Indlæg

iZOMBIE SÆSON 3: En zombie-detektiv opklarer nye sager

Zombieserie på dvd: Hvis du troede, at det var slut med zombier, så kan du godt tro om igen – heldigvis. For ja, jeg er ret så begejstret for de levende lig. Så selvom der ganske vist ikke er så meget maddikebefægt kadaver over zombie-detektiven Liv Moore, skal det ikke afholde dig fra at tjekke den sorthumoristiske zombie- og kriminalserie ud, hvor den tredje sæson nu er udkommet på dvd her i landet.

I denne tredje sæson ankommer vi til Seattle, hvor Team Z nemlig møder en zombie-hær, der dog tager godt imod Major, mens Liv Moore og Clive efterforsker mordet på en zombie-familie. Efter at have spist hjerner fra nyligt afdøde mennesker går Liv i sporene af en dominatrix, en konspirationsteoretiker og flere andre karakterer i sæsonens 13 nye afsnit.

Så bered dig på plottwists og flere friske lig. For Liv Moore bliver nemlig atter engang udfordret af både livet som levende død og som detektiv. Der venter med andre ord mere drama, meget mere spænding og mange flere kriminalsager og mange flere plottråde forude, når den amerikanske serie – som er baseret på tegneserien af samme navn – folder sig ud.

Dvd-udgivelsen byder desuden på en smule ekstramateriale, som du jo passende kan gnaske løs i, når du har set denne tredje sæsons 527 minutter. Du finder således en panel-snak fra Comic Con 2016 videre til slettede scener.

– ‘iZombie’ sæson 3 udkommer på dvd den 7. maj 2018.

iZOMBIE SÆSON 2: Friske lig, en zombie-detektiv og kriminalsager

Zombieserie på dvd: Hvis du troede, at det var slut med zombier, så kan du godt tro om igen – og heldigvis. For ja, jeg er ret så begejstret for de levende lig.

Så selvom der ganske vist ikke er så meget maddikebefægt kadaver over zombie-detektiven Liv Moore, skal det jo ikke afholde dig fra at tjekke den sorthumoristiske zombie- og kriminalserie ud, hvor den anden sæson nu er udkommet på dvd her i landet.

Så bered dig på “chokerende plottwists og friske lig”, som det passende hedder på coveret, for i denne anden sæson bliver zombien skråstreg detektiven Liv Moore nemlig genforenet med sin tidligere forlovede.

iZombie dvd 02

Videre er der Livs chef, der her arbejder hårdt på at genskabe den såkaldte zombiekur, mens co-detektiven Clive er tættere på at finde ud af Livs hemmelighed.

Der venter meget mere drama, meget mere spænding og mange flere kriminalsager, flere friske lig og mange flere plottråde forude, når den amerikanske serie – som er baseret på tegneserien af samme navn – folder sig ud i hele 19 episoder.

Og når du således har mæsket dig sultent igennem anden sæson, kan du jo glæde dig over, at serien er fornyet med en tredje sæson.

iZombie dvd 01

Ekstramateriale:

Dvd-udgivelsen byder desuden på en smule ekstramateriale, som du jo passende kan gnaske løs i, når du har set denne sæson 2. Du finder således en panel-snak fra Comic Con videre til slettede scener.

Så ja, god og hjernegnaskende zombie-fornøjelse med iZombie og denne sorthumoristiske anden sæson, der står for hele 770 minutters zombie-underholdning.

iZombie sæson 2 udkommer på dvd den 30. marts 2017.

iZombie dvd cover