Indlæg

HOBBITTEN: DRAGEN SMAUGS ØDEMARK: Traveturen fortsætter med et forrygende eventyrridt

Biografanmeldelse: Med anden del i Peter Jacksons Hobbitten-trilogi, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, fortsætter den eventyrlige travetur for hobbitten Bilbo, de tretten dværge og troldmanden Gandalf. Målet er stadig at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige fra den frygtindgydende drage Smaug. Ja, ikke så meget pis. Du ved, på med vandrestøvlerne og afsted gennem dunkle skove og over åndeløse bjergrykke med grumme orker i hælene.

Det er på mange måder en mere helstøbt film end den ganske vist underholdende, men også noget ujævne forgænger, Hobbitten: En uventet rejse. Traveturen er mere dynamisk afviklet og bedre grundet i formålet for det umage følges færd – at nå frem til dragen Smaug. Her er ikke scener, der som sådan føles som fyld – nej, ingen dværgesange. Hvert skridt er knyttet naturligt til historiens fremdrift, der desuden holder et medrivende momentum frem mod den storslåede finale.

hobbitten smaug 02

Den ene heftige scene afløser således den anden. Lige fra mødet med væmmelige kæmpeedderkopper til et besøg hos elverfolket og videre til nærkampe med de brutale orker. En eventyrlig rutsjebanetur, der modsat sin forgænger også har en mørkere klangbund. Det klæder rejsen, som her bliver fortsat mere alvorlig jo tættere på det endelige opgør, man kommer. Et mørke, der også sniger sig ind på Bilbo.

For godt er den godmodige hobbit nærmest uskylden selv, men hans renskurede væsen udfordres, da han drages mere og mere af den gådefulde ring, han gemmer i sin lomme. Desuden lægger Bilbo også for alvor passiviteten fra sig og tager således sværdet i egen hånd – bogstavelig talt. Der er altså mere pondus i Bilbo og det gør ham mere interessant at følge, hvilket også er med til at løfte det effekttunge bæst engagerende fremad.

hobbitten smaug 01

Filmen er dog ikke rig på komplekse karaktertegninger, men de mange medvirkende udfylder bestemt fint deres roller. Fra en altid fremragende Ian McKellen som Gandalf til de kampklare dværge, der ledes an af Richard Armitage som den alvorsfulde Thorin. Desuden er Orlando Bloom tilbage som elveren Legolas, mens Evangeline Lilly ligeledes er en ferm elverkriger. Deres forhold får dog ikke rigtig luft under vingerne, hvilket også gælder en romantisk sidehistorie. Disse en smule uforløste relationer vil der dog nok bliver fulgt op på i det tredje kapitel.

Men filmens fodfejl til trods, er det absolut lykkedes Peter Jackson engagerende at udfolde Tolkiens fascinerende univers – i særdeleshed fordi historien indgår som en naturlig del af de mange ationfyldte scener. Filmens mørke tone er desuden med til at give strabadserne et større fareelement, uden der dog gås all in på død og opsprættede monstre. Der serveres dog sin del af afhuggede orkhoveder og dødsrallende kryb. Heldigvis. Man går med andre ord ikke uforløst fra filmen, selvom her i grunden er tale om en mellemmad inden tredje og sidste del i trilogien.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark | Biografanmeldelse”]Filmen får 5/6:
5_6 - stars
hobbitten smaug poster
Originaltitel: The Hobbit: The Desolation of Smaug, USA | New Zealand, 2013
Premiere: d. 11. december 2013
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Orlando Bloom, Evangeline Lilly m.fl.
Spilletid: 161 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ADÈLES LIV: Franske lebber scissor sister sig forelsket igennem tre timers kærlighedsknas

Hvis du endnu ikke har hørt om den franske, Guldpalme-vindende Cannes-succes Adèles Liv aka La Vie d’Adèle aka Blue is the Warmest Color, drikker du sikkert ikke café latte med soyamælk eller spiser økologisk tahin. Men derfor bør du alligevel tage imod min anbefaling af denne coming-of-age skråstreg lesbiske kærlighedshistorie. Du ved, det er et af de der ærlige og vedkommende dramaer, der ikke kan andet end at gå lige i maven.

Adèle går i gymnasiet og tumler, som man nu gør, med kærligheden og de der brusende følelser, der gør en både forvirret, glad og frustreret. Godt nok kysser hun lidt med en fyr fra skolen, men det er som om, brikkerne ikke helt passer. Ja, pigerne synes at være mere interessante. Så da hun møder den blåhårede, kunststuderende Emma, falder tingene pludselig i hak. Som de nu gør, når forelskelsen slår ned. Også selvom det er nogle virkeligt grimme billeder, Emma maler.

adeles blue is the warmest 03

Pludselig åbner sig en ny verden af sitrende sex, varm intimitet, intens forelskelse og boblende begær (ja, det skrev jeg lige. Du ved, ordgøgl, der er en gymnasiepiges poesibog værdig). Der er med andre ord mange nye ting at skulle få fod på for den en smule usikre og indadvendte Adèle. Men som det nu er med de der forelskelser, sniger der sig også problemer ind i paradis. You know the drill.

Nej, dramaet byder ikke som sådan på overraskelser, men slentrer ad velkendte stier. Styrken ligger da også et andet sted, nemlig hos Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux som henholdsvis Adèle og Emma. De forløser ubesværet og naturligt deres roller. Dramaet føles ganske enkelt ægte, som når de to piger fanger hinandens blikke eller griner oprigtigt i dobbeltsengen. Dramaet er desuden fordelt med samme naturlighed over sine tre timer, der ikke føles for lange. Næsten ikke.

adeles blue is the warmest 01

Og så er de der sexscener. For man kommer helt ind i soveværelset af flere omgange, med lange dvælende scener, når de to afklædte piger går i kødet på hinanden – svedende, stønnende og ublufærdige. Ja, scissor sister-action og vagina-guffer. Scener, der grunder begæret og det intense nærvær. At et par af disse scener trækkes en smule i langdrag, er vel blot guf for husarerne. Det er dog scener, der som resten af filmen, har en iboende naturlighed.

Men selvom filmen spiller med en ærlig selvfølgelighed, kunne deres forhold og de følelsesmæssige komplikationer godt tåle flere nuancer og mere pondus. Der dvæles dog heldigvis ikke ved det faktum, at her er tale om et lesbisk par. Her gælder det blot en kærlighed, der ikke er hængt op på seksuelle præferencer. Desuden er der en fin underliggende problemstilling, der gælder sociale skel og forskelligheder, hvilket er med til at grunde kærligheden i en virkelighed, hvor netop disse forskelligheder også kan være med til at spænde ben for forelskelsen.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Adèles Liv | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
adeles blue is the warmest poster
Originaltitel: La Vie d’Adèle – Chapitres 1 & 2, Frankrig, 2013
Premiere: d. 5. december 2013
Instruktion: Abdellatif Kechiche
Medvirkende: Léa Seydoux, Adèle Exarchopoulos m.fl.
Spilletid: 179 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]

OLDBOY: Ondt remake mangler tyngde, pondus og nærvær

Intet er længere helligt, hvad genindspilninger angår. Fred med det, for jeg har som sådan ikke noget imod remakes. Der er da også lavet flere både gode og fremragende af slagsen, hvilket oftest er tilfældet, når der gøres noget nyt med forlægget. Det gælder imidlertid ikke Spikes Lees remake af sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige original fra 2003. Men okay, lad mig holde fokus på remaket.

Josh Brolin spiller den alkoholiserede og usympatiske forretningsmand Joe Doucett, der vælter sig selvdestruktivt mod afgrunden. Efter endnu en spritstiv nat bliver hans tømmermænd dog hans mindste bekymring. Han vågner nemlig op i, hvad der ligner et hotelværelse. Det er imidlertid ikke tilfældet. Han er nemlig spærret inde på værelset, der skal vise sig at blive hans hjem de næste 20 år, inden han sættes fri.

oldboy remake 02

Han får ikke at vide, hvorfor han holdes fanget eller hvorfor han de mange år senere slippes fri. Men en ting ved han og det er, at han vil hævne sig på dem, der står bag. Således følger man Joe på en brutal rejse for at finde frem til årsagen bag tilfangetagelsen – en rejse, der går gennem hævn, vold, anger og mulig soning. Ja, du gættede rigtigt, her gælder det selvfølgelig både en ydre og indre rejse.

Joe må nemlig kigge tilbage på sit liv for at finde svar. En fortid fyldt med fejl, fjender og uforsonlige handlinger. Desværre savner denne eksistentialistiske og menneskeligt udmattende rejse tyngde og troværdighed. Den fremstår mere postuleret end egentligt følelsesmæssigt engagerende. Manuskriptet savner nuancerne og karakteren nærvær – hvilket et par malplacerede forsøg på humor kun er med til at underminere. Du ved, en netop frisat Joe, der forbavses over internettet og en iPhone.

oldboy remake 01

Brolin gør dog sit for at forløse sin karakters kompleksitet – en mand, der tvinges til at stå ansigt til ansigt med indre dæmoner og egne fejl, for herigennem at acceptere og håndtere sin fortid i jagten på soning med sig selv og sin omverden. Brolin formår bare ikke for alvor at give Joe den vrede og frustration eller det vanvid og den determination, der følger med karakteren. Hele den forvandling Joe undergår, får aldrig den fylde og den pondus, der sigtes efter. Det forbliver ved en ujævn forløsning af et en smule stift manuskript.

Hertil kommer filmens herligt excentriske skurke, blandt andet Samuel L. Jackson med hanekam. Men disse farverige karikaturer synes mere at tilhøre tegneserieland, end i dette onde dyk ned i en bundrådden menneskesjæl. Når alt dette dog er sagt, så er filmen ikke helt ueffen. Volden er ofte brutal, stemningen trykkende og så sættes der en djævelsk slutspurt ind de sidste tyve minutter, hvor den grusomme konklusion sender publikum ud af biografen med en knude i maven.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oldboy | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
oldboy remake poster
Originaltitel: Oldboy, USA, 2013
Premiere: d. 5. december 2013
Instruktion: Spike Lee
Medvirkende: Josh Brolin, Elizabeth Olsen, Samuel L. Jackson, Sharlto Copley m.fl.
Spilletid: 104 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

ENDER’S GAME: 12-årig knægt trænes til at redde Jorden fra grumme rumvæsner

Der er rift om at overtage tronen efter Harry Potter har sendt Hermione hede blikke for sidste gang og det der Twilight-helvede endelig har nået sin ende. Nu melder science fiction-filmen Ender’s Game sig så på banen – og det er bestemt ikke nogen dårlig kandidat til at hive skejser op af lommerne på de købestærke, unge mennesker. For her er tale om flot og medrivende fremtidsbulder, der ikke taler ned til publikum, men leverer sin historie med engagerende alvor og befriet for påtagede romancer.

Med rumskibssvung og skydegale rumvæsner sparkes filmen brølende i gang. Året er 2086 og Jorden er under angreb af aliens, men reddes i sidste øjeblik fra den nådesløse invasion. Vi springer herefter 70 år frem i tiden, hvor man siden angrebet har forberedt sig på, at de fæle bæster skulle vende tilbage. Man træner derfor børn til at blive krigstaktiske ledere, der vil kunne vinde en kommende intergalaktisk krig.

ender's game 05

En af disse børn er den 12-årige Ender Wiggin. Han udviser enestående evner ud i taktisk tænkning og har lederegenskaber, hvorfor han optages på Battle School. Ja, børnesoldater med en hær af rumskibe i ryggen. Ender må nu forlade sin familie for at blive trænet af benhårde militærfolk. Ikke nok med det, Ender udpeges som holdets vidunderbarn, hvilket afføder misundelse og han holdes derfor ude af fælleskabet. Ja, den stakkels knægt isoleres socialt, men forsøger at vende det til sin styrke.

Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 1985, den første i en række bøger. Så der er nok af materiale for Hollywood, hvis succesen vel at mærke kommer i hus. Men mon ikke det sker. Her er i hvert fald tale om en tempofyldt film med et i udpræget grad smukt realiseret fremtidsunivers af rumskibe og vægtløse rum. Men netop filmens tempo er også med til, at historien til tider virker forceret – man hopper ganske enkelt fra det ene plotpunkt til det næste, før man nærmest når at følge med.

ender's game 02

Dette gør desværre, at filmen til tider føles en smule overfladisk, simpelthen fordi karakterudviklingen ikke når at rodfæstne sig. Det er en skam, for her er masse af dramatisk guf at komme efter. Helt konkret det kyniske hierarki, som Ender indgår i på skolen og ikke mindst det enorme pres, han er under. Mens også temaer som venskab, fælleskab og selvopofrelse er på menuen, samt selvsagt samfundsmæssige problematikker om og hvad man vil ofre i krigens navn.

Man skal selvfølgelig også lige sluge, at her er tale om, at en 12-årig knægt skal redde Jorden. Men Asa Butterfield gør det virkelig godt i titelrollen – en overraskende kalkulerende knægt, der dog bløder op undervejs. En gnaven og autoritær Harrison Ford er desuden god som oberst Graff. Men på trods af sin til tider lidt forjagede plotafvikling er Ender’s Game en flot og medrivende film, der aldrig keder, men som desværre altså ikke helt får givet sine karakterer og tematikker pondus nok.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ender’s Game | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
enders game poster
Originaltitel:
Ender’s Game, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Gavin Hood
Medvirkende: Harrison Ford, Asa Butterfield, Hailee Steinfeld m.fl.
Spilletid: 114 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INSIDIOUS 2: Skræmmende to’er giver en fuck for logik

Okay, hør lige her engang, jeg er skrækfilmsfan med stort S og er normalt ret svær at skræmme. Men James Wan får sgu skovlen under mig igen og igen. Senest med hans isnende uhyggelige The Conjuring (læs min anmeldelse her) og nu med fortsættelsen til hans ulmende onde Insidious fra 2011. Insidious 2 fortsætter lige efter, den første film slap… og gruen fortsætter i den grad.

For godt nok blev familien Lamberts søn i sidste øjeblik reddet ud af kløerne på en fæl dæmon, men ondskaben er langt fra færdig med at hjemsøge familien. Faderen Josh har nemlig – som vi erfarede i den første film – fra barnsben været udsat for lignende grusomheder. Derfor må familien nu med hjælp fra eksperter ud i det overnaturlige kigge tilbage i tiden for finde en måde at stoppe de fæle gespenster på.

insidious 2 01

Historien bugter sig således sprælsk mellem fortid og nutid, mens man selvfølgelig også kommer en tur ind i det mystiske The Further, som man blev præsenteret for i forgængeren – en art limbo mellem de levende og dødes verden. Således udbygges filmens univers og mytologi, mens ens håndflader bliver fortsat fugtigere. Men hvor den første film var relativt stramt fortalt, skejer to’eren helt ud – og det holder.

For plottet slår flere krøller end jeg her kan ridse op, mens logikken også bliver sendt på porten op til flere gange. Der hersker med andre ord en nervepirrende uforudsigelighed, hvilket også gør, at det i højere grad er den urovækkende stemning, der bærer filmen, end et fuldt forståeligt plot. Filmen agerer altså oftere som et ondt mareridt, der fucker vellykket med logikken og lever af frygten alene.

insidious 2 02

For den får alt, hvad den kan trække af knirkende døre, vamle skygger, øde huse og mørke kældre. Men selvom James Wan kan sin horror-ABC, rammer han ikke hele vejen alle toner lige rent, mens dialogen til tider bliver en smule stivbenet. Det ændrer imidlertid ikke på, at her er tale om en gyserfilm, der rent faktisk er pisseuhyggelig og formår at fastholde gruen – hvilket desværre gælder alt for få skrækfilm.

