Biografanmeldelse – Side 29

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

27. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Når Wes Anderson er aktuel med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Ja, jeg kan allerede nu afsløre, at han med sin nye film, The Grand Budapest Hotel, er i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens det sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til at gå på opdagelse i igen og igen – at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer. Ja, du ved jo allerede godt, at du selvfølgelig skal se filmen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest Hotel | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Premiere: d. 27. marts 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende: Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 100 min
Distributør: Fox Searchlight Pictures[/tab][/tabgroup]

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

26. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse – den der 3D-effekt er dog ret overflødig.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spion-thriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da enS.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Premiere: d. 26. marts 2014
Instruktion: Joe Russo
Medvirkende: Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

13. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det der liv, vi alle slæber formålsløst rundt på, kan som bekendt være svært at leve. Det er det i hvert fald for Christian Bale i det formørkede drama Out of the Furnace. Her spiller han Russell Blaze, der kæmper sig gennem livet med sit arbejde på det lokale stålværk i hjembyen Braddock i Pennsylvania. Et hårdt liv uden mange lyspunkter – og det lysner ikke just forude.

For da han efter endt fængselsdom for spritkørsel kommer ud i friheden igen, er alt forandret – til det værre. Hans far er død, kæresten skredet og hans lillebror har lagt sig ud med en brutal bookmaker. I denne misere af rå virkelighed og forkerte beslutninger må Russel forsøge at holde sammen på sig selv og sin familie.

Et brutalt og opslugende drama om hvad der er rigtig og forkert – en fortælling om hævn, gengældelse og tilgivelse. Christian Bale leder an med en indtagende naturlighed som den godmodige og retfærdighedssøgende Russell, der på trods af den megen modgang forsøger at klamre sig til det gode i livet.

Casey Affleck spiller hans lillebror, der ikke har samme overskud og tro på fremtiden, men er traumatiseret efter udstationeringer i Irak og nu ikke giver en fuck for sig selv. Woody Harrelson støder til som en voldelig og psykopatisk bookmaker, der ikke tænker sig en ekstra gang om, før han deler øretæver ud. Et sprængfarligt trekløver, der er dømt til en skæbnesvanger kollision.

Forslåede, ødelagte og hårdtprøvede skæbner i en trøstesløs virkelighed. Nej, det lyder ikke just indbydende, men det er det. For karaktererne får engagerende liv af castet, der også lader menneskeligheden øjnes bag mørket. I mindre roller finder man desuden fine præstationer af Zoë Saldana som Russells eks-kæreste, Forest Whitaker som lokal betjent og Willem Dafoe er en lusket forretningsmand.

Men selvom det både er et fermt drejet karakterdrama, en spændende historie og et opslugende miljø, er filmen til tider også en anelse ujævn i sin fortælling. Her afløser et par plotmæssigt lette løsninger momentant det ellers troværdige drama. Det er dog mindre fodfejl i en film, der fastholder en fængslende tung tone af mismod og med sine dragende karakterer konstant befinder dig i pirrende gråzoner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Out of the Furnace | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:Out of the Furnace, USA, 2014
Premiere: d. 13. marts 2014
Instruktion: Scott Cooper
Medvirkende: Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson, Zoe Saldana, Forest Whitaker, Willem Dafoe, Sam Shepard m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

SAVING MR. BANKS: Emma Thompson er en kælling, Tom Hanks er munter og tak for det

13. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Hvis det var lige så vanskeligt at få rettighederne til at filmatisere en bog, som det er tilfældet i Saving Mr. Banks, er det ikke sikkert, der overhovedet ville blive filmatiseret bøger. Her følger man nemlig, hvor vanskeligt det var for Walt Disney at få lov at filmatisere Pamela Travers’ bog om Mary Poppins. Den endte som bekendt på det store lærred i 1964 og er blevet en Disney-klassiker.

Emma Thompson spiller den tilknappede Travers, mens Tom Hanks er den muntre Walt Disney, der efter 20 år med forespørgsler om at få lov til at filmatisere Travers’ bog endelig får hende overtalt til at rejse fra sit trykke London til Los Angeles. Her skal hun forhandle om rettighederne, men det er ikke just med god vilje. Hun er nemlig økonomisk trængt, hvorfor rejsen til LA blot er et nødvendigt onde.

Walt Disney står altså i skærende kontrast til den stramme Travers, der skyder den ene idé ned efter den anden. Hun er ikke en dame, der går på kompromis med sine egne idéer omkring sin elskede Mary Poppins. Hun er da også til tider ved at blive så kold en kælling, at man bare håber på, at den godhjertede Disney vil stikke hende en flad. Det sker selvfølgelig ikke.

Men ja, der gemmer sig et blødt hjerte og en forpint sjæl inde bag Travers’ ellers uigennemtrængelige ydre. Det erfarer man gennem tilbageblik til hendes barndom filmen igennem. Her står forholdet til faderen centralt. En alkoholiseret, men kærlig og fantasifuld fader i skikkelse af Colin Farrell. Et forhold med brudte løfter og knuste drømme, der har hængt som en skygge over Travers lige siden.

Så selvom Emma Thompson er på nippet til at blive for overgjort usympatisk til, at man faktisk vil hende det godt, så bløder disse tilbageblik hendes karakter op med menneskelighed – også selvom der er langt ind til hendes hjerte. Det erfarer alle omkring hende, hvor en ellers meget tålmodig Walt Disney er ved at miste besindelsen flere gange – en herlig energisk og legende Tom Hanks.

Så selvom Saving Mr. Banks til tider er ved at blive lige så svær at komme ind på livet af som den stride Travers, vinder filmen i længden og ikke mindst på Emma Thompson og Tom Hanks’ præstationer, mens også Paul Giamatti som optimistisk chauffør samt Jason Schwartzman, Bradley Whitford og B. J. Novak som trekløveret, der skal bringe bogen til live giver historien dynamik og Travers nødvendigt modspil.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Saving Mr. Banks | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Saving Mr. Banks, USA, 2013
Premiere: d. 13. marts 2014
Instruktion: John Lee Hancock
Medvirkende: Emma Thompson, Tom Hanks, Paul Giamatti, Jason Schwartzman, Bradley Whitford, Colin Farrell, B. J. Novak m.fl.
Spilletid: 125 min
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INSIDE LLEWYN DAVIS: Melankoli, musik og modgang i 60’ernes USA

5. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Du skal altid glæde dig til en ny film af Joel og Ethan Coen. Derfor har du selvfølgelig også set frem til Inside Llewyn Davis. Det har jeg i hvert fald – og heldigvis skuffer de to brødre ikke. For deres portræt af folksangeren Llewyn Davis’ forsøg på succes i et tilrøget 1960’ernes USA, er en både fint melankolsk, musikalsk og smuk oplevelse om livets gang på brændte broer.

For godt nok benægter Llewyn Davis’ musikalske talent sig ikke, når han finder guitaren frem og lader sin røst ramme publikum intenst, skrøbeligt og længselsfuldt. Men talentet mangler, når det kommer til privatlivet. Han har intet hjem, men hutler sig gennem dagen og sover på skift hos venner og bekendte. Så længe han dog ikke lige lader sit humør løbe af mig sig og smækker med døren.

Nej, der sker ikke så pokkers meget for Llewyn Davis – andet end livet, der blot synes at stå i stampe. Karrieren tager ikke fart og livet hænger knap nok sammen for ham. Dette er ikke en historie om succes, men om modgang, ensomhed og om ikke at sælge ud eller give op på drømmen. Fortalt med Coen-brødrene elegante sans for underspillet sort humor og fine nuancer i både portrætter, fortælling og miljø.

