Indlæg

THE MEG: En over 20 meter lang dræberhaj i 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Yes! Hvor forrygende skønt med en stort opsat haj-film. Og ikke nok med det, så er her tale om en mere end 20 meter lang dræberhaj. Herligt! Det kan jo ikke gå galt i haj-underholdningens tegn. Det gør det dog desværre i den ellers potentielt underholdende action-og-haj-film ‘The Meg’, hvor Jason Statham sætter sig op imod det enorme vandmonster. Den udkommer nu på 4K Ultra HD.

Præmissen er ellers dejligt simpel. Jason Statham spiller den fordrukne dybhavs- og redningsekspert Jonas Taylor, der naturligvis har både en eks-kone samt en traumatisk redningsaktion i bagagen, der inkluderer den enorme dræberhaj – eller Megalodon, som den også kaldes – som han i filmen sættes på jagt efter atter engang.

For da et mandskab fanges på bunden af Stillehavet grundet mødet med det glubske havmonster, er Jonas altså manden, der sættes på sagen. Således indledes den dødsensfarlige redningsaktion de mange kilometer under havets overflade, mens tiden blot tikker og ilten svinder hos det tilfangetagne crew ombord på det lille observationsfartøj.

Det er dog blot starten på, hvad der desværre er et noget halvklodset og ikke videre medrivende møde mellem den mægtige Megalodon og mennesket. For godt nok er ‘The Meg’ en film, der er sig selv og genren bevidst. Men humoren sidder desværre blandt andet bare ikke helt i skabet. Eksempelvis synes Rainn Wilsons comic relief af en milliardær at være komisk off sine steder, mens jeg faktisk også bliver i tvivl, om filmen faktisk forsøger at være dramatisk oprigtig af og til.

Blandt andet i scener, hvor der prøves at spilles skuespil og de store følelser får frit løb – som i en rørstrømsk scene mellem en far og hendes datter. Melodramaet er tykt og modarbejder på sin vis filmens ellers ganske ok uformelle og løsslupne tone. Det er som om, at filmen ikke formår at finde sin rette hylde – oprigtigt haj-drama, rendyrket haj-action eller selvbevidst haj-komedie?

Men pyt i grunden med det, hvis så bare filmen er underholdende. Det er den desværre ikke. Ikke sådan for alvor og hele vejen. Den har dog sine vellykkede komiske elementer samt haj-momenter, hvor især tredje akt, der inkluderer en badestrand fungerer ganske ok. Men, men, men – jeg savner hele vejen noget mere vildskab og galskab. ‘The Meg’ synes nemlig underligt tam, når man i grunden har at gøre med en dræbermaskine, der mæsker sig i mennesker.

4K ULTRA HD og EKSTRAMATERIALE: Udover at den enorme dræberhaj og den søskvulpende action kan nydes på 4K Ultra HD med den optimale billedegengivelse og lydside, så medfølger filmen også på Blu-ray. Der er endvidere en smule ekstramateriale at dykke ned i, hvor man finder featuretten ‘Creating the Beast’ samt en making of med titlen ‘Chomp on This’.

– ‘The Meg’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 17. december 2018.

THE MEG: End ikke en over 20 meter lang dræberhaj kan redde denne haj-film

Biografanmeldelse: Yes! Hvor forrygende skønt med en stort opsat haj-film i biografen. Og ikke nok med det, så er her tale om en mere end 20 meter lang dræberhaj. Herligt! Det kan jo ikke gå galt i haj-underholdningens tegn. Det gør det dog desværre i den ellers potentielt underholdende action-og-haj-film ‘The Meg’, hvor Jason Statham sætter sig op imod det enorme vandmonster.

Præmissen er ellers dejligt simpel. Jason Statham spiller den fordrukne dybhavs- og redningsekspert Jonas Taylor, der naturligvis har både en eks-kone samt en traumatisk redningsaktion i bagagen, der inkluderer den enorme dræberhaj – eller Megalodon, som den også kaldes – som han i filmen sættes på jagt efter atter engang.

For da et mandskab fanges på bunden af Stillehavet grundet mødet med det glubske havmonster, er Jonas altså manden, der sættes på sagen. Således indledes den dødsensfarlige redningsaktion de mange kilometer under havets overflade, mens tiden blot tikker og ilten svinder hos det tilfangetagne crew ombord på det lille observationsfartøj.

Det er dog blot starten på, hvad der desværre er et noget halvklodset og ikke videre medrivende møde mellem den mægtige Megalodon og mennesket. For godt nok er ‘The Meg’ en film, der er sig selv og genren bevidst. Men humoren sidder desværre blandt andet bare ikke helt i skabet. Eksempelvis synes Rainn Wilsons comic relief af en milliardær at være komisk off sine steder, mens jeg faktisk også bliver i tvivl, om filmen faktisk forsøger at være dramatisk oprigtig af og til.

Blandt andet i scener, hvor der prøves at spilles skuespil og de store følelser får frit løb – som i en rørstrømsk scene mellem en far og hendes datter. Melodramaet er tykt og modarbejder på sin vis filmens ellers ganske ok uformelle og løsslupne tone. Det er som om, at filmen ikke formår at finde sin rette hylde – oprigtigt haj-drama, rendyrket haj-action eller selvbevidst haj-komedie?

Men pyt i grunden med det, hvis så bare filmen er underholdende. Det er den desværre ikke. Ikke sådan for alvor og hele vejen. Den har dog sine vellykkede komiske elementer samt haj-momenter, hvor især tredje akt, der inkluderer en badestrand fungerer ganske ok. Men, men, men – jeg savner hele vejen noget mere vildskab og galskab. ‘The Meg’ synes nemlig underligt tam, når man i grunden har at gøre med en dræbermaskine, der mæsker sig i mennesker. Øv.

– ‘The Meg’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘The Meg’ får biografpremiere den 9. august.

Fast & Furious 8 er fortsat bilfræsende vild underholdning

Spruttende biler på Blu-ray: Det hele startede helt tilbage i 2001, hvor den første fræsende og bilspruttende ‘Fast & Furious’-film så dagens lys. Siden da har den ene film i franchisen efter den anden set dagens lys – og blot blevet stor, større og vildere for hver film, der er blevet skudt ud med fuld fart af Hollywood. Til glæde for både bil-entusiaster og adrenalin-junkier. Nu er den ottende i rækken landet på Blu-ray. Den hedder simpelt og godt bare ‘Fast & Furious 8’.

Hvis du nu gik og troede, at tempoet blev sat ned med alderen, så tager du helt og aldeles fejl. I hvert fald når det kommer til denne serie af bil-elskende og benzindrevne film. Her er det faktisk lige omvendt. Det er dog i grunden ikke så vigtigt, hvad filmen lige handler om – for plottet er mest blot en god undskyldning for at hælde den ene mere hæsblæsende scene end den anden ud over sit publikum. Det er da også præcis, hvad der er tilfældet denne gang. Heldigvis.

Fast & Furious 8 01

I front for de hvisende og vildt overdrevne eskapader finder man igen – og vanen tro – den muskuløse og familieglade duo Vin Diesel og Dwayne Johnson, mens Jason Statham denne gang også maser sig på for at dupere i den tumlende, adrætte og eksplosive omgang bil- og pistol-action, der her langes voldsomt og endnu mere overdrevent over disken end tidligere set i franchisen. Så ja, spænd sikkerhedsselen og hop om bord i denne vilde bil.

Filmen gør i den grad gør sig flot på Blu-ray, hvor billedsiden gengives skarpt, detaljerigt og med indtagende dybde. Lydsiden er ligeledes en buldrende fornøjelse – dynamisk, klar og vellydende hele vejene. Der medfølger desuden en omgang ekstramaterie, der tager en tættere på filmen og dens tilblivelse, blandt andet med et kig på de vilde biler, de vilde stunts og de vilde kampscener samt et kommentarspor med filmens instruktør F. Gary Gray. Wroom wroom!

– ‘Fast & Furious 8’ udkommer på dvd og Blu-ray den 28. august 2017.
Fast & Furious 8 blu-ray cover

PARKER: Jason Statham løber i plagsom tomgang

Nærmest inden man når at sætte sig til rette, går action-thrilleren Parker i plagsom tomgang. Jason Statham okser således forpustet rundt i en træg omgang katten-efter-musen, mens hverken plot eller karakterer formår at tilføre nødvendig pondus til biljagter, røverier og nævekampe.

