Indlæg

American Horror Story sæson 6: Flere skræmmende begivenheder

En gysende serie på dvd: Så kan du godt pakke kufferten og bestille flybillet. For med denne sjette sæson af horror-serien ‘American Horror Story’ kommer vi nemlig til et skræmmende North Carolina. Men bare rolig, for du kan naturligvis nyde samtlige 10 nye afsnit i hjemmets trygge rammer – hvilket er en god ting, når den uhyggelige serie først folder sig ud.

Denne gang efterligner livet uhyggeligt reality-tv i denne nye sæson. Sæson seks bliver fortalt i en kriminaldokumentar-stil, hvor man følger Shelby og Matt Miller, der forlader Los Angeles til fordel for ellers så fredlige og rolige North Carolina. Men det bliver naturligvis ikke ved med at være idyllisk, da de her mødes af mord, kaos og vanvid.

American Horror Story season 6 01

For parrets hjem viser sig at være fyldt med rædsler – fra pigespøgelser til et klamt svine-monster. Men selvom du måske ikke har set nogle af de andre sæsoner i ‘American Horror Story’-serien, så kan du altså fint hoppe på denne sjette sæson, da serien nemlig er en antologi-serie og på den måde består af mere eller mindre afsluttede sæsoner og historier.

Men har du allerede stiftet bekendtskab med serien, så kan du jo blot glæde dig til endnu en både smuk, atmosfærefuld og creepy sæson med aparte karakterer og grufulde gåder, der byder på hele 6 timer og 39 minutter i selskab med sæsonens kuriøse og uhyggelige personager og mysterier.

– ‘American Horror Story: Roanoke’ – sæson 6 udkommer på dvd den 9. november 2017.

American Horror Story Season 6 dvd cover