Indlæg

Dystopisk science fiction forenes i smuk filmmontage

/i , , /af

Det kan godt være, at der er langt imellem de gode – altså dystopiske science fiction-film. Ja, eller bare gode science fiction-film i det hele taget. Men denne smukke filmmontage minder mig lige om, hvor mange gode science fiction-film, der allerede findes. Ja, der er mange gode imellem og flere af undertegnedes favoritter.

Lad mig da bare liste en god håndfuld af dem, blandt andet Blade Runner, Elysium, The Road, District 9, 12 Monkeys, Tron: Legacy, Children of Men, Dredd, The Fifth Element, Prometheus, The Matrix, Minority Report, Terminator 2, Total Recall, Brazil, Alien, Oblivion og WALL-E.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af:
– Dredd: Godt med smæk på den übervoldelige dommer.
– Elysium: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt.
– Oblivion: Tom Cruise og en øde Jord er fejende flot science fiction.
– Tron: Legacy: Visuelt imponerende eventyr bøjet i neon.

DREDD: godt med smæk på den übervoldelige dommer

/i , /af

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først den blodrøde titel banker buldrende over skærmen – og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte Dommere at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

dredd bd03

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung, kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får ordre om at sende de to politifolk i graven.

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er blandt andet fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke massevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling. Her er blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

dredd bd02

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par klodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger som bekendt på den herligt groteske tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

dredd bd01

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick, mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma – hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede fjæs og rådne tænder.

Filmen får endda indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’-drab i super slowmotion – hvilket man kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Ja, Dredd er et kulørt, voldeligt og flot monstrum.

Filmen: 5/6 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens dystre univers gengives yderst flot på Blu-ray. Farvene er mættede, nuancerne overbevisende og kontrasten solid. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse. Her buldrer både store eksplosioner og maskinpistoler medrivende afsted med afstemte niveauer og godt rum. Sådan. Desværre medfølger der intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 6/5 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Dredd | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
dredd bd cover
Originaltitel: Dredd, USA/England/Indien, 2012
Udgivelse: d. 29. januar
Instruktion: Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

Top 10 – de bedste film fra 2012

/i , , , /af

Det er blevet tid til årets top 10 med de bedste film fra 2012. Herudover peger jeg på en række film, der også er værd at nævne fra året, der er gået samt ikke mindst højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen er baseret på film, der har været i dansk biografdistribution i 2012.

1. Take Shelter (Instr. Jeff Nichols)
Den knugende intense og fremragende Take Shelter behandler dommedagsfilmen på original og fængslende vis. Michael Shannon er fænomenal i hovedrollen som en mand, der kæmper med egne indre dæmoner og uhyggelige forudanelser om Jordens undergang. Min anmeldelse.

2. Amour (Instr. Michael Haneke)
Usentimentalt og med fængslende sanselighed giver Amour livets sidste åndedrag en øm skrøbelighed og døden et koldt nærvær. For nej, vi lever ikke evigt. En kendsgerning, der med Hanekes film får håndgribelig tyngde og et menneskeligt ansigt. Smuk, tragisk og pokkers gribende. Bum. Min anmeldelse.

3. Dame Konge Es Spion (Instr. Tomas Alfredson)
Paranoiaen sitrer i hvert billede, mens den forførende koldkrigsthriller folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo drages man således ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagsordener. En smukt orkestreret spionfilm. Min anmeldelse.

4. The Dark Knight Rises (Instr. Christopher Nolan)
Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Til trods for mindre skavanker er her bestemt tale om et tilfredsstillende sidste kapitel i Nolans Batman-trilogi. Min anmeldelse.


5. Prometheus (Instr. Ridley Scott)
Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indfanges eventyret i fængslende billeder. En spektakulær film med nok pondus til at overvinde sine ujævnheder og som heldigvis ikke er bleg for at servere overgearet B-films-snask. Min anmeldelse.

6. Shame (Instr. Steve McQueen)
Shame er som et insisterende råb af afmagt og indestængt vrede. Carey Mulligan er lige så sart og skrøbelig som Michael Fassbender er frygtløs og altomsluttet af sin fordærvede rolle. Deres samspil er følsomt, nærværende og tæt på at afføde en smule håb i et ellers håbløst landskab. Min anmeldelse.


7. Looper (Instr. Rian Johnson)
Man kan hurtigt blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres hjernevridende muligheder. Her lykkedes det dog at etablere tidsrejsekonceptet uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at tidskomplikationerne pirrende kilder ens intellekt. Min anmeldelse.


8. Young Adult (Instr. Jason Reitman)
Charlize Theron er forrygende som følelsesmæssigt forskruet ungdomsforfatter. En kvinde i slut-30’erne, der hænger ubehjælpsomt fast i sin high school-fortid. En tragikomedie, der er et både smerteligt og morsomt portræt af den usympatiske forfatter og hendes umulige jagt på lykken. Min anmeldelse.


9. Dredd (Instr. Pete Travis)
Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset. Det brutale bæst holder løjerne simple og tonser blot nådesløst afsted, men ikke uden, at der indskydes et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Sådan. Min anmeldelse.


10. The Cabin in the Woods (Instr. Drew Goddard)
En både opfindsom og sprælsk sag, der oplagt og med en ivrig kærlighed til genren vender horror-klichéerne på hovedet. For hvad der til at starte med ligner en gængs omgang metervaregys, ruller sig snart uventet om på maven for at lege tagfat med publikums forventninger. Min anmeldelse.

Andre nævneværdige film fra 2012
Udover årets top 10, vil jeg vanen tro fremhæve en række andre solide film fra året, der er gået. Bl.a. invasionssjov med Attack the Block, Wes Andersons fine Moonrise Kingdom, den episke vandretur Hobbitten: En uventet rejse, smuk agentaction med Skyfall, den charmerende The Artist, kulørt superheltesaction med The Avengers, den medrivende Mission: Imposible – Ghost Protocol og David Cronenbergs A Dangerous Method.

Videre til en herlig manisk Nicloas Cage i Ghost Rider: Spirit of Vengeance, isnende hjernevask med Martha Marcy May Marlene, det rå gangsterdrama Lawless, ondskabsfuld gru med Kill List, den hjerteskærende Extremely Loud & Incredibly Close, en klipklappe-klædt George Clooney i The Descendants, Martin Scorseses Hugo samt den buldrende Battleship.

Filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend
Jeg dækkede for tredje gang den københavnske filmfestival CPH PIX, hvor jeg nåede igennem 38 film. Her fik jeg nogle af årets bedste filmoplevelser og vil fremhæve følgende titler. Den intime Weekend, eksistentialistisk lejemorder-action med den thailandske Headshot, den dramatisk forførende Himizu og vanvidskomedien Tim and Eric’s Billion Dollar Movie.

Videre til den skæve ’feel-good-samurai-komedie’ Scabbard Samurai, ‘slow burner’-dramaet Snowtown, adrenalinkicket The Raid: Redemption, den rørende I Wish, udpenslede perversiteter med The Human Centipede 2, det gotiske gys Livid, den absurde Alps, den foruroligende Killer Joe, terrorfyldt junglehelvede med Captive og Todd Solondz’ sorte komedie Dark Horse.

2012 var også året, hvor København fik en ny mini-filmfestival, Blodig Weekend. En festival primært dedikeret til skrækfilm. På den fire dage lange festival nåede jeg 15 film og vil bl.a. fremhæve det voldsomme remake Maniac, som jeg også havde fornøjelsen af at introducere.

Videre til den italienske exploitation-shocker Morituris, medrivende blodsprøjt med [REC]³ Génesis, psychodramaet Excision, charmerende science fiction-snask med Manborg og klaustrofobisk gru med The Incident samt herlige gensyn med Lamberto Bavas 80’er-perler Demons og Demons 2, hvor jeg også fik hilst på instruktøren.

De forsømte film fra 2012
Når jeg går listerne igennem, kan jeg desværre igen i år se, at jeg mangler en håndfuld film, jeg har glædet mig til. Det får jeg indhentet i 2013 og glæder mig således bl.a. til De urørlige, Holy Motors, The Woman in Black, Hvad med Kevin?, Magic Mike, Modig, Ted, Monsieur Lazhar, Sinister, Tyrannosaur og Killing Them Softly. Ja, samt selvfølgelig alle de nye filmlækkerier, der venter i 2013.

– Læs også mine top 10-lister for 2009 og 2010 og 2011.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2012 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3, DAG 4.

Der er smæk på den übervoldelige ’Dredd’

/i /af

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først filmens blodrøde titel banker buldrende ud af lærredet i dundrende 3D. Og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned af brutale kriminelle, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte ‘Judges’ at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får til ordre at sende de to betjente i graven…

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er bl.a. fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke læssevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling, men blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd for fuld hammer – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par halvklodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser  – der desuden er herligt befriet for romancer – nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger på den groteske og blodige tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys tilbage i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick (heldigvis uden hjelm), mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma, hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede ansigt og rådne tænder.

Filmen får endda også indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst, når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der meget belejligt har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’ kills i super slowmotion – hvilket man nok til dels kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Jep, Dredd er et kulørt, herlig voldeligt og flot monstrum.

Som bonus tillader jeg mig også lige at anbefale den fremragende, indonesiske action-smasker The Raid: Redemption. Den har nemlig flere ligheder med Dredd. Her er det også et højhus fyldt med bøller og en ond boss, der skal indtages af et par betjente.

Originaltitel: Dredd 3D, USA/England/Indien, 2012
Premiere: d. 27. september
Instruktion: Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: SF Film<