En ærlig trailer for Godzilla – altså den fra 1998

Nu hvor det japanske kæmpebæst Godzilla atter hærger biograferne, så er det selvfølgelig oplagt lige at aflægge Roland Emmerichs Godzilla fra 1998 et besøg igen. Du ved, bare lige for at se om den nu også er så håbløs som dens omdømme. Det er præcis, hvad gutterne bag Honest Trailers har gjort.

Du trykker play på videoen herover for at se, hvordan en ærlig trailer for filmen tager sig ud. Men endnu vigtigere, så tager du i biografen og ser Gareth Edwards’ Godzilla, som jeg kun varmt kan anbefale – også selvom den ikke har Puff Daddy på soundtracket.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Godzilla HER.

godzilla cute

En ærlig trailer for Captain America: The First Avenger

For tiden buldrer Captain America: The Winter Soldier løs i biograferne – ja, den kan jeg sgu ret godt lide. I den anledning har gutterne bag Honest Trailers selvfølgelug taget et nærmere kig på forgængeren, Captain America: The First Avenger – den kan jeg sgu også meget godt lide.

Men ja, ikke alt i filmen giver måske helt mening, mens et par plotmæssige drejninger måske kan kaldes en smule tvivlsomme. Uanset hvad, er det en ret vellykket ’ærlig trailer’. Tjek den selv oven for.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Captain America: The Winter Soldier HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

avengers gif captain america

En ærlig trailer for Gravity

Alfonso Cuaróns vægtløse Gravity har i den grad høstet ros – og den nuppede da også en pæn stak Oscars, blandt andet for bedste instruktør samt en røvfuld tekniske priser. Jeg er også meget begejstret for filmen, der da også indtog en flot andenplads på min top 10 over de bedste film fra 2013 – se selv HER.

Men filmen er selvfølgelig også guf for gutterne bag Honest Trailers. Ja, du trykker bare play på videoen herover for at høre hvorledes de hudfletter filmen. Blandt gøres der grin med dialogen og at Sandra Bullocks karakter er en håbløs astronaut.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Gravity HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

gravity spinning

En ærlig trailer for Thor: The Dark World

Jeg var ikke specielt begejstret for den seneste omgang hammer med Chris Hemsworth, Thor: The Dark World. Et kulørt miskmask, der ganske vist havde nogle spektakulære scener, men den var også noget rodet fortalt. Anyways, det er igen blevet tid til en ærlig trailer.

Så hvis du er typen, som ikke synes, at Thor: The Dark World fejlede noget, så tjek lige videoen herover. Du vil forhåbentlig komme på bedre tanker, når du har set den. For ja, du skal og vil se den. Det er derfor du trykker play lige nu.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

thor window

Zombiebævere er løs i trailer til din nye favoritfilm Zombeavers

Nej, jeg behøvede ikke andet end titlen, førend jeg så frem til filmen – du ved, en film, der bærer titlen Zombeavers sælger jo sig selv. Skulle du være knapt så nem at overbevise om, at det er en film, du skal se, er der nu landet en trailer – den finder du herover.

Du gættede rigtigt – her er tale om glubske zombiebævere. Heldigvis ser det ud til, at folkene bag har brugt praktiske effekter og ikke computerskabt bæverne. Med andre ord ligner det en herlig omgang old school horror fun. Du ved, en flok unge mennesker i en hytte langt fra alting. Ja, nu er filmen her, så nu bliver du selvfølgelig nødt til at se den.

Læs også:
– Min anmeldelse af Warm Bodies
– Min anmeldelse af World War Z
– Min anbefaling af 7 fremragende zombiefilm

– Besøg Filmskribenten på Facebook lige HER.

Zombeavers poster

En ærlig trailer for ’Robocop’

Der er som bekendt et remake på vej af Paul Verhoevens forrygende og forrygende voldelige RoboCop. Det er dog ikke genindspilningen, det skal handle om nu, men derimod den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. For uanset hvor dårlig (eller god) remaket er, vil originalen altid være en af mine absolutte favoritter.

Gutterne bag Honest Trailers har derfor meget passende kastet sig over originalen, der hyldes, mens remaket får et par spydige ord med på vejen. Men ja, originalen holder stadig, hvor man blandt andet finder højt hår, kokain og folk, der bliver kastet gennem glasvinduer (fordi det ser cool). Nå ja, og så er der lige volden. Den er både brutal og blodig, som den bør være.

– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

Trailer til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West keder dig

Jeg burde glæde mig til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West, men det gør jeg bare ikke. For traileren, som du finder herover, får filmen til at ligne en både uopfindsom og kedelig omgang western-komik med seksløbere og cowboy-hatte i tomgang. Øv.

Men se lige castet, der udover Seth MacFarlane som instruktør, medforfatter og skuespiller også byder på Charlize Theron, Amanda Seyfried, Liam Neeson, Neil Patrick Harris, Giovanni Ribisi og Sarah Silverman. Nej, det burde da ikke kunne gå helt galt, vel? Det håber jeg i hvert fald ikke. Men denne trailer har lige skruet ned for mine forventninger. Bøvs.

A Million Ways To Die In The West har dansk biografpremiere d. 5. juni 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

A Million Ways To Die In The West01 A Million Ways To Die In The West02 A Million Ways To Die In The West03 A Million Ways To Die In The West04

Terry Gilliam serverer syret sci fi i første trailer til The Zero Theorem med Christoph Waltz

Hvis ikke du allerede glæder dig, kan du godt begynde nu. For Terry Gilliam er snart klar med sin første spillefilm siden The Imaginarium of Doctor Parnassus fra 2009 – og ud fra traileren at dømme, ser det bestemt ud til, at han er i legesygt hopla. Filmen bærer den gådefulde titel The Zero Theorem og har Christoph Waltz i hovedrollen. Ja, han er både skaldet og nøgen i traileren, der giver mindelser om Gilliams mesterlige Brazil fra 1985.

Waltz spiller en hacker, der leder efter meningen med menneskets eksistens – eller livet om man vil. Intet mindre. Men han støder på forhindringer undervejs – selvfølgelig. På rollelisten finder man blandt andet også Matt Damon samt Melanie Thierry, Ben Whishaw, Lucas Hedges, Tilda Swinton og David Thewlis. Men det ser nu også ud til, at filmens univers spiller en væsentlig rolle. Ja, du trykker play her i toppen.

The Zero Theorem har endnu ingen dansk biografpremiere – så kom nu lige op af stolene, danske biografdistributører.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

christoph waltz ing basterds

Seriemord, vold og blod i brutal trailer til ‘Killers’

Et af de absolut bedste og mest blodigt underholdende indslag i antologi-gyset V/H/S 2 er Safe Haven. Det er instrueret af Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto. Sidstnævnte instruerede også det helt forrygende groteske og liderlige indslag, L is for Libido, til antologifilmen The ABCs of Death. Nu er Tjahjanto klar med spillefilmen Killers, som han har instrueret sammen med Kimo Stamboel. Nu har filmen fået en trailer og den ser ret så forrygende ond ud.

Killers handler om to mænd fra henholdsvis Tokyo og Jakarta, der uploader deres forbrydelser på nettet for at overgå hinanden. Ja, seriemord, vold og blod. En grum præmis, der i den grad lægger op til nogle brutale løjer, der løber helt af sporet. Ja, jeg glæder mig og det bør du også gøre. Filmen har dog endnu ingen dansk biografpremiere og får det desværre nok heller ikke. Men mon ikke man kan se den på anden vis.

– Læs også min anmeldelse af V/H/S 2 HER.
– Læs også min anmeldelse af The ABCs of Death HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Mere blod og flere zombie-nazister i trailer til ’Dead Snow: Red vs. Dead’

Hvis du endnu ikke har set den underholdende blodige zombie-sjasker Død sne fra 2009, har du en herlig norsk omgang nazi-splat i vente – for ja, den skal du se. Og når du så har set den, er der ingen tvivl om, at du også vil se opfølgeren, der lander i februar under titlen Dead Snow: Red vs. Dead– eller blot Død sne 2.

Nu er der landet en trailer for 2’eren, hvor de vamle nazi-zombier atter slippes løs. Det er  Tommy Wirkola, der står bag – han gik Hollywood sidste år med den udskældte Hansel & Gretel: Witch Hunters. Den kunne jeg nu godt lide. Der er endnu ingen dato for en dansk biografpremiere af Død Sne 2 – hvis den da overhovedet får en sådan.

– Læs også min anmeldelse af Hansel & Gretel: Witch Hunters HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

dead snow kill