Indlæg

DAWN OF THE PLANET OF THE APES: Fuck yes, talende aber til hest med våben i hænderne på abeskøn 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Dawn of the Planet of the Apes. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er. Nu er filmen så landet på det både vildt flotte og vildt vellydende 4K Ultra HD-format.

Filmen foregår 10 år efter begivenhederne i forgængeren, Rise of the Planet of the Apes, fra 2011. Den behøver du dog ikke at have set, da titelsekvensen her gør et eventuelt uindviet publikum ajour. Men se den alligevel. Den er god. Men okay, menneskeheden er sendt til apokalyptisk tælling grundet en dødelig virus, mens aberne har udviklet sig yderligere og opbygget et samfund ledet af overaben Caesar, der nærmest er eneste genganger fra forgængeren.

abernes planet revolutionen 05

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

Det er i sig selv en bedrift at lave en film, der overbevisende bevarer sin alvorlige tone, selvom her er tale om en film med talende aber, der rider rundt på heste og skyder med maskinpistoler. En i hver hånd, selvfølgelig. Det er Andy ’Gollum’ Serkis, der igen aber igennem som Caesar. Det gør han forrygende godt. Det gør CGI-troldmændene bag ham så absolut også.

abernes planet revolutionen 01

For der er oprigtige følelser på de computeranimerede aber – af og til mere end filmens mennesker. Blandt andet en sammenbidt Gary Oldman og humanisten Jason Clarke. Men selvom ikke alle karakterer måske er lige nuanceret optegnet, lykkedes filmen fornemt med at etablere begge sider af krigen, så handlingen konstant er følelsesmæssigt velfunderet i sine karakterer.

Det er muligt, at her er talende aber og maskinpistoler, men det er karaktererne, der er drivkraften. Ikke CGI-magi og eksplosioner. Så hul i, at tematikker som krig, forsoning, tilgivelse og hævn måske bliver en smule overfortalt, mens ikke alle plotdrejninger er fuldt ud troværdige. For her er tale om dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. For fuck sake, her er tale om en film med talende aber til hest med automatvåben i hænderne. Selvfølgelig skal du se de.

abernes planet revolutionen 02

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Filmen leveres på 4K Ultra HD med et billede, der står farvemættet, skarpt og detaljerigt, hvor både animerede aber og rigtig menneskehud gengives velbalanceret og naturligt. Lydsporet bakker den medrivende billedside forrygende godt op med balancerede niveauer og et dynamisk lydbillede – medrivende, bastant og intenst. Forrygende!

Ekstramaterialet er ligeledes en sand fornøjelse at dykke ned i, hvor man kommer tilfredsstillende og interessant omkring filmens tilblivelse og forskellige aspekter med en række behind the scenes– og making of-featuretter. Her ser man blandt andet på historien, computereffekterne, universet, mens man også får slettede scener samt et kommentarspor med instruktør Matt Reeves. Filmen følger desuden også med på Blu-ray.

Dawn of the Planet of the Apes udkommer på 4K Ultra HD + Blu-ray den 6. juli 2017.
dawn of the planet of the apes 4k cover

De 10 bedste film fra 2014 – og det store filmiske tilbageblik

De 10 bedste film fra 2014 og mit filmiske tilbageblik: Jeg har måske ikke set helt så mange film, som jeg gerne ville i 2014. Sådan er det altid. Men fuck det, for det har overvejende været gode film, året har budt på. Sådan cirka. Derfor er det da også – som det altid er – svært at sammensætte en top 10 med årets bedste film.

Men som altid gør jeg forsøget og peger samtidig på andre nævneværdige film fra 2014. Jeg kommer traditionen tro også omkring højdepunkter fra festivalerne CPH PIX og Blodig Weekend samt langer ud efter en håndfuld filmskuffelser. Og bare lige så vi undgår misforståelser, så er min top 10-liste og øvrige titler baseret på film, der har haft dansk biografpremiere i 2014.

1) HER (instr. Spike Jonze)
Joaquin Phoenix, kærlighed og kunstig intelligens er en magisk kombination i Spike Jonzes Her, hvor maskinen møder mennesket og sød musik opstår. En enestående film om forelskelsen og den uforudsigelige afsats, man bevæger sig ud på, når man rækker et andet menneske – eller styresystem – sit hjerte . Min anmeldelse.

her bedste film 2014

2) GODZILLA (instr. Gareth Ewans)
Massiv og tonstung monsterdestruktion med menneskelig tyngde. Det er dog absolut den ikoniske Godzilla og de andre bæster, der vinder slaget i sidste ende. Herligt befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Brøøøl! Min anmeldelse.

godzilla bedste film 2014

3) NYMPHOMANIAC – DIRECTOR’S CUT (instr. Lars von Trier)
Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest. Ja, Lars’ egen dobbeltpenetrerende, abortudrivende, kneppeglade, ucensurerede og 90 minutter længere director’s cut får et stort ja tak her fra til hr. Lars von Trier. Min anmeldelse.

nymphomaniac bedste film 2014

4) BOYHOOD (instr. Richard Linklater)
Ja, du ved jo godt, at det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand. Både livet og døden står lysende klart frem i Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en. Min anmeldelse.

boyhood bedste film 2014

5) INTERSTELLAR (instr. Christopher Nolan)
Interstellar overvinder ujævnhederne i plottet og karaktererne takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. En både storladen og intim rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde. Min anmeldelse.

interstellar bedste film 2014

6) NIGHTCRAWLER (instr. Dan Gilroy)
Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, som trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. Det ved en dæmonisk forrygende Jake Gyllenhaal i rollen som pænt creepy og pænt udmagret reporter, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Min anmeldelse.

nightcrawler bedste film 2014

7) THE GRAND BUDAPEST HOTEL (instr. Wes Anderson)
Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde i sin vildt stjernebesatte The Grand Budapest Hotel. Æstetikken er i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. En fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. Min anmeldelse.

grand budapest hotel bedste film 2014

8) THE WOLF OF WALL STREET (instr. Martin Scorcese)
Det kan godt være, at Scorsese er 71 år, men der er intet forældet over dette medrivende grådigheds-kick. En potent, vanvittig og højtråbende tur ind i fusk og fiduser på finansmarkedet med en ivrig og intens Leonardo DiCaprio i hopla som finansspekulant med kokain i næsen og damer på dilleren. Min anmeldelse.

bedste film 2014 wolf of wall street

9) DAWN OF THE PLANET OF THE APES (instr. Matt Reeves)
Fuck yes, talende aber til hest med automatvåben i hænderne er en forrygende god kombination i Matt Reeves’ yderst vellykkede opfølger, Dawn of the Planet of the Apes. Dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. Min anmeldelse.

dawn of the planet of the apes bedste film 2014

10) EDGE OF TOMORROW (instr. Doug Liman)
Tom Cruise vågner op til den samme dag igen og igen i denne heftige science fiction-tidssløje-basker. En dag, hvor han gang på gang tvinges i krig mod fæle rumvæsner, der dræber ham igen og igen. Ja, Tom Cruise er iført et metalskelet med raketter på ryggen. Og det er helt forrygende. Min anmeldelse.

bedste film 2014 edge of tomorrow

Andre nævneværdige film fra 2014
Okay, ikke alle af de her titler har måske været tæt på min top 10, men de er alle virkelig gode film. Klik på titlerne for mine anmeldelser. Her we go.

Oscar-slugeren 12 Years a Slave var en intens tur ind i et af den amerikanske histories mest betændte kapitler, Coen-brødrene var musikalske og oplagt melankolske med Inside Llewin Davis, mens Matthew McConaughey var virkelig mager i Dallas Buyers Club. Peter Jackson sendte Bilbo i mål med den krigsliderlige Hobbitten Femhæreslaget og Roman Polanski fandt pisken frem med SM-dramaet Venus i Pels.

bedste film 2014 de gode

Guardians of the Galaxy gav mig lyst til at købe mit eget rumskib, mens dukke-gyset Annabelle gav mig meget lidt lyst til at købe dukker. Anchorman 2 var en virkelig vellykket 2’er, Darren Aronofskys Noa var en guddommelig rodebutik, mens alvoren klædte Captain America – Winter Soldier og så var Lego The Movie var en skøn animationsoverraskelse.

Teenage Mutant Ninja Turtles er langt bedre end sit rygte og Bruce Dern var forrygende i Nebraska. Julia Louis-Dreyfus og James Gandolfini leverede vittigt voksendrama med Enough Said, mens Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson var meget alvorlige i Out of the Furnace og dokumentaren Jodorowsky’s Dune om Jodorowskys desværre aldrig fuldbyrde film var fascinerende.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2014
Jeg nåede at se 27 beskedne titler ud af det 150 film store program på dette års CPH PIX – og der var langt overvejende tale om gode film. Heldigvis. Herunder er lige nogle af højdepunkterne, mens du finder det hele lige her.

Shion Sono leverede japansk vanvid med sin samurai-og-filmelskende Why Don’t You Play in Hell?, mens en anden af mine favoritjapanere – nemlig Hitoshi Matsumoto – berigede festivalen med sin absurd sjove bondagekomedie R100. Sydkoreanske Kim Ki-duk skruede op for, hvor fucked up en familie kan være med Moebius, mens mesteren Alejandro Jodorowsky efter knap 25 år siden sin sidste spillefilm gav et forrygende comeback med The Dance of Reality.

bedste film 2014 cph pix

Den groteske Wrong Cops var en bizar omgang syre, In Darkness We Fall en omgang no bullshit survival horror og The Station en herligt blodig monsterfilm med cool old school-effekter. The Double gav Kafkask klaustrofobi, Enemy var et fascinerende og urovækkende mindfuck og The Distance var en surrealistisk heist-film med telepatiske dværge. Det også blev det til et gysende gensyn med The Exorcist, hvor William Friedkin selv var tilstede – helt forrygende godt.

Der var to fremragende to’ere på programmet: The Raid 2 var brutal og medrivende, mens alt var større og vildere i Dead Snow: Red vs. Dead. Der var også fine dystopier på festivalen: The Zero Theorem var måske ikke Terry Gilliam i topform, men bestemt en skøn og skør dystopi, mens Snowpiercer måske nok var en lidt overfortalt sci fi-allegori, men også underholdende og flot, og så spruttede The Congress af kulørt og boblende animation.

Skræmmende filmoplevelser Blodig Weekend 2014
For tredje gang kunne man mæske sig i grum horror og andre både bizarre og brutale genrefilm på filmfestivallen Blodig Weekend, der denne gang var fordelt over to weekender, modsat de to første års ene weekend. Der var altså rig mulighed for at mæske sig i klamme indvolde, blodtørstige vampyrer og vamle kannibaler. Så det gjorde jeg. Det kan du læse om i al sin blodige vælde lige her.

bedste film 2014 blodig weekend

Det var et klart højdepunkt at gense den forrygende 80’er-snasker The Toxic Avenger, hvor legenden Lloyld Kaudman selv var tilstede. Det var han hele første weekend og konstant veloplagt. Skønt. Det var også en fornøjelse at gense min favorit Kannibalmassakren aka Cannibal Holocaust, hvor instruktør Ruggero Deodato var mødt op for at tale om sin grumme klassiker. Den er selv mere end 30 år efter sin premiere fortsat er en trøstesløs omgang med dyredrab, voldtægter og generel blodig omgang med menneskekroppen. Skønt.

Der blev leveret en forrygende omgang slasher-gru med franske Alexandre Bustillo og Julien Maurys Aux yeux des vivants aka Among the Living, som jeg havde fornøjelsen af at introducere. What We Do in the Shadows var en vellykket horror- mocumentary-komedie om tre umage vampyrer, mens der var vildt meget død i ABCs of Death 2 og en elskelig, men ikke helt vellykket varulv i Wolf Cop.

Film, der skuffede i 2014
Intet filmår uden skuffelser. Altså ikke nødvendigvis bare lortefilm – for dem er der nok af – men altså film, jeg havde glædet mig til og som så viste sig at være lortefilm – eller i hvert fald middelmådigheder og ligegyldigheder.

bedste film 2014 skuffelserne

Lad mig starte med Ridley Scotts bibelske fuser Exodus: Gods and Kings og i samme åndedrag også lange en lussing af sted til David Finchers fesne Gone Girl. Den ellers velcastede American Hustle var en ligegyldighed og så havde Miller og Rodriguez ikke behøvet at lave opfølgeren Sin City: A Dame to Kill For – jeg havde også fint været foruden remaket af RoboCop.

X-Men: Days of Future Past var et kulørt rod, mens George Clooneys stjernebesatte Monumenternes Mænd var en flad og forglemmelig skattejagt i nazi-land, mens Brad Pitts tropper i Fury heller ikke rigtigt kom op at ringe. Mads Mikkelsen red forudsigeligt rundt i den klichétunge western The Salvation – og nej, desværre hjalp hverken dino-robotter eller et nyt cast Michael Bays Transformers: Age of Extinction.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

DAWN OF THE PLANET OF THE APES: Fuck yes, talende aber til hest med våben i hænderne

Blu-ray-anmeldelse: Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Dawn of the Planet of the Apes. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er.

Filmen foregår 10 år efter begivenhederne i forgængeren, Rise of the Planet of the Apes, fra 2011. Den behøver du dog ikke at have set, da titelsekvensen her gør et eventuelt uindviet publikum ajour. Men se den alligevel. Den er god. Men okay, menneskeheden er sendt til apokalyptisk tælling grundet en dødelig virus, mens aberne har udviklet sig yderligere og opbygget et samfund ledet af overaben Caesar, der nærmest er eneste genganger fra forgængeren.

abernes planet revolutionen 05

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

Det er i sig selv en bedrift at lave en film, der overbevisende bevarer sin alvorlige tone, selvom her er tale om en film med talende aber, der rider rundt på heste og skyder med maskinpistoler. En i hver hånd, selvfølgelig. Det er Andy ’Gollum’ Serkis, der igen aber igennem som Caesar. Det gør han forrygende godt. Det gør CGI-troldmændene bag ham så absolut også.

abernes planet revolutionen 01

For der er oprigtige følelser på de computeranimerede aber – af og til mere end filmens mennesker. Blandt andet en sammenbidt Gary Oldman og humanisten Jason Clarke. Men selvom ikke alle karakterer måske er lige nuanceret optegnet, lykkedes filmen fornemt med at etablere begge sider af krigen, så handlingen konstant er følelsesmæssigt velfunderet i sine karakterer.

Det er muligt, at her er talende aber og maskinpistoler, men det er karaktererne, der er drivkraften. Ikke CGI-magi og eksplosioner. Så hul i, at tematikker som krig, forsoning, tilgivelse og hævn måske bliver en smule overfortalt, mens ikke alle plotdrejninger er fuldt ud troværdige. For her er tale om dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. For fuck sake, her er tale om en film med talende aber til hest med automatvåben i hænderne. Selvfølgelig skal du se den.

Filmen, Dawn of the Planet of the Apes, 5/6:5_6 - stars_LILLE

abernes planet revolutionen 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en sand fornøjelse at gense Dawn of the Planet of the Apes på Blu-ray. Billedet står farvemættet, skarpt og detaljerigt, hvor både animerede aber og rigtig menneskehud gengives velbalanceret og naturligt. Lydsporet bakker den medrivende billedside forrygende godt op med balancerede niveauer og et dynamisk lydbillede – medrivende, bastant og intenst.

Ekstramaterialet er ligeledes en fornøjelse og kommer tilfredsstillende og interessant omkring filmens tilblivelse med en række behind the scenes– og making of-featuretter på i alt små to timer. Her ser man både på historien, computereffekterne, universet, mens man også får slettede scener samt et engagerende kommentarspor med instruktør Matt Reeves.

Ekstramateriale 5/6 5_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dawn of the Planet of the Apes | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
Dawn of the Planet of the Apes BD cover
Originaltitel: Dawn of the Planet of the Apes, USA, 2014
Release: den 27. november 2014
Instruktion: Matt Reeves
Medvirkende: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman, Keri Russell, Toby Kebbell, Kodi Smit-McPhee m.fl.
Spilletid: 2 timer 10 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

PLANET OF THE APES – PRIMAL COLLECTION: En pokkers masse talende aber, der er din tid værd

Blu-ray-anbefaling: Med Blu-ray-udgivelsen Planet of the Apes: Primal Collection kan du gå all in på abeunderholdningen med de otte abefilm: Planet of the Apes (1968), Beneath the Planet of the Apes (1969), Escape from the Planet of the Apes (1971), Conquest of the Planet of the Apes (1972), Battle for the Planet of the Apes (1973), Planet of the Apes (2001), Rise of the Planet of the Apes (2011) og Dawn of the Planet of the Apes (2014).

Det hele startede med Pierre Boulles bog La Planète des Singes fra 1963, der i 1968 fik den forrygende filmatisering af Franklin J. Schaffner med Charlton Heston i hovedrollen. Hermed var en franchise født, der indtil videre har kastet yderligere syv film af sig samt blandt andet diverse tegneserier, legetøj, bøger og to tv-serier i henholdsvis 1974 og 1975, den ene animeret.

planet of the apes collection blu-ray 01

Tim Burton forsøgte mindre heldigt at genindspille den originale film i 2001. Hermed kunne universet på film være blevet lagt i graven for good. Heldigvis fik aberne som bekendt nyt liv med Rupert Wyatts forrygende reboot i 2011, der tidligere i år fik en endnu bedre fortsættelse med Dawn of the Planet of the Apes.

Hermed synes aberne at være back for good – der venter i hvert fald endnu en film forude i 2016. Den glæder jeg mig selv sagt til. Inden den lander, kommer jeg helt sikkert til at gense de her abefilm flere gange. For ja, godt nok er filmserien af svingende kvalitet, men universet er hele vejen fascinerende.

abernes planet revolutionen 01

Noget af det, der jo er en fornøjelse ved Blu-ray er, at ældre film kan få pustet nyt liv i både billede og lyd, som med de første fem film. Samtidig byder denne udgivelse også på timevis af ekstramateriale. Her er altså god mulighed for at kunne gå amok med et univers, der lever videre i bedste velgående her små 50 år efter den første film. Forrygende damned dirty apes!

PLANET OF THE APES – Primal Collection er udkommet på Blu-ray den 27. november 2014. [tabgroup][tab title=”Blu-ray-anbefaling | Planet of the Apes – Primal Collection”]
planet of the apes collection cover
Originaltitel: Planet of the Apes – Primal Collection (1968-2014)
Release: den 27. november 2014
Instruktion: Franklin J. Schaffner, Tim Burton, Rupert Wyatt m.fl.
Medvirkende: Roddy McDowall, Natalie Trundy, Kim Hunter, Charlton Heston, Maurice Evans, Andy Serkis m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Abernes planet: Revolutionen – Fuck yes, talende aber til hest med automatvåben i hænderne

Biografanmeldelse: Hvis en anmeldelse skal fungere som en art salgstale for, om man skal eller ikke skal se en film, ville jeg lade denne anmeldelses rubrik være argumentet for, at du selvfølgelig skal se Abernes planet: Revolutionen. Men lad mig lige uddybe, hvorfor aber og automatvåben er en så forrygende god kombination, som tilfældet er.

Filmen foregår 10 år efter begivenhederne i forgængeren, Abernes planet: Begyndelsen fra 2011. Den behøver du dog ikke at have set, da titelsekvensen gør et eventuelt uindviet publikum ajour. Men se den alligevel. Den er god. Men okay, menneskeheden er sent til apokalyptisk tælling grundet en dødelig virus, mens aberne har udviklet sig yderligere og opbygget et samfund ledet af overaben Caesar, som nærmest er eneste genganger fra forgængeren.

abernes planet revolutionen 01

Det kommer atter til en konfrontation mellem mennesker og aber, hvor én dum handling udløser startskuddet til krigen. Men selvom løjerne i grunden er ret fjollede – du ved, aber og automatvåben – er her ikke tale om hjernedød abeaction. Actionscenerne er hele vejen motiveret af handlingen og har en følelsesmæssig pondus, der kun gør den dynamiske action gennem jungledyb og murbrokker endnu mere medrivende.

Det er i sig selv en bedrift at lave en film, der overbevisende bevarer sin alvorlige tone, selvom her er tale om en film med talende aber, der rider rundt på heste og skyder med maskinpistoler. En i hver hånd, selvfølgelig. Det er Andy ’Gollum’ Serkis, der igen aber igennem som Caesar. Det gør han forrygende godt. Det gør CGI-troldmændene bag så absolut også.

abernes planet revolutionen 02

For der er oprigtige følelser på de computeranimerede aber – af og til mere end filmens mennesker. Blandt andet en sammenbidt Gary Oldman og humanisten Jason Clarke. Men selvom ikke alle karakterer måske er lige nuanceret optegnet, lykkedes filmen fornemt med at etablere begge sider af krigen, så handlingen konstant er følelsesmæssigt velfunderet i sine karakterer.

Det er muligt, at her er talende aber og maskinpistoler, men det er karaktererne, der er drivkraften. Ikke CGI-magi og eksplosioner. Så hul i, at tematikker som krig, forsoning, tilgivelse og hævn måske bliver en smule overfortalt, mens ikke alle plotdrejninger er fuldt ud troværdige, for her er tale om dyster, medrivende og karakterdrevet abeaction. For fuck sake, her er tale om en film med talende aber til hest med automatvåben i hænderne. Selvfølgelig skal du se den.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Abernes planet: Revolutionen | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
abernes planet revolutionen poster
Originaltitel: Dawn of the Planet of the Apes, USA, 2014
Release: d. 17. juli 2014
Instruktion: Matt Reeves
Medvirkende: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman, Keri Russell, Toby Kebbell, Kodi Smit-McPhee m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Første teaser for ‘Dawn of the Planet of the Apes’ er dyster

Så landede den første teaser trailer til Dawn of the Planet of the Apes, eller Abernes Planet: Revolutionen, som er filmens danske titel. Det er opfølgeren til den vellykkede og underholdende Rise of the Planet of the Apes fra 2011. Så ja, selvom man ikke ser meget i denne teaser, ser jeg ret meget frem til at se, hvor universet bevæger sig hen.

Det ser dog ud til at være ret dysterr og dommedagsagtigt, hvilket lige er mig. Der er en ny mand i instruktørstolen, det er Matt Reeves, der blandt andet har instrueret monsterfilmen Cloverfield samt det vellykede vampyr-remake Let Me In. Nå ja, Gary Oldman er da også lige med, mens Andy Serkis lægger krop til aberne, well, måske bare en af dem.

Dawn of the Planet of the Apes rammer de danske biografer d. 17. juli 2014.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

planet of the apes monkey