Alle fejl i RoboCop på 7 minutter

Der huserer som bekendt et remake af Paul Verhoevens forrygende og forrygende voldelige RoboCop i biograferne for tiden. Det er dog ikke genindspilningen, det skal handle om nu, men derimod den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. For uanset, hvad man måtte mene om remaket, vil originalen altid være en af mine absolutte favoritter.

Men selvfølgelig har gutterne bag Everything Wrong With-videoerne kigget på originalen for at finde alt det, der er galt med den. I min bog fejler den absolut intet. Men tjek videoen herover og se om du er enig.

– Læs også min anmeldelse af RoboCop-remaket HER.
– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

En ærlig trailer for ’Robocop’

Der er som bekendt et remake på vej af Paul Verhoevens forrygende og forrygende voldelige RoboCop. Det er dog ikke genindspilningen, det skal handle om nu, men derimod den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. For uanset hvor dårlig (eller god) remaket er, vil originalen altid være en af mine absolutte favoritter.

Gutterne bag Honest Trailers har derfor meget passende kastet sig over originalen, der hyldes, mens remaket får et par spydige ord med på vejen. Men ja, originalen holder stadig, hvor man blandt andet finder højt hår, kokain og folk, der bliver kastet gennem glasvinduer (fordi det ser cool). Nå ja, og så er der lige volden. Den er både brutal og blodig, som den bør være.

– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

Hvor meget bliver der smadret for i ’Ghostbusters’?

Du sidder sikkert tit og ser en actionfilm og tænker på, hvor meget der egentlig bliver smadret for. Ja, jeg kigger på dig Michael Bay. Men nu er det ikke kun i store actionfilm, at der bliver smadret ting og sager for flere millioner dollars – du ved, bygninger, biler og både, der eksploderer.

For også i Ivan Reitmans komedieklassiker Ghostbusters fra 1984 bliver der smadret ting og sager, der får kasseapparatet til at rulle. Præcis hvor mange penge, der er tale om, at ødelæggelserne løber op i, kan du finde ud af ved at se videoen herover, Ghostbusters – What’s The Damage?

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

ghostbusters shooting

Alle fejl i ’Gremlins’ på 8 minutter

Vi ved alle, at der intet som helst er galt med Joe Dantes Gremlins fra 1984. Ja, du har vel set den? Ellers bør du straks hoppe ned til din lokale videoudlejer – eller endnu bedre købe filmen, for den kan ses igen og igen.

Men selvfølgelig er gutterne bag de berygtede Everything Wrong With-videoer gået i kødet på klassikeren for at finde alle filmens fejl. Men som sagt, filmen fejler intet. Det forhindrer dem dog ikke i at påpege alt, der er galt med filmen. Du kan se præcis hvad – det er i videoen herover.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

gremlins crazy

Alle fejl i ’Die Hard’ på 7 minutter

Okay, bare lige for at få noget på det rene, så er der absolut intet galt med John McTiernans Die Hard fra 1988. Intet. Det er en actionfilm, der i den grad stadig holder, hvor en cool Bruce Willis leder an i sin ikoniske rolle som den undertrøjebærende John McClane i kamp mod en flok terrorister, der har en ond Alan Rickman i front.

Men okay, gutterne bag Everything Wrong With-videoerne har taget filmen under behandling og peger således på alt, hvad der er galt med filmen. Tjek selv videoen i toppen og se om du er enig. Det er du ikke, kan jeg afsløre med det samme.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

bruce gif

En ærlig trailer for ’The Hobbit: En uventet rejse’

Lige nu kan man som bekendt for anden gang følge Martin Freeman som hobbitten Bilbo Baggins, de 13 dværge og troldmanden Gandalf i Hibbitten: Dragen Maugs ødemark. Den kan jeg virkelig kun anbefale. Men selvfølgelig har folkene bag Honest Trailers taget et kig på den første del i Peter Jacksons trilogi. Den kan du se herover.

Ja, der bliver selvfølgelig lavet sjov med, at der går laaaaaang tid, før filmen egentlig går i gang, og ja, der bliver også drillet med både dværgesang og –opvask. Mens den ærlige trailer selvfølgelig også påpeger det komiske i, at Tolkens ene bog er blevet delt i tre film, mens hans Lord of the Rings-trilogi også kun fik tre film. Men se selv resten herover.

– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark HER.
– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

Alle fejl i ’Man Of Steel’ på 8 minutter

Ja, jeg ved det godt. Zack Snyders Superman-film, Man of Steel, har fået en hård medfart af både anmeldere og fans. Du ved, der er mange, der ikke kan lide den. Men fuck dem, for filmen er altså en helt ok omgang superhelte-tons. Du gættede rigtigt, jeg kan godt lide den.

Ja, den har da sine fejl og skavanker, men det er ikke noget, der ændrer på, at det er en både flot, bombastisk og storsmadrende omgang Superman-action. Men det måtte selvfølgelig komme dertil, hvor gutterne bag Everything Wrong With-videoerne ville kaste sig over den. Så tjek lige videoen herover, hvis du vil se, hvad der er galt med filmen.

– Læs min anmeldelse af Man of Steel HER.
– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

superman fly

Alle fejl i ‘Oz The Great And Powerful’ på 6 minutter

Nej, jeg var ikke vildt begejstret for Sam Raimis Oz The Great And Powerful – en noget kedelig og lidt gumpetung omgang eventyrbavl med ham der James Franco, der LSD-tripper sig gennem de kulørte strabadser. En talende abe med vinger, du ved. Well, nu har gutterne bag de der Everything Wrong With-videoerkastet sig over filmen. For selvfølgelig har de det.

Ja, du kan jo bare trykke play på videoen herover, hvis du vil se alle filmens fejl opridset – blandt andet påpeges det, at Sam Raimis Oz-univers minder om det fra Tim Burtons Alice in Wonderland, og ja, det gør det også. Anyways, se selv videoen herover, hvis du gider. Det er helt op til dig.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Oz The Great And Powerful HER.

james franco alien gun

Alle fejl i ’Pacific Rim’ på 9 minutter

Uanset hvad du siger, så er og forbliver store robotter og store monstre gode ting – og endnu bedre, når de tæsker løs på hinanden. Derfor er Guillermo del Toros Pacific Rim også ufravigeligt en fantastisk og fantastisk cool film. Men der vil selvfølgelig altid være dem, der ikke fatter en brik – du ved, dem, der ikke kan lide filmen.

Og selvfølgelig måtte gutterne bag Everything Wrong With-videoerne også tage et kig på Pacific Rim. Så med deres seneste video går de i kødet på filmen, hvor de peger på alt, hvad der er galt med den. De tager selvfølgelig fejl, for der er som bekendt ikke noget galt med filmen. Tjek selv videoen her i toppen og se, hvor meget fejl de tager.

– Læs også min anmeldelse af Pacific Rim HER.
– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

pacific rim cartoon

Alle fejl i ’Titanic’ på 9 minutter

Du kender godt James Cameron, ik’? Godt. Engang lavede han film som den beskidte The Terminator, den højspændte action-basker Terminator 2, undervands-sci fi med The Abyss og medrivende rum-action med Aliens. Så vendte skuden, og der kom sentimental romantik på drengen med Titanic. Well, husker den som helt ok – og som en fin film at tude til. Men ja, jeg savnede monstre og dræberrobotter.

Nå ja, og så er der lige det der med Avatar – øv altså. Nå, men nu har gutterne bag Everything Wrong With-videoerne kastet sig over netop Titanic – og med god grund. For den film indeholder sin del af plotmæssige-bøvser og kontinuitetsfejl samt andet forfejlet guf. Tjek selv videoen her i toppen, hvis du da har tålmodighed til at se ni minutters morsom nedsabling af Titanic.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

leonardo dicaprion face