Indlæg

”Gamer” er fornærmende ringe

Okay, nogle gange ramler man ind i en film, der er så gennemført ringe, at man knapt kan forstå det. Gamer er en sådan film. Der er på det nærmeste ikke en eneste formildende omstændighed, der gør denne film bare tilnærmelsesvis anbefalelsesværdig – og det selvom der både er blodige headshots og afrevne lemmer samt Gerard Butler og Michael C. Hall i action. Men tag ikke fejl, dette er en gudsjammerlig kedelig ørken-vandring gennem hektisk klipning, filmisk famleri og tonserdum manuskriptskrivning.

Filmen foregår i en fremtid, hvor den virtuelle virkelighed er taget et skridt videre. Man kan nu betale sig fra at styre rigtige mennesker – sådan en art ekstrem Sims, hvor man bl.a. kan spille med dødsdømte fanger, der så dræber hinanden på kryds og tværs. Hvis en fange overlever 30 spil, sættes vedkommende fri. Kable er tæt på at nå de 30 spil og sin frihed, hvor kone og barn venter. Men hvad nytter det, når man er fløjtende ligeglad med Kable og resten af dette ligegyldigt larmende opkast.

Filmen tumler i sjælden set grad så umotiveret dumt rundt i sit eget postulerede manuskript, at al mulighed for bare en smule indlevelse helt ryger fløjten. Her formår hverken en både barsk og følelsesladet Gerard Butler, eller en diabolsk Michael C. Hall at trække betydelige point hjem til filmens fordel. Det samme kan siges om filmens hektiske tempo, der blot dræner filmen for engagement.

Men en ting er den epilepsi-fremkaldende klippestil, der hugger al form for medrivende action i stykker, en anden er filmens famlende samfundssatiriske røster om et virtuelt liv – næ, se hellere The Running Man med Arnold Schwarzenegger – en film med lignende tematikker og langt højere underholdningsværdi.

Gamer ser dog godt ud på Blu-Ray og rammer da også i splitsekunder et par interessante strofer. Bl.a. da Michael C. Hall som superskurken danser sig gennem et musical-act. Men denne herligt udknaldede idé skamferes selvfølgelig også af tåbelig voldskrydsklipning. Dette er et seriøst no-go…!