Indlæg

Guardians of the Galaxy Vol. 2 leverer kulørte rumstrabadser, der desværre snubler over sig selv

/i , /af



Biografanmeldelse: Så skal galaksen atter reddes, når Peter Quill aka Star-Lord og resten af den umage flok af rumhelte er tilbage med en ny og kulørt omgang rumballade med Guardians of the Galaxy Vol. 2. En rumopera, der ligeså meget handler om at høre til og at finde sig selv som om slimede monstre og energiske rumskibskampe.

Desværre drukner de ellers muntre eskapader og en i udgangspunktet dramatisk kerne i en mudret historie, der vil for meget, men kan for lidt. Der er ellers lagt op til et engagerende drama med den (selv)refererende og quirky hurmor, der blev etableret med den første film.

Guardians-2-03

For denne gang er ingen ringere end Kurt Russell kommet med ombord som Peter Quills long lost father. Ja, et far-og-søn-genforenet-drama, der dog falder noget fladt til jorden i rækken af plottråde, hvor ingen rigtigt synes for alvor at få fat.

Her er blandt andet også familie-skærmydsler hos Zoe Saldanas grønne Gamora, som har et noget anstrengt forhold til sin søster. For hey, der skal jo lige lægges op til andre indslag i det fortsat voksende Marvel-univers. Hertil kommer en del andre sidehistorier og karakterer, der skal udvikles på.

Guardians-2-02

Dette store bæst af en film ender desværre derfor også med at snuble over sig selv. Heldigvis er flokken af karakterer fortsat godt og muntert selskab, selvom humoren til tider kører lidt i tomgang, hvor også de samme jokes går igen. Som eksempelvis en David Hasselhoff-joke, der trækkes i langdrag – og som i grunden synes noget forældet.

Men det til trods, er det med veloplagte præstationer i de kulørte roller, hvor alle ser ud til at have a good old time – og det smitter heldigvis. Chris Pratt leder an som den rappe Peter Quill, der tumler med fader-problemer, mens Zoe Saldana atter er stærk og cool som Gamora. Dave Bautista stjæler atter billedet som den muskuløse Drax, som leverer op til flere herligt tørre og underspillede punch-lines.

Guardians-2-04

Bradley Cooper er igen den iltre og skydeglade vaskebjørn Rocket og så er Vin Diesel  igen stemmen bag den her nuttede Groot. En umage flok, der fortsat fint supplerer hinanden. For mig er det dog Michael Rookers karakter som onde skråstreg gode Yondu, der på det nærmeste er det mest interessante bekendtskab i denne omgang – fanget mellem skurk og faderfigur for Peter Quill.

Men Yondo drukner som de andre plottråde i hinanden og en spilletid, der desværre er længere end de muntre strabadser har godt af. Med en finale, der aldrig får den følelsesmæssige vægt, som ellers ligger potent i historien. Vi har altså at gøre med en 2’er, der vil meget, men ikke magter at samle sin mange tråde til en medrivende helhed.

Guardians-2-01

Historien – eller rettere historier – engagerer mig ganske enkelt ikke nok til for alvor at bekymre mig om rum-strabadsernes udfald. Men på trods af en rodet og ikke videre medrivende historie, er der nok af sjovt spjæt i persongalleriet til, at det hele glider bombastisk, farvestrålende og ok underholdende ned. Ja, jeg ser trods alt frem til en 3’er.

– Guardians of the Galaxy Vol. 2 får 3 ud af 6 stjerner:

3_6 - stars



- Guardians of the Galaxy Vol. 2 har premiere den 27. april 2017.

Guardians-2-poster

THE HANDMAIDEN: Pirrende, sensuel og delikat trekantsdrama fra Park Chan-wook

/i , /af

Biografanmeldelse: Glæd dig til Park Chan-wooks nyeste og forførende film The Handmaiden. Hvorfor? Jo, fordi den leverer en spændstig historie, der pirrende leger med publikums forventninger i et spindelvæv af liderlighed, lyster, intriger og rænkespil.

