Indlæg

THE GREEN INFERNO: Eli Roth vakler uforløst rundt i sin kærlighed til kannibaler

Blu-ray-anmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg kan virkeligt godt lide Eli Roths snaskede Cabin Fever samt hans to brutale Hostel-film. Jeg har derfor også set frem til hans kannibalfilm The Green Inferno, der nu er udkommet her i landet. Desværre er turen ind i jungledybet ujævn, halvslap og har svært ved at finde ud af, om den skal være fjollet eller ondsulet – og desværre lykkedes det ikke Eli Roth at balancere den sorte humor med de rå begivenheder.

Heldigvis venter der dog et par yderst blodige menneskeparteringer i det grønne inferno. For ja, du gættede rigtigt: Det går naturligvis helt galt for en gruppe unge aktivister, da de tager turen til Amazones for at stoppe rydningen af et stykke regnskov og sikre de indfødtes overlevelse. Men det er paradoksalt nok netop dem, der senere ender med at mæske sig i aktivisterne. Mums.

Green-Inferno-Blu-ray-anmeldelse-02

Inden det hele dog ender i indvolde og en kamp for overlevelse, tager Eli Roth sig god tid til at introducere de medvirkende. Desværre er ingen af dem videre interessante – og hvad værre er, så tynges filmen af vage skuespilspræstationer stort set over hele linjen. Lige fra den utilregnelige aktivistleder til den naive hovedrolleindehaver Justine. Nej, det gør det ikke just nemmere at engagere sig i staklernes pinsler. Heldigvis er kannibalerne ret så frygtindgydende.

For menneskeæderne er noget mere troværdige, her med to karismatiske ledere i front – den ene med gulmalet ansigt og vildskab i blikket, den anden med et dødt øje og en foruroligende ro over. Desværre kan Eli Roth simpelthen bare ikke finde en velfungerende balancegang mellem sine fjollede indslag – så som hashrygende kannibaler – og så den ubehagelige tone – så som full frontal menneskeparteringer.

Green-Inferno-Blu-ray-anmeldelse-03

The Green Inferno er derfor også en frustrerende oplevelse, for bag de ubehjælpsomme skift i tone og slappe skuespillere (ingen nævn, alle glemt), er materialet og kærligheden til genren til stede, men kommer aldrig til sin ret. Derfor har tematikker som civilisation versus natur heller ikke nævneværdig slagkraft, når de ellers idealistiske humanisters usympatiske ansigt viser sig i mødet med deres knoglegnaskende død. Disse ubehagelige begivenheder afføder end ikke synderlig med spænding.

Eli Roth kender altså opskriften på en god kannibalguffer med inspiration i 70’erne og 80’ernes junglegru, men forløser den ikke. Her med kannibalklassikeren lurende i kulissen, Ruggero Deodatos Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980. The Green Inferno er da også dedikeret til Deodato og har sin titel fra klassikeren. Men nogen ny kannibalklassiker er her langt fra tale om. Men som ubehjælpsom kannibalunderholdning med et par veleksekverede drab går filmen trods alt an.

Filmen – The Green Inferno 3/6: 3_6 - stars

Green-Inferno-Blu-ray-anmeldelse-01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står skarpt og klart hele vejen med mættede farver og solid kontrast. Men filmens digitale og rene look er nok også delvist med til at dræne noget af filmens brutalitet, hvor et mere råt look måske kunne have gavnet de blodige eskapader. Billedet gengives dog trods det virkeligt flot. Lydsporet spiller også overbevisende med fint afstemte niveauer, klar dialog og god detaljegrad. Desværre begrænser ekstramaterialet sig til en trailer og et billedgalleri for filmen. Øv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Green Inferno | Blu-ray-anmeldelse”]

Green-Inferno-Blu-ray-cover

Originaltitel: The Green Inferno, USA | Chile | Canada, 2013
Udgivelse: den 7. april 2016
Instruktion: Eli Roth
Medvirkende: Lorenza Izzo, Ariel Levy, Aaron Burns m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Another World Entertainment [/tab][/tabgroup]

KNOCK KNOCK: Stakkels Keanu Reeves får besøg fra helvede

Skræmmende Blu-ray: Lige siden, at Eli Roth spillefilmsdebuterede med den klamme og underholdende Cabin Fever i 2002, har jeg været fan. Desværre er han ikke den mest produktive instruktør. Det er indtil videre kun blevet til fem spillefilm fra hans hånd – heriblandt et par favoritter, nemlig de torturækle Hostel (2005) og Hostel: Part II (2007) samt kannibalfilmen The Green Inferno fra 2013 og nu thrilleren Knock Knock med Keanu Reeves, som netop er udkommet.

Knock Knock
er en genindspilning af Peter Traynors Death Game fra 1977. Den har jeg dog ikke set, men i Eli Roths version finder man Keanu Reeves som familiefaren Evan Webber. Han får en mørk og stormfuld aften, hvor han er alene hjemme uventet besøg, da to tilsyneladende uskyldige unge kvinder banker på hans dør. De er faret vild og vil bare lige låne en telefon, så de kan ringe efter en taxa og komme videre. Men sådan går det ikke…

knock-knock-blu-ray-anmeldelse-01

De uventede gæster spilles med psykopatisk sødme og entusiastisk overspil af Lorenza Izzo og Ana de Armas. For da de to først er kommet inden døre, begynder et psykologisk spil om magten. Desværre er det alt for sent før, at de to pigers skumle hensigter går op for Even Webber. Og i løbet af aftenen går det kun værre og værre familiefaren, der ender med at skulle kæmpe for sit liv.

Med Knock Knock står den således på en både intens og ubehagelig, men også sorthumoristisk psykologisk thriller, hvor det ellers trykke hjem forvandles til et klaustrofobisk helvede for familiefaren, der begår sit livs fejl ved at lukke de to piger ind. Så næste gang det banker på din dør, bør du tænke dig om en ekstra gang, før du åbner. Det burde Keanu Reeves i hvert fald have gjort.

Knock Knock er udkommet på dvd og Blu-ray den 10. marts 2016.
[tabgroup][tab title=”Knock Knock | Blu-ray”]
knock-knock-cover
Titel: Knock Knock, 2015
Release: den 10. marts 2016
Instruktion: Eli Roth
Medvirkende: Keanu Reeves, Lorenza Izzo, Ana de Armas m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

BLODIG WEEKEND 2015: Godt gang i nedslagtninger, nekrofilguf og grumme gespenster

Blodig weekend 2015: Årets udgave af den københavnske genrefilmfestival slap monstrene fri og startede nedslagtningerne i onsdags med åbningsfilmen Sorgenfri – ja, den der danske zombiefilm. Eller rettere: Det var planen. For grundet enten zombier i mekanikken eller bare almindeligt kedelige tekniske problemer, blev filmen ikke vist. Til gengæld kan du se den på søndag, hvor den i stedet for at åbne nu lukker fjerde udgave af Blodig Weekend.

Torsdag aften var der to film på festivalprogrammet – desværre ikke de store oplevelser. Til gengæld heller ikke de værste. Mest bare sådan lidt middelmådige og forglemmelige oplevelser. Først det amerikanske remake af den franske Martyrs, der som bekendt er en af de seneste års absolut bedste film. Herefter stod den delvist vellykket hauted house-gys tilsat 70’er-vibe med We Are Still Here.

martyrs-remake-02-Blodig-Weekend-2015Nej, de to kvinder har det ikke heeeelt nemt i det ligegyldige Martyrs-remake

Nej, jeg er ikke indædt modstander af remakes. Jeg har endda anbefalet en håndfuld lige her. Desværre er Kevin og Michael Goetz’ livtag med den franske original endnu et i rækken af ligegyldige remakes. De gør ikke noget nyt med forlægget. Altså andet end at udvande og gøre det mindre interessant at følge historiens de to kvinder, deres venskab og tragiske skæbne.

Ja, en light-udgave af den brutale original – tynget af et par desværre tamme hovedrolleindehavere. Men ja, det har også i genindspilningen sin brutale charme at se en kvinde iskoldt nedskyde en familie med en shotgun. Men hverken denne scene eller resten af filmen packer i nærheden af samme punch eller har samme dramatiske tyngde som originalen – hverken i sine eksplicitte scener eller på den psykologiske front.

We-are-still-here-Blodig-Weekend-2015Der er røde mønstre på væggene i We Are Still Here

Selvom aftenens anden film er forglemmelig, fik den trods alt en smule gang i angstens sved hos mig. I hvert fald i sin første stemningsfulde og ganske intense del. Men nu huser We Are Still Here også ækle spøgelser i et knirkende og naturligvis skyggefuldt hus. Her flytter et ægtepar til i håbet om at få lidt ro efter at have mistet deres teenagesøn. Surprise, det får de ikke. Spøgelser, du ved.

Men når først filmen slipper sine monstre ud i lyset, forsvinder uhyggen også til fordel for bulder og brag. Ganske vist også ok underholdende bulder og brag, der i sin grusomme æstetik trods alt formår underholde mig med sine hurtigt glemte gespenster og blodrøde vægge. Derimod indfandt et af festivalens højdepunkter sig – som forventet – fredag aften.

Villmark-2-Blodig-Weekend-2015Baard Owe forsøger ikke at falde i søvn i den klodsede Villmark 2: Asylum

Nej, ikke Villmark 2: Asylum, der er omgang rodet juks fra Norge, hvor en ellers herligt creepy Baard Owe forvilder sig ind på en nedlagt galeanstalt, der selvfølgelig rummer skumle hemmeligheder. Således ender den gruppe, som er sendt af sted for at efterse den enorme bygning med at blive jaget vildt af stedets mystiske beboere. Det hele er bare klodset og kedeligt fortalt. Øv. Og så måtte jeg (desværre) fravælge Eli Roths Knock Knock til fordel for – ja – højdepunktet.

Højdepunktet var nemlig visningen af den tyske og romantiske nekrofilguffer Nekromantik fra 1987, som filmens instruktør Jörg Buttgereit introducerede med en veloplagt Q&A. En fornøjelse at høre ham fortælle om både sin kærlighed til Godzilla, anekdoter fra filmen og sin oplevelse med det efterliv og den betydning, som Nekromantik har fået for både ham og eftertiden, videre til hans arbejde med teater og som forfatter samt hans sit syn på horrorfilm i dag.

jorg-buttgereit-Blodig-Weekend-2015Jörg Buttgereit snakker lidt om lig og kærlighed ved visningen af Nekromantik

Ja, horrorfilm keder ham ofte. Og kigger men på eksempelvis Villmark 2, giver jeg ham så absolut ret. Jeg fik naturligvis signeret min VHS med hans Der Todesking fra 1990 (ja, en helt og aldeles original og håndnummeret udgivelse). En meget flink mand, der har lavet en virkelig god film, der kombinerer lig, kærlighed og sex på en drømmende/mareridtsagtige måde. Helt og aldeles forrygende. Tak for det, Jörg.

Der er stadig film at se på Blodig Weekend – og du køber dine billetter lige her.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2015 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2015: Vi ses til horror – her er mine anbefalinger til årets genrefilmsfestival

Blodig Weekend 2015: Så er det snart tid til fjerde omgang af genrefilmsfestivalen Blodig Weekend. Det betyder vanen tro, at du kan kaste dig sultent over horror, gru og andre både brutale og bizarre genrefilm. Det sker fra den 27. oktober til og med den 1. november i Cinemateket i København – du får fat i dine billetter her. Så det synes jeg naturligvis, at du skal gøre.

Her er lige lidt info om festivalen samt mine anbefalinger og det fulde program. Og ja, der er igen flere gode og vamle sager i vente. Det betyder både nye film samt gamle kendinge, mens festivalen igen i år byder på et collectors market, hvor du kan købe film, plakater og merchandise samt sikkert også andre interessante sager. Det sker i Cinemateket, hvor alle film også vises.

Blodig-Weekend-2015-martyrs-remakeMartyrs-remaket fra i år spreder skræk og rædsel på årets Blodig Weekend

Festivalen får vanen tro også besøg af et par prominente gæster, blandt andre den tyske Nekromantik-instruktør Jörg Buttgereit, instruktør og producer Brian Yuzna samt skuespiller Baard Owe. Herudover kan du i år også deltage i en blodig filmquiz, en paneldebat om low budget filmmaking (fri entré) og en Halloween-fest. Ja, der er nok, du både kan og bør kaste dig over den kommende blodige weekend. Jeg skriver løbende fra festivalen – håber, at vi ses i mørket.

MINE ANBEFALINGER TIL BLODIG WEEKEND 2015
Selvom festivalen byder på en række helt nye skrækfilm, er det de ældre titler, der trækker mest i mig. Men blandt de nye og mere interessante film finder du blandt andet remaket af det franske mesterværk og genrebastard Martyrs, hauted house-gyset We Are Still Here og et fransk remake af Mario Bavas Rabid Dogs fra 1974, mens den danske zombiefilm Sorgenfri er åbningsfilmen. Men selvom det er ældre titler, der lokker, er der også nye titler blandt mine anbefalinger herunder.

Blodig-Weekend-2015-nekromantikOplev kombinationen af lig og kærlighed i den tyske Nekromantik fra 1987

NEKROMANTIK FRA 1987 MED BESØG AF INSTRUKTØR JÖRG BUTTGEREIT
Sidste år så jeg Cannibal Holocaust fra 1980 og The Toxic Avenger fra 1984 med besøg af henholdsvis instruktør Ruggero Deodato og Troma-kongen Lloyd Kaufman. Det var vilde, vildt gode og unikke oplevelser. Jeg anbefaler derfor, at du ser den vamle nekrofilguffer Nekromantik for ligkærlighed og tyskundervisning, der kan få dig til at kaste op. Du kan også se antologifilmen German Angst, hvor Jörg Buttgereit står bag den ene af filmens tre fortællinger.

Nekromantik + introduktion og Q&A med Jörg Büttgerreit fredag den 30. oktober kl. 21:45.
German Angst
+ introduktion af Jörg Büttgerreit søndag den 1. november kl. 14:00.

Blodig-Weekend-2015-reanimatorDen kære Jeffrey Combs har sit at se til i Re-Animator

RE-ANIMATOR OG SOCIETY MED BESØG AF PRODUCER OG INSTRUKTØR BRIAN YUZNA
Stuart Gordons Re-Animator fra 1985 er en af mine absolutte favoritter – af forhåbentligt åbenlyse årsager. Filmens producer, Brian Yuzna, deltager i en Q&A efter filmen. Yuzna har instrueret efterfølgerne Bride of Re-Animator (1989) og Beyond Re-Animator (2003) samt de to The Dentist-film (1996, 1998). Det er dog hans instruktørdebut Society (1989), du også kan se på Blodig Weekend.

Society + Q&A med Brian Yuzna lørdag den 31. oktober kl. 19:00.
Re-Animator
+ Q&A med Brian Yuzna søndag den 1. november kl. 19:00.

Blodig-Weekend-2015-deathgasmDu kan opleve denne fæle dæmon i den sorthumoristiske splatterfest Deathgasm

DEATHGASM – CROWD-PLEASER MED DÆMONER, METAL OG GORE
Det kan næsten ikke blive en større kliché end at blande horror og heavy. Men det er præcis, hvad new zealandske Deathgasm gør, da et par heavyhoveder uheldigvis hidkalder fæle kræfter via musikken. Heldigvis er det underholdende galskab og sort humor med vamle dæmoner og grum gore. Ja, blodigt vanvid i samme boldgade som landsmanden Peter Jacksons Braindead og Bad Taste.

Deathgasm vises søndag den 1. november kl. 21:30.

Blodig-Weekend-2015-knock-knockKnock Knock – Keanu Reeves skulle nok ikke have lukket dem ind

KNOCK KNOCK – KEANU REEVES FÅR BESØG AF TO IKKE SÅ SØDE KVINDER
Jeg har ikke haft mulighed for at se Knock Knock på forhånd, så min anbefaling går ene og alene på, at jeg er begejstret for Eli Roths film. Ja, både Cabin Fever, Hostel og Hostel: Part II. Og når nu hans ombruste kannibalfilm The Green Inferno fra 2013 stadig lader vente på sig, er det vel heller ikke det værste alternativ med en film, hvor Keanu Reeve får sit at se til med uventet besøg af to kvinder.

Knock Knock vises fredag den 30. oktober kl. 21:30.

Blodig-Weekend-2015-ash-vs-evilBruce Campbell er tilbage i sin ikoniske rolle i tv-serien Ash vs Evil Dead

SPRING + FØRSTE AFSNIT AF DEN NYE TV-SERIE ASH VS EVIL DEAD
Jeg er spændt på at se, om Spring kan leve om til den postive buzz, den omgives af. Den lyder i hvert fald virkelig spændende i omtalen som ”H.P. Lovecraft møder Richard Linklater” – en kombination af romantisk drama og monsterfilm. Nå ja, og det gør det jo kun ekstra attraktivt, at første afsnit af tv-serien Ash vs Evil Dead vises inden filmen, hvor Bruce Campbell er tilbage i sin ikoniske rolle fra Evil Dead-filmene.

Spring + Ash vs Evil Dead vises søndag den 1. november kl. 19:15.

Nej, der er ikke noget bedre end at synke ned i galninge, spøgelser og fæle monstre i det mørke efterår. Så få lige købt dine billetter.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Blodig-Weekend-2015-springDer venter monstrøs kærlighed i Spring

Herunder det fulde program for Blodig Weekend 2015

ONSDAG DEN 28. OKTOBER
21:30 | Sorgenfri – snigpremiere og åbningsfilm (Danmark, instr. Bo Mikkelsen, 2015)

TORSDAG DEN 29. OKTOBER
19:15 | Martyrs (USA, instr. Kevin Goetz, Michael Goetz, 2015)
21:30 | We Are Still Here (USA, instr. Ted Geoghegan, 2015)

FREDAG DEN 30. OKTOBER
16:30 | Scherzo Diabolico (USA/Mexico, instr. Adrián García Bogliano, 2015)
19:15 | Villmark 2: Asylum + introduktion af instruktør og Baard Owe (Norge, instr. Pål Øie, 2015)
21:30 | Knock Knock (USA, instr. Eli Roth, 2015)
21:45 | Nekromantik + introduktion og Q&A med instruktør (Tyskland, instr. Jörg Buttgereit, 1987)

LØRDAG DEN 31. OKTOBER
14:00 | Cherry Lee (Irland, instr. David Keating, 2015)
16:30 | The Corpse of Anna Fritz + intro af instruktør (Spanien, instr. Hèctor Hernández Vicens, 2015)
19:00 | Society + Q&A med instruktør (USA, instr. Brian Yuzna, 1989)
21:30 | Deathgasm (New Zealand, instr. Jason Lei Howden, 2015)
21:45 | Rabid Dogs (Frankrig, instr. Éric Hannezo, 2015)

SØNDAG DEN 1. NOVEMBER
14:00 | German Angst + introduktion af instruktør (Tyskland, instr. Jörg Buttgereit, 2015)
17:00 | Emelie (USA, instr. Michael Thelin, 2015)
19:00 | Re-Animator + Q&A med producer Brian Yuzna (USA, instr. Stuart Gordon, 1985)
19:15 | Spring + 1. afsnit af tv-serien Ash vs Evil Dead (USA, instr. Justin Benson, Aaron Moorhead. 2015)

’Hostel’-filmene er underholdende død og tortur

Der er landet en tredje film i den blodigt underholdende ’Hostel’-serie, så jeg har lige haft de tre film igennem afspilleren. Jeg er ret begejstret for Eli Roths to første kapitler, så jeg var spændt på, hvor en ny film ville bringe franchisen hen, bl.a. fordi det ikke længere er Roth, der instruerer – ja, han har slet ikke været involveret i produktionen. Men inden vi når til Hostel: Part III, runder vi lige de to første film.

Roth debuterede med den herlige epidemi-gyser Cabin Fever i 2002, men slog for alvor igennem med Hostel tre år senere. En grum og blodig lille sag, hvor man følger en flok unge knøse på interrail i Europa. De er på jagt efter fest, druk og damer, så da de bliver lokket til Slovakiet med lovning om labre tøser, slår de til. Det skulle de aldrig have gjort. Tortur og organiseret død følger – og vi følger gladeligt med.

Hostel er en ond, underholdende og herlig sorthumoristisk ’teens-get-killed-in-the-most-gruesome-way-flick’, der på trods plothuller og et til tider bastant manuskript serverer en yderst fornøjelig omgang sadistisk splat. Desuden bringes tunge temaer som menneskets ondskab, hævn og forløsning farverigt i spil – heldigvis er de grove løjer leveret med et glimt i øjet og godt greb om genren.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN Læs mere