Indlæg

THE STRANGERS: PREY AT NIGHT: Fesen slasher på slingrekurs

Biografanmeldelse: Fuck yes, så er der en slasher på programmet med ‘The Strangers: Prey at Night’. En opfølger til den creepy og pænt uhyggelige ‘The Strangers’ fra 2008. Desværre har denne 2’er bare ikke været de 10 års ventetid værd. Langt fra. Hertil er filmen blandt andet, hverken skræmmende nok eller opfindsom nok, hvad angår de knivstikkende drab.

Mest af alt er de morderiske løjer en ophobning af genrens klichéer. Det er for mig dog ikke som sådan et problem i sig selv, at en slasher er klichéfuld, hvis den så bare er medrivende i forhold til blandt andet sine kills, karakterer og mordere. Det bliver den desværre aldrig for alvor, mens det hele løber helt af sporet i filmens sidste del, hvor der venter en særdeles tåbelig finale.

The Strangers Prey at Night 02

Men hvad handler gyseren egentlig om? Jo, en mor og far skal overnatte med deres to børn hos nogle familiemedlemmer på en campingplads med husvogne. De ankommer sent om aftenen og skal sådan set bare finde til ro. Men natten er naturligvis først lige begyndt. For tre maskerede mordere huserer på pladsen og snart må familien flygte for livet.

Et slasher-simpelt setup, som man kender det. Naturligvis forsøges der puttet menneskelig relation på de småblodige eskapader. Man finder således blandt andet den klassiske tvære teenager iklædt Ramones-T-Shirt og med en smøg i hånden, de forelskede og omsorgsfulde forældre samt en teenage-knægt, der tager god hånd om sin søster. You know the drill…

The Strangers Prey at Night 03

Jeg bliver bare aldrig rigtigt involveret i familiens følelsesliv, der dog vokser på mig, når først skrigene begynder. Her får blandt andet Bailee Madison som datteren overbevisende nerve modsat hendes generiske teenage-portræt. Hun bakkes godt op af Lewis Pullman som broderen, mens Christina Hendricks og Martin Henderson er empatiske som mor og far, men that’s it.

Det er med andre ord ikke stærke karakterportrætter, man får serveret, hvilket underminerer det engagement, jeg skal have i løjerne, når morderne begynder at jage familien. Det hele føles fladt og postuleret, mens bruges af 80’er-hits som Bonnie Tylers ‘Total Eclipse of The Heart’ fremstår som et påklistret gimmick sammen med mordernes masker, der aldrig bliver uhyggelige. Øv.

– ‘The Strangers: Prey at Night’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘The Strangers: Prey at Night’ får biografpremiere den 22. Marts.



MONTPARNASSE BIENVENÜE: På kaotisk afveje i livet

Biografanmeldelse: Det kræver sin mand at rejse sig igen, når først livet fælder en. Eller for den sags skyld kvinde, som det er tilfældet i den fint kaotiske og franske ‘Montparnasse Bienvenüe’. Her møder man nemlig Laetitia Dosch i rollen som den på en gang skrøbelige og stærke Paula Simonian, der efter et hårdt brud flytter til Paris for at få fod på livet igen.

Men efter 10 år med fast grund under fødderne er det ikke så lige til for den 31-årige kvinde at finde tilbage på sporet. Men hun er på trods af et kaotisk indre målrettet opsat på at få styr på sig selv og tilværelsen. Vi dumper altså ned midt i hendes liv, der er på sit mest sårbare, tumulte og forvirrende. Ja, et såkaldt befriende og usminket portræt af en kvinde i frit fald.

Montparnasse Bienvenue 02

På samme måde som Paulas liv pludselig står uden egentlig retning, bølger filmen sig også blot derhen, hvor fortællingen på naturlig vis synes at føre. Nej, her er ingen stramt kalkuleret spændingskurve, men til gengæld et besnærende og relaterbart greb om livets af og til uregerlige gang. Denne retningsløshed rammer filmen oprigtigt og naturligt. En fornøjelse.

Det er med samme ublufærdige naturlighed, at man finder Laetitia Dosch i den ubetingede hovedrolle, der kæmper med både at skabe ny mening med livet samt at stable nye venskaber og relationer på benene. Det mens hun jonglerer med to jobs for at holde skindet på næsen på sin bumlede vej ud af skidtet og det følelsesmæssige kaos, hun befinder sig i.

