Indlæg

The Hitman’s Bodyguard: Ryan og Samuel på actionfyldt røvtur



Biografanmeldelse: Der bliver i den grad delt øretæver ud, udvekslet skudsalver og sprængt ting i luften samt ikke mindst leveret vittige og ‘fuck’-fyldte replikker i den veloplagte buddy-og-action-komedie ‘The Hitman’s Bodyguard’. Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson er i front som det umage par, der skal redde dagen og forsøge at holde hinanden ud. Selvom det er svært.

For som henholdsvis bodyguarden Michael og lejemorderen Darius skal Ryan nemlig fragte Samuel sikkert frem til Den Internationale Domstol i Haag, hvor han skal vidne mod den brutale diktator Dukovich – spillet af en herligt snerrende og ond Garry Oldman. Turen mod Haag bliver naturligvis ikke uden problemer, da Dukovichs håndlangere er lige i nakken på dem.

Hitmans Bodyguard 01

Således er der lagt op til en omgang munter og morsom actionballade (der glædeligt ikke sparer på blodige skuddueller). Det hele skal dog ikke tages videre seriøst, men mest af alt underholde med sit fint høje tempo, adskillige actionscener og ikke mindst ping pong mellem de to hovedroller. Og ja, Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson underholder bestemt.

De virker begge i den grad til at nyde deres roller og den løsslupne tone. Deres energi og overskud smitter så absolut af på mig. For ganske vist mister de overvejende morsomme eskapader en smule momentum undervejs i en film, der fint kunne have været lidt kortere. Det ændrer dog ikke på, at her er tale om en velturneret actionkomedie, der også har actiondelen på plads.

Hitmans Bodyguard 02

For en ting er de vittige og skarpe replikker mellem Michael og Darius – der grundet en speget fælles fortid ikke kan udstå hinanden – en anden er filmens actionscener, der nærmest står i kø for at tumle energisk over lærredet. Ja, her er skruet op for eksplosioner, håndgemæng og pistoler, hvor blandt andet heftige ture i bil, båd og på motorcykel gennem Amsterdams gader er gribende.

Desuden finder man en ligeledes veloplagt Salma Hayek i birollen som Darius’ fængslede kone, der har et yderst kreativt ordforråd, når det kommer til fornærmelser og gradbøjninger af ordet ‘fuck’. Hun er et herligt og hidsigt indslag. ‘The Hitman’s Bodyguard’ ender med andre ord solidt og underholdende på begge ben, hvor den vittige duo er limen, der holder sammen på sagerne.

– ‘The Hitman’s Bodyguard’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘The Hitman’s Bodyguard’ har biografpremiere den 31. august 2017.

Hitmans Bodyguard poster

AMERICAN MADE: Tom Cruise på røven i kokainland

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme. Jeg er en sucker for Tom Cruise – men hey, hvem er ikke det? Så ja, jeg ser altid frem til en film med ham i. Med ‘American Made’ er han i god, humoristisk og dramatisk form som den dristige pilot Barry Seal, der smugler både kokain og våben. Vilde sager, der kun eskalerer fra den dag, han begiver sig ind på dette nye territorium.

For fra at være en ellers helt almindelig pilot den ene dag, så springer han ud som smugler den næste. For ja, han kan godt bruge de gode penge og så er han også ude efter spændingen ved at flyve det lille hurtige fly, der bruges til missionerne. Således flyver han i pendulfart kokain ind i USA fra Mellemamerika i 70’erne og op igennem 80’erne med Den Kolde Krig som politisk bagtæppe.

american made biograf 01

Filmen er baseret på en sand historie. Præcis hvor meget Tom Cruises vilde flyveture læner sig op af virkeligheden, skal jeg ikke kunne sige. Men som en ret medrivende, underholdende og morsom film, fungerer ‘American Made’ ret så fint. For det er en Tom Cruise, der på engagerende vis forsøger at jonglere sit kriminelle foretagende, som kun vokser sig større – og ham over hovedet.

Det er også en Tom Cruise, der i sin rolle balancerer på en moralsk forkastelig line – du ved, kokainsmugler er ikke just et videre sympatisk erhverv. Han siger også både ‘fuck’ og ‘mooner’. Jeg mærker, at han har moret sig med sin rolle og det smitter så absolut af på mig. Ganske vist mister filmen lidt momentum undervejs og er en kende for lang, men det retter Tom Cruise op på med sit komisk veltimede nærvær og fin human tilstedeværelse.

american made biograf 02

Jeg vil ikke her komme videre ind på plottet, da en del af filmens styrke netop er i, hvordan historien eskalerer, mens ordensmagtens jagter Barry og hans kompaner. Det er også en historie, hvor CIA kommer til at spille en moralsk tvetydig rolle, der får Barrys eskapader til at udligne sig en kende – eller gør den? For der er noget besnærende ved filmens leg med de moralske gråzoner.

Det er dog ikke den mest tematisk tunge eller nuancerede fortælling. ‘American Made’ er først og fremmest virkelig vellavet underholdning med en elskværdig Tom Cruise på røven i kokainland og på vingerne i vilde ridt på himlen med politiet lige i nakken. For selvom det vakse publikum nok lurer, hvor det hele bærer hen, så er turen mod enden ret så medrivende.

– ‘American Made’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


- ‘American Made’ får premiere den 24. august 2017. 

american made poster

DETROIT: En skæbnesvanger og brutal politvoldsnat anno 1967



Biografanmeldelse: Instruktør Kathryn Bigelow har bevist, at hun formår at stable nervepirrende spænding og eksplosiv action på benene med blandt andet bombedramaet ‘The Hurt Locker’ og terroristjagten i ‘Zero Dark Thirty’ samt naturligvis også med surfer-og-kupfilmen ‘Point Break’. Nu er hun tilbage i vant kaotisk og intens stil med thrillerdramaet ‘Detroit’.

Baseret på virkelige begivenheder tager Bigelow sit publikum med til en skæbnesvanger nat i 1967 under optøjerne i Detroits krigslignende gader, hvor politiet og dele af byens sorte beboere ligger i kamp. Ja, selv militæret er sat ind. Her går det snart fra slemt til værre, da politiet hører skud fra et hotel, som de straks indtager og på mest brutale vis udspørger beboerne om.

Detroit biograf 02

For der skal findes en skyldig blandt hotellets gæster – koste hvad det vil af blod, sved og mord fra det brutale politis side. Særligt er den sadistiske og racistiske betjent Krauss opsat på at finde synderen bag skuddene. Han spilles med konstant diabolske øjenbryn af Will Poulter, der desværre forbliver en kende karikeret og ensidigt portrætteret, hvilket gør, at de ubehagelige løjer mister noget af deres ellers troværdige grusomhed.

Det er ellers et ret overbevisende tidsbillede, Bigelow her fremviser med håndholdt kamera og en konstant uro i sin fortælling, der får god næring fra sine klaustrofobiske og hektiske billeder af en by i undtagelsestilstand. Beboerne forsøger dog også med fester og soulede Motown-koncerter at bevare en almindelig hverdag midt i byens kaos.

Detroit biograf 01

På kryds og tværs møder man de forskellige medvirkende, der alle får det tilfælles, at de bliver rodet ind i det grumme og hårdhændede politiforhør på hotellet. Blandt andre er John Boyega i rollen som sikkerhedsvagt nuanceret og nærværende, mens og Algee Smith giver begivenhederne intensitet, menneskelighed og en sidehistorie om stjernedrømme, der dog bliver en kende påklistret henimod filmens slutning.

‘Detroit’ ender mest af alt med at være en ganske imponerende opvisning i at opretholde kaos, spænding og intensitet i sine 142 minutters spilletid – hvilket lykkedes ret overbevisende – samt at tegne et overbevisende uroligt tidsbillede af de oprørte begivenheder anno 1967. Historien og særligt Krauss-karakteren kuldsejler dog en smule, mens begivenhederne politiske slagside og raceproblematikker mangler mere nuanceret tyngde. Men som et – lidt for langt – intenst og dramatisk stykke filmfortælling kommer Bigelow godt i mål.

– ‘Detroit’ får 4 ud af 6 stjerner:


4_6 - stars

– ‘Detroit’ har biografpremiere den 24. august 2017.

Detroit biograf poster

THE DARK TOWER: McConaughey og Elba går head to head i halvflad Stephen King-filmatisering

Biografanmeldelse: Idris Elba og Matthew McConaughey går head to head som henholdvis god gunslinger og ond mørkemand i Stephen King-filmatiseringen ‘The Dark Tower’. Men selv med to så besnærende ansigter, bliver denne dystre fortælling om det gode mod det onde desværre ikke til meget mere end en meh-oplevelse, hvor verden går roligt videre, når rulleteksterne først ruller.

Elba og McConaughey er dog ikke ene på skansen, for den unge knægt Jake – spillet helt ok drenget af Tom Taylor – bliver fanget mellem de to kamphaners kamp. Han er nemlig nøglen, der kan få ondskaben til at vinde over det gode, da hans unikke sind kan bruges til at vælte The Dark Tower (!), som ellers holder universet sammen og ondskaben ude (!).

The Dark Tower biograf 01

Ja, plottet sådan helt kort ridset op. For der bydes da også på blandt andet brusende rejser gennem forskellige verdener (for dem er der nemlig flere af), grumme monstre (sådan nogle er der også) og hidsige skuddueller (ja, naturligvis). Men selvom elementerne til en omgang heftig og mystisk kamp mellem godt og ond er tilstede, så falder det hele bare lidt fladt på maven.

Det gør det blandt andet fordi, det aldrig lykkedes at gøre nogle af karaktererne videre mindeværdige. End ikke en god omgang fader-traumer kan rette op på dette – både hos Jake og hos den rolige gunslinger. Jeg føler ganske enkelt ikke med nogen af dem. Det suger selvsagt noget af spændingen ud af løjerne, mens der også gås en kende i ring i plottet.

The Dark Tower biograf 02

For i stedet for at blive udviklet på, så gentages pointerne blot filmen igennem, så selv dem på bagerne række kan være med. Her får det ellers mystiske mørke tårn aldrig et nærvær, hvilket også kan siges om kemien blandt de medvirkende, hvor der er mere afvikling over fortællingen end reel udvikling. Spilletiden på 95 kunne med andre ord være brugt bedre – eller måske endda have nydt godt af en smule mere spilletid.

Jeg har ikke læst nogen af Stephen King-bøgerne, som filmen er baseret på. Jeg kan derfor kun forholde mig til, at som film, der ender den i udgangspunktet ellers fint stramme fortælling med blot at være sådan en ‘in the middle of the road’-agtig film, jeg har glemt hurtigt. Instruktør Nikolaj Arcel lykkedes aldrig med at få løftet den fantastiske fortælling eller sine karakterer op på et mere medrivende niveau, end at han lige får afviklet det hele fermt nok til at lande på middelkarakteren.

– ‘The Dark Tower’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘The Dark Tower’ får biografpremiere den 17. August 2017.

The Dark Tower poster

ANNABELLE – CREATION: Den dæmoniske dukke er slapt tilbage

Biografanmeldelse: Creepy dukker, fæle dæmoner og en håndfuld forskræmte piger. En vinder-kombination i skrækfilmens verden. I hvert fald i min, da ovenstående er noget nær den perfekte opskrift på et neglebidende godt gys for undertegnede.

Desværre leverer den ellers ok stemningsfulde ‘Annabelle: Creation’ bare ikke den gysende grumme vare i særligt høj grad. Derimod japper filmen noget forvirret rundt i sin historie og genrens velkendte virkemidler – uden at tilføje dem den nødvendige skrækkens pondus eller de veltimede jump scares, der ellers forsøges leveret.

Annabelle 2 biograf 01

Her er tale om en prequel til ‘Annabelle’ fra 2014. Således er det altså skabelsen af den dæmoniske dukke, man her er vidne til. Og som det er kutyme, starter det hele sådan nogenlunde stille, roligt og uskyldigt ud med en flok børnehjemspiger og deres nonne, som flytter ind hos en dukkemager og hans syge kone. What could go wrong?

Ja, du gættede rigtigt – for snart knirker døre, underligt lyde lyder i natten og skumle gespenster gemmer sig i det store hus, som naturligvis ligger langt fra alting. Ja, den dæmoniske og skummelt udseende dukke Annabelle rører på sig. Det går dog kun alt for sent op for den søde flok af piger, der snart ser sig fanget i et dæmonisk spil på liv og død.

Annebelle 2 biograf 03

Desværre er der bare ikke rigtigt nogen af de medvirkende, der for alvor brænder igennem. Så det er heller ikke her, man kan kaste sin følelsesmæssige krog i eskapaderne, der forbliver noget emotionelt flade, selvom her er søde pigers liv på spil. Det er altså i høj grad uhyggen, der bliver nødt til at bære løjerne hjem. Det gør den desværre bare ikke.

Det bliver kun til et par ok fine tilløb til nogle myrekrybende grumme scener – de forløses bare aldrig videre gysende tilfredsstillende. ‘Annabelle: Creation’ ender derfor også med at være en frustrerende oplevelse, da potentialet er der. Men jeg blev bare aldrig for alvor skræmt eller revet med af pigernes kamp mod ondskaben, hvorfor stjernerne desværre lander under middel.

– ‘Annabelle: Creation’ får 2 stjerner ud af 6:
2_6 - stars

– ‘Annabelle: Creation’ får biografpremiere den 10. august 2017.

Annabelle 2 biograf poster

ATOMIC BLONDE: Charlize Theron deler habile øretæver ud

Biografanmeldelse: Hun ryger, drikker vodka on the rocks og spankulerer i høje hæle – det hele toppet af med en platinblond frisure og altid ulasteligt klædt. Charlize Theron bærer ganske enkelt sin benhårde og øretæveuddelende rolle som MI6-agenten Lorraine Broughton med bravur og blå mærker efter de mange nærkampe, biluheld og skuddueller hun havner midt i.

‘Atomic Blonde’ har med andre ord en hårdtslående og cool kvinde i front, når Berlin anno 1989 skal optrevles og indfiltres efter, at en agent-kollega findes myrdet. Lorraine er naturligvis den helt rette til jobbet. Således indfinder hun sig i et boblende Berlin, hvor den kolde krig raser, mens murens fald er på trapperne med optøjer i gaderne og vilde fester natten lang.

Atomic Blonde biograf 02

Men ikke alene skal hun finde hoved og hale i sin kollegas død, hun skal også lige få fat på en liste med navnene på en lang række dobbelt-agenter. Hun får dog lidt ledsagelse skråstreg tvivlsom hjælp af den festglade David Percival – spillet med iltert nærvær af James McAvoy. Der er god og uforudsigelig kemi mellem de to, når de går head to head.

Desuden er filmen en fryd for andet end dens medrivende actionscener, for den er befolket af fine biroller, så som en personlig favorit i Eddie Marsan som underkuet Spyglass, mens John Goodman og Toby Jones dukker op som afhørsledere af Lorraine. Nå ja, og så er Roland Møller med som den temperamentfulde bad guy Bremovych, mens en elegant Sofia Boutella dukker op som agent-romance.

Atomic Blonde (2017) Charlize Theron

Der er altså fint schwung på rollelisten, men det er der bestemt også på de potente actionscener, der boltrer sig veloplagt gennem Berlins iskolde gader, der stilsikkert og i blåtonede farver danner bagtæppe for eskapaderne. Lige fra Lorraines utrættelige nærkampe med alverdens kumpaner til hektiske biljagter og intense skududvekslinger på liv og død. Ja, Lorraine tager bestemt også selv mod slag og skrammer, men deler dem så absolut også medrivende ud.

Jeg har aldrig læst tegneserien ‘The Coldest City’, som filmen er baseret på, men som film udfoldes løjerne så absolut flot og stilsikkert, mens plottet måske nok går lidt i ring af og til, hvilket dog hurtigt indhentes af den slagkraftige action og en fint balanceret humor midt i de brutale løjer. Ja, Charlize Theron kan så absolut dele medrivende øretæver ud og gør det, så jeg både mærker slagende falde og dem, hun tager i mod. Kapow!

– ‘Atomic Blonde’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


– ‘Atomic Blonde’ har biografpremiere den 27. juli 2017.

Atomic Blonde poster

DUNKIRK: Fanget i krigens hjerte på den bedst mulige måde

Biografanmeldelse: Jeg efterlades ikke med meget andet at klynge mig til end situationernes håbløshed og krigens kaos, når Christopher Nolan folder sin intenst klaustrofobiske krigsfilm ‘Dunkirk’ ud til lands, til vands og i luften. Et på en gang gribende og udfordrende ridt ind i krigens hjerte, hvor man må kigge langt efter et håb om overlevelse og redning.

Vi dumper direkte ned på en desperat strand i 1940, hvor hudredetusinde af britiske styrker og allierede er omringet af tyske tropper, der kun rykker nærmere på dem. Således fanget på en strandbred, der synes at strække sig ud i en fortvivlelsens uendelighed, må de vente på at blive evakueret eller måske reddet fra uventet kant.

Dunkirk 01

Nej, stemning er ikke just god, men konstant anspændt. Og ikke mindst uforudsigelig. Christopher Nolan har nemlig så godt som smidt en konventionel spændingskurve og et retlinet narrativ overbord til fordel for den rene situations ubønhørlige væsen. Her er ingen egentlig forløsning i vente eller udvikling af karakterer. Det er situationerne og tiden, der blot går, som er den egentlige konge i den ubønhørlige fortælling.

Således springer man fra den ene intense situation til den næste – fra land til vands og i luften. Fra de ihærdige kampfly, som gør deres for at holde de fjendtlige jagere væk med intens beskydning og ruskende luftakrobatik. Til lands, hvor de mange soldater står klar til at blive evakueret, men mest agerer ‘sitting ducks’ for fjendens angreb – og til vands, hvor hjælpen synes en my tættere på, men alligevel uendeligt langt væk, når først fjenden kaster bomber ned fra oven.

Dunkirk 02

Filmens store force ligger for mig altså i dens formåen i at leve af og i situationerne, som vi her dumpes ned i. Intenst, gribende og uden en egentlig progression mod den store krigsfinale. Her sker blot, hvad der nu sker. Heraf også filmens herligt uforudsigelige væsen og intense nærvær. Men også grunden til, at jeg stod en kende følelsesmæssigt løsrevet fra begivenhederne.

Her er ikke karakterer, jeg som sådan kan gribe fat i, men blot ansigter, der nu “tilfældigvis” fandt vej ind foran kameraet i dette krigens kaos. Men selvom jeg ikke emotionelt var mest grebet af fortællingen, så er den fortællemæssigt og ikke mindst visuelt, så pokkers engagerende eksekveret, at jeg alligevel var med hele vejen ind i krigens mørke og brutale hjerte.

– ‘Dunkirk’ får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

– ‘Dunkirk’ får biografpremiere den 20. juli 2017.

Dunkirk poster

War for the Planet of the Apes: Forrygende abekatte-finale

Biografanmeldelse: Aberne er tilbage på hesteryg og med automatvåben i hænderne. Denne gang i det – indtil videre – sidste kapitel i den nye abe-saga, der tog sin begyndelse i 2011. Med ‘War for the Planet of the Apes’ er vi således nået til enden og den endelige konfrontation mellem abe og menneske. En stemningsmættet, medrivende og yderst flot finale af en abefilm. Sådan!

Filmen åbner med en forrygende intens og smuk actionscene, hvor den dystopiske fremtid males råt op i et visuelt medrivende univers af krig og konflikt. Her bliver man kastet direkte i ilden med en velorkestreret og medrivende kampscene mellem aber og mennesker i en skov. Automatvåben mod bue og pil. Tonen for konflikten slås således hårdt an for kampen, der raser mellem racerne.

War for the Planet of the Apes 01

Caesar leder fortsat an i flokken af aber, der forsøger at leve fredeligt. Men de tvinges i kamp med menneskene, der ledes af en nådesløs oberst – spillet med indestængt vrede af Woody Harrelson. Snart optrappes konflikten, hvor Caesar må slås både med sin indre hævntørst og en jagt på retfærdighed for sine artsfæller. Nej, en fredelig løsning på krigen synes umulig.

Her er dog ikke blot tale om yderst flot iscenesat bulder og abebrag. For det er i høj grad også det fortættede drama og ikke mindst den indre konflikt hos Caesar, som er med til at bære filmen og løfte den fra at være medrivende ‘eye candy’ til et ligeledes engagerende drama om selvopofrelse, hævn og hvad det vil sige at være et levende væsen. Om skellet mellem menneske og dyr.

War for the Planet of the Apes 02

Men selvom her er fint med dramatiske nuancer og følelsesmæssige overraskelser, skal jeg ikke glemme netop actionscenerne. De er nemlig fyldt med ikke alene tætpakket suspense, intensitet og medrivende eksplosioner, men også special effects-magi af den fineste slags. For de mange aber bringes engagerende og nuanceret til live, så sjælen kan ses i øjnene i de gribende close-ups, hvor følelserne får troværdigt liv. Selvom vi her har at gøre med talende aber på hesteryg.

‘War for the Planet of the Apes’ leverer altså både storslået action samt intimt drama – og jeg blev revet med af begge dele, hvor Andy Serkis’ komplekse Caesar står engagerende i centrum for abekattestregerne. Instruktør Matt Reeves forener nemlig usømmeligt den grundlæggende stærke historie og de evigt gyldige tematikker med et visuelt engagerende univers af forfald, natur og drønhamrende flot abe-action. En yderst tilfredsstillende finale på en fremragende trilogi.

– ‘War for the Planet of the Apes’ får 5 ud af 6 stjerner:

5_6 - stars

– ‘War for the Planet of the Apes’ får biografpremiere den 13. juli 2017.

War for the Planet of the Apes poster

WISH UPON: Rend mig i røven med jeres jammerlige gyserfilm

Biografanmeldelse: Jeg vil i reglen langt hellere se en dårlig gyserfilm end en dårlig film i en hvilken som helst anden genre. Ja, så meget holder jeg af gys. Men det er så også nærmest det bedste, jeg kan sige om det overnaturlige og dovne gys ‘Wish Upon’, hvor en mystisk kinesisk æske skaber uhygge – eller rettere sagt forsøger på at skabe uhygge.

Der er nemlig ikke meget uhygge at hente i de slappe løjer, hvor historien afvikles i neon, så alle kan være med. Her overforklares alt – lige fra de medvirkendes overfladiske følelsesliv til hvordan den “mystiske” æske virker. Der er med andre ord ikke meget overladt til fantasien, mens de følelsesmæssige nuancer er til at overse.

Wish Upon biograf 01

Både uhygge og følelsesmæssigt engagement fiser således også hurtigt ud af filmen, hvor vores hovedperson – teenageren og skolens outsider Clare – ellers blandt andet tumler med traumet over at have set sin mor tage livet af sig selv. Men hvad der kunne være grundlaget for et komplekst følelsesliv i modspil med den mystiske æske forbliver efterladt fladt på jorden til fordel for ineffektive ‘jump scares’ og tåbelig usandsynligheder.

For da Clare – en trutmundet og ganske sød Joey King – får foræret den kinesiske æske af sin far, bliver det begyndelsen på mareridtet. Det viser sig nemlig, at æsken opfylder syv ønsker – men naturligvis ikke uden, at det har sin blodige pris. Det går dog alt for sent op for Clare, da hun for længst har rodet sig ud i ønsker om penge, at få den perfekte kæreste og at være populær – som jo er det, som teenagere har på hjernen.

Wish Upon biograf 02

Fair nok med de mere eller mindre overfladiske ønsker, da Clare til at starte med ikke tror på æskens formåen. Og fred med ønskerne, hvis så bare filmen havde været uhyggelig eller medrivende blodig. Den er ingen af delene – og det bliver kun til et par uopfindsomme blodigheder, der ikke afstedkommer gisp fra mig. Kun én enkelt scener er ganske klam – stikord: Forrådnelse.

Men én kort scene, der er dejligt klam er bare ikke nok, når resten af filmen forbliver et vagt forsøg på at skræmme bukserne af mig, men ikke lykkedes med hverken det eller at fortælle en bare nogenlunde gribende historie om teenageren Clare og hendes problemer. Det hele er bare for uengagerende, overfortalt og gysende kedsommeligt sat i scene til. Et stor øv herfra.

– ‘Wish Upon’ får 1 ud 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Wish Upon’ får biografpremiere den 13. juli.

Wish Upon biograf poster

SPIDER-MAN – HOMECOMING: Charmerende spindelvævssvinger er tilbage på nye eventyr

Biografanmeldelse: Indenfor de seneste 15 år har vi set flere inkarnationer af og film med Spider-Man. Nu er den flinke og nørdede superhelt tilbage med en ny skuespiller i titelrollen. Og ja spindelvævssvingeren gør et charmerende comeback med ‘Spider-Man: Homecoming’, der er et både morsomt og ganske medrivende bekendtskab med veldoseret action.

For selvom vi vælter os i superheltefilm tilføres der her ny og en mere intim energi til Marvel-heltenes stadigt voksende univers. Det gælder nemlig blandt andet hverken om at redde millionbyer eller hele Jorden. Fortællingen er lokalt funderet og har således også noget lokalt på spil, hvilket giver filmen om den nyudklækkede superhelt et fint nærvær.

Spider-Man Homecoming biograf 01

Filmen er da i høj grad også fortællingen om en ungt knægt, der har problemer med skolen, livet og kærligheden. En ‘coming of age’-fortælling, hvor hovedpersonen tilfældigvis er en superhelt in spe. Men naturligvis er her også en skurk på spil – uden, at han tager bombastisk fokus. Michael Keaton er således god som skurken Vulture med robotvinger og et skælmsk smil på læben.

Desuden er Tom Holland virkelig velcastet som den småkejtede Peter Parker samt som en vittig og handlekraftig Spider-Man. Med sin drengede charme, rappe replikker og nørdede samt ligeledes generte kant udgør han en både troværdig og relaterbar helt, der er ved at finde sit fodfæste i livet og ikke mindst i rollen som superhelt – hvilket han ivrigt søger bekræftelse som.

Spider-Man Homecoming biograf 02

Robert Downey Jr. dukker op som Tony Stark aka Iron Man og fungerer ligeledes som Spider-Mans flabede, men også hjælpsomme mentor. Det er dog hele vejen Spider-Mans film, hvor hverken karismatiske Downey Jr. eller Keaton stjæler mere end nødvendigt af rampelyset. Det giver filmen et godt og fokuseret flow, der således også giver Peter Parker fint lov til at blive foldet ud som den nye dreng i Marvel-klassen.

Tom Holland bakkes desuden morsomt op af sin klassekamerat og ‘comic relief’ Ned spillet veloplagt af Jacob Batalon, mens Laura Harrier desværre ikke bliver til meget andet end en let, men sød flirt for Peter. Det er altså Tom Holland, der får lov at træde i karakter som et morsomt og engagerende bekendtskab, der gør, at jeg ser frem til kommende film med denne nye Spider-Man.

– ‘Spider-Man: Homecoming’ får 4 ud af 6 stjerner:

4_6 - stars

– ‘Spider-Man: Homecoming’ har biografpremiere den 6. juli 2017.

Spider-Man Homecoming biograf poster