Indlæg

HALLOWEEN: Ikoniske Michael Myers er tilbage på veloplagt dræbertogt

Biografanmeldelse: Det hele startede for 40 år siden med gysermesteren John Carpenters skelsættende slasher ‘Halloween’ i 1978. Her blev verden for første gang præsenteret for den sidenhen ikoniske morder Michael Myers med den hvide maske, kedeldragten og den store køkkenkniv i hånden. Nu er den mutte dræber tilbage i en ny film af samme navn.

Men selvom dette faktisk er den 11. film i franchisen, så ser denne fortsættelse bort fra de øvrige kapitler i serien og fortsætter historien, hvor den oprindelige slap. Blot 40 år senere. Det betyder blandt andet, at en 59-årig Jamie Lee Curtis vender tilbage i rollen som Laurie Strode, der som bekendt blev jagtet af og overlevede Michaels bersærkergang for fire årtier siden.

Hun lever nu isoleret og dybt traumatiseret over de blodige begivenheder på den skæbnesvange Halloween-aften. Det går naturligvis hverken værre eller bedre end, at hendes værste mareridt bliver til virkelighed, da Michael undslipper sin fangenskab fra den anstalt, hvor han siden dengang har befundet sig. Således vender han dræbende tilbage til, hvor det hele begyndte.

Der er kort fortalt lagt op til den ultimative konfrontation mellem to af genrens mest elskede karakterer, nemlig Michael Myers og Laurie Strode. Netop Jamie Lee Curtis tilbage i sin legendariske rolle fungerer rigtig godt. Hun har dramatisk nærvær og tyngde. Jeg mærker hendes angst og plagede sind, hvilket på sørgelig vis har påvirket alt i hendes liv – herunder familien.

Michael er fortsat mut og morderisk, mens han koldt tager liv på stribe. For ja, dette er en slasher, så vi får også en god omgang brutale drab. Så selvom filmen måske nok har sine ujævnheder i flow og fortælling – mens et enkelt plotelement synes noget malplaceret – så er her overordnet tale om en engagerende, stemningsfuld og brutal slasher, der gør sine karakterer ære.

John Carpenter, der instruerede, var medforfatter på og lavede den ikoniske musik til den første film, er desuden medkomponist denne gang. Filmen har da også sine øvrige samt fine referencer til originalen – det uden at kamme over i cheesy homage. Michael Myers er med andre ord tilbage på et veloplagt dræbertogt, som beviser, at der bestemt stadig er virilt liv i slasher-genren.

– ‘Halloween’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Halloween’ får premiere den 18. oktober.

Tillykke med fødselsdagen, scream queen Jamie Lee Curtis

Hun er en af mine første favorit-scream queens og -final girls, inden jeg vidste, at der var noget, som hed scream queens og final girls. Jamie Lee Curtis har i dag fødselsdag, så tillykke – og tillykke med at have overlevet Michael Myers i indtil videre 57 år.

Det er naturligvis som den morder-jagtede Laurie Strode i John Carpenters mesterlige slasher Halloween fra 1978, at Jamie Lee Curtis indtog sin plads blandt horror-genrens kvindelige ikoner.

Siden har hun et par gange mere stået ansigt til ansigt med den legendariske og maskebærende morder Myers, mens hun i årene efter originalen var at finde i flere horror-titler, blandt andet i John Carpenters The Fog videre til titler som Prom Night, Terror Train og Road Games.

halloween carpenter gif

Hun har det dog ikke fra nogen fremmed, da hendes mor som bekendt er ingen ringere end Janet Leigh. Altså hende, der har taget et af filmhistoriens mest kendte og mest skræmmende brusebade, nemlig i Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960.

Men ja, Jamie Lee Curtis har også været med i andet end film med mænd, der myrder kvinder. Blandt andet i roller over for Eddie Murphy og Dan Aykroyd i Trading Places, over for John Cleese i A Fish Called Wanda og naturligvis over for Arnold Schwarzenegger i True Lies (og over for Lindsay Lohan i Freaky Friday).