Og fordi, der her åbnes op for et forbilledlig smukt univers af prægtige huse, svulstige tableauer og forførende kameraarbejde. Ja, det er form og indhold i smukkeste forening. Sådan!

Intet er dog helt, hvad det giver sig ud for i The Handmaiden. Men filmens plotkrøllende krumspring skal ikke afsløres her, men naturligvis opleves på det store lærred. Historiens udgangspunkt kan jeg dog godt lige ridse op.

The Handmaiden biograf 02

Vi befinder os i 1930’ernes japansk-besatte Korea. Her ansættes Sookee som tjenestepige for Hideko – en japansk rigmandsdatter, der lever et tilbagetrukket liv på i et prægtigt palæ langt fra alting. Men som man allerede ved fra filmens start, er Sookee ikke bare en tjenestepige, men derimod med i et svindelnummer.

Hun skal nemlig få Hideko til at falde for sin svindler af en arbejdsgiver, så han kan få del i den enorme familieformue. Som en muldvarp bag fjendens linjer er banen således kridtet fordækt op for Sookee og hendes forhold til rigmandsdatteren. Jeg kan dog godt uden at afsløre for meget sige, at alt naturligvis ikke går efter svindlernes plan.

The Handmaiden biograf 01

I et sindrigt net af forførelse, passion, magtkampe og følelser – ikke mindst de forbudte – folder Chan-wook Park således sit delikate trekantsdrama ud, mens jeg drages ind i historien af blandt andet de svævende og voyeur-agtige kamerabevægelser rundt i ejendommens både dystre, detaljerige og smukke indre samt ydre.

Som et sultent og mægtigt dyr af gammelt træ og blankt glas, synes huset af sluge både mig og dets beboere, hvor hemmelighederne sitrer lige under overfladen og i boligens hengemte indre.

Her er altså andet og mere i spil end den i øvrigt grundlæggende fængslende historie. Det er også en visuel fortælling og billedrig oplevelse i sig selv, som snor sig rundt om mig, mens safterne stiger og hvor volden venter tungt og grumt i kulissen klar til at springe ud i fuldt vigør.

The Handmaiden biograf 03

Det er dog ikke kun visuelt og historiemæssigt, det er svært ikke at blive forført, for også de medvirkende fletter sig fornemt ind i de intrigante eskapader.

Min-hee Kim er den naive og smukke rigmandsdatter, mens Tae-ri Kim er sart, handlekraftig og snedig som Sookee. Jung-woo Ha er måske en kende karikeret, men bestemt med solid bejler-pondus som svindleren – og så er Jin-woong Jo både herligt skummel, slibrig og mystisk som Hidekos besidderiske og bogglade onkel.

Park Chan-wook har med The Handmaiden ganske enkelt begået et på flere planer medrivende drama, der slugte mig med sin glubske appetit på at dupere visuelt og fortælle en passionsfyldt historie, der driller sit publikum med overraskende krumspring og sindrige detaljer.

– The Handmaiden får 5 ud af 6 stjerner:



5_6 - stars

– The Handmaiden har biografpremiere den 12. april 2017. 

The Handmaiden biograf poster

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja, jeg nok skal afholde mig fra at sammenligne den nye Ghost in the Shell med sit animerede og japanske forlæg. For en film skal og bør kunne stå alene. Det kan den her da også. Desværre er det bare ikke en videre medrivende omgang futuristisk action tilsat eksistentielle problematikker, der her langes neonbelyst over CGI-disken.

Fremtidens megaby er ellers malet flot op i al sin arkitektoniske fremsyn med enorme lysreklamer og blinkende neonskilte. Men selvom fremtidsformen sine steder er flot realiseret, så falder filmen halvsvagt sammen om en historie, der aldrig for alvor engagerer samt med en række karakterer, jeg aldrig rigtigt kommer ind under huden på.

Ghost-in-the-Shell-01

I front for fremtidseskapaderne finder man ellers en futuristisk potent Scarlett Johansson, der er fanget mellem menneske og maskine. Hun indtager nemlig rollen som Major, der efter en ulykke er blevet forvandlet til den såkaldt perfekte soldat. Den første af sin slags – med en artificial og cyper-forbedret krop tilsat hendes menneskelige sind og hjerne. Ustoppelig, intuitiv og reflekterende.

Således er den såkaldt cyper-forbedrede Major klar til at jagte kriminelle sammen med sit team, hvor man ved hendes side finder en pumpet Pilou Asbæk i rollen som Batou med afbleget hår og forbedrede robotøjne. Major og resten af holdet kommer snart på færden af den farlige Kuze. Han hacker sig nemlig ind i hjernen på folk og truer hermed også Hanka Corporation, der skabte Major.

Ghost-in-the-Shell-02

Der er altså lagt op til futuristisk action og eksistentielle tematikker blandt andet om, hvad det vil sige at være menneske. Det er i hvert fald den slags tanker, som Major i sin nye krop går og slås med. Men disse temaer får bare ikke rigtigt tyngde eller nuancer nok til at pirre min hjerneaktivitet nævneværdigt. Det samme gør sig desværre også gældende for flere af actionscenerne.

For godt nok leveres der nogle ganske effektive skuddueller og håndgemæng, men der er også rodede forløste kampe, der ikke sådan rigtigt river mig med eller ind i filmens fremtidsvision. Men når Ghost in the Shell alligevel ikke helt falder igennem, så er det takket være et ganske flot univers og lige nøjagtigt nok spark i actiondelen til, at eskapaderne kommer helt ok i mål.

– Ghost in the Shell får 3 ud af 6 stjerner:

3_6 - stars

– Ghost in the Shell har biografpremiere den 6. april 2017.

Ghost-in-the-Shell-poster

GET OUT: Et paranoiafyldt møde med svigerforældrene

/i , /af

Biografanmeldelse: De fleste kender vel til det der med at skulle møde svigerforældrene for første gang. Det kan være en nervepirrende oplevelse – og måske endda også en udfordring. Det bliver det i hvert fald for Chris i den forrygende intense og potent underspillede horror-mystery-thriller Get Out, der langt fra er det kedelige familiedrama, plakaten ellers godt kunne ligne.

Tværtimod er her tale om en yderst veldrejet og legesyg genrebastard. For udover at være et grundlæggende spændende bekendtskab, mikser Get Out også skarpe, vittige og udfordrende sociale kommentarer samt ikke mindst veldrejede raceproblematikker, fordomme og dilemmaer i den allerede vildt medrivende gryde af engagerende paranoia.

Get-Out-biograf-01

På overfladen er alt dog tilsyneladende fryd og gammen hos de velhavende og hvide svigerforældre. Men gemmer der sig noget sinistert bag det pæne, velmenende og joviale ydre? Eller er det i virkeligheden bare Chris, der får bygget bange anelser op ud af intet, fordi han er nervøs ved at være den eneste sorte i selskabet? Altså lige udover de ligeledes sorte tjenestefolk.

Det er blandt andet netop balancegangen mellem det normale på den ene side og på den anden side Chris’ tiltagende paranoia, som den spillefilmsdebuterende instruktør Jordan Peele så fornemt forløser og medrivende mestrer i Get Out. Som eksempelvis når Chris synes, at han betragtes på en underlig måde af husets øvrige gæster ved en stor og hvid komsammen. Men hvorfor underligt?

Get-Out-biograf-02

Det er således urovækkende underspillet og med subtile forvarsler, at filmen folder sig elegant og gribende ud – i takt med, at opholdet hos svigerforældrene kun synes at blive mere og mere mystisk. Men præcist hvad, der synes at være på færde bag facaden er ikke sådan for Chris – eller mig – at sætte fingeren på. Jeg er derfor også med i både paranoiaen og tvivlen hos Chris hele vejen. Forrygende!

Daniel Kaluuya har som Chris en umiddelbar likeability, der gøder jorden for min indlevelse, mens han også nuanceret portrætterer det at være akavet midtpunkt – både når det kommer til andres og egne fordomme. Allison Williams er sød og sej som den støttende kæreste Rose, mens Bradley Whitford og Catherine Keener som svigerforældrene formår at indgyde både kærlighed og ubehag alt efter, om det er Chris’ paranoia, der har overtaget modsat kærestens beroligende ord.

