Indlæg

THE HUNGER GAMES MOCKINGJAY – DEL 1: Endnu en uforløst omgang Jennifer Lawrence iført bue og pil

Biografanmeldelse: Så er vi ved at være ved vejs ende med Jennifer Lawrence iført bue og pil som den frihedskæmpende Katniss Everdeen. Men altså ikke helt. For af ingen andre grunde end flere monay in da bank har økonomisk snedige individer i Hollywood valgt at dele den sidste af de tre Suzanne Collins-bøger – som filmene er baseret på – op i to dele. Det havde de ikke behøvet at gøre.

Men ret skal være ret, The Hunger Games: Mockingjay – del 1 har mange ting kørende for dig. Blandt andet er filmens univers flot, dystert og overbevisende dystopisk. Lige fra depressive billeder af Panems ødelagte distrikter med skelletter og murbrokker i bunker til det polerede diktatoriske styre i Capitol. Her er bare ikke nok dramatisk tyngde i historien og karaktererne.

Hunger Games The Mockingjay part 1 biograf 01

Filmen starter, hvor den forrige slap. Efter at have undsluppet dødsspillet vågner Katniss ømskindet op i et underjordisk tilholdssted i distrikt 13. Oprøret mod Capitol er i den grad undervejs, hvor Katniss er tiltænkt rollen som frontfigur og leder som den ikoniske Mockingjay. Hun tumler dog med at påtage sig rollen som revolutionens bannerfører. Usikkerhed og identitetsdrama, du ved.

Og så er der også trekantsdramaet med Peeta (Josh Hutcherson) – der nu opholder sig i Capitol og øjensynligt er imod oprøret – samt den solide Gale (Liam Hemsworth). Så ja, her burde jo egentlig være godt med smæk på dramaet. Det er der bare ikke. Derimod trædes der filmen igennem noget uforløst rundt i både kærlighedskvalerne og oprørets opvågnen i folket. En ganske vist herligt dyster del 1, men også et halvslapt og ferskt forspil inden sidste film.

Hunger Games The Mockingjay part 1 biograf 02

Jennifer Lawrence er dog heldigvis ikke halvt så overspillende irriterende som hun kan være, men er som Katniss nedtonet og intens. Men både Hutcherson og Hemsworth er lettere ligegyldige. Jeg tror sgu aldrig på kærligheden og dramaet mellem de tre. Der er dog skuespillerpondus at hente hos både Phillip Seymour Hoffman, Donald Sutherland, Julianne Moore og Woody Harrelson, selvom deres roller ikke hele vejen rundt kommer til deres ret.

Her er altså tale om (endnu) en uforløst forsmag på det intense drama og det medrivende opgør, der forhåbentlig venter forude med den sidste film. Jeg befinder mig dog godt i det dystre univers, som også har en fin satirisk slagside med kvæk om blandt andet krigspropaganda samt vægtige temaer som samfundsstrukturer. Det er bare ikke nok. Ja, en klassisk ’de gode ingredienserne er til stede, men den færdige ret er desværre bare ikke nær så god’.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Mockingjay – del 1 | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
Hunger Games The Mockingjay part 1 poster 02
Originaltitel: The Hunger Games: Mockingjay – Part 1, USA, 2014
Release: d. 19. november 2014
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende:
Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Woody Harrelson, Elizabeth Banks, Philip Seymour Hoffman m.fl.
Spilletid: 123 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE LEGO MOVIE: Heftig og opfindsom animationsaction, så det klodser (tøhø, klodser)

Blu-ray-anmeldelse: Jeg har ikke været en knægt fuldstændig opslugt af at bygge med Lego. Jeg var mere til dinosaurer, der på forhånd var formet til sin endelig form af plast, der kun kan tænkes at have været sundhedsskadeligt. Men ja, som alle andre, har jeg selvfølgelig også sat de små, danske byggeklodser sammen, men nogen særlig nostalgisk kraft har de dog ikke på mig.