I år er Jamie Lee Curtis så vendt tilbage til hvor, det hele startede, nemlig med en rolle i horror-slash-komedie-serien Scream Queens. Hurra for dig, Jamie Lee Curtis.

10 grufulde bud på skræmmende Halloween-underholdning

Mens pr-folk og andre marketingskyndige rotter forsøger at indlemme den skelet-besatte Halloween-tradition i Danmark, så vil jeg opretholde en anden – nemlig at lave top 10-lister over gode og grufulde Halloween-film. For selvfølgelig skal der gyses på en mørk og kold Allehelgensaften.

1 – Halloween (Maskernes Nat, 1978)
John Carpenters klassiker er stadig et kuldegysfremkaldende bekendtskab, ikke mindst på grund af Michael Myers, en af horrorgenrens mest ikoniske mordere. Filmen tager sit afsæt en Allehelgensaften, hvor en ung Myers myrder sin søster. Han anbringes på en lukket institution, men femten år senere slipper han ud og vender tilbage for at sprede skræk og rædsel i byen, hvor det hele startede – og blandt andet må en ung Jamie Lee Curtis tage benene på nakken.

halloween

2 – Suspiria (Chokhouse, 1977)
Italienske Dario Argento skabte med Suspiria en både kulørt, larmende og ikke mindst skræmmende film. Her følger man ballerinaen Suzy Bannions grufulde møde med en danseskole, som gemmer andet end blot balletsko i skabene. Gruen driver ned af væggene, farverne skriger og soundtracket trygger terroren helt ind i hjertet. Herligt.

suspiria

3 – Les yeux sans visage (Øjne uden ansigt, 1960)
Smuk og skræmmende fransk sort/hvid perle, der fortæller historien om en kirurg, som besat af at genskabe sin datters vansirede ansigt må skaffe sig nye og friske kvindeansigter til forsøgene. Pierre Brasseur er fremragende som den frustrerede kirug, Alida Valli isnende som medsammensvoren og Edith Scob elegant, som den plagede datter. En stemningsfuld og fængslende historie – og så indeholder filmen en ret eksplicit ansigtstransplantation, som stadig er gruopvækkende.

les-yeux

4 – Trick ’r Treat (2008)
En Halloween-film i ordets egentlige forstand. Filmen foregår nemlig en skæbnesvanger Allehelgensaften og med græskarlygter i hobetal. Det er en såkaldt antologi-film, som præsenterer en håndfuld forskellige historier, hvis handlingstråde filmen igennem flettes fornemt sammen. Her er både massemordere, spøgelser og vampyrer – alt hvad et Halloween-hjerte kan begære.

trick

5 – The Shining (Ondskabens Hotel, 1980)
Jeg holder mig stadig for øjnene, når Jack Nicholson bevæger sig ind på værelse 237. Et klaustrofobisk horror-mesterværk af Stanley Kubrick, som rammer lige hårdt hver gang. Perfekt næring til mareridt. Heeeere’s Johnny…!

shining

6 – Night of the Living Dead (De Levende Døde, 1968)
Selvfølgelig skal der også en zombiefilm på listen, og hvorfor ikke lade det være George A. Romeros fantastiske sort/hvide zombie-klassiker. Fremragende midnatsunderholdning og et studie i klaustrofobi og paranoia. Filmen blev startskuddet til særdeles sejlivet genre – og dette startskud er stadig en voldsom lille knaldperle, som nok skal sætte stemningen til mørklagt Halloween-hygge.

living-dead

7 – The Brood (Misfostret, 1979)
Fy for pokker en skræmmende sag. David Cronenberg står bag denne bidske lille film, som nok skal skræmme sokkerne af selv den mest sejlivede Halloween-freak. Her er både uhyggelige dværgvæsner, lyssky eksperimenter og selvfølgelig et par grufulde mord til at sætte blodomløbet i gang og efterlade permanente kuldegysninger på dem, som tør sidde filmen igennem.

