Indlæg

CPH PIX 2018: På vildspor i skoven og en delirisk Nicolas Cage

CPH PIX 2018: Så er det snart sidste skud i bøssen, hvis du skal nå at have dig et skud CPH PIX, inden det hele slutter for denne gang. For den 10. oktober er det nemlig sidste dag med filmfestivalen, der siden den 27. september har indtaget de københavnsk biografer med blandt andet 180 film fra hele verden videre til talks, events og visninger on location.

Jeg har siden sidst set Debra Graniks lavmælte minimalist-drama ‘Leave no Trace’ – opfølgeren på hendes isnende og intense ‘Winter’s Bone’. Man følger her den forpinte far og krigsveteran Will og hans teenagedatter Tom, der sammen lever i lille nationalpark uden for Portland i pagt med naturen og afskåret fra både strøm samt rindende vand. Et liv under civilisationens radar og uden egentlig retning andet end overlevelse.

Hjertet i filmen er således de to hovedroller og her forholdet mellem far og datter, der spilles både stærkt og dragende af Ben Foster og Thomasin McKenzie. Men deres forhold og persontegninger forløses ikke lige indtagende hele vejen, men står lidt vagt i vinden, hvor også noget af den ellers fine intimitet og nærvær i fortællingen ikke helt holdes ved lige.

Senere samme aften skete det! Mit (hidtidige) højdepunkt indtraf på dette års udgave af CPH PIX med Panos Cosmatos’ både stemningsfulde, bizarre og smukke ’Mandy’. Her finder man en intens, brutal og karismatisk Nicolas Cage som en mand, der tager på et blodigt hævntogt, da hans elskede Mandy bliver offer for en vanvittig kristen kult. Det er den simple præmis for en hævnfilm, der foldes ud som et ondt og delirisk mareridt. Ganske enkelt forrygende.

Det er altså ikke selve fortællingen, filmen lever af og højt på, men derimod måden den fortælles på – naturligvis også her Nicolas Cages dragende portræt samt blandt andet også kultlederen i skikkelse af en klam Linus Roache. Hævnen serveres her med urovækkende billeder malet op i mørke og mættede farver, hvor virkeligheden skævvrides ind i en art syret parallelunivers. Forførende, enigmatisk og voldsom. Den bedste film jeg har set på festivalen indtil videre i år.

HELL OR HIGH WATER: Texas-tørre bankkup og en snu ranger


Streaming-anmeldelse: Den står på benhårde bankkup og en snarrådig ranger i hælene på de to bankrøvere og brødre, der systematisk røver bank på bank i Hell or High Water. Det er Chris Pine og Ben Foster, der leder an som bankrøver-brødrene, som er forskellige som dag og nat, mens en stoisk rolig Jeff Bridges indtager rollen som rangeren.

Alle er de slidte af livets hårde gang i det solvarme og konstant støvede Texas, hvor alle emmer af levet liv og solen bager ubarmhjertigt ned på fattigdom og forfald, mens de ringe kun bliver rigere. Det er da heller ikke just af et ondt hjerte, at de to brødre røver banker. Det gør de for økonomisk at kunne rede familiens ranch.

Hell or High Water 01

Sådan helt groft sagt. For her er mere i spil, i denne engagerende og velorkestrerede neo-western end blot bankkup, adrenalinsus og en tålmodig ranger. Det handler også om familie, om brødre og om at give noget bedre videre til sine børn. Nå ja, og om at give en finger til storkapitalen og de grådige banker, der udsulter de i forvejen udsultede.

Det er dog i høj grad kemien mellem Chris Pine og Ben Foster, der bærer en stor del af filmen hjem. Her med Chris Pine som den fraskilte, kontrollerede og mutte far, mens Ben Foster er stik modsat, som broderen, der lige er kommet ud af fængsel – impulsiv, slagsbror og sniksnakkende. Der er spændstig energi mellem de to – og man forstår deres bånd på trods af forskellighederne.

Hell or High Water 02

Jeff Bridges er i vanlig tilbagelænet stil en fornøjelse at følge, mens han følger i fodsporene på de to brødre. Hele tiden tørt jokende om sin makker og med en karismatisk tilstedeværelse på sin egen rolige facon – en værdig modstander og modpol til de to brødre, der synes at være mere og mere på spande, som deres røverier skrider frem.

Hell or High Water er ganske enkelt en særdeles velfortalt lille historie, som med potente bankrøverier undervejs river godt op i det tørre Texas’ ellers rolige væsen. Hertil kommer de solide skuespillere, som leverer lige præcis det, der skal til for, at jeg er med dem hele vejen frem mod finalen og det intense sidste akt, som der fornemt bygges et crescendo op til.

Hell or High Water kan ses hos Blockbuster.dk lige her.

Hell or High Water poster

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

Blu-ray-anmeldelse: En gruppe amerikanske soldater bliver sendt ind bag fjendens linjer i Afghanistan for at nakke en notorisk Taleban-leder. Men som titlen afslører, er det ikke alle involverede parter, der klarer ærterne – du ved, Lone Survivor. Men sådan er det jo, når det gælder krig, krudt og kugler.

Godt nok ser missionen på papiret overkommelig ud, men de fire amerikanske SEALs ender snart med en hær af bevæbnede Taleban-krigere i nakken i de afghanske bjerge. De forsøger uden held at kalde på forstærkning, så de må nu på egen hånd forsøge at overleve i de ufremkommelige omgivelser, mens kuglerne fyger om ørerne på dem.

lone survivor 01

Instruktøren Peter Berg underholdt senest med sin bombastiske invasionbasker Battleship, hvor mægtige kanoner, slimede rumvæsner og spektakulære effekter gav den amerikanske krigsmaskine pondus på åbent hav. Denne gang er krigen så hensat til de afghanske bjerge i en langt mere intim actionfilm, der lykkedes med at skabe op til flere både intense og adrenalinpumpende scener.

Men selvom det er action og åbne skudsår, der tager teten, forsøger Peter Berg også at give karaktererne tyngde. Det lykkedes også ganske fint, selvom de følelsesmæssige nuancer er til at overse, mens den nationalpatriotiske patos står en smule i vejen for et oprigtigt følelsesmæssigt engagement i soldaternes dødskamp, der ellers oplagt rulles ud i grum realisme med blodsprøjt og benbrud

lone survivor 04

Særligt i filmens eftertekst får den amerikanske fane fuld smadder med militærpatos. Filmen er nemlig baseret på en rigtig mission fra 2005, hvorfor Peter Berg lader billederne af de rigtige soldater rulle henover lærredet i en lidt for langtrukken montage, der lugter af klæg propaganda. Ja, de noget klodsede dramaturgiske støvler tramper desværre uskønt henover filmens ellers effektive action.

Men pyt med lidt overgjort amerikaner-patos, for historien om overlevelse og broderskab fungerer ganske fint, selvom filmen vakler en smule klodset – og sine steder unødvendigt sentimentalt – af sted. Men det indtagende hold med Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster og Eric Bana gør de ujævne løjer værd at følge, hvor adrenalinen da også kommer oprigtigt i sving undervejs.

Filmen, Lone Survivor, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

lone survivor 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen har måske nok sine ujævnheder, men de upåklageligt medrivende actionscener kommer så absolut til deres ret på Blu-ray. Billedet står skarpt med flotte farver og stor detaljegrad, mens lydsiden er både dynamisk og buldrende godt skruet sammen med sine veldefinerede niveauer, der giver medrivende liv til både de stille scener samt heftige skududvekslinger. Ekstramaterialet er også værd at bruge tid på.

Her får man et informativt og spændende kig på filmens tilblivelse, hvor den virkelig historie bag Lone Survivor sættes i relief til filmen. Her med Navy SEAL Marcus Luttrall, der var igennem kampene på bjerget og efterfølgende skrev bogen, som er filmens forlæg, der fortæller sin historie og om arbejdet med filmen (28 min.). Videre får man i seks featuretter et kig på instruktør Peter Bergs opdagelse af manuskriptet (5 min.), tilblivelsen af en af filmens actionscener (10 min.), skuespillernes træning til filmen (6 min.), de faldne soldater (17 min.) og en featurette om en afghaners oplevelse med Marcus Luttral (4 min.)

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lone Survivor | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Lone survivor cover
Originaltitel: Lone Survivor, USA, 2013
Release: d. 26. juni 2014
Instruktion: Peter Berg
Medvirkende:
Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster, Eric Banam.fl.
Spilletid: 121 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

Biografanmeldelse: En gruppe amerikanske soldater bliver sendt ind bag fjendens linjer i Afghanistan for at nakke en notorisk Taleban-leder. Men som titlen afslører, er det ikke alle involverede parter, der klarer ærterne – du ved, Lone Survivor. Men sådan er det jo, når det gælder krig, krudt og kugler.

Godt nok ser missionen på papiret overkommelig ud, men de fire amerikanske SEALs ender snart med en hær af bevæbnede Taleban-krigere i nakken i de afghanske bjerge. De forsøger uden held at kalde på forstærkning, så de må nu på egen hånd forsøge at overleve i de ufremkommelige omgivelser, mens kuglerne fyger om ørerne på dem.

lone survivor 01

Instruktøren Peter Berg underholdt senest med sin bombastiske invasionbasker Battleship, hvor mægtige kanoner, slimede rumvæsner og spektakulære effekter gav den amerikanske krigsmaskine pondus på åbent hav. Denne gang er krigen så hensat til de afghanske bjerge i en langt mere intim actionfilm, der lykkedes med at skabe op til flere både intense og adrenalinpumpende scener.

Men selvom det er action og åbne skudsår, der tager teten, forsøger Peter Berg også at give karaktererne en tyngde. Det lykkedes også ganske fint, selvom de følelsesmæssige nuancer er til at overse, mens den nationalpatriotiske patos står en smule i vejen for et oprigtigt følelsesmæssigt engagement i soldaternes dødskamp, der ellers rulles ud i grum realisme med blodsprøjt og benbrud

lone survivor 02

Særligt i filmens eftertekst får den amerikanske fane fuld smadder med militærpatos. Filmen er nemlig baseret på en rigtig mission fra 2005, hvorfor Peter Berg lader billederne af de rigtige soldater rulle henover lærredet i en lidt for langtrukken montage, der lugter af klæg propaganda. Ja, de noget klodsede dramaturgiske støvler tramper desværre uskønt henover filmens ellers effektive action.

Men pyt med lidt overgjort amerikaner-patos, for historien om overlevelse og broderskab fungerer ganske fint, selvom filmen vakler en smule klodset og sine steder unødvendigt sentimentalt af sted. Men det indtagende hold med Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster og Eric Bana gør de ujævne løjer værd at følge, hvor adrenalinen da også kommer oprigtigt i sving undervejs.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lone Survivor | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
lone survivor poster
Originaltitel: Lone Survivor, USA, 2013
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Peter Berg
Medvirkende:
Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster, Eric Bana m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Mark Wahlberg på sin sidste smuglertur

Det er ikke just originalitet, der tynger action-dramaet Contraband. Her er det den klassiske historie om den kriminelle, der er blevet lovlydig, men som pga. sine nærmestes sikkerhed må lave ét sidste job på den forkerte side af loven. Men selvom her ikke er meget nyt under solen, så er det stadig en ganske solid og velkomponeret omgang underholdning.

Mark Wahlberg spiller den forhenværende mestersmugler Chris Farraday. Han har lagt sin kriminelle karriere bag sig for at hellige sig familien med to drenge og en sød kone. Men da hans svoger bliver rodet ud i noget snavs, står han og familien pludselig for skud. Så nu må den ellers så retskafne familiefar lige på én sidste smuglertur.

Det går selvfølgelig ikke efter planen og forhindringerne synes nærmest presset ud af manuskriptet hvert tiende minut. Men der balanceres ofte medrivende mellem intens action og menneskeligt drama, mens logikken dog ikke synes at have første prioritet. Derimod holdes et fint tempo og de tilhørende plotdrejninger holder løjerne kørende det meste af vejen mod den bombastiske finale.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Kedelig Statham leverer action i tomgang

Actionfilm behøver ikke nødvendigvis et overraskende eller nytænkende plot for at underholde. Men når de uoriginale eskapader leveres så rodet og uengagerende som tilfældet er med The Mechanic, så hjælper hverken store eksplosioner eller en kedelig Jason Statham som lejemorder filmen ud af tam tomgang.

Athur Bishop er en iskold hitman uden samvittighed (næsten), men med en forkærlighed for vinylplader og klassisk musik – den sofistikerede dræber, du ved. Han udfører sine opgaver uden slinger i valsen, men da hans lærermester og ven Harry McKenna bliver hans næste mål kompliceres sagerne…

Måske det bare er mig, men jeg har aldrig forstået hvorfor Statham skulle være så pokkers cool og eftertragtet i nyere actionfilm. Jeg synes han er kikset, uden charme og kedelig. Det er også tilfælde i The Mechanic. Heldigvis teamer han op med den langt mere interessante Ben Foster, der spiller hans ’lejemorder-elev’.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN
–> Læs mere