Jeg har derfor heller ikke ligget søvnløs i spænding over at få set The Lego Movie, og jeg har da også først nu med udgivelsen på Blu-ray fået den set. Men da der med biografpremieren rullede lutter positive anmeldelser ind, blev min nysgerrighed bestemt pirret og forventninger sat en smule i vejret.

lego movie 01

Jeg er også på mange måder begejstret. Måske ikke over the roof-begejstret, men jeg er bestemt røget tilbage i Lego-legekassen med stor fornøjelse. Netop det legende element ved klodserne bruges i filmen veloplagt, sjovt og som en medrivende del af historien. For her bygges der nye maskiner og hele verdener op af klodserne for næsten af en.

Eksempelvis under en heftig flugt, hvor et flugtkøretøj samles af improviserede dele fra omgivelserne – præcis som, når man selv improviserer sig frem til de mest fantasifulde maskiner. Men filmens hovedkarakter er ikke særligt fantasifuld. Emmet er faktisk både fantasiløs og en yderst anonym person, der uvilligt hives ind i et vildt eventyr for at redde intet mindre end hele verden. Sådan cirka.

lego movie 02

Det gør således fra første animerede billede over stok og sten. Af og til også så hurtigt, at eneste drivende kraft i filmen synes at være tempoet. Heldigvis smyger historien sig gennem opfindsomme Lego-verdener, hvor man ikke mindst møder en række sjove karakterer. Selvfølgelig en oplagt Chris Pratt som Emmet.

Will Ferrell lægger diabolsk stemme til den semi-fjollede überskurk, Elizabeth Banks er sej heltinde, mens Liam Neeson er herligt skizofren som betjent med to personligheder, mens Morgan Freeman er beroligende autoritær som troldmand, og så dukker Will Arnett op som en sjov og selviscensat Batman. The Lego Movie er kort fortalt veloplagt, legesyg og tempofyldt animationsaction så det klodser. Oh yes I did.

Filmen, The Lego Movie, 4/6:
4_6 - stars_LILLE

lego movie 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens farverige og sprudlende univers klarer sig upåklageligt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og detaljerigt, skarpt og farvemættet hele vejen, mens lydsporet spiller dynamisk og medrivende med sine velbalancerede niveauer, der har både klarhed, god pondus og solid bund. Ekstramaterialet er desuden helt udmærket, men dog mest bestående af en række kortere indslag.

Der lægges ud med et morsomt og engagerende kommentarspor med filmens instruktører og manusforfatterne Phil Lord og Christopher Miller samt Chris Pratt, Elizabeth Banks, Will Arnett, Alison Brie og Charlie Day. Videre er der sang med Batman (1 min.), en falsk trailer for en Michelangelo og Lincoln-Lego-actionfilm (1 min.) samt lidt sjov med en Lego-ninja (2 min.).

Videre følger en informativ og underholdende, men også kort behind the scenes (13 min.), en sing-along-sang fra filmen (3 min.) samt en håndfuld korte indslag om, hvordan forskellige køretøjer bygges (13 min.), et kig på storyboards (4 min.) samt en række ret vilde fanlavede stop-motion-film (4 min.), outtakes (3 min), promo-indslag (4 min.), en test-animation (1 min.) samt storyboard af fraklippede scener (3 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lego | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
lego movie cover
Originaltitel: The Lego Movie, USA, 2014
Release: d. 23. juni 2014
Instruktion: Phil Lord, Christopher Miller
Medvirkende:
Chris Pratt, Elizabeth Banks, Will Ferrell, Morgan Freeman, Liam Neeson, Jonah Hill, Channing Tatum, Alison Brie m.fl.
Spilletid: 100 min
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Der er ikke nok bid i ’The Hunger Games’

’Dræb eller blive dræbt’ – sådan kan man kort opridse den foruroligende præmis for det ondskabsfylde spil på liv og død i den dystopiske The Hunger Games. Her skal der kæmpes, indtil kun én overlevende står tilbage som vinder. En præmis, der potentielt indeholder både intens menneskejagt, dirrende drama og moralske dilemmaer for de unge deltagere – skal man fx dræbe for selv at overleve?

Vi befinder os i et fremtidigt USA, hvor magthaverne i den nye nation Panem forsøger at bevare magten over landets 12 distrikter. De afholder hvert år det tv-transmitterede show Hunger Games – både for at demonstrere deres position og samtidig minde den undertrykte befolkning om et fejlslagent oprør for år tilbage. Hvert distrikt skal derfor stille med en dreng og en pige til det blodige spil. Her ender vor heltinde Katniss Everdeen – let the games begin…!

Jeg har ikke læst bogen af Suzanne Collins som filmen er baseret på, så jeg holder mig fra sammenligninger med bogtrilogien. Jeg kan blot konstatere, at som film snubles der indledningsvis noget hastigt igennem en del information for at få etableret universet og karaktererne. Det er tjep fortællekunst, men ikke lige elegant og man aner til tider næsten manusforfatterne i replikker, der guider en på rette vej.

Men hvor The Hunger Games ikke altid er lige fornemt fortalt, så er universet overbevisende sat i scene med bastant arkitektur og flotte naturscener. Men hvorfor fa’en Panems rige indbyggere skal ligne farverige skurke fra starthalvfemserne, ved jeg ikke – en blåhåret Stanley Tucci, yikes. Filmens trumfkort er imidlertid Jennifer Lawrence som Katniss Everdeen. Hun balancerer medrivende mellem barsk og sårbar – og så er hun dæleme også dræbende ferm med bue og pil, cool.

Selvom vi har at gøre med et spil på liv og død, er det dog forbløffende hvor få dilemmaer de medvirkende egentlig sættes i – og underligt nok fornemmer man også kun sjældent en reel fare. Heldigvis diskes der – om end diskret – op men lidt blodsprøjt. Det er altid noget. For selvfølgelig skal det sjaske med blod, når et sværd hugges i en modstander – også selvom det er et barn. Sådan. Desværre føler man bare ikke noget særligt, når deltagerne falder på stribe.

Men til trods for filmens kradse præmis og eksistentielle tematikker som liv, død og overlevelse samt mediernes magt og det politiske bagtæppe med et fascistoidt styre, så ender The Hunger Games som en halvtam affære. Her er ganske enkelt for lidt saft og kraft i dramaet, mens det også er småt med gråzoner. Det er de gode mod de onde – og ikke så meget der imellem. Det er en skam, at man ikke har turdet udforske nogle mere tvetydige nuancer i de medvirkende følelsesliv.

Ja, jeg vil skide på om filmen skal kunne sælges bredt, for når man har en så voldsom præmis som omdrejningspunkt, skal der altså mere drama på drengen. Og når filmen så oven i købet forråder sin egen præmis i tredje akt, så går luften sgu fejt af ballonen. Den forhastede finale forløser desværre heller ikke det ellers neglebidende oplæg. Det kan hverken en snalret Woody Harrelson eller en magtfuld Donald Sutherland redde.

At The Hunger Games er blevet udråbt til at skulle udfylde tomrummet efter de slatne gummi-vampyrer i Twiligt-serien – uden sammenligning i øvrigt – kan jeg dog kun billige (med mindre det selvfølgelig afstedkommer drab på uskyldige teens med bue og pil). For filmens ujævnheder til trods, så er det flot og momentant tankevækkende underholdning, der i sine bedste øjeblikke forener adrenalin og eftertanke. Desværre sker det bare ikke nok.

Ja, nup den japanske Battle Royale fra 2000, den har en meget lignende præmis og langt mere svung på både historie, karakterer og ikke mindst vold. Jeg skal nok lade være med at råbe ’ripoff’ – alt for højt. Nå ja, se også 80’er-baskeren The Running Man, hvor en svulstig Arnold Schwarzenegger må kæmpe mod både morderiske ishockeyspillere og motorsave for at overleve et overgearet game show.

Originaltitel: The Hunger Games, USA, 2012
Biografpremiere: d. 22. marts 2012.
Instruktion:
Gary Ross
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Stanley Tucci, Woody Harrelson, Elizabeth Banks, Lenny Kravitz, Liam Hemsworth, Donald Sutherland m.fl.
Spilletid: 2 time 22 min.
Distributør: Nordisk Film