Get-Out-biograf-03

Du bør dog vide så lidt som muligt, inden du ser Get Out. For ja, du skal naturligvis se den. Filmen lever nemlig – udover af sin velformulerede paranoia – også af sine veldoserede overraskelser samt plotmæssige ledetråde, der både viser en på rette vej og ikke mindst på afveje. Så ja, drop filmens trailer og andres omtaler. Stol i stedet blot på mig, når jeg siger, at Get Out for mit vedkommende er en af årets hidtil bedste filmoplevelser.

– Get Out får 5 ud af 6 stjerner:

5_6 - stars

– Get Out har biografpremiere den 30. marts 2017.

Get-Out-poster

DAN DREAM: Tilbage til 80’erne med Casper, Frank og en elbil

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er ikke så underligt, at Klovn spøger i kulissen og ikke mindst i rollefordelingen, da det jo er Casper Christensen og Frank Hvam, der står bag komedien Dan Dream. En film baseret på den sande historie om en gruppe danskere, der ville lave verdens første elbil i de glade og pastelfarvede 80’ere. I en lille provins i Danmark, vel at mærke.

Så ind med drejskivetelefonen, hustruvold og hyggeracisme samt kokain, cigaretter og øller døgnet rundt. Ja, og hvad den ellers kan trække af 80’er-fordomme og 80’er-nostalgi. Det hele spændt op i komediegenrens grove generaliseringer i et forsøg på at trække grin ud af absurditeterne.

dandream-01

En opskrift, der virker i Klovn, men som her aldrig løfter sig sådan rigtigt højere end et vagt tøhø hos undertegnede en enkelt gang eller to under vejs. Desværre. For både holdet er stærkt og historien tilpas vanvittig til at det kunne have været en komedie med både mange grin og engagerende karaktererne i. Det bliver det bare aldrig til.

For historien om fantasterne, der i et kapløb mod tiden vil lave elbilen er ufokuseret forløst, mens de medvirkende kommer til at stå en smule flagrende i filmens scener, der mere har karakter af sketches, småskøre indfald og improvisation end en sammenhængende fortælling med en medrivende spændingskurve for bilbyggeriets udfald.

dandream-06

Fred med det, hvis så bare filmen var morsom. Det er den ikke rigtigt. Der forsøges eller blandt andet med en forvirret, hustruvoldsleverende og pruttende borgmester, spillet med bar røv af Lars Hjortshøj. Han er borgmester i den lille flække, hvor de københavnske bildrømmere slår sig ned for at starte deres produktion.

Et komedieklassisk clash mellem modsætninger, københavnere mod bonderøve. Det kommer dog heller ikke rigtigt videre vittigt i spil. Men blandt andet vil Caspers drømmer af en karakter have croissanter hos bageren, der blot står uforstående tilbage – for på landet i 80’erne aner ingen, hvad en croissant er. Eller når en lokal knægt råber københavnersvin og puster med pusterør efter tilflytterne.

dandream-03

På holdet af bilbyggere finder man Frank Hvam i en rolle lignende Frank Hvam i Klovn. Du ved, en tøffelhelt, der kommer galt afsted, som da han skider i et bidet i stedet for i toilettet. Casper Christensens drømmer Thorkild minder også om hans Casper-karakter i Klovn – en alfahan med store planer og en tro på sig selv. Dog i en noget mere sympatisk skikkelse her tilsat overskæg.

Magnus Millang giver den som hyggeracistisk og enarmet joker, der filmen igennem blandt andet leverer tilbagevende jokes om Thorkilds afrikanske kone. Fordi, det jo er sjovt og lidt frækt at sige neger. Hertil kommer Niclas Vessel Kølpin som homoseksuelt indspark med Kim Schumacher-hår og iført speedo, så der også bliver gjort plads til en håndfuld homo-jokes.

dandream-05

Nej, jeg har bestemt ikke noget imod de politisk ukorrekte platheder – snarere tværtimod. Problemet er for mit vedkommende mest af alt – igen – at det bare aldrig bliver sjovt. Timingen synes off og karaktererne bliver aldrig engagerende. Ligesom jeg heller ikke ligefrem sidder i spænding for at se, om de nu klarer at lave den skide elbil.

