Indlæg

De 10 bedste film fra 2014 – og det store filmiske tilbageblik

De 10 bedste film fra 2014 og mit filmiske tilbageblik: Jeg har måske ikke set helt så mange film, som jeg gerne ville i 2014. Sådan er det altid. Men fuck det, for det har overvejende været gode film, året har budt på. Sådan cirka. Derfor er det da også – som det altid er – svært at sammensætte en top 10 med årets bedste film.

Men som altid gør jeg forsøget og peger samtidig på andre nævneværdige film fra 2014. Jeg kommer traditionen tro også omkring højdepunkter fra festivalerne CPH PIX og Blodig Weekend samt langer ud efter en håndfuld filmskuffelser. Og bare lige så vi undgår misforståelser, så er min top 10-liste og øvrige titler baseret på film, der har haft dansk biografpremiere i 2014.

1) HER (instr. Spike Jonze)
Joaquin Phoenix, kærlighed og kunstig intelligens er en magisk kombination i Spike Jonzes Her, hvor maskinen møder mennesket og sød musik opstår. En enestående film om forelskelsen og den uforudsigelige afsats, man bevæger sig ud på, når man rækker et andet menneske – eller styresystem – sit hjerte . Min anmeldelse.

her bedste film 2014

2) GODZILLA (instr. Gareth Ewans)
Massiv og tonstung monsterdestruktion med menneskelig tyngde. Det er dog absolut den ikoniske Godzilla og de andre bæster, der vinder slaget i sidste ende. Herligt befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Brøøøl! Min anmeldelse.

godzilla bedste film 2014

3) NYMPHOMANIAC – DIRECTOR’S CUT (instr. Lars von Trier)
Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest. Ja, Lars’ egen dobbeltpenetrerende, abortudrivende, kneppeglade, ucensurerede og 90 minutter længere director’s cut får et stort ja tak her fra til hr. Lars von Trier. Min anmeldelse.

nymphomaniac bedste film 2014

4) BOYHOOD (instr. Richard Linklater)
Ja, du ved jo godt, at det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand. Både livet og døden står lysende klart frem i Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en. Min anmeldelse.

boyhood bedste film 2014

5) INTERSTELLAR (instr. Christopher Nolan)
Interstellar overvinder ujævnhederne i plottet og karaktererne takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. En både storladen og intim rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde. Min anmeldelse.

interstellar bedste film 2014

6) NIGHTCRAWLER (instr. Dan Gilroy)
Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, som trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. Det ved en dæmonisk forrygende Jake Gyllenhaal i rollen som pænt creepy og pænt udmagret reporter, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Min anmeldelse.

nightcrawler bedste film 2014

7) THE GRAND BUDAPEST HOTEL (instr. Wes Anderson)
Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde i sin vildt stjernebesatte The Grand Budapest Hotel. Æstetikken er i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. En fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. Min anmeldelse.

grand budapest hotel bedste film 2014

8) THE WOLF OF WALL STREET (instr. Martin Scorcese)
Det kan godt være, at Scorsese er 71 år, men der er intet forældet over dette medrivende grådigheds-kick. En potent, vanvittig og højtråbende tur ind i fusk og fiduser på finansmarkedet med en ivrig og intens Leonardo DiCaprio i hopla som finansspekulant med kokain i næsen og damer på dilleren. Min anmeldelse.

bedste film 2014 wolf of wall street

9) DAWN OF THE PLANET OF THE APES (instr. Matt Reeves)
Fuck yes, talende aber til hest med automatvåben i hænderne er en forrygende god kombination i Matt Reeves’ yderst vellykkede opfølger, Dawn of the Planet of the Apes. Dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. Min anmeldelse.

dawn of the planet of the apes bedste film 2014

10) EDGE OF TOMORROW (instr. Doug Liman)
Tom Cruise vågner op til den samme dag igen og igen i denne heftige science fiction-tidssløje-basker. En dag, hvor han gang på gang tvinges i krig mod fæle rumvæsner, der dræber ham igen og igen. Ja, Tom Cruise er iført et metalskelet med raketter på ryggen. Og det er helt forrygende. Min anmeldelse.

bedste film 2014 edge of tomorrow

Andre nævneværdige film fra 2014
Okay, ikke alle af de her titler har måske været tæt på min top 10, men de er alle virkelig gode film. Klik på titlerne for mine anmeldelser. Her we go.

