Indlæg

DEN OF THIEVES: Klichétungt bankkup når ujævnt i mål

Biografanmeldelse: Du har ikke lyst til at være en bank, hvis du får de dygtige bankrøvere fra heist-thrilleren ‘Den of Thieves’ på besøg. For det er en gruppe kup-kendere, der har stor succes med at røve banker uden at blive fanget af politiet. Lovens lange arm er dog på nakken af de kriminelle, der hærger Los Angeles, mens vejen banes for det ultimative bankrøveri.

Således udgør filmens omdrejningspunkt sig af brutale betjente versus brutale bankrøvere. Politiet er ledt an af den trætte og grove ‘Big Nick’ i skikkelse af en dejlig slidt Gerard Butler. Mens røvernes anfører er den fokuserede Ray Merrimen i skikkelse af intens Pablo Schreiber. De to kamphaner og deres stridighed udgør således filmens dramatiske knudepunkt.

Den of Thieves’ biograf 02

Fortællingen pendulerer på den måde mellem de to sider af loven, hvor der forsøges banket noget dramatisk tyngde og medrivende psykologi ind i de maskuline og muskuløse løjer. Det lykkedes ikke helt. For godt nok gør blandt andet Gerard Butler god figur som den brugte betjent med sit krølledes fjæs, men der hægtes lige lidt klichéproblemer med familien i røven af ham.

‘Big Nick’ står altså ikke som en hele vejen troværdig karakter. Familiekonflikten fremstår postuleret og er for løst monteret til for alvor at bide sig fast nok til at skabe reel dramatisk tyngde. Gerard Butler bærer dog på trods klichéerne ret indtagende rollen på sine slidte skuldre. Desværre får kampen mellem ham og røveren Merrimen bare ikke det nødvendige nærvær.

Den of Thieves’ biograf 03

Netop det menneskelige aspekt i filmen halter. Så er der mere medrivende og potent energi i filmens actionscener og skududvekslinger. Blandt andet i den brutale og energisk eksekverede åbningsscene, der viser, hvad røverne er lavet af. Samme nerve og intensitet går bare ikke konsekvent igen, hvad angår persongalleriet og fortællingens sine steder klodsede afvikling.

Men på trods af sine tunge klichéer, plotmæssige utroværdigheder og lige vel lange nok spilletid på hele 2 timer og 20 minutter, så overlever filmen sine ujævne eskapader uden for alvor at miste pusten frem mod den lange finale, der ganske fermt forener det underspillede intense med den højoktane action. ‘Den of Thieves’ lander derfor lige i midten som værende hverken enten eller.

– ‘Den of Thieves’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Den of Thieves’ får biografpremiere den 5. april 2018.

GEOSTORM: Gerard Butler forsøger at få styr på det katastrofale klima

Katastrofefilm på Blu-ray: Så kan du godt finde sikkerhedstøjet frem, for nu går naturen altså fuldstændig amok med den bumlende og spektakulære katastrofefilm ‘Geostorm’. Her leder Gerard Butler an, når intet mindre end hele Jorden skal reddes fra total og katastrofal udryddelse. Nej, det er ikke så lidt af en opgave. Nu er filmen udkommet på Blu-ray.

Men ja, filmens plot er ret så ligetil: “Efter at naturkatastrofer har truet planeten, har verdens ledere nu skabt et avanceret netværk af satellitter til at kontrollere det globale klima og sørge for sikkerhed til alle. Men det system, der var bygget til at beskytte jorden, angriber den nu, og det er en kamp mod uret at optrævle den egentlige trussel, inden en verdensomspændende Geostorm udrydder alt og alle.”

geostorm 02

Så er alle de computergenerede actionsegl ligesom sat til i jagten på medrivende action og nervepirrende naturkatastrofer. Så hvis du har et blødt og blødende hjerte for bombastiske katastrofefilm så som ‘Armagedon’, ‘The Day After Tomorrow’ og ‘2012’, så kan det meget vel være, at du vil finde god underholdning i selskab med Gerard Butler og ‘Geostorm’.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor du kommer med på en rejse i skabelsen af ‘Geostorm’ med filmens instruktør, videre til en snak med cast og crew om produktionen samt et kig på filmens nogle af spektakulære og enorme special effects.

– ‘Geostorm’ udkommer på dvd og Blu-ray den 8. Marts 2018.
geostorm blu-ray cover

OLYMPUS HAS FALLEN: Bulder, brag og Det Hvide Hus i knæ

Der bliver i den grad gået til det højeksplosive og blodspruttende stål, når action-bæstet Olympus Has Fallen vælter sig energisk over afsted. Her er det med andre ord for fuld råstyrke og godt med kul på automatvåbnene, når intet mindre end Det Hvide Hus erobres af terrorister og USA’s præsiden tages som gidsel.

Ja, det er bombastisk actionramasjang med en herlig simpel præmis. Gerard Butler okser her rundt i sin kamp for at befri præsidenten, der spilles med amerikaner-svung af en boksende Aaron Eckhart. Ja, her vejrer The Star-Spangled Banner patriotisk i vinden, mens fjendebilledet males sort/hvidt op.

olympus 02

Her er det en flok nordkoreanske terrorister, der med sans for de brede penselstrøg skyder sig vej ind i præsidentens gemakker, hvor blandt andet Washington-monumentet teatralsk må falde delvist i grus under terroristernes overtagelse. Nej, man er ikke i tvivl om, hvem der er heltene og hvem, der er skurkene.

Her gælder en logik, der er en actionfilm fra 1980’erne værdig – og det er så aboslut et kompliment. Det samme gælder action-delen, der er brutal og fyldt med blodige head shots. Herligt. Hele filmens første del, hvor Det Hvide Hus indtages er ganske enkelt en forrygende og adrenalinfyldt actionopvisning, hvor der bliver skudt skånselsløst ned i civilbefolkningen, mens et fly bomber løs.

olympus 01

Desværre når filmen ikke helt samme potente tinder efter introen, men holder trods alt fint dampen oppe med et godt tempo og massevis af kills. Gerard Butler er dog ikke helt så karismatisk en helt, men minder mest om en forpustet og lettere oppustet lillebror til Sylvester Stallone – hvilket også har sin egen sære charme.

Men selvom Olympus Has Fallen ikke kommer helt vellykket i mål og logikken går fløjten et par gange undervejs, så er her tale om en omgang herlig no nonsense-action, hvor det menneskelige drama fylder lidt, mens de heftige skududvekslinger og one liners fører bæstet fremad. En smule ujævn, men i sidste ende et ok solidt action-kick.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på Blu-ray. Billedet står klart, farvemættet og veldefineret, men har problemer med blandt andet støj i de mere mørke scener samt visse nuanceovergange, hvilket desværre trækker ned i et ellers flot billede. Lydsporet er mere solidt med dynamisk svung på niveauerne og god plads til både bulder og brag. Der medfølger intet ekstramateriale, men filmen er også med på dvd.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Olympus Has Fallen | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
olympus has fallen cover
Originaltitel: Olympus Has Fallen, USA, 2013
Release: d. 15. august 2013
Instruktion: Antoine Fuqua
Medvirkende: Gerard Butler, Aaron Eckhart, Morgan Freeman, Angela Bassett m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

OLYMPUS HAS FALLEN: Bulder, Butler og Det Hvide Hus skudt i sænk

Der bliver i den grad gået til det højeksplosive og blodspruttende stål, når action-bæstet Olympus Has Fallen vælter sig energisk over lærredet. Her er det med andre ord for fuld råstyrke og godt med kul på automatvåbnene, når intet mindre end Det Hvid Hus erobres af terrorister og USA’s præsiden tages som gidsel.

Ja, det er bombastisk actionramasjang med en herlig simpel præmis. Gerard Butler okser her rundt i sin kamp for at befri præsidenten, der spilles med amerikaner-svung af en boksende Aaron Eckhart. Ja, her vejrer The Star-Spangled Banner patriotisk i vinden, mens fjendebilledet males sort/hvidt op.

olympus 02

Her er det en flok nordkoreanske terrorister, der med sans for de brede penselstrøg skyder sig vej ind i præsidentens gemakker, hvor blandt andet Washington-monumentet teatralsk må falde delvist i grus under terroristernes overtagelse. Nej, man er ikke i tvivl om, hvem der er heltene og hvem, der er skurkene.

