Indlæg

TULLY: Charlize Theron er en hårdtpresset mor til tre

Biografanmeldelse: Hvordan er det nu lige, man klarer det at være mor til tre børn? I den både morsomme, rørende og gribende ‘Tully’ klarer Charlize Theron det i rollen som den hårdtpressede mor Marlo kun lige med nød og næppe. Hendes liv står nemlig på kaos, lutter søvnløse nætter, en kort lunte samt en lille søn, der ikke just er nem at håndtere.

Men alt det ændrer sig en dag, da den lille familie får barnepigen Tully, der kan tage over for Marlo om natten. Med ansættelsen af Tully får Marlo stille og roligt mere fod på sig selv, sit liv og familien, mens forholdet til Tully kun blive dybere for hvert natligt barnepigebesøg. Det er således livet som mor og Marlo, man her inviteres ind i med en film, som Charlize Theron ejer.

Tully biograf 02

For ja, jeg kan ganske enkelt ikke få øjnene fra Charlize Therons pressede mor, der kæmper med både livet, sine børn, mor-rollen og sig selv, mens hendes mand ikke just kan siges at lette videre meget på arbejdsopgaverne i hjemmet. Men det kan Tully. Ind træder således Mackenzie Davis i rollen som den øjensynligt evigt overskudsagtige barnepige.

Det viser sig nemlig, at Tully ikke kun formår at håndtere den nyfødte baby, men også at trække Marlo op af det hul, som hun er godt på vej ned i. Det er dog på trods af en herligt energisk og lettere mystisk Mackenzie Davis en film, der primært lever af Charlize Therons både nuancerede, fortabte og stærke portræt. Nå ja, og så må jeg ikke glemme humoren.

Tully biograf 03

For ‘Tully’ er også midt i det moderlige kaos en virkelig morsom film. Underspillet, absurd og sorthumoristisk. Som eksempelvis, når Marlo skal give sin lille nyfødte baby bryst, mens nat-barnepigen Tully sidder på gulvet og smilende ser til fra nattens mørke. Eller når Marlo taber sin telefon ned på sin baby af ren og skær træthed.

Det er Jason Reitman, der har instrueret, mens Diablo Cody har skrevet manuskriptet – det var også arbejdsfordelingen på det fine, quirky og akavede teenageportræt ‘Juno’. Og det er altså atter engang et vellykket parløb, de to her leverer, hvor ikke mindst Charlize Theron er med til at gøre ordene levende og troværdige samt billedet levende og gribende.

– ‘Tully’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Tully’ får biografpremiere den 9. maj 2018.

ATOMIC BLONDE: Charlize Theron deler habile øretæver ud

Biografanmeldelse: Hun ryger, drikker vodka on the rocks og spankulerer i høje hæle – det hele toppet af med en platinblond frisure og altid ulasteligt klædt. Charlize Theron bærer ganske enkelt sin benhårde og øretæveuddelende rolle som MI6-agenten Lorraine Broughton med bravur og blå mærker efter de mange nærkampe, biluheld og skuddueller hun havner midt i.

‘Atomic Blonde’ har med andre ord en hårdtslående og cool kvinde i front, når Berlin anno 1989 skal optrevles og indfiltres efter, at en agent-kollega findes myrdet. Lorraine er naturligvis den helt rette til jobbet. Således indfinder hun sig i et boblende Berlin, hvor den kolde krig raser, mens murens fald er på trapperne med optøjer i gaderne og vilde fester natten lang.

Atomic Blonde biograf 02

Men ikke alene skal hun finde hoved og hale i sin kollegas død, hun skal også lige få fat på en liste med navnene på en lang række dobbelt-agenter. Hun får dog lidt ledsagelse skråstreg tvivlsom hjælp af den festglade David Percival – spillet med iltert nærvær af James McAvoy. Der er god og uforudsigelig kemi mellem de to, når de går head to head.

Desuden er filmen en fryd for andet end dens medrivende actionscener, for den er befolket af fine biroller, så som en personlig favorit i Eddie Marsan som underkuet Spyglass, mens John Goodman og Toby Jones dukker op som afhørsledere af Lorraine. Nå ja, og så er Roland Møller med som den temperamentfulde bad guy Bremovych, mens en elegant Sofia Boutella dukker op som agent-romance.

Atomic Blonde (2017) Charlize Theron

Der er altså fint schwung på rollelisten, men det er der bestemt også på de potente actionscener, der boltrer sig veloplagt gennem Berlins iskolde gader, der stilsikkert og i blåtonede farver danner bagtæppe for eskapaderne. Lige fra Lorraines utrættelige nærkampe med alverdens kumpaner til hektiske biljagter og intense skududvekslinger på liv og død. Ja, Lorraine tager bestemt også selv mod slag og skrammer, men deler dem så absolut også medrivende ud.

Jeg har aldrig læst tegneserien ‘The Coldest City’, som filmen er baseret på, men som film udfoldes løjerne så absolut flot og stilsikkert, mens plottet måske nok går lidt i ring af og til, hvilket dog hurtigt indhentes af den slagkraftige action og en fint balanceret humor midt i de brutale løjer. Ja, Charlize Theron kan så absolut dele medrivende øretæver ud og gør det, så jeg både mærker slagende falde og dem, hun tager i mod. Kapow!

– ‘Atomic Blonde’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


– ‘Atomic Blonde’ har biografpremiere den 27. juli 2017.

Atomic Blonde poster

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

Biografanmeldelse: Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Lad mig dog lige bakke lidt tilbage. For historien om Mad Max starter som bekendt i 1979 med en blot 21-årig Mel Gibson i titelrollen – iført læderbukser og med speederen i bund. Den blev fulgt op af den meget vellykkede Mad Max 2 i 1981 og den mindre vellykkede Mad Max Beyond Thunderdome i 1985. Nu 30 år senere er Max igen bragt til live af George Miller – manden bag de første film.

mad max fury road 02

Det er Tom Hardy, som nu indtager den ikoniske rolle som Max Rockatansky. Ja, Max er stadig mut, cool og god bag et ret – og en mand plaget af en tragisk fortid. Han undslipper sin fangenskab hos tyranen Immortan Joe og tilslutter sig en lille gruppe ledt an af en karseklippet Charlize Theron som Furiosa. De er også på flugt fra den skrupelløse tyran – en væmmelig Hugh Keays-Byrne, som også var hovedskurken i filmen fra 1979. Således forfulgt af galninge på fire hjul går den voldsomme jagt gennem ødelandet.

Du behøver ikke have set de tre oprindelige film for at hoppe på dette vilde ridt af en biografoplevelse (men gør det lige, for det er forrygende film – i hvert fald de to første). Max Mad: Fury Road fungerer på egen hånd og kaster sig virilt, potent og med dødsforagt ind i dette postapokalyptiske univers af højoktan vildskab, hvor den ene jaw-dropping actionsekvens følger den anden.

mad max fury road 01

Nej, man skulle ikke tro, at George Miller netop har ramt de 70 år, for der er intet bedaget over denne tiltrængte omgang galskab i Hollywood. Du ved, en gut med en elguitar/flammekaster spændt på fronten af en lastbil i fart og en mand, der kaster sig med et spyd i hver hånd fra den ene kørende bil til den anden. George Millers univers føles ægte og omsluttende mig med al sin detaljerigdom, smukke forfaldsæstetik og adrenalinpumpende action.

Alt sammen skabt med et minimum af CGI-effekter. Det er rigtige mennesker, der udfører rigtige stunts, hvorfor filmen også kun føles det mere ægte og farlig. Som når dirt bikes hopper energisk ind og ud mellem enorme køretøjer iklædt pikke og maskinpistoler. Ja, Mad Max: Fury Road er en film i konstant bevægelse. Den sætter sig aggressiv og elegant i hele kroppen, hvor Max, Furiosa og co. er det dramatisk bankende hjerte mellem de brusende maskiner, susende kugler og smukke eksplosioner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5/6:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Mad Max: Fury Road | Biografanmeldelse”]
mad max fury road poster
Originaltitel: Mad Max: Fury Road, USA | Australien, 2015
Release: d. 14. maj 2015
Instruktion: George Miller
Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Hugh Keays-Byrne m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

Trailer til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West keder dig

Jeg burde glæde mig til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West, men det gør jeg bare ikke. For traileren, som du finder herover, får filmen til at ligne en både uopfindsom og kedelig omgang western-komik med seksløbere og cowboy-hatte i tomgang. Øv.

Men se lige castet, der udover Seth MacFarlane som instruktør, medforfatter og skuespiller også byder på Charlize Theron, Amanda Seyfried, Liam Neeson, Neil Patrick Harris, Giovanni Ribisi og Sarah Silverman. Nej, det burde da ikke kunne gå helt galt, vel? Det håber jeg i hvert fald ikke. Men denne trailer har lige skruet ned for mine forventninger. Bøvs.

A Million Ways To Die In The West har dansk biografpremiere d. 5. juni 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

A Million Ways To Die In The West01 A Million Ways To Die In The West02 A Million Ways To Die In The West03 A Million Ways To Die In The West04

SNOW WHITE AND THE HUNTSMAN: Snehvide slår på tæven i dystert eventyr

Ja, den kære Kristen Stewart kan andet end at forelske sig i glimtende gummi-vampyrer og varulve-drenge. For i den flotte og actionfyldte Snow White and the Huntsman spiller hun den smukke Snehvide. Det er dog den skønne Charlize Theron, der stjæler billedet som den herligt selvoptagede og onde dronning Ravenna i denne genfortolkning af brødrene Grimms klassiske eventyr.

Ravenna vil gøre alt for at forblive den smukkeste, men Snehvide vokser som bekendt op og kommer til at overgå dronningen. Derfor sender den magtbegærlige Ravenna en jæger ud for at dræbe den unge skønhed. Jægeren, der her ses i skikkelse af en drikfældig Chris Hemsworth forbarmer sig dog over Snehvide. Sammen flygter de fra dronningens grumme hær og støder bl.a. også ind i flokken af dværge.

Det velkendte eventyr og de karismatiske karakterer fortolkes frit, hvilket der er kommet en både heftig, dyster og visuelt fantasifuld film ud af. For her fremtrylles et yderst indtagende og mørkt univers fyldt med mystiske væsner, episke scenerier og storslåede slag. En muddertung og beskidt middelalder tilsat magisk trolddom.

Kristen Stewart er desværre noget anonym som en ellers heroisk Snehvide – det samme er den tamme romance mellem hende og knøsen William, en glat Sam Claflin. Chris Hemsworth gør en bedre figur som jægeren, der tumler med sorgen over sin afdøde kone. Det er dog Charlize Therons, der tager stikket hjem med sit vibrerende portræt af den vanvittige og skønhedshungrende dronning.

Man må dog endelig ikke glemme Sam Spruell som dronningens nederdrægtige bror – en herlig slesk karakter, der løfter alle scenerne, han er med i. Slænget af dværge er endvidere et af eventyrets frydefulde trumfkort. De giver løjerne et humoristisk spark bagi – uden at blive Disney-fjollet. For her er tale om en bidskt flok af øksesvingende krigere, der består af en imponerende flok skuespillere, bl.a. Bob Hoskins, Ray Winstone og Ian McShane. Sådan!

Det bliver svært for Peter Jackson at toppe den samling af dværge med sin kommende Hobbitten: En uventet rejse, der som bekendt også byder på et slæng af dværge. Well, Snow White and the Huntsman er med andre ord et visuelt opfindsomt og smukt eventyr, der fortæller det klassiske eventyr med et fint tempo, beskidt action og ikke mindst fantasifulde og indtagende scenerier.

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Univers er farvemættet gengivet og har både en fornemt detaljegrad samt veldefinerede nuancer og solide kontraster. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og spiller medrivende op mod billedsiden med velbalancerede niveauer og fine panoreringer. Der medfølger også en smule luftigt ekstramateriale.

Man får en overfladisk ’making of’, der hæmmes af rygklapperi (21 min.), korte features, der ser på Snehvide, Ravenna, jægeren og dværgene (i alt 24 min.), en fin feature om filmens special effects, bl.a. det magiske spejl og hæren (13 min.) samt en feature om fortolkningen af eventyret, hvor det er ret interessant at se klip fra en ”promo”, der blev lavet for at sælge filmen til selskabet (6 min.).

Endvidere kan man gå på opdagelse i fem af filmens settings i 360-graders panoramaskud – alle med introduktion af instruktør Rupert Sanders og diverse korte indslag om hver setting. Man kan også se filmen i to versioner, biografversionen samt en 4 minutter længere udgave, som jeg så – men hvad forskellen består i, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hungrende fans kan slutteligt kaste sig over et informativt og ganske underholdende kommentarspor med instruktøren, visual effects supervisor Cedric Nicolas-Troyan og klipper Neil Smith.

Billede: 5/6  | Lyd: 6/6  | Ekstramateriale: 4/6

[tabgroup][tab title=”Snow White and the Huntsman | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6


Originaltitel:
Snow White and the Huntsman, USA, 2012.
Instruktion: Rupert Sanders
Medvirkende: Charlize Theron, Kristen Stewart, Chris Hemsworth m.fl.
Spilletid: 127 min. (biograf-version), og 131 min. (forlænget version)
Distributør: Universal Pictures[/tab][/tabgroup]

PROMETHEUS: Et flot og svulstigt rumeventyr

En af mine filmfavoritter er Alien fra 1979. En skræmmende og klaustrofobisk science fiction-gyser med et fantastisk monster. Med den storladne og visuelt forførende Prometheus er Ridley Scott nu efter mere end 30 år tilbage med en forhistorie til sin egen milepæl. Men også en film i sin egen ret og måske starten på en ny saga langt ude i rummet, hvor ingen kan høre dig skrige.

For ja, vi skal atter ud i det uendelige verdensrum, hvor en jagt efter svar på menneskets oprindelse er sat ind, intet mindre! Ombord på rumskibet Prometheus har et hold forskere med eventyrlyst og overmod således sat kurs mod en fjern planet, der muligvis rummer svarene. Ekspeditionens sikkerhed bliver dog snart sat over styr, for selvfølgelig gemmer planeten på ubehagelige overraskelser…

Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indkapsles eventyret i forførende smukke og fængslende flotte billeder. Her kan den gamle Ridley Scott absolut sit kram. Desværre er historien ikke nær så sikkert leveret. De flotte løjer mister en smule fokus og historien ender med en del uforløste elementer i spil. Her forsøges ganske enkelt fortalt for meget på for kort tid.

Hvis bare filmen havde været længere, så kunne historien og ikke mindst de medvirkende muligvis have fået mere tilfredsstillende spillerum. Mest interessant er Michael Fassbender som den gådefulde androide David, der tumbler med eksistentielle problemer. Men også både Noomi Rapace og Charlize Theron gør god figur som henholdsvis cool heltinde og snerpet leder med hemmeligheder.

Men desværre er der for mange i castet, der aldrig får ordentligt fodfæste og derfor ender som halvt forløste karakterer. Jeg ville fx gerne have set mere til Idris Elba i rollen som cigarrygende rumkaptajn – og hvorfor pokker har man ikke bare castet en gammel mand i rollen som oldingen Peter Weyland, i stedet for Guy Pearce iført gammelmands-makeup.

Prometheus er dog bestemt en både spektakulær og herligt ambitiøs film, der har nok pondus til at overvinde sine ujævnheder. Et forførende univers, der også sætter lidt lommefilosofisk sving i temaer som religion kontra videnskab og som heldigvis heller ikke er bleg for at servere klam og overgearet B-films-snask. Skønt! Så pokker i at finalen forjages en smule og logikken ikke hele vejen synes at have førsteprioritet.

Så selvom Prometheus ikke et nyt rummesterværk, er det både tempofyldt og fejende flot science fiction, der sender fine hilsner til filmen fra 1979 og H.R. Gigers originale monster-design. En actionfyldt og smukt buldrende drømmemaskine, jeg med sikkerhed vil vende tilbage til flere gange.

– Læs også min anmeldelse af ‘Alien-Anthology’ på Blu-ray.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står yderst flot på Blu-ray-udgivelsen. Billedet er skarpt, farvemættet og veldefineret med både fine nuancer og solide kontraster. Lydsporet er ligeledes medrivende og spiller med velafstemte niveauer. En fornøjelse. Der medfølger desuden en ok omgang ekstramateriale. Man får to kommentarspor, et med Ridley Scott og et med manusforfatterne Damon Lindelof og Jon Spaihts. De er begge  informative og giver et fint indblik i idéerne bag filmen samt det endelige resultatet.

Herudover får man en række slettede og forlængede scener med valgfrit kommentarspor af filmens klipper og visual effect supervisor, bl.a. en lettere alternativ åbningsscene – men desværre ikke de mest interessante scener (37 min.). Endvidere medfølger de fine, korte film, der blev brugt til filmens opfindsomme markedsføring. Men desværre er her altså ikke tale om den dybdegående omgang ekstramateriale, man kunne have håbet på.

Originaltitel: Prometheus, USA, 2012 Premiere: 31.05.2012
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Noomi Rapace, Michael Fassbender, Charlize Theron, Idris Elba, Guy Pearce, Logan Marshall-Green, Rafe Spall m.fl.
Spilletid: 123 min.
Udgiver: SF Film

Usympatisk Charlize Theron er skønt selskab

Det er en forrygende Charlize Theron, man finder i rollen som den deprimerede og følelsesmæssigt forskruede ungdoms-forfatter Mavis Gary. En kvinde i slutningen af 30’erne, der hænger ubehjælpsomt fast i sin high school-fortid. Jep, tragikomedien Young Adult er fremragende – et både smerteligt og morsomt portræt af den usympatiske forfatter og hendes umulige jagt på lykken.

For hvad gør man, hvis man en dag indser, at kærligheden måske aldrig indfinder sig som den gang i ungdomsårene med den første forelskelse? Well, den smukke Mavis er ikke i tvivl. Fortvivlet over sin egen situation – fraskilt og ensom – vender hun tilbage til sin hjemby med det ene formål at slå genvej til lykken ved at stjæle sin eks-kæreste tilbage fra hans kone og nyfødte barn.

Det kan selv sagt kun gå tåkrummende galt – og gør det da også. Det er både smertelig og akavet komedie, der dog hele vejen besidder en dramatisk nerve, som fornemt sætter oprigtige følelser i spil og fint balancerer mellem humor og tragedie – også selvom her er valgt en i udgangspunktet ret så utiltalende voksen-teenager som omdrejningspunkt.

Charlize Theron er perfekt i rollen som forskruet og menneskefjendsk strigle, der må se i øjne, at hun ikke længere er den populære prom queen og at løbet med eks-kæresten højst sandsynligt er kørt. Han spilles af en godmodig Patrick Wilson, der tackler den nærgående eks overraskende elegant. Det er dog Patton Oswalt, der stjæler billedet på birolle-fronten som Mavis’ underkuede sidekick Matt.

Han er den tykke nørd, der modsat Mavis aldrig var populær i skolen – eller siden hen, for den sags skyld. Der opstår et sært venskab mellem det umage par, der umiddelbart ikke har andet til fælles end det, at de er fyldt med had til verden og gerne bare vil drikke sig visne. Det er også al rigeligt. De er skønt selskab, hvor Matts noget bedre moralske kompas skaber god dynamik til den tøjlesløse Mavis.

Det er Jason Reitman, der har instrueret – manden bag de fremragende Thank You For Smoking, Juno og Up in The Air. Han er igen teamet op med Diablo Cody, der også stod bag det Oscar-vindende manus til Juno. Et samarbejde, der er kommet en herlig melankolsk og rørende fin film ud af, hvor smerte og smil går hånd i hånd. Endnu en perle fra Reitman og Codys hånd – jeg glæder mig allerede til et gensyn.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Billedet er hele vejen klart og detaljerigt, mens også kontraster og nuancer gengives overbevisende. Lydsporet er fint, her er klar dialog og fint spark i musikken. Der medfølger også solidt ekstramateriale.

Her finder man en kort feature, der ser på en enkelt scene (6 min.), seks slettede scener (7 min.) samt en ’making of’, hvor folkene foran og bag kameraet bl.a. taler om filmens tilblivelse og Diablo Codys skrivestil (17 min.). Man får også en dybdegående Q&A med Jason Reitman, mens kommentarsporet med Reitman, fotografen Eric Steelberg og produceren Jason A. Blumenfeld fint går i kødet på filmen. Jeg havde dog gerne set Diablo Cody og Charlize Theron her.

Originaltitel:
Young Adult, USA, 2011
Instruktion: Jason Reitman
Medvirkende: Charlize Theron, Patton Oswalt, Patrick Wilson, Elizabeth Reaser m.fl.
Spilletid: 1 timer 34 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment

’Prometheus’ er et flot og svulstigt rumeventyr

En af mine filmfavoritter er Alien fra 1979. En skræmmende og klaustrofobisk science fiction-gyser med et fantastisk monster. Med den storladne og visuelt forførende Prometheus er Ridley Scott nu efter mere end 30 år tilbage med en forhistorie til sin egen milepæl. Men også en film i sin egen ret og måske starten på en ny saga langt ude i rummet, hvor ingen kan høre dig skrige.

For ja, vi skal atter ud i det uendelige verdensrum, hvor en jagt efter svar på menneskets oprindelse er sat ind, intet mindre! Ombord på rumskibet Prometheus har et hold forskere med eventyrlyst og overmod således sat kurs mod en fjern planet, der muligvis rummer svarene. Ekspeditionens sikkerhed bliver dog snart sat over styr, for selvfølgelig gemmer planeten på ubehagelige overraskelser…

Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indkapsles eventyret i forførende smukke og fængslende flotte billeder. Her kan den gamle Ridley Scott absolut sit kram. Desværre er historien ikke nær så sikkert leveret. De flotte løjer mister fokus og historien ender med for mange uforløste elementer i spil. Her forsøges ganske enkelt fortalt for meget på for kort tid.

Jeg føler, at hvis bare filmen havde været længere, så kunne historien og ikke mindst de medvirkende have fået mere tilfredsstillende spillerum. Mest interessant er Michael Fassbender som den gådefulde androide David, der tumbler med eksistentielle problemer. Men også Noomi Rapace og Charlize Theron gør god figur som henholdsvis cool heltinde og snerpet leder med hemmeligheder.

Men der er desværre for mange i castet, der aldrig får ordentligt fodfæste og blot ender som flade statister eller halvt forløste karakterer. Jeg ville fx gerne have set mere til Idris Elba i rollen som cigarrygende rumkaptajn – og hvorfor pokker har man ikke bare castet en gammel mand i rollen som oldingen Peter Weyland, i stedet for Guy Pearce iført utroværdig gammelmands-makeup.

Men altså, Prometheus er en både spektakulær og herlig ambitiøs film, der har nok pondus til at overvinde sine ujævnheder. Et forførende univers, der også sætter lidt lommefilosofisk sving i temaer som religion kontra videnskab og heldigvis heller ikke er bleg for at servere lidt klam og overgearet B-films-snask. Herligt. Så pokker i at finalen forjages en smule og logikken ikke hele vejen synes at have førsteprioritet.

Nej, Prometheus er ikke et nyt rummesterværk, men tempofyldt og fejende flot science fiction, der sender fine hilsner til filmen far 1979 og H.R. Gigers originale monster-design. Desuden bruges 3D-formatet behersket og skaber indtagende dybde i det store verdensrum. Ja, jeg ser bestemt frem til et gensyn og ikke mindst en forlænget udgave af denne actionfyldte og smukt buldrende drømmemaskine.

Læs også: min anmeldelse af ‘Alien-Anthology’ på Blu-ray.

Originaltitel: Prometheus, USA, 2012
Premiere: 31.05.2012
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Noomi Rapace, Michael Fassbender, Charlize Theron, Idris Elba, Guy Pearce, Logan Marshall-Green, Rafe Spall m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: 20th Century Fox

”The Road” er en trøstesløs og forførende dystopi

Der venter en dyster og trøstesløs rejse i John Hillcoats postapokalyptiske The Road, som bygger på Cormac McCarthys bog af samme navn. Jeg har endnu ikke læst bogen, så kan ikke sige hvor godt filmen følger sit litterære forlæg. Jeg kan blot konstatere, at som film fungerer denne afdæmpede og brutale affære fremragende. Et depressivt kig ind i en verden hvor al civilisation efter en ukendt apokalypse er ophørt. Al dyre- og planteliv er dødt og tilbage er kun rastløse og desperate menneske, som forsøger at overleve de barske omstændigheder.

I filmen følger vi en far og hans søn. De bevæger sig gennem det døde landskab, mens de må flygte fra kannibaliserende bander, lede efter mad og ellers forsøge at holde modet oppe i den konstant nedslående verden, hvor der ikke er meget håb at hente i de langstrakte grå vidder.

Nej, dette er bestemt ikke et postapokalyptisk action-ridt med store pompøse masseødelæggelser, som genren ellers ofte benytter sig af. Dette er en fåmælt og eftertænksom historie, der brutalt og intenst vender evigtgyldige temaer som menneskelighed, godt og ondt. The Road har altså langt mere til fælles med fx Michael Hanekes depressive Ulvetider, end fx de actionfyldte Mad Max-film.

Viggo Mortensen er overbevisende og medrivende som udsultet og fortvivlet fader, mens drengen, spillet af Kodi Smit-McPhee gør det godt som sønnen. Et troværdigt, ofte ømt og interessant forhold, som heldigvis ikke bliver (alt for) sukkersødt og sentimentalt, men hele vejen er udfordrende og dynamisk.

Instruktør John Hillcoat stod senest bag den rå western The Proposition og viser igen en medrivende sans for atmosfæremættet og barsk historiefortælling. Igen har han fået Nick Cave og Warren Ellis til at komponere filmens score, som her smyger sig smukt og gruopvækkende om filmens bjergtagende billeder og skræmmende scenerier.


The Road er ikke en opløftende film, men en særdeles fascinerende og desperat tur ind i en verden hvor menneskelig moral og loyalitet sættes på hård prøve. Et både nedslående og smukt iscenesat postapokalyptisk sceneri, som hele vejen igennem holder en desperat utryghed i hævd. En intens, atmosfærisk og forførende dystopi og således også en fremragende filmoplevelse.

– Deltag i konkurrencen om biografbilletter og filmens score HER.

Originaltitel: The Road, USA, 2009. Instruktion: John Hillcoat. Medvirkende: Viggo Mortensen, Kodi Smit-McPhee, Charlize Theron, Robert Duvall, Guy Pearce m.fl. Spilletid: 1 time 53 min. Biografpremiere: d. 28. januar 2010. Distributør: Scanbox Entertainment.