Oscar-slugeren 12 Years a Slave var en intens tur ind i et af den amerikanske histories mest betændte kapitler, Coen-brødrene var musikalske og oplagt melankolske med Inside Llewin Davis, mens Matthew McConaughey var virkelig mager i Dallas Buyers Club. Peter Jackson sendte Bilbo i mål med den krigsliderlige Hobbitten Femhæreslaget og Roman Polanski fandt pisken frem med SM-dramaet Venus i Pels.

bedste film 2014 de gode

Guardians of the Galaxy gav mig lyst til at købe mit eget rumskib, mens dukke-gyset Annabelle gav mig meget lidt lyst til at købe dukker. Anchorman 2 var en virkelig vellykket 2’er, Darren Aronofskys Noa var en guddommelig rodebutik, mens alvoren klædte Captain America – Winter Soldier og så var Lego The Movie var en skøn animationsoverraskelse.

Teenage Mutant Ninja Turtles er langt bedre end sit rygte og Bruce Dern var forrygende i Nebraska. Julia Louis-Dreyfus og James Gandolfini leverede vittigt voksendrama med Enough Said, mens Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson var meget alvorlige i Out of the Furnace og dokumentaren Jodorowsky’s Dune om Jodorowskys desværre aldrig fuldbyrde film var fascinerende.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2014
Jeg nåede at se 27 beskedne titler ud af det 150 film store program på dette års CPH PIX – og der var langt overvejende tale om gode film. Heldigvis. Herunder er lige nogle af højdepunkterne, mens du finder det hele lige her.

Shion Sono leverede japansk vanvid med sin samurai-og-filmelskende Why Don’t You Play in Hell?, mens en anden af mine favoritjapanere – nemlig Hitoshi Matsumoto – berigede festivalen med sin absurd sjove bondagekomedie R100. Sydkoreanske Kim Ki-duk skruede op for, hvor fucked up en familie kan være med Moebius, mens mesteren Alejandro Jodorowsky efter knap 25 år siden sin sidste spillefilm gav et forrygende comeback med The Dance of Reality.

bedste film 2014 cph pix

Den groteske Wrong Cops var en bizar omgang syre, In Darkness We Fall en omgang no bullshit survival horror og The Station en herligt blodig monsterfilm med cool old school-effekter. The Double gav Kafkask klaustrofobi, Enemy var et fascinerende og urovækkende mindfuck og The Distance var en surrealistisk heist-film med telepatiske dværge. Det også blev det til et gysende gensyn med The Exorcist, hvor William Friedkin selv var tilstede – helt forrygende godt.

Der var to fremragende to’ere på programmet: The Raid 2 var brutal og medrivende, mens alt var større og vildere i Dead Snow: Red vs. Dead. Der var også fine dystopier på festivalen: The Zero Theorem var måske ikke Terry Gilliam i topform, men bestemt en skøn og skør dystopi, mens Snowpiercer måske nok var en lidt overfortalt sci fi-allegori, men også underholdende og flot, og så spruttede The Congress af kulørt og boblende animation.

Skræmmende filmoplevelser Blodig Weekend 2014
For tredje gang kunne man mæske sig i grum horror og andre både bizarre og brutale genrefilm på filmfestivallen Blodig Weekend, der denne gang var fordelt over to weekender, modsat de to første års ene weekend. Der var altså rig mulighed for at mæske sig i klamme indvolde, blodtørstige vampyrer og vamle kannibaler. Så det gjorde jeg. Det kan du læse om i al sin blodige vælde lige her.

bedste film 2014 blodig weekend

Det var et klart højdepunkt at gense den forrygende 80’er-snasker The Toxic Avenger, hvor legenden Lloyld Kaudman selv var tilstede. Det var han hele første weekend og konstant veloplagt. Skønt. Det var også en fornøjelse at gense min favorit Kannibalmassakren aka Cannibal Holocaust, hvor instruktør Ruggero Deodato var mødt op for at tale om sin grumme klassiker. Den er selv mere end 30 år efter sin premiere fortsat er en trøstesløs omgang med dyredrab, voldtægter og generel blodig omgang med menneskekroppen. Skønt.

Der blev leveret en forrygende omgang slasher-gru med franske Alexandre Bustillo og Julien Maurys Aux yeux des vivants aka Among the Living, som jeg havde fornøjelsen af at introducere. What We Do in the Shadows var en vellykket horror- mocumentary-komedie om tre umage vampyrer, mens der var vildt meget død i ABCs of Death 2 og en elskelig, men ikke helt vellykket varulv i Wolf Cop.

Film, der skuffede i 2014
Intet filmår uden skuffelser. Altså ikke nødvendigvis bare lortefilm – for dem er der nok af – men altså film, jeg havde glædet mig til og som så viste sig at være lortefilm – eller i hvert fald middelmådigheder og ligegyldigheder.

bedste film 2014 skuffelserne

Lad mig starte med Ridley Scotts bibelske fuser Exodus: Gods and Kings og i samme åndedrag også lange en lussing af sted til David Finchers fesne Gone Girl. Den ellers velcastede American Hustle var en ligegyldighed og så havde Miller og Rodriguez ikke behøvet at lave opfølgeren Sin City: A Dame to Kill For – jeg havde også fint været foruden remaket af RoboCop.

X-Men: Days of Future Past var et kulørt rod, mens George Clooneys stjernebesatte Monumenternes Mænd var en flad og forglemmelig skattejagt i nazi-land, mens Brad Pitts tropper i Fury heller ikke rigtigt kom op at ringe. Mads Mikkelsen red forudsigeligt rundt i den klichétunge western The Salvation – og nej, desværre hjalp hverken dino-robotter eller et nyt cast Michael Bays Transformers: Age of Extinction.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

GODZILLA: Kæmpemonstre leverer monster god monsterunderholdning

Blu-ray-anmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Ewans dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

godzilla 2014 06 

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

godzilla 2014 01

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelig statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Ewans kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

Filmen, Godzilla, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

godzilla 2014 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Billedet står hele vejen veldefineret med solid kontrast, indtagende detaljegrad og farvemættet. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse – dynamisk og velbalanceret, lige fra stille passager til Godzillas ikoniske brøl. Ekstramaterialet er ok. Her finder man tre fiktive dokumentarer og nyhedsudsendelser om filmens monstre med baggrundshistorie om dem samt deres terrorisering af Jorden (i alt 14 min.).

Videre er der 4 ret fine featuretter, der ser på blandt andet skabelsen af Godzilla samt visionerne for filmen, videre til et kig på filmens massive ødelæggelser og en episk scene i filmen med udspring fra et fly og sidst et kig på monstrene i filmen – alt godt krydret med lidt for meget rygklapperi (i alt 39 min.)

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
Godzilla cover
Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Release: d. 22. september 2014
Instruktion: Gareth Ewans
Medvirkende:
Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for Godzilla – altså den fra 1998

Nu hvor det japanske kæmpebæst Godzilla atter hærger biograferne, så er det selvfølgelig oplagt lige at aflægge Roland Emmerichs Godzilla fra 1998 et besøg igen. Du ved, bare lige for at se om den nu også er så håbløs som dens omdømme. Det er præcis, hvad gutterne bag Honest Trailers har gjort.

Du trykker play på videoen herover for at se, hvordan en ærlig trailer for filmen tager sig ud. Men endnu vigtigere, så tager du i biografen og ser Gareth Edwards’ Godzilla, som jeg kun varmt kan anbefale – også selvom den ikke har Puff Daddy på soundtracket.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Godzilla HER.

godzilla cute

GODZILLA: Kæmpemonstre er monster god underholdning

Biografanmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Edwards dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

godzilla 2014 02

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

godzilla 2014 01

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelige statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Edwards kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Godzilla 2014 poser
Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Premiere: d. 15. maj 2014
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende:
Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Første trailer til ’Godzilla’ lover monstrøs masseødelæggelse

Der har allerede været udsendt en kort teaser, men nu er der altså landet en længere en af slagsen, en trailer om man vil. Og ja, den formår i den grad at fange min interesse. Du ved, den ædle kunst at tease. For man ser lige nødagtigt nok til at ville have mere. Meget mere. Det er dystert, grumset og mørkt. Ja, man fornemmer alvoren og ikke mindst Godzillas enorme størrelse.

Det er Gareth Edwards, der bringer det japanske kæmpemonster til live – han har tidligere instrueret den yderst vellykkede low-budget monsterfilm Monsters fra 2010. På rollelisten finder man Aaron Taylor-Johnson (ham der Kick-Ass), Elizabeth Olsen (den Olsen-søster, man ikke har lyst til at slå ihjel), samt Bryan Cranston (ham der fra Breaking Bad) og Ken Watanabe (ham der ikke er det der stærke grønne noget, man får til sushi).

– Godzilla smadrer de danske biografer til maj næste år.
– Læs også min anmeldelse af monster-action med Pacific Rim HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

godzilla cute

Alle fejl i ’Godzilla’ på 7 minutter

Nu varer det ikke så længe inden Guillermo del Toro lukker sine kæmpemonstre løs i Pacific Rim. Men det er som bekendt ikke første gang, at store bæster har smadret storbyer. Et af de mest legendariske filmmonstre er den japanske Godzilla, der første gang så dagens lys tilbage i 1954.

I 1998 kom Roland Emmerich så på banen med sin version af det store monster – ikke just den mest hæderkronede film og gutterne bag Everything Wrong With-videoerne giver den da også tørt på i deres seneste indslag. Således bliver der blandt andet både påpeget slatne computereffekter og videnskabeligt vrøvl. Se selv resten i toppen.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
– Se flere fejl her.

godzilla cute