Her gælder en logik, der er en actionfilm fra 1980’erne værdig – og det er så aboslut et kompliment. Det samme gælder action-delen, der er brutal og fyldt med blodige head shots. Herligt. Hele filmens første del, hvor Det Hvide Hus indtages er ganske enkelt en forrygende og adrenalinfyldt actionopvisning, hvor der bliver skudt skånselsløst ned i civilbefolkningen, mens et fly bomber løs.

olympus 01

Desværre når filmen ikke helt samme potente tinder efter introen, men holder trods alt fint dampen oppe med et godt tempo og massevis af kills. Gerard Butler er dog ikke helt så karismatisk en helt, men minder mest om en forpustet og lettere oppustet lillebror til Sylvester Stallone – hvilket også har sin egen sære charme.

Men selvom Olympus Has Fallen ikke kommer helt vellykket i mål og logikken går fløjten et par gange undervejs, så er her tale om en omgang herlig no nonsense-action, hvor det menneskelige drama fylder lidt, mens de heftige skududvekslinger og one liners fører bæstet fremad. En smule ujævn, men i sidste ende et solidt action-kick.[tabgroup][tab title=”Olympus Has Fallen | Biografanmeldelse”] Vurdering: 3/6
3_6 - stars

olympus poster
Originaltitel: Olympus Has Fallen, USA, 2013
Premiere: d. 4. april 2013
Instruktion: Antoine Fuqua
Medvirkende:  Gerard Butler, Aaron Eckhart, Morgan Freeman m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

”Gamer” er fornærmende ringe

Okay, nogle gange ramler man ind i en film, der er så gennemført ringe, at man knapt kan forstå det. Gamer er en sådan film. Der er på det nærmeste ikke en eneste formildende omstændighed, der gør denne film bare tilnærmelsesvis anbefalelsesværdig – og det selvom der både er blodige headshots og afrevne lemmer samt Gerard Butler og Michael C. Hall i action. Men tag ikke fejl, dette er en gudsjammerlig kedelig ørken-vandring gennem hektisk klipning, filmisk famleri og tonserdum manuskriptskrivning.

Filmen foregår i en fremtid, hvor den virtuelle virkelighed er taget et skridt videre. Man kan nu betale sig fra at styre rigtige mennesker – sådan en art ekstrem Sims, hvor man bl.a. kan spille med dødsdømte fanger, der så dræber hinanden på kryds og tværs. Hvis en fange overlever 30 spil, sættes vedkommende fri. Kable er tæt på at nå de 30 spil og sin frihed, hvor kone og barn venter. Men hvad nytter det, når man er fløjtende ligeglad med Kable og resten af dette ligegyldigt larmende opkast.

Filmen tumler i sjælden set grad så umotiveret dumt rundt i sit eget postulerede manuskript, at al mulighed for bare en smule indlevelse helt ryger fløjten. Her formår hverken en både barsk og følelsesladet Gerard Butler, eller en diabolsk Michael C. Hall at trække betydelige point hjem til filmens fordel. Det samme kan siges om filmens hektiske tempo, der blot dræner filmen for engagement.

Men en ting er den epilepsi-fremkaldende klippestil, der hugger al form for medrivende action i stykker, en anden er filmens famlende samfundssatiriske røster om et virtuelt liv – næ, se hellere The Running Man med Arnold Schwarzenegger – en film med lignende tematikker og langt højere underholdningsværdi.

Gamer ser dog godt ud på Blu-Ray og rammer da også i splitsekunder et par interessante strofer. Bl.a. da Michael C. Hall som superskurken danser sig gennem et musical-act. Men denne herligt udknaldede idé skamferes selvfølgelig også af tåbelig voldskrydsklipning. Dette er et seriøst no-go…!