brood

8 – The Texas Chain Saw Massacre (Motorsavsmassakren, 1974)
En uomgængelig klassiker, som står højt på listen over yndlingsfilm. Den er rent faktisk langt mere blodfattig end sit rygte, til gengæld er den svøbt i en olm og konstant utryg stemning – hvor man blandt andet kommer med til et herligt morbidt middagsselskab. Nå ja, og så byder filmen jo også på den ikoniske Leatherface i fuld vigør med svingende motorsav.

texas

9 – À l’intérieur (Inside, 2007)
Nådesløs blodrus, klaustrofobisk spænding og en pirrende billedside. Inside er enhver gorehound og horrorentusiasts blodige drøm. Atmosfærefyldt og intens horror, som på medrivende vis serverer den ene klimatiske scene efter den anden uden på noget tidspunkt at miste pusten eller grebet i sit publikum. Intet mindre end en fantastisk fransk sag.

inside

10 – A Nightmare on Elm Street (Morderisk mareridt, 1984)
En af filmhistoriens mest ikoniske bøh-mænd, mister Freddy Krueger, leger her tag-fat med en flok stakkels teenagere – blandt andet en meget ung Johnny Depp i en lidt for kort bluse. En både munter og skræmmende omgang horror-underholdning – og så gør Freddy jo også et godt forslag til Halloween-udklædningen. One, Two, Freddy’s coming for you…

elmstreet

Horror-remix fordi Halloween åbenbart er noget folk fejrer

Ja ja, det der Halloween-halløj er oppe over – det er dog ikke noget jeg fejrer. Du ved, jeg behøver ikke nogen grund til at se horrorfilm og jeg orker altså ikke det der udklædningshelvede. Men der er jo folk, der fejrer Halloween – eller Allehelgensaften om man vil. Det er helt fint med mig – og jeg har da også for et par år siden lavet en top 10 med bud på grufuld horror-underholdning, den er lige HER.

Men jeg vil ikke benægte, at det varmer mit hjerte bare en smule at se min favoritgenre indtage landet – og nettet. Således har de to gutter i Eclectic Method mixet en grufuld video til lejligheden med diverse skrækfilm – blandt andet Halloween, Poltergeist, Ghostbusters, Carrie, Evil Dead, Psycho, The Shining, The Ring, Hellraiser, The Descent, Corpse Bride, mens også både Jason Voorhees og Freddy Krueger indfinder sig.

Alle film, man passende kan sætte på i forbindelse med Halloween – eller alle andre dage på året.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– 10 grufulde bud på skræmmende Halloween-underholdning HER.

halloween carpenter gif

Sød og grum Halloween-opvarmning

Halloween nærmer sig med hastige skridt – og flere filmfans, heriblandt undertegnede, bruger gerne d. 31. oktober til at lade sig skræmme af et godt gys. Jeg faldt lige over den både søde og grumme kortfilm The Gawper – og den kan fint bruges til lidt let Halloween-opvarmning.

Det er en både fint animeret og stemningsfuld lille sag i sort/hvid, hvor man bl.a. støder på et nysgerrigt skelet og en tågebelagt kirkegård.

Se et par andre kortfilm:
Charmerende animations-kortfilm
Russiske Transformers amok
Kæmpekrabberne angriber
Dyster TMNT fanfilm

Filmplakater fra et parallelt univers

Hvordan mon Kill Bill ville tage sig ud med Marilyn Monroe og John Wayne i hovedrollerne, eller hvad med Angelina Jolie som psykopaten Alex i A Clockwork Orange, Halloween instrueret af Alfred Hitchcock, Inception med bl.a. James Dean på rollelisten eller Sin City instrueret af Jean Luc Godard?

Sean Hartter har i et par år lavet plakater ud fra idéen om hvordan velkendte film kunne være stykket sammen, hvis de var blevet til i et parallelt univers. Han har netop tilføjet et par nye til sin fortsat voksende serie. Der er nogle ret sjove og til tider også grafisk vellykkede plakater imellem. Se flere af filmplakaterne og i større format hos Sean HER.

Se andet-film-samplende-guf:
Fuck you, ”Dirty Dancing”!
TRON’ifiserede filmscener
Blib blob… et herligt robot-mashup
Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet

Happy Halloween – with lots of gore!

Ikke at man behøver en undskyldning som Halloween for at smække en skrækfilm i afspilleren, men det er nu en udmærket anledning til at lade gruen brede sig. Sidste år lavede jeg en liste med 10 grufulde bud på gode Halloween-gys. Den kan stadig bruges som inspiration til et godt gys, når mørket falder på.

Men I skal ikke snydes for lidt blodig og særdeles underholdende Halloween-gore her på bloggen. Så meget passende kan man varme op til en aften i skrækkens tegn med denne lille og yderst splattede claymation-film Chainsaw Maid 2. Hvem skulle tro, at modellervoks kunne være så blodigt …

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=i6xcNCdGb-Q&feature[/youtube]

– Se den første Chainsaw Maid-film HER.
– Se også The Evil Dead på 60 sekunder i claymation HER.
– Se 10 grufulde bud på Halloween-underholdning HER.

Find græskarhovederne frem igen…

Selvom Halloween er overstået for i år, så tøv ikke et sekund med at lange ud efter denne lille lækkerbisken. Trick ’r Treat er nemlig en hyggelig tur ind i en både munter og makaber tradition. En aften hvor alt kan ske og hvor ingen nødvendigvis er hvem eller hvad de giver sig ud for – præcis som tilfældet er med filmens karakterer. Så skal der uhygges…!


Filmen er en såkaldt antologifilm, hvilket vil sige, at der ikke fortælles én, men flere forskellige historier. I dette tilfælde udspiller de sig alle en skæbnesvanger Allehelgens aften i den lille by Warren Valley, USA. Der er den velfriserede rektor, som værner om traditionen på sin egen makabre måde. En flok tøser der dullet op til fest støder ind i en mystisk skikkelse. Den gnavne gamle Kreeg, som får uventet besøg samt en flok udspekulerede børn med en ondsindet plan – og som en rød tråd igennem filmen vandrer den lille gådefulde skikkelse Sam. Et barn iklædt en orange dragt, med en sæk over hovedet og med knapper som øjne. Let the fun begin…


Der er græskarlygter i massevis. Hekse, dæmoner og vampyrer. Varulve, spøgelser og zombier. Massemordere, masker og monstre. Et veliscenesat arsenal af alt hvad der hører sig til en rigtig Halloween-aften. Filmen emmer af en glæde for traditionen, som her serveres med god balancere mellem det uhyggelige og hyggelige, det makabre og det muntre. De forskellige historier er velfortalte og med gode skuespilspræstationer. Bl.a. er Dylan Baker som skummel rektor, Brian Cox som den gnavne Kreeg og Anna Paquin som nervøs forfører med til at føre en medrivende gennem fortællingerne, der på fornem vis fletter sig ind og ud af hinanden.

Trick ’r Treat er en veloplagt film, som gav mig noget af den der good old horror-feeling, bl.a. pga. nogle fænomenale gammeldags special effects, men nok også antologi-formen i sig selv, der gav mindelser om de gode gamle Creepshow-film. Historierne er fine, friske og de forskellige plottvists er sjove og et stykke af vejen også overraskende – sådan da. En herlig film!


Ekstramateriale: Der følger en fin stak ekstramateriale med på udgivelsen. Mest interessant er en animeret kortfilm (4 min.) og featuren, der med udgangspunkt i filmen ser nærmere traditionerne forbundet med Halloween (27 min.). Den animerede kortfilm, Season’s Greetings fra 1996 (4 min.) er lavet af filmens instruktør Michael Dougherty og var spiren til hvad der er blevet Trick ’r Treat. Her skabte Dougherty nemlig Sam, den tilbagevendende karakter i filmen.

Mindre interessant er de ekstra og forlængede scener (17 min.). Heldigvis kommenterer Dougherty, ligesom ved animationsfilmen også her, så der er små sjove iagttagelser at hente. Slutteligt får man en ligegyldig sammenligning af special effects fra en enkelt scene (1 min.). Men trods alt et fint og velfortalt ekstramateriale, som man ikke må snyde sig selv for at se igennem.


Originaltitel: Trick ’r Treat, USA, 2007.

Instruktion: Michael Dougherty.

