Indlæg

Vild og kontroversiel mordsag med American Crime Story: The People v. O.J. Simpson

Serie-anbefaling: Seriens første sæson blev nomineret til hele 22 Emmy-statuetter og vendt intet mindre end 9 – heriblandt Outstanding Limited Series. Men nu byder American Crime Story også på en på mange måder vild, spændende og dramatisk historie fra virkelighedens verden med The People v. O. J. Simpson, der netop er udkommet på dvd.

Det er nemlig den både spektakulære, kontroversielle og skandaleombruste mordsag mod football-spilleren O.J. Simpson, det handler om her i første sæson. Det hele fortalt fra advokaternes synsvinkel, hvor man som publikum således kommer med bag de ellers lukkede døre i den vilde sag.

the-people-v-o-j-02

Serien byder på en række fængslende skuespilspræstationer, hvor man blandt andre finder Cuba Gooding Jr. i rollen som O.J. Simpson, mens David Schwimmer, som du jo nok kender som Ross fra Friends her er sminket op til at spille Robert Kardashian, mens John Travolta er advokaten Robert Shapiro.

Så ja, du kan roligt kaste dig over denne første sæsons 10 episoder, der løber op i 8 timer og 19 minutters både intens, spændende og fængslende serieunderholdning, når den legendariske mordsag rulles ud i denne prisvindende serie.

the-people-v-o-j-01

– American Crime Story: The People v. O.J. Simpson udkommer på dvd den 8. september 2016.

the-people-vs-oj-simpson-dvd-cover
[tabgroup][tab title=”American Crime Story: The People v. O.J. Simpson | dvd”]
Titel: American Crime Story: The People v. O.J. Simpson, 2016
Release: den 8. september 2016
Medvirkende: Cuba Gooding Jr., John Travolta, David Schwimmer m.fl.
Spilletid: 8 timer 19 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CARRIE (1976): Brian De Palmas gyserklassiker holder stadig

EN KLASSIKER DU SKAL SE: I horrorgenrens store ABC finder du Brian De Palmas overnaturlige gyser Carrie fra 1976. Den er netop udsendt på Blu-ray her i landet, så nu har du ingen undskyld for ikke at få set den – eller genset. Ja, glem alt om det fesne remake, for originalen overgår genindspilningen med mange mil.

Filmen er baseret på Stephen Kings bog af samme navn fra 1974 og hører, som du nok har regnet ud, til en af de absolut bedste King-filmatiseringer. En film, der bag gyset og gruen er en nærværende coming of age-historie om det at blive selvstændig, finde sig selv og komme overens med sine følelser i den svære overgang til de voksnes rækker.

carrie 1976 original 03

Filmen følger den skrøbelige, 17-årige Carrie. Hun bor sammen med sin dominerende og religiøst fanatiske mor, der holder hende under skarpt opsyn. Så det der med drenge og fester, kan hun godt glemme alt om. Men bag Carries nervøse ydre ulmer vreden og ukontrollerede følelser, der lidt efter lidt manifesterer sig som telekinesiske kræfter – altså evnen til at flytte ting ved tankens kraft.

Dramaet optrappes således i takt med, at Carrie forsøger at styre sine følelser og de farlige konsekvenser af hendes overnaturlige evner, der når grufulde højder i filmens intense finale, hvor billedet af en blodtilsølet Carrie er blevet ikonisk. Et drama, der nuanceret og nærværende skildrer en piges tumulte indre konflikter, hendes kamp med sin terroriserende mor og en omverden, der ikke forstår hende.

carrie 1976 original 01

Sissy Spacek er fænomenal i titelrollen, både sårbar og stærk. Hun bærer med andre ord fornemt både uskylden og naiviteten samt vreden og hævntørsten. Den overbeskyttende mor spilles med skræmmende resonans af Piper Laurie, mens man finder William Katt, Amy Irving, Nancy Allen og John Travolta i rollerne som medstuderende.

Ja, Brian De Palmes Carrie er lige så relevant og lige så rørende, skræmmende og gribende her knap 40 år efter sin biografpremiere. En film, der velfortjent er at finde på listen over must-see skrækfilm, og film i det hele taget. Blu-ray-udgivelsen byder desuden på to fine dokumentarer, der blandt andet ser på filmens cast og overførelsen fra bog til film (43 min. og 42 min.). God fornøjelse med denne klassiker, du skal se.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Carrie (1976), Blu-ray | En klassiker du skal se”]
carrie 1976 original cover

Originaltitel: Carrie, USA, 1976
Release: d. 10. oktober 2013
Instruktion: Brian De Palma
Medvirkende: Sissy Spacek, Piper Laurie, William Katt, Amy Irving, Nancy Allen, John Travolta m.fl.
Spilletid: 1 time 38 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

Michael Bay vinder stort ved Razzie Awards

Så er årets Razzie-priser uddelt. Her er det dog ikke det bedste fra filmens verden, som hiver trofæer hjem, men derimod det værste. I år var det Michael Bays Transformers: Revenge of the Fallen, som blev den store ”vinder”. Filmen løb således med Razzies for værste film, værste instruktør og værste manuskript. Velfortjent!

Værste kvindelige skuespiller blev Sandra Bullock for All About Steve. Hun er i år også nomineret til en Oscar, dog for The Blind Side. Værste mandlige skuespiller blev delt af The Jones Brothers for Jonas Brothers: The 3-D Concert Experience.

Sandra Bullock måtte igen på podiet, da årets værste filmpar skulle kåres. Det med Bradley Cooper – igen for All About Steve. Værste kvindelige birolle gik velfortjent til Sienna Miller for G.I. Joe: The Rise of Cobra, mens Billy Ray Cyrus fik prisen for værste mandlige birolle for Hannah Montana: The Movie. Værste prequel, remake, rip-off eller sequel gik til Land of The Lost – tja, så ringe var den nu ikke.

I år blev også årtiets værste præstationer kåret. Battlefield Earth blev årtiets værste film – I ved, den der sci-fi-scientology-ting med en hæsligt sminket John Travolta. Årtiets værste mandlige skuespiller blev Eddie Murphy, med film som I Spy, Imagine That og Norbit. Årtiets værste kvindelige skuespiller blev Paris Hilton for bl.a. The Hottie & the Nottie – og vel bare fordi hun generelt er irriterende.

Tja, jeg savnede nu at se Avatar blandt vinderne. Men sådan er det jo. I aften uddeles så de noget mere eftertragtede Oscar-statuetter. Det bliver sgu spændende at se, hvem der løber med de saftige priser her.

– Læs også mine anmeldelser af Transformers: Revenge of the Fallen
G.I. Joe: The Rise of Cobra og Land of the Lost.

– Se listen med vindere HER.