Indlæg

SPECTRE: Daniel Craig har det hårdt som Bond – på den der elegante og mandeagtige måde

Biografanmeldelse: Jeg er egentlig ret lige glad med, hvordan James Bond drikker sin Martini. Det blev han også mere eller mindre selv, da den legendariske agent blev genopfundet i skikkelse af Daniel Craig med Casino Royale i 2006. Med Spectre er det anden gang, Sam Mendes instruerer den brede brite som 007. Det gør han også her for fjerde gang både brutalt, elegant og Bond-agtigt. Naturligvis.

For Bond er stadig Bond(-agtig). Han nedlægger kvinder (i alle aldre), er god til at køre bil og drikker Martini. Alt sammen, mens han er velklædt og siger noget køligt. For ja, det er der selvfølgelig overskud til. Du ved, James Bond. Han står ellers over for den magtfulde/mega onde organisation Spectre, der altid synes at være et skridt foran ham. Desuden er MI6 ved at blive lukket ned.

Spectre-james-bond-biograf-01

Nej, det er ikke nemt at være Bond. Heldigvis. Det ville også hurtigt blive kedeligt at se Craig snave dramatisk med Monica Bellucci. Og det er akavet nok at se på som det er i Spectre. Det er godt, at der også er ting, som skal sprænges i luften og skurke, der skal tæves, mens Bond forsøger at få skovlen under den lyssky Spectre-bagmand, som trækker tråde til Bonds mystiske fortid.

Ja, her er også plads til mennesket James – og ikke kun agenten Bond. Smerten, traumerne og tomrummet, der dundrer inde bag smokingen. Den der barndom, som vist nok ikke var heeeeelt perfekt. Og noget med ikke at dvæle ved fortiden, men at – ja – leve i klichéen… sorry, nutiden. Men balancegangen mellem menneskeligt drama, tør humor og pittoreske actionscener fungerer godt.

Spectre-james-bond-biograf-02

Blandt andet er åbningsscenen i Mexico velkoreograferet katten-efter-musen-action med Bond i mut jagt på en skummel type, mens musikken banker i takt med ens hjerterytme. Ligeledes er en kombineret flyvemaskine-skilift-og-biljagt i sneklædte omgivelser elegant og brutal – præcis som Bond. Jeg glemmer her helt, om plottet overhovedet giver mening. Men det er også ok.

For lige der i midt i de smukt udfoldede strabadser med Craig ved rattet fungerer det. Og så er det kun plusser, at Christoph Waltz er tegneserie-diabolsk, at Léa Seydoux er god med både kjole og pistol, mens Jesper Christensen ejer alle sine scener og at Dave Bautista er farlig muskelmasse, Ben Whishaw charmerende som Q og Ralph Fiennes herligt tør Bond-chef. Ja, Spectre vinder mig komplet i nu’et og overvinder her sine ujævnheder.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spectre | Biografanmeldelse”]
spectre-james-bond-poster
Originaltitel: Spectre, USA, 2015
Release: d. 30. oktober 2015
Instruktion: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Christoph Waltz, Ralph Fiennes, Léa Seydoux, Monica Bellucci, Dave Bautista, Naomie Harris, Ben Whishaw, Jesper Christensen m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

James Bond – med licens til cheesy one-lines

Det kan godt være, at James Bond er en af de mest stilfulde agenter nogensinde. Men selvom han er en velklædt gentleman – og brutal dræbermaskine – går han ikke af vejen for at fyre en cheesy one-liner af, enten inden eller lige efter han tager livet af en af sine modstander.

I dette supercut finder man således en række mere eller mindre vellykkede oneliners, som agenten med licens til at dræbe har liret af gennem sine mange film. Ja, bl.a. Sean Connery, Roger Moore og Pierce Brosnan samt Daniel Craig er med på løjerne med kække replikker som “He certainly left with his tails between his legs.”, ”I think they were on their way to a funeral.” og “They’ll print anything these days.”

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=1RbmOWeb1BQ[/youtube]

– Læs min anmeldelse af Skyfall
Se også:
Catchy one-liners før dødsstødet
22 ’James Bond’-introer på én gang
Indtagende James Bond-opvarmning

SKYFALL: James Bond genopstår i spektakulær agent-action

Der blev sparket tiltrængt nyt liv i James Bond, da den både robuste og nuttede Daniel Craig fik licens til at dræbe i 2006. Med Skyfall er det tredje gang, han indtager den ikoniske rolle – den hidtil bedste af hans ture i smokingen. Nu var jeg heller ikke specielt begejstret for Casino Royale eller Quantum of Solace, men lad nu det ligge og bered dig blot på spektakulær action og ikke mindst en herlig olm Bond-skurk.