Medvirkende: Dylan Baker, Rochelle Aytes, Leslie Bibb, Anna Paquin, Brian Cox m.fl.

Spilletid: 78 minutter.

Udgiver: Warner Home Entertainment.

Happy Halloween til alle…!

Så er det bare med at finde græskarhovederne, skeletkostumet og gyserfilmene frem – det er Halloween! Så en glædelig Allehelgensaften til alle, håber den må blive fyldt med mugne maddiker, klistret spindelvæv og godt med gys. Her er et billede af en uhyggelig græskarlygte jeg lavede forleden. Så i skæret fra den kan man passende plukke en af filmene fra min top 10 over grufulde Halloween gys og lade uhyggen begynde…!

Halloween Warm Up – et hjemsøgt hus fyldt med grufulde gespenster

Halloween står for døren, men de kolde og mørke aftener og nætter er her allerede. Så hvad er bedre end at (u)hygge sig med en god spøgelsesfilm? Hjemsøgt – The Haunting in Connecticut er lige præcis sådan en film. Og hvis man som jeg har et forskræmt forhold til hjemsøgte huse, eksorcisme og mørklagte kældre, så er der med garanti lagt op til en neglebidende spøgelsestime.


Der hviler en makaber fortid over det elles tilforladelige hus i Connecticut, som familien Campbell flytter ind i. Familiens søn Matt er kræftsyg, så de har rykket teltpælene op for at bo tættere på det hospital, der tilbyder den fornødne lægehjælp. Men ikke så snart er kufferterne sat i entréen, førend gruen og fortidens gespenster rasler ud af skabene.

Selvom der til tider bruges lige rigeligt med aggressive flashbacks, så stables der en god haunted house feeling på benene med knirkende loftrum og skumle skygger. Der krydres – lige rundhåndet nok – med jump scares, men i flere tilfælde fik de mig til at hoppe i sædet og var med til fastholde suspensen. Chokraten er høj, historien det meste af vejen velfungerende og stemningen olm. Desværre kammer filmen hen mod slutningen over i okkult overkill og bliver unødvendigt larmende. Det tager dog ikke fra filmen, at den formår at skræmme og det ikke kun ved billige chokeffekter. Desuden er skuespillet i top, så når det menneskelige drama fastholdes filmen igennem er det troværdigt – også selvom karaktererne ikke er specielt tredimensionelle.


Jeg vil ikke kalde mig selv sart, når det kommer til at tæske skrækfilm igennem, men denne ramte sgu flere helt rigtige myrekrybende toner i mig. Well, måske det bare er mig, der har et softspot for hjemsøgte huse. Jeg forstår dog ikke filmens lunkne modtagelse. Jovist, det er ikke et mesterværk og flere klichéer trækkes op af hatten, men filmen fungerer, skræmmer og leverer skummel og makaber midnatsstemning – og så skader et par referencer til italienske horror-maestro Dario Argento jo ikke.

Ekstramateriale: Filmen bygger på en virkelig historie, som også kan ses iscenesat i den TV-dokumentar (52 min.), der følger med på udgivelsens anden disc. Desværre er den ikke videre interessant og en melodramatisk voiceover hjælper ikke på uhyggen.

Hvilken version?: Filmen findes i en unrated udgave og så biografversionen, som er den man finder på udgivelsen. Den 10 minutter længere udgave består primært af en håndfuld forlængede scener, mens nogle af scenerne med uhyggelige genfærd og blodige flashbacks er i farver, hvor biografversionens farveskala i disse er mere mat eller slører de grufulde billeder (se detaljeret sammenligning her).

– Jeg pønser desuden på en liste over gode Halloween gys – så keep in touch y’all…

Originaltitel: The Haunting in Connecticut, USA, 2009.

Instruktion: Peter Cornwell.

Medvirkende: Virginia Madsen, Kyle Gallner, Elias Koteas, Amanda Crew, Martin dDonovan, Peter Campbell, Sophi Knight, Ty Wood, Erik J. Berg m.fl.

Spilletid: 92 minutter.

Udgiver: Midget Entertainment.