Der forsøges endvidere spædet til med lidt dramatisk tyngde ved at levere problemer på hjemmefronten hos Franks mandsling af en rolle, på samme måde, som der også er kurer på tråden hos Thorkild. Men dette drama tager aldrig form eller fat. Mens spændingskurven er flad og finalen uforløst – og så fiser filmens afrunding blødt ud i sandet. Øv.

dandream-04

80-er-formen er dog på plads med både skovsnegl, rejecocktails og klodsede mobiltelefoner, men grinene udebliver stort set over hele linjen, selvom der ellers ihærdigt forsøges med alt fra lorte-, kokain- og racisme-jokes. Med andre ord, så kan jeg godt se, hvor filmens politisk ukorrekte væsen og platheder vil hen, men de lander oftere fladt på maven end plet, mens jeg heller ikke finder meget engagementet i hverken drømmerne eller deres elbilseventyr.

– Dan Dream får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

dandream-poster

LIFE: På røvtur i rummet med et herligt slimet rumbæst

/i , /af

Biografanmeldelse: Med rumgyset Life står den på good ol’ monster fun in space. Her er dog ikke just tale om en revolutionerende omgang monsterballade, men mindre kan så absolut også gøre det – hvilket er tilfældet her. For hele den skønne monsterfest serveres fermt, slimet og tempofyldt. Ja, det er ganske enkelt et herligt og hurtigt monsterfix, der fungerer på egne simple præmisser.

Vi befinder os ombord på en rumstation – naturligvis klaustrofobisk placeret i rummet og med et trængt indre, hvor astronauterne ender med at kæmpe for livet. For da de i prøver fra Mars’ overflade finder en lillebitte levende livsform, ved jeg jo udmærket godt, hvad klokken har slået. Den fremmede livsform viser sig nemlig at ville overleve – koste hvad det vil af liv blandt crewet.

Life-biograf-02

Så inden du når at få alt for mange popcorn galt i halsen, vokser den ellers lille rumklat sig nemlig større, stor og slimet i takt med, at besætningsmedlemmerne bliver færre og færre. En lige til og simpel monsterpræmis, som ganske vist er set flere gange før. Her er præmissen dog både medrivende og underholdende eksekveret hele vejen frem mod den intenst buldrende finale.

Blandt det hårdt prøvede mandskab finder man blandt andre en rolig, mut og cool Jake Gyllenhaal videre til en kæk og handlekraftig Ryan Reynolds samt Rebecca Ferguson, der holder det kølige overblik. Desværre kommer jeg ikke rigtigt ind under huden på nogle af karaktererne, så det følelsesmæssige engagement er det altså småt med for mit vedkommende.

Life-biograf-03

Men selvom jeg ikke just må tørre tårer væk, når endnu en astronaut blodigt må lade livet, så har de medvirkende tilpas med nærvær og indlevelse i monsterhalløjet til, at jeg er med dem, når lortet brænder på. Hertil kommer nogle både smukt og elegant eksekveret kamerature rundt i rumskibet blandt det svævende crew. Det hiver noget vægtløs rumpoesi ind i røvturen i rummet, hvor det slimede bæst skaber panik.

– Life får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– Life har biografpremiere den 23. marts 2017.

Life-biografanmeldelse-post

KONG: SKULL ISLAND: Kongen er tilbage… BRØØØØØØL!!!

/i , /af

Biografanmeldelse: Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben. Det er da også præcis, hvad Kong gør, da en ekspedition anno 1973 bevæger sig ind på den mystiske ø Skull Island midt i Stillehavet.