Ganske vist er klichéerne til at få øje på, men de er en del af charmen og virker ikke bedagede, men er derimod veloplagt og skræmmende godt leveret. For gyset fungerer så absolut, når James Wan spiller op til sprælsk dødedans med velkoreograferede kamerature, der guider publikum forskræmte ind i mørket, mens musikken kryber koldt ned af ryggen. Ja, Held og lykke med din nattesøvn, efter du har set Insidious 2.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Insidious 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
insidious 2 poster
Originaltitel: Insidious: Chapter 2, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Patrick Wilson, Rose Byrne, Lin Shaye, Ty Simpkins, Barbara Hershey m.fl.
Spilletid: 106 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

YOU’RE NEXT: Uventede gæster byder på klodset massakre

Jeg sætter lige så meget pris på et godt og grumt drab som enhver anden horrorfilmsfan. Men selvom der deles ud af blodige drab i home invasion-slasheren You’re Next, er det en slap og klodset omgang horror indeholdende sin del af fake scares og plothuller. Der serveres ellers hele ti mulige ofre for de tre mordere, som invaderer det store, knirkende og selvfølgelig ødeliggende hus, hvor familien Davison er samlet.

For ligesom familien har sat sig til bords, flyver en pil hvislende ind gennem vinduet for resolut at bore sig gennem skallen på det første offer. Herfra bryder helvede løs. Panisk forsøger søskendeflokken, deres kærester og forældreparret nu at forskanse sig mod den ydre trussel. Det er selvfølgelig ikke så lige til, og da slet ikke når den udsatte familie handler så ulogisk på den ekstreme situation.

You're Next 02

For gang på gang må man ryste på hovedet over hvordan de håndterer den dødelige kattepine. Jeg mener, hvem pokker vil sende deres datter ud af huset for at nå hen til en af bilerne lige efter et blodigt drab, og ikke mindst når de ved, at morderne gemmer sig derude i mørket? Nej, ingen. Det er blot et af mange eksempler på de mere eller mindre utroværdige handlinger, filmen byder på.

Hertil kommer den klodsede dialog, der skærer handlingen ud i pap og overfortæller, hvad familiemedlemmerne tænker og føler. På samme måde virker reaktionerne på massakren ikke videre overbevisende. Det er mest af alt tilfældige udbrud af skrig og skrål, og ikke følelser, der indgyder mavevridende sorg eller gøder jorden for hævntørst. Desuden kommer familiemedlemmerne og deres interne stridigheder aldrig for alvor i spil.

You're Next 01

Det kunne ellers have bidraget med mere dramatisk dynamik i den jagede flok og have nuanceret nedslagtningerne samt bidraget til ens indlevelse i de brutale løjer. I stedet efterlades man mere eller mindre kold overfor drabene. Filmens tone spjætter desuden noget ubeslutsomt afsted. Der smides således et par sorthumoristiske kvæk ind i møllen undervejs, hvilket blot virker ude af trit med den ellers grundlæggende alvorlig og urovækkende tone, filmen forsøger at opbygge.

Når alt det er sagt, så byder filmen trods alt på et par brutale drab, hvor der både kommer økser, kødhamre og macheter i spil. Det er dog ikke nok til at redde denne ujævne og uengagerede home invasion-fuser. Dertil er manuskriptet for klodset, spændingen flad og karaktererne for uinteressante. Og så er der desuden ingen anden grund til at morderne bærer dyremasker, end at det ser cool ud. Ja, stil over logik – og slut prut på en flad fuser.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”You’re Next | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
you're next poster
Originaltitel: You’re Next, USA, 2011
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Adam Wingard
Medvirkende: Sharni Vinson, Joe Swanberg, AJ Bowen m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

MUD: Et ærligt drama om kærlighed og venskab ved den Mississippi-beskidte flodbred

Biograf-anmeldelse: Jeg gik helt på røven over Jeff Nichols’ intense dommedagsdrama Take Shelter. Ja, den indtog oven i købet førstepladsen på min top 10 over de bedste film i 2012 (se selv her). Derfor har jeg selvsagt set meget frem til hans nye film, det Mississippi-beskidte coming of age-drama Mud. Og for at bruge et par floskler, men bestemt oprigtige floskler, så er det på mange måder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab.

Store og almene temaer, der tager form hos den 14-årige Ellis og hans bedste ven Neckbone. De støder på Mud, der næsten helt mytisk synes at dukke op ud af det bare ingenting på en lille ø i Mississippifloden. Han er dog helt og aldeles ægte – et menneske på godt og ondt, men med uskylden intakt bag alle de forkerte beslutninger. For han har slået en mand ihjel, der kom på tværs af ham og hans udkårne. Han lever derfor på flugt, mens han håber på at kunne stikke af med sin elskede Juniper.

Mud 01

Mud er en dragende skikkelse, ikke mindst for et par eventyrlystne knægte. De indvilliger derfor nysgerrigt i at hjælpe ham. Eventyret overtages dog – som det altid sker – af de barske realiteter. Men da er det for sent for de to drenge og Mud at vende om. For hvor meget af det som Mud har snakket om er sandt, og hvilke konsekvenser har sandheden? Det er i dette møde mellem eventyr og virkelighed, mellem barndom og voksenlivet, at historien tager fat og fastholder sit drama.

Det handler om at turde stole på hinanden, at tro på, der vil være nogen, hvis man selv falder. Og det handler i høj grad også om kærlighed – den evige og naive, den brændende og opslidende kærlighed. Både Muds romantiske idé om at kunne stikke af med ungdomsflammen Juniper, og Ellis, der via et flygtigt møde med en af skolens piger oplever sin første kærlighed. Men det er også en umulig kærlighed. En drøm virkeligheden vækker en fra – og hvad gør man så?

Mud 02

Matthew McConaughey indtager med liv og død rollen som den mystiske Mud, der med sin slangetatovering og pistol i buksekanten er lige så fascinerende og farlig som de to drenge oplever ham. Tye Sheridan spiller med uforfalskede følelser Ellis, mens Jacob Lofland er den mere ligefremme Neckbone. Begge leverer de usentimentale og oprigtige præstationer.

Så selvom filmens uundgåelige og højspændte finale måske er en tand for meget ramasjang, gør det den ikke mindre intens – og den er desuden en nødvendig konsekvens af historien. Ja, Mud er et af de dramaer, der gør en lidt klogere på sig selv, mens man også er godt og gammeldags engageret i de liv, der udspiller sig på lærredet, hvor det på en gang smukke og barske liv ved Mississippifloden giver dramaet en uragtig og ægte resonans. Den skal du se, hvis du var i tvivl.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mud | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Mud poster
Originaltitel: Mud, USA, 2013
Premiere: d. 21. november 2013
Instruktion: Jeff Nichols
Medvirkende: Matthew McConaughey, Tye Sheridan, Sam Shepard, Resee Witherspoon, Michael Shannon m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE: En uforløst mellemmad inden den store finale

Biograf-anmeldelse: Så blev det igen tid for Jennifer Lawrence at finde bue og pil frem. For med anden del i trilogien, The Hunger Games: Catching Fire, fortsætter historien om Katniss Everdeen og hendes kamp mod den diktatoriske metropol, der holder befolkningen i et undertrykkende jerngreb. For godt nok slap hun levende fra de dødsensfarlige Hunger Games i første film, men hun må fortsat kæmpe for at holde sig i live.

Vi dumper direkte ned i det postapokalyptiske USA, hvor vi slap Katniss og hendes medspiller, Peeta Mellark. De overlevede spillet, da de var forelskede og hellere ville dø end at slå hinanden ihjel. En smuk historie, der gik lige i hjertet på publikum. Men romancen var spil for galleriet, så de kunne undslippe døden. Katniss er nemlig  forelsket i en anden, den firskårne Gale Hawthorne. Ja, trekantsdramaet fortsætter.

hunger games catching fire 01

Katniss og hendes officielle kærlighed, Peeta, må dog efter deres sejr nu rejse rundt i metropolens 12 distrikter, hvor de skal kondolere for taberne i spillet og opretholde den falske romance. Men som vi fik en forsmag på i første film, ulmer der et oprør mod metropolen. Det har fået fornyet kraft, efter Katniss vandt spillet. Hendes popularitet udgør altså en trussel mod magthaverne, hvorfor præsidenten og hans spilmester pønser på, hvorledes de kan få hende skaffet af vejen.

I udgangspunktet et højspændt drama med kærlighed, mediemanipulation og magtkampe. Desværre forbliver dramaet mere eller mindre uforløst. For godt nok er filmens univers i denne omgang mere troværdigt, men dramaet mangler troværdighed. Karaktererne mangler tyngde og forbliver for skitseagtige, hvorfor blandt andet trekantsdramaet aldrig formår at engagere – hvilket desværre er symptomatisk for store dele af filmen.

hunger games catching fire 02

Selv da Katniss og Peeta atter ender i dødsspillet, grundet præsidentens snedige spilændringer, kommer pulsen aldrig nævneværdigt i vejret. Blandt andet efterlades det moralske dilemma med egen overlevelse mod at tage en andens liv slapt i skovkanten, da farerne mere udgøres af spilmesterens brug af dødelig tåge og angrebslystne aber, end egentlig mand mod mand-kamp. Hertil kommer, at man savner at se mere til oprøret, der til trods for, at det står centralt for historien, hengemmes i kulissen.

Del to formår altså ikke nævneværdigt at udbygge historien, men føles ofte som en gentagelse af første film. Jennifer Lawrence bærer dog forsat fint rollen som heltinden i orkanens øje, mens Donald Sutherland er veloplagt ond som præsident, og så tilføjer Philip Seymour Hoffman kynisk sleskhed som spilmester. Liam Hemsworth som Gale og Josh Hutcherson som Peeta forbliver dog ret så anonyme – det er dog delvist betinget af det ujævne manuskript. Filmen ender med andre ord som en uforløst forsmag på den egentlige finale, der forhåbentlig indfinder sig i næste film, eller rettere, kommende to film, da sidste bog i trilogien bides over i to.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Catching Fire | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
hunger games catching fire poster
Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire, USA, 2013
Premiere: d. 20. november 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Philip Seymour Hoffman, Woody Harrelson, Stanley Tucci, Jena Malone, Elisabeth Banks m.fl.
Spilletid: 146 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE WORLD’S END: Jordens undergang er vittig og veloplagt

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg har set utroligt meget frem til undergangskomedien The World’s End. Og lad mig da også bare med det samme sige, at den indfrier alle mine forventninger. Det er sidste film i Edgar Wrights såkaldte Three Flavours Cornetto-trilogi, der desuden består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor de to andre film i trilogien tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang Edgar Wright tager et favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. For hvad der starter som fem venners pub crawl, ender som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre her – og drop for resten lige at se traileren, bare se filmen.

the world's end 01

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det endnu et forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså  veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

the world's end 03

Simon Pegg balanceret fornemt som Gary King mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken, hvor man finder Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi. Så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, bør du straks gøre det – og ja, du kan passende starte med The World’s End, der ikke alene er en af dette års absolut bedste film, men også en af de sjoveste komedier, jeg har set. Nå, men jeg smutter – har en aftale med vennerne om en pub crawl. Skål.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
world's end poster
Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid:  107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den hårdtpressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminelle forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man tages med ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
the counselor poster
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]