fint hopla, hvilket er med til at redde filmen.

– ‘Mordet i Orientekspressen’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Mordet i Orientekspressen’ får premiere den 23. november.

mordet på orientekspressen poster

Tim Burton byder på et magisk besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

Blu-ray-anmeldelse: Kære Tim Burton, hvor ville jeg dog fortsat gerne ubetinget knuselske dig og ikke mindst dine film, men du gør det ikke helt nemt. For med dit nyeste eventyr kommer du kun delvist i mål med den for lange og lidt for ujævne Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. Desværre.

Her er ellers masser af muligheder for at brillere med dine skæve idéer, når man som publikum tages med ind i et krøllet univers af tidsrejser, tentakel-monstre og ikke mindst en gruppe børn med særlige evner. Alt fra at kunne svæve til at være usynlig og at kunne sætte ild til ting med de bare næver.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-06

Ja, jeg fristes til at kalde det for en Tim Burtonsk krydsning mellem X-Men og Harry Potter. For vi besøger nemlig her Miss Peregrines hjem for de såkaldte sælsomme børn, som teenageren Jake finder på sin rejse til Wales i sporet på sin farfars fantasifulde historier, der viser sig at være sande.

Den mystiske Miss Peregrine og børnene viser sig dog ikke at være i sikkerhed, da der lurer skumle personer og farlige monstre i skyggerne, der vil dem til livs. Dem må Jake og børnene nu forsøge at besejre.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-04

Men egentlig handler filmen om at være en outsider og at finde sin plads i livet. En coming of age-historie pakket ind i et eventyrligt univers, der da også er det, der fungerer bedst i filmen – altså universet og de her herligt bizarre indslag.

Så som en dukkekamp i stop-motion, hvor en af børnene vækker et par ækle dukker til live og lader dem slås til døden, videre til menneskestore gulerødder i baghaven og en monstrøs mund placeret glubsk i nakken på en lille pige. Alt sammen går jeg ud fra er hentet i bogen, som filmen er baseret på.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-05

Den har jeg dog ikke læst, men som film, fungerer universet helt fint med sin skiftevis afdæmpede og kulørte farvepalet samt det umage karaktergalleri, hvor skurkene stirrer ondt med deres mælkehvide øjne og sylespidse tænder. Desværre halter historien, der roder lidt ufokuseret rundt.

Asa Butterfield er ellers god som den småkejtede og helhjertede Jake og Eva Green manieret bærer rollen som den piberygende Peregrine, mens Ella Purnell er fin sart som den svævende pige. Ind fra højre kommer en overspillede Samuel L. Jackson som über-skurk, der aldrig rigtigt får den plads i fortællingen, som kunne give ham mere skræmmende nærvær.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-02

Tim Burton formår altså ikke helt at holde styr på sine mange karakterer og plotafstikkere, hvorfor filmen ender med at være flot, men også ujævn i sin fortælling. Blandt andet mister hovedrollen Jake – der ellers har nok teenagerod at holde styr på – sammen med den øvrige film dramatisk tyngde og nærvær i takt med at fortællingen foldes ud og mister fokus.

Udover, at udgivelsen både ser og lyder bragende godt på Ultra HD – en sand fornøjelse – så byder den desuden også på en omgang fint ekstramateriale. Her får man blandt andet et indblik i filmens krøllede univers, børnenes forskellige evner samt filmens grumme skurke.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HD den 16. februar 2017.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---UHD-cover

Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, 2016
Udgivelse: den 29. september 2017
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Eva Green m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: 20th Century Fox

Tim Burton byder på et ujævnt besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

Biografanmeldelse: Kære Tim Burton, hvor ville jeg dog fortsat gerne ubetinget knuselske dig og ikke mindst dine film, men du gør det ikke helt nemt. For med dit nyeste eventyr kommer du kun delvist i mål med den for lange og lidt for ujævne Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. Desværre.

Her er ellers masser af muligheder for at brillere med dine skæve idéer, når man som publikum tages med ind i et krøllet univers af tidsrejser, tentakel-monstre og ikke mindst en gruppe børn med særlige evner. Alt fra at kunne svæve til at være usynlig og at kunne sætte ild til ting med de bare næver.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-06

Ja, jeg fristes til at kalde det for en Tim Burtonsk krydsning mellem X-Men og Harry Potter. For vi besøger nemlig her Miss Peregrines hjem for de såkaldte sælsomme børn, som teenageren Jake finder på sin rejse til Wales i sporet på sin farfars fantasifulde historier, der viser sig at være sande.

Den mystiske Miss Peregrine og børnene viser sig dog ikke at være i sikkerhed, da der lurer skumle personer og farlige monstre i skyggerne, der vil dem til livs. Dem må Jake og børnene nu forsøge at besejre.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-04

Men egentlig handler filmen om at være en outsider og at finde sin plads i livet. En coming of age-historie pakket ind i et eventyrligt univers, der da også er det, der fungerer bedst i filmen – altså universet og de her herligt bizarre indslag.

Så som en dukkekamp i stop-motion, hvor en af børnene vækker et par ækle dukker til live og lader dem slås til døden, videre til menneskestore gulerødder i baghaven og en monstrøs mund placeret glubsk i nakken på en lille pige. Alt sammen går jeg ud fra er hentet i bogen, som filmen er baseret på.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-05

Den har jeg dog ikke læst, men som film, fungerer universet helt fint med sin skiftevis afdæmpede og kulørte farvepalet samt det umage karaktergalleri, hvor skurkene stirrer ondt med deres mælkehvide øjne og sylespidse tænder. Desværre halter historien, der roder ufokuseret rundt.

Asa Butterfield er ellers god som den småkejtede og helhjertede Jake og Eva Green manieret bærer rollen som den piberygende Peregrine, mens Ella Purnell er fin sart som den svævende pige. Ind fra højre kommer en overspillede Samuel L. Jackson som über-skurk, der aldrig rigtigt får den plads i fortællingen, som kunne give ham mere skræmmende nærvær.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-02

Tim Burton formår altså ikke helt at holde styr på sine mange karakterer og plotafstikkere, hvorfor filmen ender med at være flot, men også ujævn i sin fortælling. Blandt andet mister hovedrollen Jake – der ellers har nok teenagerod at holde styr på – sammen med den øvrige film dramatisk tyngde og nærvær i takt med at fortællingen foldes ud og mister fokus.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children har premiere den 29. september 2016.

miss_peregines_home_dk_bioposter[tabgroup][tab title=”Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children | Biografanmeldelse”]
Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, 2016
Release: den 29. september 2016
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Eva Green m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: Fox Film[/tab][/tabgroup]

THE BEST EXOTIC MERIGOLD HOTEL 1 og 2: Tag du roligt med disse ældre briter til Indien

To gange ture til Inden på Blu-ray: Det er et virkeligt indbydende cast af skuespillere, du finder i de to romantiske komediedramaer om The Best Exotic Marigold Hotel. Ja, hold tungen lige i munden: Judi Dench, Bill Nighy, Penelope Wilton, Celia Imrie, Ronald Pickup, Tom Wilkinson og Maggie Smith samt det unge indslag i skikkelse af en ivrig Dev Patel.

De to film fra henholdsvis 2011 og 2015 er nu blevet samlet i én udgivelse og udkommet Blu-ray her i landet. Så nu kan du altså enten gense eller se de to film back to back, der handler om en gruppe ældre briter, der rejser til et idyllisk pensionat i Indien. Her indser de, at de kan starte på en frisk ­– både i livet og kærligheden. Så det er præcis, hvad de gør.

_Best-Exotic-Marigold-Hotel-blu-ray-01

John Madden har instrueret begge film. Han er desuden også manden bag blandt andet Oscarvinderen Shakespeare in Love. Så ja, han har før prøvet kræfter med kærligheden på film. De to film er dog hverken skrevet af eller baseret på en historie af Shakesapeare, men derimod baseret på romanen These Foolish Things fra 2004 af Deborah Moggach.

Du kan dog roligt pakke rejsetasken og finde solcremen frem, for gruppen af ældre britiske skuespillere er godt selskab hele vejen til Indien. Jeg ved dog ikke, om der er en tredje film på vej i rækken. Så indtil videre må du altså nøjes med disse to søde, charmerende og livsbekræftende film.

The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2 er udkommet på Blu-ray den 8. oktober 2015.

_Best-Exotic-Marigold-Hotel-blu-ray-02
[tabgroup][tab title=”The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2 | Blu-ray”]
_Best-Exotic-Marigold-Hotel-cover
Titel: The Best Exotic Marigold Hotel 1 og 2
Release: den 8. oktober 2015
Instruktion: John Madden
Medvirkende: Judi Dench, Bill Nighy, Penelope Wilton, Celia Imrie, Ronald Pickup, Tom Wilkinson, Maggie Smith m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Liflig sommerforelskelse med Marilyn Monroe

Marilyn Monroe er en af alle tiders største superstjerner. Et ikon og et mysterium, der fortsat fascinerer og forfører. Så at skulle portrættere hende, må siges at være noget af en udfordring. Michelle Williams påtager sig imidlertid opgaven overraskende overbevisende og med en egen skrøbelighed i det fine drama My Week with Marilyn.

Filmen er baseret på Colin Clarks erindringer fra optagelserne af Prinsen og Korpigen i 1956. Her arbejdede han som assistent og indledte en kortvarig flirt med den smukke og forpinte, 30-årige skuespillerinde. For bag den glamourøse facade gemmer sig en dyb usikkerhed og et pillemisbrug for at klare skærene. Så den blot 23-årige assistent bliver som et roligt tilflugtssted for den på en gang rådvilde og stålsatte stjerne.

Selvom Michelle Williams umiddelbart ikke ligner Monroe, så rammer hun fornemt både hendes uimodståelige udstråling samt sarte side – og det er uden, at Monroe mister den magi og mystik, der stadig omgærder hende. Et på en gang meget menneskeligt portræt, hvor bl.a. Monroes usikkerhed indrammes følsomt, men også med den evigt tvetydige drilskhed, som hun oplagt tirrer et starstruck publikum med.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Leonardo DiCaprio er god med gammelmandsmaske

Jeg skal ikke kunne sige, om det er alderen, der er ved at sætte sig hos Hollywoods grand old man, Clint Eastwood, men desværre er hans J. Edgar ikke den fængslende biopic, man kunne have ønsket sig. Leonardo DiCaprio overbeviser dog i hovedrollen som FBI’s grundlægger, den gådefulde J. Edgar Hoover – både som den ivrige knøs samt iført gammelmandsmaske og med pude på maven.

Filmen vil fortælle meget om Hoover. Rigtig meget – desværre gabes der over for mange dele i hans begivenhedsrige liv. Overordnet er her dog to fortællinger i spil, den om privatmennesket Edgar og den om hans officielle liv. To sider af manden og myten, der desværre aldrig rigtigt smelter medrivende sammen. I stedet ender filmen som en noget rodet og ujævn sag, der vil for meget og kan for lidt.

Filmen handler selvfølgelig bl.a. om magt, hvordan man får den og ikke mindst beholder den. Mest interessant bliver det dog, når der kradses i Hoovers hårde overflade og stramme diktion – når Eastwood forsøger at finde ind bag knudemanden, ind til motivationen, sorgen, afsavnet og hans higen efter anerkendelse. Men desværre kommer man ikke for alvor ind på livet af eller bliver klogere på FBI-bossen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Leonardo DiCaprio er god med gammelmandsmaske

Jeg skal ikke kunne sige, om det er alderen, der er ved at sætte sig hos Hollywoods grand old man, Clint Eastwood. Men desværre er hans J. Edgar ikke den fængslende biopic, man kunne have ønsket sig. Leonardo DiCaprio overbeviser dog i hovedrollen som FBI’s grundlægger, den gådefulde J. Edgar Hoover – både som ivrig knøs samt iført gammelmandsmaske og med pude på maven.

Der er meget at fortælle om J. Edgar Hoover. Rigtig meget – specielt når man forsøger at gabe over så mange dele i hans begivenhedsrige liv. Overordnet er her dog to fortællinger i spil, den om privatmennesket Edgar og den om hans officielle liv. To sider af manden og myten, der desværre aldrig rigtigt smelter medrivende sammen. I stedet ender filmen som en noget rodet og ujævn sag, der vil for meget og kan for lidt.

Filmen handler selvfølgelig bl.a. om magt, hvordan man får den og ikke mindst beholder den. Mest interessant bliver det dog, når der kradses i Hoovers hårde overflade og stramme diktion – når Eastwood forsøger at finde ind bag knudemanden, ind til motivationen, sorgen, afsavnet og hans higen efter anerkendelse. Men desværre kommer man ikke for alvor ind på livet af eller bliver klogere på FBI-bossen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere