Lørdagen stod på to film, hvor aftenen startede i Grand med den spansk/franske drama-thriller Black Bread, som leverede en af de bedste og mest medrivende åbningsscener, jeg længe har set. Her bliver en far og hans søn brutalt myrdet af en mystisk, kappeklædt gerningsmand, der slutter sin ugerning af med at sende dem, deres hest og hestevogn ud over en klippeafsats. Vildt, vovet og vanvittigt flot.

Den 10-årige dreng Andreu finder imidlertid de omkomne, hvilket bliver starten på et komplekst og fordækt mysterium i en spansk landsby i årene efter borgerkrigens rasen. Filmens stemningen gav mindelser om den fantastiske Pans Labyrint, dog uden eventyrvæsner, men ligeledes med et uskyldigt barn i centrum for en voksenverdens uforståelighed, krigen som ond klangbund og poetiske snit i en grum virkelighed.

Herefter ventede der intet mindre end en Danmarkspremiere – dog med 39 års forsinkelse. PIX kører nemlig en kavalkade med den polske mesterinstruktør Andrzej Zulawskis værker. Denne aften var det den mystikindspundne Diabel fra 1972, der rullede sin flippede fortælling ud. Zulawski er selv til stede under festivalen og introducerede filmen med et par anekdoter, bl.a. om problemerne forbundet med filmen, der i flere år var bandlyst, da den blev set som en kritisk politisk kommentar.

Filmen udspiller sig i et invaderet Polen anno 1793, hvor den unge Jacub er fængslet anklaget for mordforsøg på kongen. Han befries dog af en mystisk mand, der nu overtaler ham til at slå forskellige folk ihjel, som de bevæger sig gennem det golde, krigshærgede landskab. Filmens mærkværdige og brutale scenerier bakkes op af et cool score, der med skiftevis psykedelisk rock og smukke klassiske toner indtagende matcher denne sære vanvidsrejse ind i fortvivlelsen.

– Begge film vises igen. Læs mere på PIX om Black Bread HER og Diabel HER.