Indlæg

BLACK LIGHTNING SÆSON 1: Superhelt på banen

Superhelt på dvd: Du tror måske, at der allerede er superhelte her i verden – blandt andet i filmens verden samt ikke mindst i serieland. Men her tager du altså fejl, for nu er der en ny superhelt på banen med sin helt egen serie, nemlig ‘Black Lightning’, hvor første sæson er udkommet på dvd.

Man følger i denne første sæson Jefferson Pierce, der efter at have trukket sig tilbage i ni år, hvor han har hjulpet sin kone Lynn med at opdrage børnene Anissa og Jennifer, vender tilbage som sit alter ego – nemlig den maskerede, selvbestaltede politimand og superhelt Black Lightning.

Du kan således med den første sæson opleve superhelten Black Lightning i fuld aktion, når han forsøger på at redde Freelands sjæl mod en farlig lokal bande, der kalder sig for One Hundred.

Udover den første sæson af ‘Black Lightning’, så medfølger der også en omgang ekstramateriale, man kan dykke ned i. Her finder man således blandt andet interview, slettede scener samt fjol fra produktionen videre til

‘Black Lightning’ udkommer på dvd den 28. januar.

DESIGNATED SURVIVOR 2. SÆSON: Kiefer Sutherland og mere politisk drama

Dramatisk politik på dvd: Den politiske drama-serie ‘Designated Survivor’ har ingen ringere end Kiefer Sutherland i hovedrollen. Ja, du kender ham jo blandt andet nok som den hårdkogte Jack Bauer fra den actionfyldte og nervepirrende serie ’24 timer’. I denne anden sæson – der er udkommet på dvd – af ‘Designated Survivor’ indtager han dog en noget anden rolle.

Her spiller Kiefer Sutherland nemlig Tom Kirkman, der i denne sæson og et år efter sin tiltrædelse som USA’s præsident er ved at finde sit fodfæste. Med hjælp fra loyale medarbejdere navigerer han gennem den daglige strøm af kriser i Det Hvide Hus. De terrorister, der angreb Washington, er stadig på fri fod, og præsidenten vil gøre alt, hvad han kan på vegne af deres ofre, selv hvis det betyder, at han selv må ofre sig.

Kiefer Sutherland har altså den altdominerende hovedrolle som Tom Kirkman, der i første sæson pludseligt blev udnævnt til præsident efter et katastrofalt angreb på det ellers så sikre US Capitol. Tom Kirkman må således her fortsat i sin magtfulde position kæmpe for at holde sammen på landet samt forsøge at træffe alle de både rigtige og svære beslutninger.

Udover seriens 22 afsnit i denne anden sæson, så følger der med dvd-udgivelsen også en lille omgang ekstramateriale, hvor man finder fire feauturetter, der ser nærmere på forkellige aspekter af serien med ‘First Look’, ‘New Characters’, ‘White House’ og ‘The Fans’.

– ‘Designated Survivor’ sæson 2 udkommer på dvd den 6. december 2018.

BLINDSPOT SÆSON 3: Action, tatoveringer og spænding

Serieunderholdning på dvd: ‘Blindspot’ er en amerikansk krimi-og-drama-serie. Serien tog sin begyndelse i 2015, der – som nærværende udgivelse vidner om – nu har affødt en sæson tre, som nu er udkommet på dvd her i landet. Så hvis den fænger, er der gode nyheder, da serien allerede er fornyet med en fjerde sæson.

Efter den rystende opdagelse af nye selvlysende tatoveringer på Jane Does krop, sætter FBI-teamet sig for at optrævle de seneste begivenheder. Men med assistance fra den altid uforudsigelige Rich Dotcom og den nye FBI-direktør Eleanor Hirst, der skaber udfordrende dynamik i det ellers så velfungerende team, forbliver Janes dødsensfarlige bror Roman på fri fod.

Der venter dig med denne tredje sæson således hele 22 afsnit, der ruller over skærmen på intet mindre end 905 minutters serieunderholdning bestående af både action, drama og krimi.

Dvd-udgivelsen byder udover denne sæson tre også på en omgang ekstramateriale. Blandt andet kan du dykke dybere ned i seriens univers med featuretten ‘Surveillance On Set: Agent Zapata’, videre til ‘Bound And Gag Reel’ samt slettede scener. Ja, der er med andre ord nok at dykke ned i med denne udgivelse.

– ‘Blindspot’ sæson 3 udkommer på dvd og Blu-ray den 8. november 2018.

BERLIN STATION SÆSON 1: Spioner og hemmelige agenter i Berlin

Spion-serie på dvd: Hvis du er til spionserier, så kan det være, at du skal tjekke denne første sæson af serien ‘Berlin Station’, der er udkommet på dvd her i landet. Det er en amerikansk serie, der leverer 10 episoder i denne første sæson. Og hvis du bliver fanget af serien, så er der godt nyt, der der faktisk allerede venter en tredje sæson forude.

I denne første sæson følger man Daniel Miller – en hemmelig agent, der ankommer til CIA’s afdeling i Berlin. Millers mission er at afsløre identiteten på en whistleblower, der går under navnet Thomas Shaw. Med hjælp fra veteranen Hector DeJean lærer Miller at begå sig i afdelingens barske, farlige og komplekse verden.

Men da Miller dykker længere ned i sin mission og her afdækker en sammensværgelse, som fører helt tilbage til Washington, så får det ham til at tænke: Er det muligt at forblive den samme efter en udstationering i Berlin?

Den alsidige rolleliste består af både kendte og mindre kendte navne, så som blandt andet Richard Armitage, Rhys Ifans, Leland Orser og Michelle Forbes samt ikke mindst min personlige favorit i en altid seværdig og karismatisk Richard Jenkins.

– ‘Berlin Station’ sæson 1 udkommer på dvd den 6. december 2018.

C.B. STRIKE – THE SERIES: Privatdetektiv opklarer komplicerede sager

Opklaringsarbejde på dvd: ‘C.B. Strike’ er en britisk tv-serie i krimi-og-drama-land. Serien er baseret på detektivbøgerne skrevet af ingen ringere end J. K. Rowling – ja, hende der også har skrevet Harry Potter-bøgerne – men udgivet under pseudonymet Robert Galbraith. Nu er serien udkommet på dvd her i landet, hvor man således kan følge privatdetektiven Cormoran Strike på diverse sager.

Cormoran Strike er dog ikke i udgangspunktet privatdetektiv, men krigsveteran, der dog nu altså arbejder med base på et lille kontor i London. Men selvom han er medtaget både fysisk og psykisk, så viser Strikes unikke indsigt og baggrund indenfor militærpolitiet sig afgørende i løsningen af de komplicerede sager, som politiet altså ikke kan opklare.

Så hvis du med andre ord er til britisk detektivspænding og komplicerede kriminalsager, så kan det være, at du skal give dig i kast med denne serie, der byder på tre forskellige fortællinger, nemlig ‘The Cuckoo’s Calling’, ‘The Silkworm’ og ‘Career of Evil’.

– ‘C.B. Strike – The Series’ udkommer på dvd den 15. november 2018.

THE ORIGINALS SÆSON 5: Sidste omgang med det overnaturlige drama

En sidste omgang med den overnaturlige serie på dvd: Den overnaturlige dramaserie ‘The Originals’ er tilbage med sin femte og sidste sæson, der nu udkommer på dvd her i landet. Den amerikanske serie tog sin begyndelse tilbage i 2013 og er en spin-off af den populære vampyr-serie ‘The Vampire Diaries’. I ‘The Originals’ følger man vampyr-varulven Klaus Mikaelson og hans familie i New Orleans.

Hvis du endnu ikke har set noget af serien, bør eventuelt starte med at se de første fire sæsoner, inden du hopper på denne finalesæson. For denne sidste sæson af ‘The Originals’ begynder nemlig syv år efter, at fire i Mikaelson-søskendeflokken – Klaus, Elijah, Rebekah og Kol – absorberer en fjerdedel af Hollows mørke energi og flygter fra New Orleans.

Hvad sker der, når mørket overtager de ting, du elsker mest? De finder du – måske – ud af i denne sidste sæsons 13 episoder. Der er med andre ord lagt op den helt store omgang af overnaturligt drama med det kulørte persongalleri, du nu kan besøge for en sidste gang.

Dvd-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor du blandt andet kan dykke ned ‘The Originals: Come Visit Georgia’, videre til ‘The Originals: Comic-Con Panel San Diego 2017’ samt hidtil uviste scener og spas fra produktionen.

– ‘The Originals’ sæson 5 udkommer på dvd den 6. december.

RIVERDALE SÆSON 2: Mord, mystik og hemmeligheder

Idyllen krakelerer på dvd: Jeg kender intet til karaktererne fra de såkaldte og kulørte Archie Comics. Det gør nu i grunden nok ikke noget. Ikke desto mindre, så er det netop disse karakterer, som den mystiske teen- og dramaserie ‘Riverdale’ er baseret på. Nu er anden sæson af serien udkommet på dvd her i landet med hele 22 nye afsnit.

Så nu kan du jo selv gå på opdagelse i det hemmelighedsfulde univers i byen Riverdale. For her ved indgangen til sæson to kaster nedskydningen af Archie Andrews’ far den lille og hemmelighedfulde by Riverdale ud i komplet mørke og frygt, hvor man altså følger netop Archie, men blandt andet også de andre karakterer kendt fra tegneserien: Jughead, Betty og Veronica.

Serien følger således Archie Andrews’ liv i den lille og øjensynligt perfekte by Riverdale, hvor den ellers lykkelige bys bagside og mørke hemmeligheder undersøges og kommer for dagen. Her ledt an af en lang række karakterer, der er med til at bære serien igennem sine mysterier og mørke kringelkroge.

Udover hele anden sæson, så indeholder dvd-udgivelsen også en god omgang ekstramateriale, hvor du kan dykke yderligere ned i serien med eksempelvis hele fem featuretter, der blandt ser nærmere på forskellige aspekter ved serien og universet, mens man også finder slettede scener samt spas fra optagelserne.

– ‘Riverdale’ sæson 2 udkommer på dvd den 18. oktober 2018.

Ash vs. Evil Dead sæson 3: Sidste omgang med Ash og motorsaven

Blodig serie på dvd: Det var ikke uden en vis nervøsitet, at jeg i sin tid satte mig klar til serien første sæson af ‘Ash vs. Evil Dead’. For hvordan ville Bruce Campbell gøre comeback mere end 20 år efter, at han slap franchisen og sin ikoniske rolle som Ash med den sidste film ‘Army of Darkness’ i 1992? Ret så blodspruttende vellykket. Nu er 3. og sidste sæson udkommet på dvd.

Kort fortalt er det et comeback i højt tempo med masser af blod og gory vanvid. Det lyder jo ikke dårligt – og det er det nu heller ikke. Men fremragende godt er det heller ikke helt. Desværre. De korte afsnit på omkring de 25 minutter gør dog, at jeg holdes ganske godt underholdt de blodbefængte afsnit igennem.

For nej, her var ikke så meget andet at komme efter end et vilde dæmondrab, en tragikomisk, men også charmerende Bruce Campbell som en fortsat kæk Ash samt naturligvis gensynsglæden. Det er nu også helt ok. For Ash og hans kamp mod alverdens ondskab underholder med sin groteske blanding af splat og komik.

Sam Raimi står som bekendt bag de tre første Evil Dead-film, der ligger til grund for serien. Således er filmenes tone her forsøgt bevaret med veloplagte, blodige og skøre indslag samt hurtige kamerature, der kendetegner filmene, hvor den første Evil Dead-film landede helt tilbage i 1981. Der følger desuden en omgang ekstramateriale med, hvor man får et indblik i serien samt en håndfuld kommentarspor.

– ‘Ash vs. Evil Dead’ sæson 3 
udkommer på dvd 25. oktober 2018.



The Big Bang Theory sæson 11: Vennerne er vittigt tilbage

Komedie-serie på Blu-ray: ‘The Big Bang Theory’ er en amerikansk sitcom. Serien havde sin premiere på CBS helt tilbage i 2007, hvor den har kørt lige siden. Og ja, det stopper ikke her, for serien er nemlig blevet fornyet med flere nye sæsoner. Så der er nok at glæde sig til, når du har set dig igennem denne 11. sæsons nye vittige episoder.

Serien handler primært – og bl.a. – om fem karakterer, der lever i Pasadena, California: Leonard og Sheldon – begge er de fysikere – og de deler en lejlighed. Videre til Penny – en servitrice, der ønsker at blive en skuespillerinde, som dog senere bliver pharmaceutical representant. Slutteligt finder man Leonard og Sheldons ligeledes nørdede og socialt akavede venner og kollegaer, Howard og Raj.

Leonard og Sheldon er måske nok genier på laboratoriet, men de er socialt udfordret alle andre steder. Den smarte nabo Penny kommer ind i billedet og lærer dem et og andet om den “virkelige” verden. Det fører til, at Leonard og Penny gifter sig. Vil den hjemlige lykke ændre kemien mellem Sheldon og Amy? Vil Rajs søgen efter ny kærlighed gå ud over hans søgen efter nye stjerner?

Udover selve sæsonen indeholder Blu-ray-udgivelsen også en omgang ekstramateriale, der giver et indblik i seriens forskellige aspekter. Her finder man blandt andet fire featutretter: ‘The Big Bang Theory: 2017 Comic-Con’, ‘The Big Bang Theory: The Blueprint Of Comedy’ og ‘The Maturation Imperative’ samt spas fra optagelserne.

– ‘The Big Bang Theory’ sæson 11 udkommer på dvd og Blu-ray den 1. november 2018.

LUCIFER SÆSON 3: Den charmerende djævel er tilbage

Djævelsk serie-underholdning på dvd: Har du som jeg af og til gået og tænkt på, hvad den djævelske Lucifer mon render og laver nu til dags? Ja, så får du altså det måske noget overraskende svar med denne serie, som nemlig har ham i den karismatiske hovedrolle. Nu er tredje sæson af ‘Lucifer’ udkommet på dvd her i landet.

Da sæson to nærmede sig afslutningen, måtte Lucifer løse et lille problem kaldet Mor. Eller rettere, det troede han. Nu står han imidlertid over for større udfordringer: Blandt andet at finde ud af, hvorfor hans englevinger er tilbage. Værre er det dog, at politiassistent Marcus Pierce har meldt sin ankomst. Læg dertil et par far-udfordringer. Nej, det er bestemt ikke lette tider for Lucifer i denne tredje sæson.

Hvis du synes, at ovenstående lyder bekendt, ja så kan det måske være fordi, at du allerede har stiftet bekendtskab med denne version af Lucifer. For denne Lucifer-karakter finder du nemlig oprindeligt i tegneserieform – først set i serien ‘The Sandman’. Senere fik Lucifer så sin egen spin-off tegneserie, der altså nu er blevet til en tv-serie.

Hvis du således falder for tv-versionen af ‘Lucifer’, ja, så kan du jo også kaste dig over flere historier med ham i tegneseriens verden. Men hop du blot på denne tredje sæson, hvis du er til djævelske forviklinger. Dvd-udgivelsen byder desuden på lidt ekstramateriale. Her finder du blandt andet tre featuretter, der kigger nærmere på serien, mens der også er spas fra optagelserne og slettede scener.

– ‘Lucifer’ sæson 3 udkommer på dvd den 25. oktober 2018.