Montparnasse Bienvenue 03

Den spillefilmsdebuterende instruktør Léonor Serraille rammer således både overbevisende og indtagende livets nedtur på en måde, som rammer mig engagerende oprigtigt. Det skyldes blandt andet – og ikke mindst – en dejlig fejlbarlig og kompleks hovedrolleindehaver, der nuanceret indrammes af Laetitia Dosch. Hun er både pisseirriterende og totalt charmerende.

Filmens styrke er altså netop dens naturlige omgang med livets på en gang både upolerede, uskønne og uforudsigelige gang, hvor jeg lukkes vellykket ind i et liv, der er på randen af nervøst sammenbrud. Jeg overlever derfor også fint et par lidt uforløste relationer undervejs, for i livet bindes der jo sjældent fine sløjer på venskaber og forhold. Livet forløber ganske enkelt bare.

– ‘Montparnasse Bienvenüe’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Montparnasse Bienvenüe’ får biografpremiere den 22. marts.

TOMB RAIDER: Lara Croft er tilbage for fuld Alicia Vikander

Biografanmeldelse: Det er som om, der hviler en forbandelse over at skulle omsætte computerspil til spillefilm. Det er i hvert fald endnu ikke for alvor lykkedes ovenud tilfredsstillende. Det gør det desværre heller ikke denne gang, hvor den eventyrlystne Lara Croft – i skikkelse af en stålsat og adræt Alicia Vikander – atter vækkes til live med ‘Tomb Raider’.

Det er dog ikke første gang, at spillet ‘Tomb Raider’ laves til film. Angelina Jolie har tidligere indtaget hovedrollen – senest i 2003. Nu skal vi så på ny introduceres for Lara Croft – og det fra begyndelsen. For vi møder her en langt fra flyvefærdig eventyrer, men en ung kvinde, der endnu ikke har fundet sit kald i livet, mens hun forsøger at klare regningerne som cykelbud.

tomb raider biograf 02

Men Lara er ikke hvilken som helst Croft. Hun har nemlig siden sin fars mystiske forsvinden for år tilbage haft en enorm arv og forretningsimperium at kunne lukrere på. Men Lara vil gå sine egne veje i livet, mens hun heller ikke vil anerkende, at hendes far er død. Dette leder hende ved nogle hovsa-og-plot-vupti-løsninger på rette vej mod en gådefuld ø ud for Japans kyst.

Det bliver starten på Lara Crofts første farefulde eventyr, der desværre tyngdes af sin del af CGI-rabalder, hvilket hiver noget nerve ud af action-eskapaderne, der fremstår mere computer-fabrikerede end reelt faretruende. Der lægges eller ret intenst fra start med blandt andet et vildt cykelridt gennem Londons gader. Samme nerve mangler i senere og stortopsatte action-tableauer.

tomb raider biograf 03

Fortællingen ruller sig ellers ganske fermt ud med et tempo, der ikke efterlader meget tid til at få kørt popcornene indenbords. Men et fermt tempo skal ikke forveksles med en engagerende film. For ganske vist ryger Lara Croft fra actionscene til actionscene, men blandt andet mangler hun at blive etableret som andet end blot en skakbræt i en manuskriptforfatters jagt på spændingen.

Ganske vist er Alicia Vikander god, charmerende og karismatisk, men hun puffes mest af alt rundt i plottet, mere end selv at sætte dagsordnen. Det følelsesmæssige engagement bliver da også til at overse, mens reel mystik i det generiske eventyr udebliver til fordel for middelmådigt bulder og brag. Ja, gåderne og deres løsninger fremstår postulerede sammen med karakteren Lara Croft.

– ‘Tomb Raider’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Tomb Raider’ får premiere den 15. marts 2018.


‘Death Wish – en mand ser rødt’ er en røvsyg hævnfilm

Biografanmeldelse: Opskriften er dejligt simpel i ‘Death Wish – en mand ser rødt’. Bruce Willis spiller en nydelig kirurg, hvis kone og datter udsættes for et groft hjemmerøveri. Politiet kan naturligvis ikke finde ud af at fange gerningsmændende. Kirurgen tager derfor sagen i egne brutale og hævngerrige hænder. Ja tak, et styk ligetil revenge-flick uden så meget pis.

Men, men, men… desværre falder eskapaderne fladt på maven, hvor blandt andet Bruce Willis’ forvandling fra lovlydig kirurg til nådesløs hævner flagrer postuleret i vinden. Jeg tror gange enkelt ikke på ham – faktisk hverken som læge eller hævner. Det hjælper ej heller just på mit engagement, at forholdet til hustruen og datteren står ligeså fladt postuleret optegnet.

Death Wish en mand ser rødt biograf 02

Der er med andre ord ikke meget følelsesmæssig tyngde, jeg kan hænge mit engagement op på, når først Bruce Willis går bersærkergang. Og end ikke volden leverer nævneværdige drab eller torturscener. Intet bliver mindeværdigt, men blot fesent forløst, hvor tåbelige tilfældigheder og ditto plottråde trasker oveni hinanden.

Blandt andet er den tilfældige bowlingkugle i knolden på en bad guy, hverken medrivende brutal eller satirisk indtagende. Bare dum og malplaceret. Det er ellers Eli Roth, der instruerer – og han har om nogen bevist, at han kan levere kombinationen af indtagende splat og grusom vold med film som den sorthumoristiske splatter-tur ‘Cabin Fever’ videre til hans to tortur-klamme ‘Hostel’-film. Det flair for vold kombineret med kulsort humor lykkedes aldrig her.

Death Wish en mand ser rødt biograf 03

Dertil kommer, at filmen forsøger at løfte sin helt central problematik, nemlig den om selvtægtsmandens gerninger kan forsvares, når nu de kun rammer de kriminelle røvhuller, mens politiet ikke er til megen hjælp. Dette dilemma efterlades dog blot flagrende i vinden sammen med nuancer i både tematikken samt persontegninger – af Bruce Willis’ læge såvel som skurkene.

Ja, som du nok har luret ender denne genindspilning af filmen af samme navn fra 1974, der havde en cool Charles Bronson i hovedrollen, som alt andet end vellykket. Men flade tematikker, klodsede plottråde, lunken vold og unuancerede karakterer til side, så er et problem sådan set helt grundlæggende bare, at eskapaderne aldrig bliver medrivende. Op på hesten igen, Eli Roth.

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får biografpremiere den 8. marts.

SÅ LÆNGE JEG LEVER: Alkoholiserede Rasmus Bjerg – The Movie

Biografanmeldelse: Der bliver røget, drukket og horet igennem – okay, mest røget og drukket – når Ole Bornedals biografiske drama om John Mogensen tumler sig kaotisk og fordrukkent gennem sangerens liv. Fra barndommen og frem til den tragiske afslutning. Spændt ud mellem liv og død finder man Rasmus Bjerg, der sveder, synger og konstant bæller bajere i hovedrollen.

Her er det Rasmus Bjerg som den forpinte, perfektionistiske og øldrikkende John Mogensen, der er limen, som holder sammen på det desværre ret uengagerende og fragmenterede drama, der er opkaldt efter en af musikerens mest populære hits: ‘Så længe jeg lever’. Det er da også med døden konstant spændt alkoholiseret for, at John Mogensen synes at leve livet på lånt tid.

Så længe jeg lever biograf 02

For ganske vist er der glæde, kærlighed og fællessang at finde i hans sange, der blandt andet også tæller ‘To mennesker på en strand’, ‘Fut i fejemøget’ og ‘Der er noget galt i Danmark’. Men bag de muntre toner finder man en plaget og ikke mindst fordrukken sjæl. Ja, en god gammeldags grædende klovn, hvor intet er godt nok, og hvor flasken vinder slaget. Hver gang. Tragisk.

Dæmonerne kravler således tungt og alkoholiseret rundt i John Mogensens liv. Fra hans tumulte liv i sanggruppen Four Jacks videre til mere druk og det forpinte, men succesfulde forsøg på at klare sig som solist. Som blot John Mogensen. Folkets mand, der siger tingene, som de er og synger som folk snakker. Men alt sejler for ham, mens der blot køres flere bajere indenbords.

Så længe jeg lever biograf 03

Desværre kører fortællingen i ring, hvor de fordrunkne pointer gentages. Her kæmper John Mogensen konstant med selvtilliden, musikken, alkoholen og sin lille familie. Men blandt andet står båndet til sin overraskende tilgivende hustru noget løst malet op og forbliver mest postuleret, mens jeg heller aldrig for alvor gribes af den ulykkelige fortælling om den uforbederlige dranker.