Ganske vist er her ikke tale om praktiske effekter, når gorilla og co. folder sig energisk ud, men et sandt CGI-bonanza, der som et bombastisk festfyrværkeri fremtryller adskillige medrivende og storslåede actionscener. Lige fra det første voldsomme møde mellem Kong og en helikoptereskadrille til barske slåskampe med andre kæmpemonstre – så som en ækel og meget langbenet edderkop.

kong-skull-island-03

Her er dog også plads til smukke åndehuller midt i den actionmættede monsterfilm. Så som en rolig Kong og ditto ekspedition, der i stilhed betragter den smukke nattehimmel og omfavner den skønhed, naturen også har at byde på, når den jo ikke lige står på slimede monstre med sylespidse tænder. For den slags kæmpekryb kommer nemlig også på banen. Gisp.

Så selvom det er Kong og rækken af øvrige spektakulære monstre, som stjæler mest af filmens rampelys, finder man også et rigt udbud af personer, der er draget på den farlige mission ind i fremmed land. Måske også lige liiiiiidt for mange til, at jeg kunne holde overblikket. Men der skal jo også være noget at tage af, når det kommer til monsterføde – og ja, her bliver der mæsket i menneskene.

kong-skull-island-01

Udover en række rå soldater iført godt med store guns, finder man blandt andre en eventyrlysten John Goodman i front for ekspeditionen. Tom Hindelton giver den som barsk tracker, mens Brie Larson er den erfarne krigsfotograf, og så leder en cool Samuel L. Jackson soldaterne an som oberstløjtnant. En broget flok med hver deres agenda, som da også hver især fint udfylder deres roller.

Desværre er der ikke nogen personer, der sådan for alvor at brænder igennem. Men dog nok til, at jeg var med dem hele vejen gennem jungledyb, adskillige grumme overraskelser og ikke mindst mødet med Kong. Det er dog i sidste ende de enorme monstre, der står tilbage som filmens sejrsherrer sammen med filmens både veltænkte, velkomponerede og op til flere helt ikoniske billeder.

kong-skull-island-02

Så som Samuel L. Jackson placeret midt i billedets forgrund, mens Kong tordner sig enorm op foran ham med eksplosioner om ørerne. Således er filmen da også på flere måder mere en film til øjne, ører og maven – til suget i maven – end det er en film til hovedet. Det er monteraction, store armbevægelser og ganske enkelt bare en pokkers flot og monsterunderholdende monsterfilm.

Kong: Skull Island får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

Kong: Skull Island får premiere den 9. marts 2017.

kong-skull-island-poster

LOGAN: Endelig får vi en brutal og blodig omgang Wolverine

/i , /af

Biografanmeldelse: Siden jeg første gang så Hugh Jackman som Wolverine aka Logan med de skarpe kløer, har jeg ventet på, at det skulle afstedkomme en blodig omgang superhelteaction. Det får jeg nu endelig serveret med Logan, der ligeledes har udskiftet det farvestrålende X-Men-univers med et mørkt, beskidt og alvorligt et. Det klæder den arrige mutant.

Filmen folder sig ud i en nær fremtid, hvor vi møder en forslået og stakåndet Wolverine. Men ar på kroppen, tung ånde og alkoholproblemer. Nå ja, og så er han også begyndt at bruge læsebriller. Nej, han er ikke just så udødelig i denne ombæring, som han ellers plejer at være. Men derfor kan han bestemt godt slå fra sig… og sige ”fuck”.

Logan-03

Det gør han så også i filmens første og brutalt blodige scene, hvor Logan lige ondulerer en flok barske bandemedlemmer. Hårdt, beskidt og råt. Ja, det er bestemt fedt endelig at se Wolverine jage sine kløer igennem skallen på folk samt at hugge arme, ben og hoveder af, så blodet sprøjter. En brutal fornøjelse.

Det hele er dog ikke bare blodig sjov og ballede. Det er pure alvor med sammenskudte øjenbryn og snerrende tung stemmeføring hele vejen, hvor Logan bare har fået nok af det hele. Han orker ikke at skulle være en helt mere. Har orker ikke noget som helt. Han har desuden øjensynligt heller kræfterne til det. Men, men, men…

Logan-01

For ja, naturligvis ender Logan – dog noget modvilligt – med at hjælpe en lille pige, der af uvisse årsager har en flok kampklare tropper på nakken. Således ender Logan også med at være mandsopdækket, hvilket naturligvis afstedkommer mere veltuneret og blodig action. Det er klart her nogle af filmens højpotente højtepunkter leveres. Stærkt.

Der er også skruet op for det intense drama, hvor vi desuden møder en afkræftet Charles Xavier aka Professor X, som Patrick Stewart atter spiller. Her med fint nuanceret spil som både svagelig, stærk og ikke uden valbalanceret humor. Mens Dafne Keen ganske enkelt er helt suveræn som den ordknappe pige Laura, der med forknyt mine og gnistrende øjne brænder igennem.

Logan-02

Men alligevel mangler der noget for, at jeg for alvor drages ind i Logans både indre og ydre kamp. For selvom Hugh Jackman er god som ekstra olm Wolverine, bevæger han sig også i et noget ensformigt gryntende spor filmen igennem, hvor jeg desuden også savner en bedre, mere interessant og intimiderende skurk, end den intetsigende starut, men her spises af med.

Ganske vist er det dystre univers en fornøjelse at være i, mens actionscenerne sidder lige i skabet, men jeg engageres ikke sådan virkeligt for alvor i Logan – end ikke i ellers rørende scener. Filmen mister desuden også momentum undervejs, hvilket der dog rettes op på i den fint buldrende finale. Så ja, endelig fik jeg en brutal og blodig omgang Wolverine. Så sejt.

– Logan får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– Logan har biografpremiere den 2. marts 2017.

Logan-biograf-poster

Titel: Logan, 2017
Release: den 2. marts 2017
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Boyd Holbrook, Doris Morgado m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Fox Film

T2 TRAINSPOTTING: Tilbage til Edinburgh 20 år senere

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad mig bare her fra starten sige, at jeg ikke har et hverken synderligt nært eller for den sags skyld nostalgisk forhold til Danny Boyles spruttende vilde Trainspotting fra 1996. Andet end, at jeg bestemt godt kan lide den. Men var der nu også behov for en fortsættelse?

Den er i hvert fald nu landet i og bærer titlen T2 Trainspotting. Danny Boyle er tilbage i instruktørstolen, mens Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller og Robert Carlyle ligeledes er tilbage i deres respektive roller. Bare 20 år senere. Og ja, både tiden er gået og gået i stå for dem her to årtier senere.

trainspotting-2-01

For hvordan er det mon så gået de fire drenge, som nu er blevet til mænd? Ikke sådan rigtig godt. For nogen af dem. De sidder på hver deres måde fast i livet og i fortiden. Det står klart efter en veloplagt og tempofyldt introduktion af de fire ungdomsvenner, hvor den nu stoffrie og stabile Mark er tilbage en tur i Edinburgh fra sit hjem i Amsterdam.

Det bliver et møde med det gamle barndomshjem og en by, som aldrig rigtigt har sluppet sit tag i ham. Og så er det ikke mindst et møde med de gamle venner skråsteg fjender. Den kokainglade og småkriminelle Sick Boy samt den fortsatte junkie Spud og en evigt ilter Begbie. Et møde med en fortid, der ikke har efterladt venskaberne uden store skår i glæden.

trainspotting-2-02

Således skal der nu ryddes op i fortidens følelser, spøgelser og nutidens ophobede frustrationer over, hvad der er gået forud 20 år tidligere. De forliste drømme og venskaber samt det efterhånden udslukte håb for fremtiden. Det hele fortalt desværre i en ikke helt medrivende flow, men flere fine nik til den første film – bare uden, at fortsættelsen dog når samme magiske højder, vildskab og engagement.

Men 2T Trainspotting er altså mange ting. Den er både sørgelig, sjov, deprimerende, nostalgisk, rørende, småsentimental, brutal og sine steder også ganske medrivende – desværre bare ikke sådan for alvor eller i meget mere end et par scener af gangen. Mens jeg heller ikke som sådan for alvor kommer ind under huden på eller engageres i de fire venners genforening.

trainspotting-2-03

Det bliver mest til et ekko af noget, der var. Lidt ligesom genforeningen. Begbie står dog overraskende nok for en af de mest rørende scener i et møde med sin egen søn, mens der også stadig er knitrende fin kemi mellem blandt andet Mark og Spud, eksempelvis i en sød scene, hvor Mark tager Spud med på en både morsom og helt gribende løbetur væk fra junken og alt det grimme.