Det starter vildt og voldsomt med Bond i hælene på en mand, der har nappet sårbare informationer om en række hemmelige agenter. Jep, den velklædte agent 007 når omkring både en biljagt, motorcykelræs samt en tur på toppen af et kørende tog – tilsat en gravko (?!) – og det allerede inden titelsangen dramatisk rammer lærredet. Veloplagt og medrivende, hvilket i øvrigt kendetegner resten af løjerne.

For selvom Bond har 50 år på bagen og Skyfall er film nummer 23, er der ikke noget antikvarisk over Daniel Craigs agent. Han mikser medrivende traditionen op med en brutal alvor, der i denne ombæring desuden balanceres fornemt med tør og underspillet humor. For godt nok er her liv og død på spil, men man må ikke glemme, at det trods alt er kulørt Hollywood-underholdning – i ordets mest positive forstand.

Instruktøren Sam Mendes er ny i Bond-regi, og med dramaer som American Beauty og Revolutionary Road på CV’et måske også et overraskende valg. Men han løfter potent arven. Både nævekampe, skududvekslinger og det intense drama iscenesættes på original og æstetisk indtagende vis – som bl.a. da Bond går i kødet på en bad guy blandt reflekterende glasvægge, mens blå lysreklamer drømmende indrammer scenen.

Man finder desuden en afbleget Javier Bardem som ækel überskurk. En både tragisk og diabolsk karakter, man aldrig helt ved, hvor man har – og som man ikke kan tage øjnene fra. Bestemt en værdig modstander til Bond og resten af MI6. Alfred Hitchcock har en gang sagt noget i retning af, at jo bedre skurken er, desto bedre er filmen. Det passer godt på Bond-universet – og Skyfall er bestemt ingen undtagelse.

Bonds psykologi får også nye dybder her, mens hans loyalitet overfor MI6-chefen M sættes på prøve. Hun spilles igen af en skøn og kontant Judi Dench – dynamikken mellem de to er forrygende. Ja, hun er nærmest filmens Bond-babe, da de yngre modeller mest spøger i kulissen. Måske endnu en filmens drilske og kærlige kommentarer til franchisens balancegang mellem tradition og fornyelse.

Desværre indfries potentialet i et ellers højspændt tredje akt ikke helt. Men det er bestemt til at leve med, for Sam Mendes puster æstetisk elegance ind i den aldrende franchise, mens de berusende eskapader vanen tro tager os jorden rundt – fra et støvet Istanbul til Londons regnvåde gader. Smukt og forførende hele vejen. Så ja, jeg sluger gerne et par plothuller undervejs – også den der omgang gravko-action.


Originaltitel: Skyfall, England/USA, 2012
Premiere: 26. oktober 2012
Instruktion:
Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film

Yderst indtagende James Bond- opvarmning

Den nye James Bond-film Skyfall rammer de danske biografer lige om lidt, nemlig d. 26. oktober. Den står derfor snart igen på hurtige biler, hurtige damer og hurtigt alt muligt andet. Så hvis du skal nå at varme ordentligt op og altså gense de forrige 22 Bond-film, skal du til at i gang. Well, du kan også nøjes med nedestående Bond-montage – det er i hvert nok opvarmning for mig.

Her får man nemlig på fem minutter en hurtig og lækker opsummering af den populære agents liv i filmens verden. Fra den første film Dr. No fra 1962 og frem til den seneste Quantum of Solace fra 2008, mens man kommer omkring både de forskellige Bond-sange, Bond-babes, Bond-skurke og Bonds, James Bonds – lige fra Sean Connery videre til Roger Moore, Pierce Brosnan og Daniel Craig.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=i6xaUkZYU_8[/youtube]

– Se også: 22 ’James Bond’-introer på én gang.

22 ’James Bond’-introer på én gang

Der findes mange klassiske introer i filmens verden, for eksempel ’kravle-teksten’ i ’Star Wars’-filmene. Men også James Bond-franchisen har sin helt egen ikoniske intro, hvor den elegante agent toner frem og skyder hul i lærredet, så blodet driver. Jep, hele 22 gange er det blevet til – og med den kommende Skyfall, kan man nok forvente at se endnu en version af denne intro.

Nu er der så en eller anden gut, der har samlet det første minut fra de 22 film og sat dem op, så de afspilles simultant. Det er ret meningsløst, men til gengæld også mærkeligt. Havde dog været endnu mere cool, hvis de mange introer var blevet timet til at skuddet blev affyret samtidigt.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=T6QOxo4g2rw[/youtube]

Se også:
36 af Hitchcocks drab klippet simulant
Filmtitel på filmtitel på filmtitel
En tur gennem titelsekvensens historie
Forrygende filmtitel-grafik i lange baner