‘Så længe jeg lever’ mangler mere troværdig nærhed og nuanceret indsigt, der kunne være med til at løfte den noget banale forfaldsfortælling op af sit følelsesmæssigt frakoblede depri-hul. Løjerne fremstår usammenhængende og den dramatiske nerve mister pusten undervejs. Rasmus Bjerg gør dog sit sympatisk bedste, men får ikke meget andet end alkohol at gøre godt med.

– ‘Så længe jeg lever’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘Så længe jeg lever’ får biografpremiere den 8. marts

RED SPARROW: Forførende Jennifer Lawrence på koldkrigsmission

Biografanmeldelse: Der er kold luft mellem USA og Rusland i den afdæmpende, men momentvis herligt brutale spion-thriller ‘Red Sparrow’. Ned midt imellem de duellerende verdensmagter dumper en forførende Jennifer Lawrence som russisk spion, der skal få krammet på en amerikansk CIA-agent. Men naturligvis går intet efter planen og snart skal der improviseres.

Mere behøver du ikke at vide om filmens sirlige plot, hvor moderlandskærlighed, identitet og tillid væves sammen til et ganske engagerende, intenst og spændende tæppe. Her bæres filmen nemlig mere frem af sit bølgende plot end af de øjeblikke af action, der dog gøres plads til. Det fungerer. For stemningen er dejligt knugende og universet flot iscenesat.

Red Sparrow biograf 02

Således males blandt andet et koldt Budapest op i skiftevis indtagende tableauer af bastant arkitektur kontra små klaustrofobiske rum af levet liv. Filmen åbner sig ganske enkelt indtagende op med en billedside, der fornemt giver liv til både kold krig, spion-intriger samt action og vold, der gør fysisk ondt at overvære. Det er troværdigt og ubehageligt. Herligt.

Men egentlig er det lidt imod alle odds, at filmen er så overvejende vellykket en oplevelse som tilfældet er – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har det nemlig en kende svært med Jennifer Lawrence. Men som manipulerende spion spiller hun sine kort, så det fungerer for mig. Afdæmpet, nærværende og råt. Ja, jeg skal godt nok lige sluge den påtagede russiske accent.

Red Sparrow biograf 03

Ganske vist er det Jennifer Lawrence, der står i front filmen igennem. Hun bakkes imidlertid op af fine folk på rollelisten. Her finder man blandt andre en dragende Joel Edgerton som dedikeret og mut CIA-agent, mens en ondt indsmigrende Matthias Schoenaerts ses som dæmonisk onkel. Endvidere nød jeg i fulde drag biroller af mestrene Charlotte Rampling og Jeremy Irons.

‘Red Sparrow’ har altså mange ting kørende for sig: Et indtagende koldkrigsunivers, et fintvævet plot af mistro og tillid samt en rolleliste, der trækker mig ind i spioneskapaderne. Spurven flyver dog desværre ikke helt op over den solide præstation – hertil mangler der blandt andet flere overraskelser, mens plottet sine steder bliver for postuleret og filmens flow sine steder træg.

– ‘Red Sparrow’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Red Sparrow’ får biografpremiere den 1. marts.

THE FLORIDA PROJECT: Livet stopper ikke op og venter på dig

Biografanmeldelse: Der sker sådan set ikke så meget i det farvestrålende og barskt rørende drama ‘The Florida Project’. Her dumper man mest af alt ned midt i det svære liv en varm sommer hos den 6-årige Moonee. Hun bor med sin unge mor på et forfaldent motorvejsmotel i Florida, hvor dagene blot går, mens livet forsøges opretholdt og huslejen betalt.

Sådan kan livet jo netop også være. Den ene dag tager den anden uden det store drama. Det gælder her, hvor det er hverdagens stille ilagte drama, som konstant ulmer lige under den solbeskinnede overflade. Et råt liv uden egentlig retning – andet end hen imod næste regning, der skal betales for ikke at blive smidt ud af de spartanske kår.

The Florida Project biograf 03

Det lyder måske nok deprimerende, men dette slice-of-life-drama fortælles fra den lille piges uskyldige og naive perspektiv. Således forvandles hver dag til et nyt eventyr og en leg denne sommer, som synes uendelig. Den brutale virkelighed spøger dog konstant og vagtsomt i kulissen, hvor hendes mor Halley har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Men selvom her måske nok ikke sker det store, ruller selve livet alligevel afsted for øjnene af mig, hvor den afdæmpede fortælling foldes ubesværet og naturligt ud i hænderne på instruktør Sean Baker, mens fotograf Alexis Zabe indfanger filmen i børnehøjde og de farverige omgivelser med dragende appel. Smukt, forførende og eventyrligt midt i den ellers barske fortælling.

The Florida Project biograf 02

Castet giver på samme måde ubesværet og naturligt liv til de solvarme dage. Her med en herligt rapkæftet Brooklynn Prince som Moonee og hendes ligeså kække ven Scooty i skikkelse af en drilsk Christopher Rivera. De to er dynamit sammen. Bria Vinaite har udfordret mor-potentiale som Halley, mens Willem Dafoe er motellets hårde, men empatiske bestyrer.

Filmens styrke ligger blandt andet i netop dens løse form, hvor dagene blot går uden videre plotmæssig retning. Det bliver dog også en svaghed, da karaktererne sine steder kommer til at cirkle lidt for meget om sig selv. Det ændrer dog ikke på, at rollebesætningen og den universelle fortælling om blandt andet barndom og uskyld greb mig sikkert om hjertet og blev der.

– ‘The Florida Project’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


– ‘The Florida Project’ får biografpremiere den 1. marts.

The Shape of Water: Forunderlig og smuk undervandsromantik

Biografanmeldelse: Kærlighed, ensomhed og jagten på tosomhed forenes mellem menneske og monster på smukkeste vis i den mexicanske filmskaber Guillermo del Toros undervandsromantiske eventyr ‘The Shape of Water’. Her finder den for evigt kringlede kærlighed nemlig på forunderlig vis vej selv de mest ufremkommelige og uventede steder. Jeg var tryllebundet hele vejen.

Vi dumper ned i starten af 1960’erne et sted i USA. Den kolde krig ligger som et knugende bagtæppe for den forunderlige fortælling om mødet mellem den stumme kvinde Elisa og det tilfangetagne undervandsvæsen. Elisa arbejder nemlig som rengøringsdame på et tophemmeligt regeringsanlæg, hvor vandmanden holdes fanget. Et uventet og indtagende forhold.

The Shape of Water biograf 02

Mere behøver du ikke vide, om den fortryllende fortælling, der indhyllede mig i et univers, der balancerer fornemt og medrivende mellem det fantastiske og jordbundne. Hvor passion, begær og ensomhed snor sig om hinanden hos Elisa og den mystiske fange. Sally Hawkins er sirligt sart og drømmende i rollen som den stumme Elisa. Hun løfter mig ubesværet ind den umage romance.

Sally Hawkins er dog ikke ene om at folde fortællingen indtagende ud. Her finder man blandt andet også Elisas nostalgiske ven i skikkelse af en altid seværdig Richard Jenkins. Doug Jones er sminket til ukendelighed som vandmonstret – imponerende overbevisenede. Både skræmmende, mystisk og elskværdig. Et monster mere humant end så mange mennesker.

The Shape of Water biograf 03

Her tænker jeg ikke mindst på filmens plagede skurk, der spilles af min personlige favorit Michael Shannon. Sammenbidt og forpint gør han livet surt for det vandbundne væsen, som han ikke anser som værende andet et et vildt og utæmmeligt dyr. Han tager naturligvis fejl af vandbæstet, der dog har dyriske impulser. På samme måde som Elisa også overgiver sig til kærligheden og begæret.

Det kan vi alle lære noget af. Vi bør lade os lede mere af kærligheden, det uagtet hvor umulig den end måtte synes. For kærligheden skal nok finde en vej – om ikke andet i de sparsomme øjeblikke den viser sit livsgivende væsen. Guillermo Del Toros genreblandende fortælling er med andre ord et dragende vellykket karakterstudie, en forførende fabel og fantastisk fortælling. Forrygende.

– ‘The Shape of Water’ får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

– ‘The Shape of Water’ har biografpremiere den 22. februar.

BLACK PANTHER: Den sorte panter tumler rundt i Afrika


Biografanmeldelse: Der er nye, forfriskende og afrikanske boller på Marvel-suppen med den jungletrommende og kulørt klædte ‘Black Panther’. Her skal vi for alvor introduceres for endnu en helt i det fortsat voksende Marvel-univers. Det gælder nemlig kongesønnen T’Challa aka Black Panther, som her skal overtage tronen efter mordet på sin far.

Den nye konge vender derfor hjem til det hemmeligholdte og teknologisk avancerede afrikanske land Wakanda for at træde i sin fars sted. Men tronskiftet kommer naturligvis ikke uden problemer, og snart er en gammel fjende da også på brutalt spil. T’Challa må således træde i karakter som både konge og Black Panther for at sikre Wakandas fremtid.

black panther biograf 03

Her er med andre ord temaer som skæbne og identitet i spil, mens også det at stå sammen om en fælles verden i stedet for at lade sig adskille af forskelligheder er på menuen. De vægtige emner bliver vanen tro for Marvel leveret med ivrige slåskampe, skarptskydende action og kulørte karakterer. Ja, det er stadig en superheltefilm efter Marvel-støbeskeen.

Denne gang er man dog vidne til en ny afrikansk indpakning, hvilket er forfriskende for Marvel-universet, der efterhånden trænger til at blive gentænkt og revitaliseret. Men en ny indpakning er desværre ikke nok til, at filmen overvinder en smule tomgang, en håndfuld generiske action-strabadser og en spilletid, der bliver for lang for fortællingens eget bedste.

black panther biograf 02

Chadwick Boseman er dog solid og fint stoisk som Black Panther – men ikke mere. Der er desuden godt modspil hos kvinderne Lupita Nyong’o som eks-kæresten, Danai Gurira som kriger og Letitia Wright som drillende søster. Handlekraftige og karismatiske kvinder, der retfærdigvis stjæler dele af spotlightet sammen med Michael B. Jordans fint spillede, men generisk skrevne skurk.

‘Black Panther’ skuffer med andre ord. Delvist på actionsiden, en halvttræg fortælling samt en finale, der ikke river mig med – hverken på adrenalinkontoen eller følelsesmæssigt. Desværre. Det til trods, så er her gode takter – både visuelt og karakter-mæssigt. Men hverken universet, den potentielt spændende historie eller tematikkerne forløses engagerende og nuanceret nok.

– ‘Black Panther’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars



- ‘Black Panther’ får premiere den 15. februar.

COCO: Tro på dine drømme og gå efter din egen vej i livet

Biografanmeldelse: Du skal gå efter dine drømme – også selvom din familie har andre planer for din skæbne. Så det gør den 12-årige Miguel i Pixars nye film ‘Coco’. En både rørende, morsom, eftertænksom og medrivende animeret fortælling om netop drømme, familie og skæbne. En fortælling om, at selvom vi alle står på skuldrene af de folk, der kom før os må finde vores egen vej her i livet.

Evigt gyldige emner, der her gives engagerende og farverigt liv, hvor den unge Miguel må overkomme ikke så lidt. Blandt andet møder han ikke stor modstand hos sin familie, der grundet en 100 år gammel familiefejde har bandlyst musik. Det gør det svært for den ellers talentfulde Miguel at udleve sin drøm om at blive musiker.

coco biograf 03

Samtidig bliver han del af et 100 år gammelt familiemysterium, der fører ham hele vejen til De Dødes Land, hvor han genforenes med sine forfædre. Således lykkedes det med en sirligt – men desværre også sine steder smule rodet – fortælling at få mig til både at grine, fælde mere end en tåre og tænke over min egen livsrejse.

Det er ikke så lidt for en animeret film, der dog efter Pixars høje niveau og langt fra berøringsangste favntag med vægtige emner, formår at underholde. Kulørt underholdning, der på både let vis, men med en dramatisk tyngde, giver fornem genklang i mit eget liv – også selvom overraskelserne måske ikke er helt så overraskende.

coco biograf 02

Det er dog ikke kun de engagerende og tankevækkende emner og det flot animerede univers, der bærer fortælling frem. Her finder man også en gruppe forskellige karakterer, der med både personlighed og charme får sit tag i mig. Selvom ikke alle står lige stærkt optegnet. Det er dog til at leve med, for de udfylder fint deres respektive roller. Det gælder også en håndfuld bi-karakterer. Blandt andet Miguels herreløse hund og fine comic-relief.

‘Coco’ er med andre ord på flere planer en vellykket film, der dog også undervejs farer lidt vild i sin egen fortælling. Det overkommer filmen dog undervejs med sine både veloplagte karakterer samt flotte og engagerende univers, der både byder på knoglede skeletter, gode sange og charme. Jeg ender derfor også med at overgive mig til Pixars fortryllende nye film.

– ‘Coco’ får 4 ud af 6 stjerner:

4_6 - stars

– ‘Coco’ får biografpremiere den 8. februar 2018.