Var der så behov for en fortsættelse? Måske ikke just. Men nu er den her. Desværre er det bare ikke blevet til meget mere end en ganske udmærket filmoplevelse, der dog ender med at være sådan lidt meh­-agtig på trods af en håndfuld ellers vellykkede scener. Men den store og medrivende filmoplevelse bliver det bare aldrig til. Desværre.

– T2 Trainspotting får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– T2 Trainspotting har biografpremiere den 2. marts 2017.

trainspotting-2-poster

Titel: T2 Trainspotting, 2017
Release: den 2. marts 2017
Instruktion: Danny Boyle
Medvirkende: Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 1 time 57 min.
Distributør: UIP

 

 

LA LA LAND: Gosling og Stone charmerer mig hele vejen

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg er ikke som sådan musicalfan, men jeg faldt nu alligevel pladask for Damien Chazelles La La Land. Det er der også god grund til, for den er ganske enkelt drønhamrende charmerende, dejlig nostalgisk og bare pokkers sød. Og så er den ikke uden en fin bittersød kant.

En kant, der klæder dens farvestrålende indpakning og dejligt lette væsen, hvor der åbnes med et stort og yderst velkoreograferet musicalnummer, der folder sig medrivende ud på motorvejen ind mod drømmenes by, Los Angeles.

La-La-Land-biograf-05

Her sidder de mange aspirerende skuespillere og musikere stift i kø, inden bilkøen forvandles til farvestrålende sang og dans med lange og elegant glidende kamerabevægelser ind og ud mellem bilerne samt de mange sangere og dansere, der træder ud af køens dødvande og ind i et sprudlende musicalunivers.

I køen finder man også skuespillerinde in spe Mia samt jazzpianisten Sebastian, henholdsvis Emma Stone og Ryan Gosling. Det er dog ikke kærlighed og sød musik imellem dem – sådan liiige med sammen. Men da deres veje tilfældigvis krydses igen – og igen – spirer romancen. Og jeg spirer med. Den kække og selvsikre Sebastian mod den drømmende Mia med de fængslende dådyrsøjne.

La-La-Land-biograf-01

Sødt og naivt samt dansende og syngende, naturligvis. Uden at det bliver klægt, men med sin uskyld i behold samt den naive romance med fine og små komiske modhager. Her er dog andet på spil end kærligheden og romancen.

La La Land er også historien om at jagte drømmen – om at turde tro på sig selv. Og hvor svært det kan være i en by, hvor alle synes at jagte det samme. Hvor nedturene står i kø, mens succesen synes uendeligt langt borte. Mia med sin skuespillerindedrøm, og Sebastian med drømmen om at åbne sin egen jazzklub.

La-La-Land-biograf-03

De to er hele vejen velspillende selskab i mere end en forstand. For de både danser, spiller og synger sig charmerende gennem både op- og nedture. Det uden, at musicalen tager overhånd og bliver en kulørt parodi. Oprigtigheden sitrer engagerende i hver kameraindstilling og hver sang, hvor jeg suges ind i det syngende univers, som ikke kan andet end at smitte mig med sit gode humør.

La La Land er – sådan helt skåret ind til benet – en forrygende fin og farverig hyldest til Hollywood, Los Angeles og musicalen i sig selv. Til den sødmefulde naivitet, til nostalgien og drømmenes insisterende styrke. Nå ja, og så er der lige filmens sidste intenst gribende del, som løfter La La Land ind i en liga for sig og sikrer sig den sidste følelsesladede femte stjerne.

– La La Land får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
– La La Land har biografpremiere den 23. februar 2017.

La-La-Land-biograf-poster
La La Land | Biografanmeldelse
Titel: La La Land , 2016
Release: den 23. februar 2017
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende: Emma Stone, Ryan Gosling m.fl.
Spilletid: 2 timer 8 min.
Udgiver: Nordisk Film