Indlæg

Første teaser trailer til ’Star Trek Into Darkness’

Den første teaser trailer til J.J. Abrams Star Trek Into Darkness er landet – opfølgeren til hans fremragende reboot Star Trek fra 2009. Jeg er på ingen måde nogen Star Trek-fanboy. Jeg har blot set et par afsnit hist og her af de forskellige serie-inkarnationer samt nogle af de gamle film. 2009-udgaven blæste mig dog godt igennem – en yderst underholdende omgang rumaction.

Jeg ser derfor også meget frem til fortsættelsen – og teaser traileren lover godt (indsæt ‘Inception-brøl’). Her er et spruttende lavalandskab, store rumskibe, voldsomme eksplosioner, gnister over alt, skrigende folk, Simon Pegg, der ser meget ked ud af det og ja, selvfølgelig også en god omgang lens flare – it is J.J. after all. Der er også en 14 sekunder længere japansk version af traileren – se billederne af de to ekstra indstillinger nederst på siden og find traileren HER.

Man ser også mere til en olm Benedict Cumberbatch i sin rolle som skurken. Men hvilken skurk, er endnu ikke officielt – alle bud går dog på, at han spiller den magtsyge Khan. Herudover er castet fra den første film tilbage, bl.a. Chris Pine og Zachary Quinto som kaptajn Kirk og Spock – og så glæder jeg mig også til at se Peter Weller – ja, mister RoboCop. Filmen har dansk premiere d. 6. juni 2013.

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra teaser traileren – selv tak:

De to ekstra indstillinger fra den japanske udgave af teaser traileren: