Indlæg

LOGAN LUCKY: Et vovet kup og et par uheldige brødre på røven

Biografanmeldelse: Selvom man måske ikke just er den skarpeste kniv i skuffen, skal det bestemt ikke afholde en fra at ville føre sine drømme og planer ud i livet – eller for den sags skyld et vovet kup. Og det er præcis sidstnævnte, der er i spil i Steven Soderberghs både morsomme og ganske spændende heist-komedie ‘Logan Lucky’, der fint tager sig tid til både at bygge sin historie, miljøet og sine karakterer op. Det fungerer.

For en ting er selve det umulige kup, som to brødre forsøger at slippe afsted med under et stort NASCAR-ræs i North Carolina, noget andet er karaktererne, der skal give de neglebidende heist-strabadser følelsesmæssigt og morsomt liv. Det gør de. Her finder man nemlig veloplagte Channing Tatum og Adam Driver som de to brødre. De er dog ikke alene, for blandt andet hives en platinblond Daniel Craig ind for at hjælpe til som sprængstofsekspert.

Logan Lucky 01

Et umage trekløver, der ikke består af de mest kloge hoveder. Men hvad de ikke har af kupmæssig intellekt har de i påhitsomhed og gåpåmod. Channing Tatums velmenende og fraskilte Jimmy Logan er primusmotor og just fyret fra sit job, mens Adam Drivers enarmede bartender er med på idéen – fordi penge og broderskab. Sammen er de to både dejligt menneskelige og har veltimet humor midt i en ellers alvorlig situation.

Men bare rolig, for her er ikke tale om nogen alvorlig kupfilm. Den skal først og fremmest være morsom – og meget gerne også spændende. Den er begge dele. Her kommer den ligeledes veloplagte Daniel Craig på banen som den hidsige Joe Bang. Han ser ud til virkeligt at more sig i rollen som eksplosionsgal ekspert. De tre udgør en dynamisk og sprængfarlig trio, som jeg hepper på hele vejen, når deres ikke videre gennemtænkte plan rulles ud.

Logan Lucky 02

At vi ikke som sådan befinder os i den virkelige verden står mere og mere klart, jo længere de kommer med kuppet. Her er snarere tale om en tegneserieagtig logik. Både når det kommer til brugen af sprængstop samt kupmæssig timing. En tegneserielogik, der fint matcher Joe Bang og hans to endnu mindre bemidlede brødre, der også hives ind. Her er dog også plads til mere oprigtigt drama i blandt andet forholdet mellem Jimmy og hans datter. En sød modvægt til kuppet.

Netop i denne flok af umage karakterer og et umuligt kup opstår der reel spænding, grundet den uforudsigelige plan. Men selvom her er tale om en kupfilm, er det altså ligeså meget en komedie med elskværdige karakterer, der er limen, som holder sammen på det hele, når afviklingen af historien måske bliver lidt lang i spyttet. Men med charme, humoristisk overskud og et umuligt kup kommer Steven Soderberg og co. langt og altså også fint i mål.

– ‘Logan Lucky’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Logan Lucky’ har biografpremiere den 7. september 2017.

Logan Lucky poster

SPECTRE: Daniel Craig har det hårdt som Bond – på den der elegante og mandeagtige måde

Biografanmeldelse: Jeg er egentlig ret lige glad med, hvordan James Bond drikker sin Martini. Det blev han også mere eller mindre selv, da den legendariske agent blev genopfundet i skikkelse af Daniel Craig med Casino Royale i 2006. Med Spectre er det anden gang, Sam Mendes instruerer den brede brite som 007. Det gør han også her for fjerde gang både brutalt, elegant og Bond-agtigt. Naturligvis.

For Bond er stadig Bond(-agtig). Han nedlægger kvinder (i alle aldre), er god til at køre bil og drikker Martini. Alt sammen, mens han er velklædt og siger noget køligt. For ja, det er der selvfølgelig overskud til. Du ved, James Bond. Han står ellers over for den magtfulde/mega onde organisation Spectre, der altid synes at være et skridt foran ham. Desuden er MI6 ved at blive lukket ned.

Spectre-james-bond-biograf-01

Nej, det er ikke nemt at være Bond. Heldigvis. Det ville også hurtigt blive kedeligt at se Craig snave dramatisk med Monica Bellucci. Og det er akavet nok at se på som det er i Spectre. Det er godt, at der også er ting, som skal sprænges i luften og skurke, der skal tæves, mens Bond forsøger at få skovlen under den lyssky Spectre-bagmand, som trækker tråde til Bonds mystiske fortid.

Ja, her er også plads til mennesket James – og ikke kun agenten Bond. Smerten, traumerne og tomrummet, der dundrer inde bag smokingen. Den der barndom, som vist nok ikke var heeeeelt perfekt. Og noget med ikke at dvæle ved fortiden, men at – ja – leve i klichéen… sorry, nutiden. Men balancegangen mellem menneskeligt drama, tør humor og pittoreske actionscener fungerer godt.

Spectre-james-bond-biograf-02

Blandt andet er åbningsscenen i Mexico velkoreograferet katten-efter-musen-action med Bond i mut jagt på en skummel type, mens musikken banker i takt med ens hjerterytme. Ligeledes er en kombineret flyvemaskine-skilift-og-biljagt i sneklædte omgivelser elegant og brutal – præcis som Bond. Jeg glemmer her helt, om plottet overhovedet giver mening. Men det er også ok.

For lige der i midt i de smukt udfoldede strabadser med Craig ved rattet fungerer det. Og så er det kun plusser, at Christoph Waltz er tegneserie-diabolsk, at Léa Seydoux er god med både kjole og pistol, mens Jesper Christensen ejer alle sine scener og at Dave Bautista er farlig muskelmasse, Ben Whishaw charmerende som Q og Ralph Fiennes herligt tør Bond-chef. Ja, Spectre vinder mig komplet i nu’et og overvinder her sine ujævnheder.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spectre | Biografanmeldelse”]
spectre-james-bond-poster
Originaltitel: Spectre, USA, 2015
Release: d. 30. oktober 2015
Instruktion: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Christoph Waltz, Ralph Fiennes, Léa Seydoux, Monica Bellucci, Dave Bautista, Naomie Harris, Ben Whishaw, Jesper Christensen m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

SKYFALL: James Bond genopstår i spektakulær agent-action

Der blev sparket tiltrængt nyt liv i James Bond, da den både robuste og nuttede Daniel Craig fik licens til at dræbe i 2006. Med Skyfall er det tredje gang, han indtager den ikoniske rolle – den hidtil bedste af hans ture i smokingen. Nu var jeg heller ikke specielt begejstret for Casino Royale eller Quantum of Solace, men lad nu det ligge og bered dig blot på spektakulær action og ikke mindst en herlig olm Bond-skurk.

Det starter vildt og voldsomt med Bond i hælene på en mand, der har nappet sårbare informationer om en række hemmelige agenter. Jep, den velklædte agent 007 når omkring både en biljagt, motorcykelræs samt en tur på toppen af et kørende tog – tilsat en gravko (?!) – og det allerede inden titelsangen dramatisk rammer lærredet. Veloplagt og medrivende, hvilket i øvrigt kendetegner resten af løjerne.

For selvom Bond har 50 år på bagen og Skyfall er film nummer 23, er der ikke noget antikvarisk over Daniel Craigs agent. Han mikser medrivende traditionen op med en brutal alvor, der i denne ombæring desuden balanceres fornemt med tør og underspillet humor. For godt nok er her liv og død på spil, men man må ikke glemme, at det trods alt er kulørt Hollywood-underholdning – i ordets mest positive forstand.

Instruktøren Sam Mendes er ny i Bond-regi, og med dramaer som American Beauty og Revolutionary Road på CV’et måske også et overraskende valg. Men han løfter potent arven. Både nævekampe, skududvekslinger og det intense drama iscenesættes på original og æstetisk indtagende vis – som bl.a. da Bond går i kødet på en bad guy blandt reflekterende glasvægge, mens blå lysreklamer drømmende indrammer scenen.

Man finder desuden en afbleget Javier Bardem som ækel überskurk. En både tragisk og diabolsk karakter, man aldrig helt ved, hvor man har – og som man ikke kan tage øjnene fra. Bestemt en værdig modstander til Bond og resten af MI6. Alfred Hitchcock har en gang sagt noget i retning af, at jo bedre skurken er, desto bedre er filmen. Det passer godt på Bond-universet – og Skyfall er bestemt ingen undtagelse.

Bonds psykologi får også nye dybder her, mens hans loyalitet overfor MI6-chefen M sættes på prøve. Hun spilles igen af en skøn og kontant Judi Dench – dynamikken mellem de to er forrygende. Ja, hun er nærmest filmens Bond-babe, da de yngre modeller mest spøger i kulissen. Måske endnu en filmens drilske og kærlige kommentarer til franchisens balancegang mellem tradition og fornyelse.

Desværre indfries potentialet i et ellers højspændt tredje akt ikke helt. Men det er bestemt til at leve med, for Sam Mendes puster æstetisk elegance ind i den aldrende franchise, mens de berusende eskapader vanen tro tager os jorden rundt – fra et støvet Istanbul til Londons regnvåde gader. Smukt og forførende hele vejen. Så ja, jeg sluger gerne et par plothuller undervejs – også den der omgang gravko-action.


Originaltitel: Skyfall, England/USA, 2012
Premiere: 26. oktober 2012
Instruktion:
Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film

Daniel Craig farer vild i fjollede plotroderier

Jeg skal love for, at den plotvridende thriller Dream House får serveret sit nonsens med kul på klichéerne og godt gang i forsøget på et kringlet mind-fuck. Daniel Craig kan desuden komme til at se virkelig syg ud, når bare slagskyggerne falder rigtigt og sminkøren skruer op for renderne under de stålblå øjne, *sådan, nu ser han dæleme uhyggelig ud…*

Will Antonten siger sit tidskrævende job op, så han kan få mere tid med familien. Han, konen og deres to små piger flytter derfor ud af byen og ind i et hus i provinsen. Men bag den nymalede idyl gemmer sig en makaber hemmelighed. Det viser sig nemlig, at en mand myrdede sin familie i selvsamme hus for nogle år tilbage. En foruroligende fortid, der ikke sådan vil slippe huset, gisp.

Tja, nu vil jeg ikke afsløre noget af plottet – det klarer filmens trailer for resten meget fint selv – men der er faktisk heller ikke rigtigt noget at afsløre. For fra første færd gennemskuer man de trivielle plot-drejninger. Ja, filmen gør faktisk ikke meget for at holde sit publikum hen i uvished om tingenes sande sammenhæng. Og så alligevel, for bare rolig – der venter en af de skøreste finaler, jeg har set i genren af ’utroværdig-manuskript-masturbation’.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Slimede aliens og rå cowboys i trægt samspil

Selvfølgelig er kombinationen af rumvæsner og cowboys cool. Jeg mener, de store vidder og seksløbere samt slimede monstre og monstrøse rumfartøjer. Der er en laber visuel dynamik mellem de to universer – old school og high tech. Derfor var jeg også spændt på Cowboys & Aliens, der som titlen antyder blander de to genrer. Desværre er resultatet ikke nær så medrivende, som man kunne have ønsket sig. Slet ikke.

Her finder man ellers Harrison Ford som en snerrende og gammel Indiana Jones, mens James Bond aka Daniel Craig er iført cowboyhat og et overjordisk håndvåben. Sammen må de to med en spraglet flok cowboys forsvare ikke blot deres lille by, men sgu hele jorden mod laserskydende monstre fra rummet. Så op på hesten og frem i sadlen – lad vrøvlerierne begynde.

Der lægges eller stemningsfuldt ud med flotte skud af en præriens susen og en cool Daniel Craig som mut gunslinger, der uden at få sved på panden nedlægger en flok barske kriminelle. Han ankommer som manden uden navn til en lille flække, hvor han snart vikles ind i problemer og hans lyssky fortid kommer for en dag. Dette er dog småproblemer i forhold til rumvæsnernes eksplosive indtog på prærien.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere