Indlæg

SNEMANDEN: Michael Fassbender på iskold seriemorderjagt

Biografanmeldelse: Michael Fassbender giver den som ensom, alkoholiseret og cigaretrygende kriminalbetjent på jagt efter en seriemorder, der parterer sine ofre, når sneen falder. Sådan. Så er der ellers lagt op til en intens omgang seriemorderjagt i det sneklædte og konstant kolde Oslo. Men, men, men sådan går det desværre ikke i ‘Snemanden’.

Filmen synes noget amputeret fortalt, hvor plottet mere bugter sig forvildet rundt end besnærende og engagerende. Michael Fassbenders Harry Hole forbliver en kliché, jeg aldrig rigtigt kommer ind på livet af – heller ikke selvom Fassbender er god som den forpinte lone wolf. Det øvrige persongalleri forbliver også noget vagt optegnet, hvor personer kommer og går uden egentlig at gøre noget – andet end forsøge på at lede publikum på afveje eller på rette vej mod morderen.

Snemanden biograf anmeldelse 01

Det er ellers et på papiret både alsidigt og spændende cast, der spænder fra Rebecca Ferguson, Charlotte Gainsbourg over Chloë Sevigny, Val Kilmer, J.K. Simmons til David Dencik. De kommer bare ikke som sådan medrivende i spil, men står mest som svage skakbrikker i et plot, der mere slå knuder om sig selv end at inddrage mig følelsesmæssigt.

Det er ellers Tomas Alfredson, der har instrueret – manden bag den fremragende og kølige vampyrfilm ‘Lad den rette komme ind’ samt den intenst snigende spionthriller ‘Dame, konge, es, spion’. Men her synes han forvildet ind i et plot, der mangler mere medrivende retning – og hvor morderen står noget fladt og gemmer sig i kulissen.

Snemanden biograf anmeldelse thumb

Her er dog et par ganske grumt udpenslede ofre – med afskårne hoveder og den slags bestialskheder. Morderens snemænd, der dukker op hos ofrene bliver desuden ikke brugt i opklaringsarbejdet. De får blot lov til at stå der og stirre til ære for filmens publikum uden, at Harry Hole og co. ænser dem. En halvunderlig og fladt optegnet plotpointe.

Desuden så er der flere plotdrejninger og opklaringer på vej mod den ikke videre ophidsende finale, der står en smule som hovsaløsninger. Hvilket jo desværre ikke bidrager til filmens troværdighed. Helt skidt er det hele dog ikke, da løjerne netop har nogle grumme scener og sine steder et ganske besnærende sneklædt miljø. Det er bare langt fra nok.

– Snemanden får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– Snemanden har biografpremiere den 12. oktober 2017.

snemanden poster

MÆND & HØNS: En trættende film med indavl, tvangsonani, dyresex, hareskår og voldskomik

Biografanmeldelse: Tja, Anders Thomas Jensen. Jeg ved sgu ikke helt, hvordan du kunne fucke den her op. Du undrer dig måske også? Mænd & høns følger jo samme opskrift (groft sagt), som du tidligere har haft held med. Absurd og sort humor med en blødhjertet humanisme bankende under al volden og grimheden. Men her føles det hele bare mat, rutinetræt og uinspireret.

Det havde jeg egentlig ikke troet om en film, der har herligt ublufærdig omgang med indavl, tvangsonani, dyre- og pensionistsex samt hareskår og voldskomik. Nøgleord, der på papiret gør det helt rigtige for mig. Men Mænd & høns er mest af alt bare trættende og tung. Ok, jeg holder lige inde med at bitche. For hvad handler filmen om – altså udover kendte skuespillere iklædt hareskår?

mænd & høns biograf 02

Jo, Mads Mikkelsen og David Dencik spiller to brødre, som finder ud af, at deres netop afdøde far ikke var deres rigtige far. Det fører dem til en lille vindblæst ø, hvor deres biologiske far skulle bo på et nedlagt sanatorium. Her bliver de noget overraskede mødt af deres tre halvbrødre – den ene mere tumpet end den anden – men alle bundet sammen af samme mystiske, biologiske fortid.

Et grotesk familiedrama i krydsfeltet mellem social arv og biologisk mekanik, hvor Dencik, som den mest normale af de gakkede brødre, er mest opsat på at komme til bunds i mysteriet bag den fælles arvemasse. Men ret hurtigt bliver jeg ligeglad med mysteriet – og de fem brødre for den sags skyld. Tempoet er trægt og de samme gimmicks kører kedeligt i ring.

mænd & høns biograf 01

Mads Mikkelsen onanerer konstant og siger av, når han tisser, Søren Malling slår hvert femte minut en i hovedet med en udstoppet fugl, mens Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro gør, hvad de kan for at se sjove ud i stramt tennisoutfit. Nå ja, og Ole Thestrup spiller den samme rolle og fortæller den samme joke som i Anders Thomas Jensens øvrige Adams æbler, De grønne slagtere og Blinkende lygter.

Efter 10 år som succesfuld manusforfatter har Anders Thomas Jensen altså atter sat sig i instruktørstolen. Blot for at tage tråden op, hvor han slap. Desværre er det ikke et særligt sjovt, men mest af alt et træt og joke-gentagnede instruktør-comeback. Mænd & høns er dog ikke uden absurde lyspunkter og en egen grotesk logik, men af og til skal graven rystes, så liget ikke bliver stift og uindbydende.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mænd & høns | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
M&H_68,5x101,5_DK.indd
Originaltitel: Mænd & høns, Danmark, 2014
Release: den 5. februar 2014
Instruktion: Anders Thomas Jensen
Medvirkende:
Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, David Dencik, Nicolas Bro, Søren Malling, Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Birthe Neumann, Kirsten Lehfeldt m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

FASANDRÆBERNE: Ja tak til en muggen Lie Kaas, perverterede mænd og brutale mord

Biografanmeldelse: Vi kan hurtigt blive enige om, at den første film om den mugne vicekriminalkommissær Carl Mørck ikke var det store krimisus. Du ved, Kvinden i buret. Det synes jeg i hvert fald ikke. Den var klichéfuld på den kedelige måde. Nu rammer opfølgeren alle de mordhungrende husmødre, og lad mig bare slå fast, at Fasandræberne er langt bedre end sin forgænger.

Som en rigtig to’er, er der skruet op for alle knapperne. Plottet er mere ambitiøst, der er flere ting, som sprænger i luften og så løber makkerparret Mørck og Assad en del mere rundt. En sag fra 1994 om et brutalt myrdet tvillingepar får nemlig duoens opmærksomhed, og snart begynder konturerne af et perverteret plot at komme til syne. Og det er faktisk ret spændende.

fasandræberne 01

Ja, her er tale om den der slags pøbelkrimi, hvor de lavtlønnede borgere kan finde fælleskab i at pege fingre ad alle dem med succes. For selvfølgelig er de rige og velklædte nogle psykopatiske, kyniske og perverterede svin. Det er klart. I Fasandræberne er der altså ikke mange gråtoner at komme efter – det er de onde mod de gode. Det er til at forholde sig til. Og sådan er det.

Jo, der er da en smule nuancer at hente i historien samt i Nikolaj Lie Kaas’ rolle som den formørkede Mørck (yes, symbolikken er der også styr på). Men det er ikke i de moralske gråzoner og persontegningernes lag, man finder filmens styrke. Det gør man derimod i det engagerende plot, der foldes veloplagt ud, mens klichéerne plejes og logikken ryger ud af vinduet.

fasandræberne 02

Inden for de første 10 minutter leveres der da også lige et par kiksede fake scares. Men hul i mangel på logik og klichéer, for filmen holder et medrivende tempo, hvor der hele vejen fermt lægges nye, engagerende tråde ud i plottet. Godt nok er uforudsigeligheden til at overse, men det er til at leve med i krimiunderholdnings tegn.

Lie Kaas’ er stadig god som mut enspænder, mens Fares Fares er det sympatiske og positive modstykke som kollegaen Assad. En klassisk, men velfungerende modsætning. Pilou Asbæk og David Dencik gør deres ting som karikerede skurke, mens Danica Curcic får lidt mere gråzone at spille med som en altafgørende brik i plottet. Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens husmorkrimier, som filmen er baseret på – og kommer ikke til det – men jeg skal klart se opfølgeren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fasandræberne | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
fasandræberne poster
Originaltitel:Fasandræberne, Danmark, 2014
Release: d. 2. september 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik, Søren Pilmark, Johanne Louise Schmidt, Sarah-Sofie Boussnina m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Forførende spionfilm er en kompleks fornøjelse

Paranoiaen sitrer i hvert et billede, mens den forførende koldkrigsfilm Dame, Konge, Es, Spion folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo og med en knugende intensitet drages man ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagordener. En ganske enkelt fremragende og smukt orkestreret spionfilm.

Året er 1973 og den kolde krig raser. Gary Oldman spiller den intelligente agent George Smiley, der får til opgave at afsløre en dobbeltagent i den britiske efterretningstjeneste. Et minutiøst arbejde med at kortlægge de mistænktes færden er sat i gang – og selvfølgelig dukker der flere fordækte overraskelser op, mens den grundige Smiley optrævler det livsfarlige spil af mistro og løgne.

Det er uden de store armbevægelser, at filmen arbejder sig ind i sin historie, mens de stemningsfyldte billeder hele vejen er med til at suge en ind i det nervepirrende univers. Og selvom her er mange plottråde i spil, så fremstår det mangefacetterede maskespil sømløst. Lavmælt og nærmest hypnotisk forløses de mange plotelementer, alt imens følelserne banker intenst lige bag de ellers så stive jakkesæt.

Filmens cast er desuden blændende. Gary Oldman leder an som den utrættelige Smiley – et indadvendt og enigmatisk portræt af en mand, man ikke kan tage øjnene fra. Han flankeres af ligeledes fremragende Colin Firth, Toby Jones og danske David Dencik, der alle er under mistanke som dobbeltagenter. Endvidere er bl.a. også Tom Hardy, John Hurt og Benedict Cumberbatch en fornøjelse at være i selskab med.

Det er svenske Tomas Alfredson, der med sikker hånd og omhyggelig sans for detaljen og billedkompositioner har forløst John Le Carrés kringlede spionroman. Alfredson stod også bag den fremragende vampyrfilm Lad den rette komme ind og med den fascinerende Dame, Konge, Es, Spion kan jeg ikke andet end med spænding se frem til hans kommende film.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, veldefineret og med indtagende detaljer i de mange smukke billeder. Lydsporet spiller ligeledes uden problemer og skaber solid atmosfære med fine panoreringer og klare niveauer.

Ekstramaterialet består af et udmærket kommentarspor med Oldman og Alfredson. De er roligt selskab og taler bl.a. om filmen kontra romanen af Le Carré samt produktionen generelt. Herudover er der korte, men fine interviews med Oldman, Firth, Hardy samt Alfredson og den ene manusforfatter Peter Straughan (i alt 25 min.). Ikke det mest omfattende supplement, men fans vil fint kunne nyde det.

Originaltitel: Tinker Tailor Soldier Spy, Frankrig, England, Tyskland, 2011
Instruktion: Tomas Alfredson
Medvirkende: Gary Oldman, Colin Firth, Tom Hardy, John Hurt, Benedict Cumberbatch, Mark Strong, Toby Jones, David Dencik, Ciarán Hinds m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: SF Film