Indlæg

En ærlig trailer for Godzilla – altså den fra 1998

Nu hvor det japanske kæmpebæst Godzilla atter hærger biograferne, så er det selvfølgelig oplagt lige at aflægge Roland Emmerichs Godzilla fra 1998 et besøg igen. Du ved, bare lige for at se om den nu også er så håbløs som dens omdømme. Det er præcis, hvad gutterne bag Honest Trailers har gjort.

Du trykker play på videoen herover for at se, hvordan en ærlig trailer for filmen tager sig ud. Men endnu vigtigere, så tager du i biografen og ser Gareth Edwards’ Godzilla, som jeg kun varmt kan anbefale – også selvom den ikke har Puff Daddy på soundtracket.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Godzilla HER.

godzilla cute

En ærlig trailer for Captain America: The First Avenger

For tiden buldrer Captain America: The Winter Soldier løs i biograferne – ja, den kan jeg sgu ret godt lide. I den anledning har gutterne bag Honest Trailers selvfølgelug taget et nærmere kig på forgængeren, Captain America: The First Avenger – den kan jeg sgu også meget godt lide.

Men ja, ikke alt i filmen giver måske helt mening, mens et par plotmæssige drejninger måske kan kaldes en smule tvivlsomme. Uanset hvad, er det en ret vellykket ’ærlig trailer’. Tjek den selv oven for.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Captain America: The Winter Soldier HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

avengers gif captain america

En ærlig trailer for Gravity

Alfonso Cuaróns vægtløse Gravity har i den grad høstet ros – og den nuppede da også en pæn stak Oscars, blandt andet for bedste instruktør samt en røvfuld tekniske priser. Jeg er også meget begejstret for filmen, der da også indtog en flot andenplads på min top 10 over de bedste film fra 2013 – se selv HER.

Men filmen er selvfølgelig også guf for gutterne bag Honest Trailers. Ja, du trykker bare play på videoen herover for at høre hvorledes de hudfletter filmen. Blandt gøres der grin med dialogen og at Sandra Bullocks karakter er en håbløs astronaut.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Gravity HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

gravity spinning

En ærlig trailer for ’300’

Opfølgeren til Zack Snyders bombastiske sandalfest 300 fra 2006 rammer biograferne denne torsdag d. 6. marts. Men inden 300: Rise of an Empire sender endnu flere sværd, sandaler og slowmotion ud i biograferne kan man meget passende lige tage et kig på forgængeren.

Det er præcis hvad gutterne bag de ofte ret morsomme Honest Trailers har gjort. Således bliver der selvfølgelig lavet sjov med både de mange muskuløse mænd, at der råbes en del og filmens homoerotiske undertoner. Men se selv den ærlige trailer herover og se om ikke du straks skal ud og købe nye sandaler.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

sparta 300 kick

En ærlig trailer for Thor: The Dark World

Jeg var ikke specielt begejstret for den seneste omgang hammer med Chris Hemsworth, Thor: The Dark World. Et kulørt miskmask, der ganske vist havde nogle spektakulære scener, men den var også noget rodet fortalt. Anyways, det er igen blevet tid til en ærlig trailer.

Så hvis du er typen, som ikke synes, at Thor: The Dark World fejlede noget, så tjek lige videoen herover. Du vil forhåbentlig komme på bedre tanker, når du har set den. For ja, du skal og vil se den. Det er derfor du trykker play lige nu.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

thor window

En ærlig trailer for ’Robocop’

Der er som bekendt et remake på vej af Paul Verhoevens forrygende og forrygende voldelige RoboCop. Det er dog ikke genindspilningen, det skal handle om nu, men derimod den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. For uanset hvor dårlig (eller god) remaket er, vil originalen altid være en af mine absolutte favoritter.

Gutterne bag Honest Trailers har derfor meget passende kastet sig over originalen, der hyldes, mens remaket får et par spydige ord med på vejen. Men ja, originalen holder stadig, hvor man blandt andet finder højt hår, kokain og folk, der bliver kastet gennem glasvinduer (fordi det ser cool). Nå ja, og så er der lige volden. Den er både brutal og blodig, som den bør være.

– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

En ærlig trailer for ’The Hobbit: En uventet rejse’

Lige nu kan man som bekendt for anden gang følge Martin Freeman som hobbitten Bilbo Baggins, de 13 dværge og troldmanden Gandalf i Hibbitten: Dragen Maugs ødemark. Den kan jeg virkelig kun anbefale. Men selvfølgelig har folkene bag Honest Trailers taget et kig på den første del i Peter Jacksons trilogi. Den kan du se herover.

Ja, der bliver selvfølgelig lavet sjov med, at der går laaaaaang tid, før filmen egentlig går i gang, og ja, der bliver også drillet med både dværgesang og –opvask. Mens den ærlige trailer selvfølgelig også påpeger det komiske i, at Tolkens ene bog er blevet delt i tre film, mens hans Lord of the Rings-trilogi også kun fik tre film. Men se selv resten herover.

– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark HER.
– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

En ærlig trailer for ’Man of Steel’

Jeg synes, at Zack Snyders Superman-reboot, Man of Steel, har fået unødvendigt meget hate. Nej, det er måske ikke den mest vellykkede Superman-film. Men for pokker, den er sgu både intens, bombastisk og medrivende. Desuden er Henry Cavill en god og bredskuldret Superman, mens Michael Shannon udgør en værdig modstander som General Zod.

Men selvfølgelig skulle gutterne bag Honest Trailers kaste sig over den. Her bliver det blandt anden påpeget, at filmen gør folk deprimerede og skræmmer børn, mens filmens mange ødelæggelser selvfølgelig også nævnes – nå ja, og at Supermans hjemplanet, Krypton, minder om Pandora fra Avatar. Men tjek selv den ærlige trailer for Man of Steel i toppen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Man of Steel HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

superman fly

 

En ærlig trailer for ’Thor’

Opfølgeren til Thor fra 2011 er som bekendt lige landet i biografen, så det er meget passende, at folkene bag Honest Trailers har kastet sig over den første film. Selvom jeg ikke er oppe at ringe over nogen af filmene, har de deres plotmæssige problemer og ujævnheder til trods også god portion underholdningsværdi.

Men ja, selvfølgelig kan man finde fejl i begge film, hvor videoen herover gennemgår en god portion af den første films fejl og mangler. Blandt andet, at alle guderne har sjove hatte og filmens noget rodede plot. Well, tjek den selv og se hvor enig du er i dens vurdering af filmen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

avengers thor

En ærlig trailer for ’Pacific Rim’

Jeg er vild med Guillermo del Toros store-robotter-og-store-monstre-film Pacific Rim. Men at gutterne bag Honest Trailers ville kaste sig over den, var uundgåeligt. Således optrevler de filmen i deres seneste video – og det er nu helt sjovt.

Guillermo del Toro kaldes for ’latino Peter Jackson’, mens blandt andet også robotternes forskellige våben får lidt smæk, blandt andet den der albue-raket. nå ja, og så sammenlignes Idris Elbas krigstale med præsidentens i Independence Day – og så får filmen også en ny tagline, Awesome Dumb Robot Movie. Men nu skal jeg nok stoppe med at sludre, så du kan se den ærlige trailer – det er her i toppen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Pacific Rim HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

pacific rim cartoon