Her spiller en evigt skulende Statham den professionelle tyv Parker – ja, med høj moral og et godt hjerte, så tøserne dåner på stribe – i hvert fald Jennifer Lopez, men mere om det senere. For inden han møder hende, får han lagt sig ud med en flok medskyldige, der nupper udbyttet fra et fælles kup for næsen af ham. Så nu er Parker opsat på både at få hævn og madrassen fyldt op med dollars.

parker02

En i udgangspunktet fin og lige-ud-af-landevejen-præmis. Desværre tager historien for mange unødvendige svingærinder og smider karakterer ind i møllen, der blot er med til at sløve filmens momentum. I stedet for at underbygge relationer og opbygge spænding skøjter historien ofte formålsløst rundt og forbliver vag i sin afvikling.

Statham gør egentlig hvad han skal – og hvad han plejer – ser cool ud, slår på tæven og skyder med skarpt. Men han hiver ikke meget hjem på karisma-kontoen og mønstre heller ikke mange nuancer som den målrettede Parker. Skurkene er endnu mere uinteressante og giver aldrig det nødvendige modspil til vores antihelt. Tamt.

parker01

Nå ja, og så kommer vi til Jennifer Lopez. Hun spiller en fraskilt og kærlighedsdesperat ejendomsmægler, der mere eller mindre ufrivilligt bliver draget ind i Parkers hævntogt. Hendes karakter fremstår dog mest af alt som en underligt uforløst vedhæng – en sidehistorie, der ikke gør andet end at se godt ud.

Det kan også være nok, men Lopez føles mest som et påklistret plotelement, der samtidig trækker fremdriften ud af løjerne. For som med resten af castet, får man ikke et forhold til hende, der kunne være med til at engagere én i udfaldet af strabadserne. Parker er altså hverken spændende thriller eller medrivende action, men blot en træg og ligegyldig tilføjelse til Stathams CV. Øv.[tabgroup][tab title=”Parker | Biografanmeldelse”]Vurdering: 1/6
1_6 - stars
parker poster
Originaltitel: Parker, USA, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Taylor Hackford
Medvirkende: Jason Statham, Jennifer Lopez, Michael Chiklis, Nick Nolte m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE EXPENDABLES 2: Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

Så skal der igen sprænges ting i luften, lires bastante oneliners af og blodet sprøjte. Ja, The Expendables 2 blæser på den gode smag og smadrer nostalgisk afsted med eksplosiv action og et stjernecast med både gamle 80’er-ikoner samt nyere bankekød. Sylvester Stallone har atter samlet et hårdtslående slæng til sjov og ballade med automatvåben og knojern.

Handlingen skal man ikke hænge sig så meget i, men den hænger nogenlunde sammen. De våbenglade lejesoldater – igen ledt an af Stallone – kommer under en mission i krydsild med skurken Vilain (ja, så er man ikke i tvivl om hans rolle) – en herlig slesk Jean-Claude Van Damme. Han har slavebundet et samfund til at udvinde fem tons eksplosiv plutonium, så han skal naturligvis stoppes.

Sådan cirka kan løjerne ridses op – selvfølgelig tilsat et personligt hævnmotiv samt en portion plothuller. Det er Stallone og hans yngre makker Jason Statham, der igen er i front med kammeratlige drillerier. En duo, der altid er klar med en tør bemærkning efter at have nedslagtet, hvad der kunne minde om en mindre landsby af bad guys.

Her er det med andre ord den brølende action og det karismatiske cast, der skal holde bøffen oven vande – hvilket også lykkedes det mest af vejen. For en af filmens styrker er, at det er action af den gamle skole. Plottet er simpelt og hopper således ganske effektivt fra rabalder til rabalder, mens man heller ikke er bleg for at lade blodet sprøjte fra afskårne lemmer og afskudte hoveder. Sådan!

Hitparaden af bankekød trækker også sin del af læsset – selvom flere af muskelmændene må sige at have ramt pensionsalderen for at dele øretæver ud. Blandt de mest prominente navne finder man foruden Stallone og Van Damme også Arnold Schwarzenegger, Chuck Norris, Bruce Willis og Dolph Lundgren, hvoraf de tre førstes tilstedeværelse dog begrænser sig til underholdende biroller.

Men hey, det er altså fornøjeligt at se Arnie med en kæmpe gun og Norris ubesværet meje skurke ned med maskinpistoler. Der går dog lidt for meget nostalgi i skidtet med mere eller mindre vellykkede referencer til fordoms storhedstid. Arnie er hårdest ramt med flere klodsede henvisninger til sin rolle som The Terminator (av), mens også Lundgren fumler med sin rolle som comic relief.

Heldigvis leveres referencer og jokes med en befriende selvironi, der ikke er bange for at prikke til de ældre herrers skavanker. Så selvom et par af de gamle rotter nærmest bliver parodier på sig selv, kommer man ikke uden om, at The Expendables 2 er en ganske solid actionbøf, der både byder på blod, humor og veloplagte gensyn med nogle af klassens gamle drenge. BOOM…!

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen står flot på Blu-ray. Både eksplosioner og de fugede ansigter gengives overbevisende. Der er solid kontrast, indtagende detaljegrad og farvepaletten er mættet og veldefineret. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende med klar dialog, hæsblæsende panoreringer og medrivende bund. Lækkert. Desuden medfølger en fin omgang ekstramateriale.

Man får et informativt og relativt underholdende kommentarspor med instruktør Simon West, der har mange interessante detaljer om produktionen og det store cast. Herudover er der en god feature om 1980’ernes actionfilm og de ikoniske stjerner, hvor bl.a. politiske og samfundsmæssige forhold bringes ind i diskussionen, mens filmens cast og andre filmfolk diskuterer emnet (24:58 min.)

Videre er der en feature om filmens tilblivelse og ikonerne, hvor bl.a. en ærlig Stallone fortæller arbejdet på de to film samt deres styrker og svagheder (21:18 min.). Slutteligt en feature om virkelighedens expendables, der ikke er specielt interessant (24:18) samt et par lette slettede scener (4:39 min) og en ikke videre morsom gag reel (5:09 min). Men alt i alt et fint supplement, der dog aldrig for alvor bliver dybdegående, men som fans uden tvivl vil hygge sig med det (inklusiv undertegnede).

Billede: 5/6  | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 3/6
[tabgroup][tab title=”The Expendables 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6


Originaltitel:
The Expendables 2, USA, 2012
Instruktion: Simon West
Medvirkende: Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lundgren, Chuck Norris, Terry Crews, Randy Couture, Liam Hemsworth, Jean-Claude Van Damme, Bruce Willis, Arnold Schwarzenegger m.fl.
Spilletid: 103 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

Gamle muskelmænd deler blodigt bankekød ud

Yes! Så skal der igen sprænges ting i luften, blodet sprøjte og bastante oneliners lires af i kampens hede. The Expendables 2 blæser på den gode smag og smadrer nostalgisk afsted med eksplosiv action samt et stjernecast med både gamle 80’er-ikoner og nyere bankekød på menuen. Jep, Sylvester Stallone har atter samlet et hårdtslående slæng til sjov og ballade med automatvåben og knojern.

Handlingen skal man ikke hænge sig så meget i, men den hænger da nogenlunde sammen. De våbenglade lejesoldater – igen ledt an af Stallone – kommer under en mission i krydsild med skurken Vilain (så er man i hvert fald ikke i tvivl om hans rolle) – en herlig slesk Jean-Claude Van Damme. Han har slavebundet et samfund til at udvinde fem tons eksplosiv plutonium, så han skal naturligvis stoppes…!

Sådan cirka kan løjerne ridses op – selvfølgelig tilsat et personligt hævnmotiv samt en håndfuld af fortidens actionhelte. Det er dog Stallone og den yngre Jason Statham, der er i front med kammeratlige drillerier og altid er klar med en tør bemærkning efter at have nedslagtet, hvad der kunne minde om en mindre landsby af bad guys.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

’The Expendables’: The Musical

Det er nok ikke lige musicals, man i første omgang tænker på i forbindelse med de to The Expendables-film. Her står den som bekendt mere på bulder og brag, end skønsang. Well, det stopper ikke Jon og Al Kaplan, der har lavet en musical-version af de eksplosive film.

De to gutter har tidligere lavet musical-versioner af bl.a. Predator og Conan (se links nedenfor). Denne gang gælder det så bl.a. Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Jason Statham og Arnie. Det er sgu ret ømt, men jeg håber nu alligevel, at vi slipper for den slags, når 2’eren rammer biograferne i slutningen af måneden.

Se mere med en syngende Arnold:
Conan: Arnold går til musicalen
 Commando: Schwarzenegger bryder igen ud i sang
Predator: Schwarzenegger synger Predator i gulvet

Se også
Samtlige knogler Steven Seagal har brækket
Chuck Norris er Chuck Norris i ’Chuck Norris’
Mere end maskulin trailer for ’The Expendables 2’

Ambitiøst actionbrag roder hovedløst rundt

Der er en del i spil, når den ambitiøse actionfuser Killer Elite sender eksplosioner, automatfifler og kæberaslerne afsted. Her boltrer et habilt opbud af skuespillere sig i en historie med storpolitiske magtkampe og hemmelige lejemordere på menuen. Desværre siver luften ud af rabalderballonen og ender som en flad og uengagerende omgang prygl, mens de rå mandfok rejser verden rundt for at klare ærterne.

Hovedrollen indtages af Jason Statham – jeg fatter stadig ikke hvorfor han er blevet så populær en actionstjerne. Jeg synes han er kedelig – men hey, han kan sgu slå fra sig, selv når han er bundet til en stol – what a man. Han har dog lagt livet som hemmelig lejemorder bag sig, men da Robert De Niro aka hans mentor og gamle kollega kidnappes, må Statham atter gribe pistolen for at redde sin vens liv og tage andres.

Ja, det var lige den korte version af filmens setup, for her er langt flere bolde i luften – og desværre flere end filmen kan håndtere. Der er ikke styr på den ambitiøse historie og det store persongalleri, hvor hårdtslående lejemordere og andre lyssky typer ender med at tumle hovedløst rundt. Man engageres simpelthen ikke i strabadserne, bl.a. fordi man aldrig indvies nok i forholdet mellem Statham og De Niro.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Kedelig Statham leverer action i tomgang

Actionfilm behøver ikke nødvendigvis et overraskende eller nytænkende plot for at underholde. Men når de uoriginale eskapader leveres så rodet og uengagerende som tilfældet er med The Mechanic, så hjælper hverken store eksplosioner eller en kedelig Jason Statham som lejemorder filmen ud af tam tomgang.

Athur Bishop er en iskold hitman uden samvittighed (næsten), men med en forkærlighed for vinylplader og klassisk musik – den sofistikerede dræber, du ved. Han udfører sine opgaver uden slinger i valsen, men da hans lærermester og ven Harry McKenna bliver hans næste mål kompliceres sagerne…

Måske det bare er mig, men jeg har aldrig forstået hvorfor Statham skulle være så pokkers cool og eftertragtet i nyere actionfilm. Jeg synes han er kikset, uden charme og kedelig. Det er også tilfælde i The Mechanic. Heldigvis teamer han op med den langt mere interessante Ben Foster, der spiller hans ’lejemorder-elev’.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN
–> Læs mere

Schwarzenegger, Stallone og Willis – YEAH!

Yeah – så landede den (well, i går aftes dansk tid), den ny trailer til Sylvester Stallones kommende actionbrag The Expendables. Den kære Sly har her samlet flere af fortidens og nutidens helt største actionhelte, her iblandt Bruce Willis og the almighty Arnold Schwarzenegger, som man får et kig på i denne ny trailer.

Denne trailer lover sgu godt – 80’er smadder og videovold en masse. Desværre deler Schwarzenegger ikke øretæver ud i traileren, men giver den blot som cool guy. Blandt eksplosioner og flyveskaller finder man bl.a. også Jason Statham, Mickey Rourke, Dolph Lundgren og Jet Li.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=C6RU5y2fU6s[/youtube]

– Stallone og co. blæser danskerne omkuld fra d. 12. august.