Oscar Isaac leder sørgmodigt an som Llewyn Davis og har hele filmen et skrøbeligt tilstedevær, men også en styrke, der dog bukker under for momentan selvynk. Han klæder usømmeligt godt filmens melankoli og tidsbillede, hvor sarte kunstnerfølelser clasher med pengefokuserede pladeselskabsfolk. Oacar Isaac bærer ganske vist hovedrollen, men musikken og miljøet bærer i høj grad også filmen.

Her er ikke én indstilling, ikke én lyssætning eller kamerabevægelse, der ikke velovervejet indrammer fortællingen. Det uden at filmen på nogen måde fremstår stivbenet eller reklamefilmspoleret. Alt spiller med en filmisk naturlighed, der visuelt elegant og musikalsk omfavner historien og publikum med en melankolsk længsel. Desuden finder man også flere fine biroller på rollelisten.

Blandt andet en bedrøvet Carey Mulligan som en såret eks-kæreste, der ikke har noget godt at sige om Llewyn, mens Justin Timberlake er Llewyns musikalske modsætning – positiv, smilende og altid glad – og John Goodman støder til som excentrisk musiker med gangbesvær. Herligt. Ja, udelukkende en filmisk fornøjelse, der ganske vist er tungsindig, men også morsom midt i tragedien og Llewyn Davis’ ensomhed.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inside Llewyn Davis | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Inside Llewyn Davis, USA, 2013
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Joel Coen, Ethan Coen
Medvirkende: Oscar Isaac, Carey Mulligan, John Goodman, Garrett Hedlund, F. Murray Abraham, Justin Timberlake m.fl.
Spilletid: 105 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

5. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det er otte år siden, at Zack Snyder udfoldede sin slowmotion- og computerblodselskende actionfilm 300, hvor krigeriske spartanere viste hvordan en sandal skulle bæres og et sværd svinges. Nu er opfølgeren, 300: Rise of an Empire, klar med mere slowmotion, endnu mere computerblod og endnu flere grækere i sandaler og med svingende sværd. Ja, det er en god ting.

Godt nok er det småt med historie og karaktertegninger – her er det de voluminøse og heftige actionscener, som har den egentlige hovedrolle. Det er helt fint, når nu de er så pokkers medrivende godt skruet sammen. Filmen holder desuden et tempo, der ikke efterlader megen pusterum til kedsomhed – nå ja, eller karakteropbygning. Men man får lige præcis nok indblik i persongalleriet til, at man er med dem, eller imod dem.

Den athenske general Themistocles forsøger at samle Grækenland ved heroisk og med strategisk snilde at lede sin hær til sejr mod den invaderende persiske hær, der ellers er i klart overtal. Det med gudekongen Xerxes spejdende ud over sine soldater og med den hævntørstige hærførerinde Artemisia krigerisk i front – brutal og uden nåde.

Filmen finder sted omkring 480 f.Kr. og udspiller sig før, under og efter handlingen i første film. Der er dog som forgængeren intet støvet over sandal-strabadserne, som lægger sig flot i tråd med Zack Snyders oprindelige visuelle vision, der som bekendt er baseret på en tegneserie af Frank Miller – manden bag blandt andet Sin City-serien.
Zack Snyder har da også ageret både producer og medforfatter på filmen.

Men selvom det er de storslåede actionscener, der holder filmen flyvende, gør de medvirkende også god figur i det svulstige univers, hvor død, hævn og ære konstant vejrer i vinden. Sullivan Stapleton bærer muskuløst og med heroisk autoritet rollen som Themistocles, mens Eva Green er vibrerende ond, men ikke helt frygtindgydende nok som den nådesløse Artemisia. De to stabler dog et engagerende magtspil på benene, både når kampene raser og når der skal forhandles en til en.

Lena Headey gentager sin rolle fra 300 som Spartas velovervejede dronning Gorgo, mens Rodrigo Santoro er tilbage som Xerxes. Alle karismatiske karakterer, der matcher spektaklet, hvor slagene i stort omfang udspiller sig på det brusende hav, hvor blod, afhuggede lemmer og mægtige skibe hvirvler mod sit publikum i spruttende 3D med slagord om retfærdighed og demokrati i ryggen. Medrivende, storladent og alt for meget. Skønt.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”300: Rise of an Empire | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: 300: Rise of an Empire, USA, 2014
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Noam Murro
Medvirkende: Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Mathesonm.fl.
Spilletid: 102 min
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

27. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, Monumenternes Mænd ligner en sikker succes. Den har store stjerner på plakaten og altid charmerende George Clooney som bagmand. Han er både instruktør, medforfatter og spiller i filmen kunsthistorikeren, der i slutningen af 2. Verdenskrig samler et hold af kuratorer, kunsthistorikere og kunstnere, som drager til Tyskland for at redde uerstattelige kunstskatte ud af nazisternes kløer.

Men noget er gået galt for George Clooney og hans eller sikre opskrift på en Hollywood-succes. Filmen er nemlig en sært rodet affære, der ikke for alvor synes at finde form og retning på sin fortælling, mens etableringen af persongalleriet også lader noget tilbage at ønske. Nej, det er altså ikke nok bare at putte en gruppe karismatiske skuespillere i uniform og lade dem fjolle rundt i uvante omgivelser.

For desværre får det ellers oplagte komiske clash mellem krigen og de langt fra krigserfarne kunstakademikere ikke den komiske slagkraft, der sigtes efter. Dertil er manuskriptet ikke vittigt nok, mens leveringen til tider også kunne være mere veloplagt. Filmen vakler desuden noget ubeslutsomt mellem komik, spænding og alvor, hvor det ikke helt lykkedes at finde en engagerende balancegang.

Men ja, banden har bestemt star quality – du ved, George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett. De forbliver dog kun kendte ansigter og bliver ikke de karakterer, de spiller. Man lærer dem aldrig for alvor at kende, mens gruppedynamikken også er til at overse. Engagementet i filmen og de til tider dødsensfarlige løjer er derfor også noget moderat, men dog ikke helt fraværende. Heldigvis.

Men man kommer altså aldrig rigtig ind under huden på castet eller fortællingen, der ellers er baseret på den sande og utrolige historie om jagten på at redde de svimlende mange kunstgenstande, som nazisterne systematisk stjal og i krigens sidste krampetrækninger begyndte at destruere. Men kunsten, der ellers er omdrejningspunktet, efterlades underligt nok i kulissen. Det bliver kun til glimt af et par velkendte værker.

Men passionen for kunsten og dens betydning forbliver kun berørt overfladisk og sentimentalt. Monumenternes Mænd er ganske enkelt en uforløst film, som ellers har alt, der skal til for at skabe en fremragende film – et godt cast, en spændende historie og onde nazister. Nu har man i stedet fået en ujævn film, der dog ikke er uden lyspunkter. Men for pokker, det kunne have været så meget bedre. George Clooney, stram op.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monumenternes Mænd | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:

Originaltitel: The Monuments Men, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2014
Instruktion: George Clooney
Medvirkende: George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett m.fl.
Spilletid: 118 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

20. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: En gruppe amerikanske soldater bliver sendt ind bag fjendens linjer i Afghanistan for at nakke en notorisk Taleban-leder. Men som titlen afslører, er det ikke alle involverede parter, der klarer ærterne – du ved, Lone Survivor. Men sådan er det jo, når det gælder krig, krudt og kugler.

Godt nok ser missionen på papiret overkommelig ud, men de fire amerikanske SEALs ender snart med en hær af bevæbnede Taleban-krigere i nakken i de afghanske bjerge. De forsøger uden held at kalde på forstærkning, så de må nu på egen hånd forsøge at overleve i de ufremkommelige omgivelser, mens kuglerne fyger om ørerne på dem.

Instruktøren Peter Berg underholdt senest med sin bombastiske invasionbasker Battleship, hvor mægtige kanoner, slimede rumvæsner og spektakulære effekter gav den amerikanske krigsmaskine pondus på åbent hav. Denne gang er krigen så hensat til de afghanske bjerge i en langt mere intim actionfilm, der lykkedes med at skabe op til flere både intense og adrenalinpumpende scener.

Men selvom det er action og åbne skudsår, der tager teten, forsøger Peter Berg også at give karaktererne en tyngde. Det lykkedes også ganske fint, selvom de følelsesmæssige nuancer er til at overse, mens den nationalpatriotiske patos står en smule i vejen for et oprigtigt følelsesmæssigt engagement i soldaternes dødskamp, der ellers rulles ud i grum realisme med blodsprøjt og benbrud

Særligt i filmens eftertekst får den amerikanske fane fuld smadder med militærpatos. Filmen er nemlig baseret på en rigtig mission fra 2005, hvorfor Peter Berg lader billederne af de rigtige soldater rulle henover lærredet i en lidt for langtrukken montage, der lugter af klæg propaganda. Ja, de noget klodsede dramaturgiske støvler tramper desværre uskønt henover filmens ellers effektive action.

Men pyt med lidt overgjort amerikaner-patos, for historien om overlevelse og broderskab fungerer ganske fint, selvom filmen vakler en smule klodset og sine steder unødvendigt sentimentalt af sted. Men det indtagende hold med Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster og Eric Bana gør de ujævne løjer værd at følge, hvor adrenalinen da også kommer oprigtigt i sving undervejs.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lone Survivor | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Lone Survivor, USA, 2013
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Peter Berg
Medvirkende: Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster, Eric Bana m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

NEBRASKA: Bruce Dern er forrygende som alkoholiseret millionjæger i road movie

12. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Du har helt sikkert modtaget en eller flere af de der fupmails, som påstår, at du har vundet i et og andet eksotisk lotteri. Du har helt sikkert også slettet disse mails. For hvem hopper på den slags? Det gør Woody Grant i Nebraska. Han modtager nemlig et brev om, at han har vundet en million dollars. Derfor begiver han sig med sin søn ud på en road trip for at opkræve de mange penge.

Det er Alexander Payne, der har instrueret – manden bag The Descendants, Sideways og About Schmidt. Ja, så behøver jeg i grunden ikke skrive mere, for at du ved, du skal se filmen. Men lad mig alligevel sætte lidt flere ord på dette fine sort/hvide drama. For som det altid er tilfældet med road movies, er det ikke kun en ydre rejse, der finder sted, men også en indre. Her er således tale om et familiedrama, hvor forholdet mellem far og søn står helt centralt.

For den lettere alkoholiserede og smådemente Woody samt hans forsagte søn David, hvis kæreste lige er skredet, er på hver deres måde endt på en blind vej i livet. Bruce Dern er den på engang forvirrede og stædige Woody, mens Will Forte er den forstående søn, som godt ved, der ikke venter en million for enden af deres tur. Han vil bare gerne tættere på sin far og give ham en god oplevelse i hans livs efterår.

Med Alexander Paynes vanlige sans for at forene oprigtigt og ærligt drama med sort humor og lettere absurde optrin, rulles Nebraska veloplagt ud over de amerikanske veje. Således møder vi blandt andet de smådumme bonderøve i Davids to komiske fætre, da de ankommer hos Woodys bror og kone i hjembyen, Hawthorne i Nebraska, hvor nyheden om milliongevinsten selvfølgelig snart er på alles læber.

Det bliver således til et møde med Woodys fortid, hvor hans alkoholmisbrug, familieproblemer og fejltrin bobler op til overfalden. Det sker blandt andet i mødet med Woodys gamle samarbejdsparter – en lettere intimiderende Stacy Keach – mens Woodys bramfri, men også omsorgsfulde kone har valgt at troppe op hos familien i Nebraska – hun spilles af en skøn og uhøjtidelig June Squibb.

Livet går ikke altid som man havde håbet på – det gælder også for Woody. For han er måske ikke endt der, hvor han havde tænkt sig at ende og har måske valgt den forkerte kærlighed og drukket mere end godt er. Men nogle gange tager livet beslutningerne for en og så må man blot lande på benene, så godt som man nu kan. Og ja, du kan altså roligt lande med begge ben i biografen for at se Nebraska.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nebraska | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:Nebraska, USA, 2013
Premiere: d. 13. februar 2014
Instruktion: Alexander Payne
Medvirkende: Bruce Dern, Will Forte, June Squibb, Bob Odenkirk, Stacy Keach m.fl.
Spilletid: 115 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

5. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Det er umuligt ikke at have lagt mærke til Matthew McConaughey de seneste par år. For fra at have haft sin gang i mere eller mindre ligegyldige dramaer, har han nærmest som ved et trylleslag indtaget den ene forrygende rolle efter den anden, blandt andet i The Wolf of Wall Street, Magic Mike, Mud og Killer Joe – det biografiske drama Dallas Buyers Club er ingen undtagelse.

For filmen er en udsøgt fornøjelse, det samme er McConaugheys præstation som småsvindleren og rodeorytteren Ron Woodroof, der nedlægger damer, sniffer coke og i det hele taget indgår i et maskulint miljø i et varmt Texas. Så da han smittes med HIV og får at vide, han kun har 30 dage tilbage at leve i, ændres hans verden selv sagt radikalt og han må tage sit liv til revision.

Året er 1985 og kendskabet til sygdommen sparsom. Ron og hans brovnte venner ser således HIV som en homoseksuel sygdom, hvorfor de homofobisk vender ham ryggen. Ron er således alene med sygdommen og sine mange tanker. Han bliver dog for sig selv uventet venner med den homoseksuelle AIDS-patient Rayon, en tynd Jared Leto, samt den omsorgsfulde læge Eve, spillet af en sød Jennifer Garner.

Ron er dog ikke en mand, der giver op. Han begynder derfor en kamp for overlevelse, hvilket blandt andet indebærer betragtelige mængder af endnu ikke-godkendt medicin samt andre lægemidler – og det virker. Hans 30 dage bliver udsat på ubestemt tid og som den virksomme mand han er, begynder Ron nu at smugle medicinen ind i Texas, hvor efterspørgslen er enorm.

Selvfølgelig ender Rons forretning som andet end en jagt på kontanter og overlevelse. Hans homofobi udfordres og lysten til at hjælpe andre syge, samt at slås mod lovgivningen omkring medicinen bliver motivationen. Ja, jeg var medrivende med hele vejen sammen med en fremragende Matthew McConaughey, der til rollen har undergået en fysisk forandring og tabt hele 21 kilo.

Dallas Buyers Club er bestemt Oscar bait, men heldigvis af den fineste slags. For her er ganske enkelt tale om et pokkers engagerende drama, der aldrig bliver sentimentalt, men forbliver oprigtigt og ærligt. Det skyldes ikke mindst Matthew McConaugheys præstation. Han er intens og med en tilstedeværende som få. Ron Woodroof er i filmen et menneske af kød og blod, man ikke kan tage øjnene fra.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dallas Buyers Club | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Dallas Buyers Club, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Matthew McConaughey, Jennifer Garner, Jared Leto m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Indlæg

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

SAVING MR. BANKS: Emma Thompson er en kælling, Tom Hanks er munter og tak for det

INSIDE LLEWYN DAVIS: Melankoli, musik og modgang i 60’ernes USA

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

NEBRASKA: Bruce Dern er forrygende som alkoholiseret millionjæger i road movie

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV