Skriv dit navn med Wolverine

Hvis du lige står og mangler et cool alfabet, så kan det være at illustratoren Sean Gordon Murphys farverige og ret så svedige alfabet er sagen. Han har nemlig lavet et alfabet bestående af den hårdtslående Wolverine og venner/fjender fra X-Men universet. Det er der virkelig kommet nogle fine illustrationer ud af.

– Se mere af Murphys arbejde hos Deviant Art HER og hans eget site HER.
– Læs også “Tibetaniserede” amerikanske superhelte.

"Pulp Fiction" kronologiseret

Quentin Tarantino brød stort igennem i 1994 med den manuskriptlækre og labert voldelige Pulp Fiction. Han vandt bl.a. en Oscar for bedste manuskript og Den Gyldne Palme på Cannes (årets Cannes-festival skydes for resten i gang i dag).

Filmen forløber som bekendt ikke kronologisk, men springer flere gange frem og tilbage i tid. Det har ~dehahs gjort noget ved. Han har nemlig kronologiseret filmens narrative forløb i en flot grafisk oversigt. Tjek den ud nedenfor. Det er ret fint lavet…

– Se oversigten i fuld størrelse HER.

Farverige filmiske mashups

Kunstneren James Hance har lavet en række mere eller mindre vellykkede maleri-mashups. Her mikses bl.a. forskellige filmuniverser og karakterer sammen. Han synes dog at have en forkærlighed for Star Wars.

Ikke alle idéer eller malerier er lige gode, men der er et par ganske fine imellem og hans billeder er bestemt værd lige at kigge igennem. Nedenfor ses et lille udpluk af nogle af de bedste. Se selv flere på hans facebook-profil eller hos Artbreak.

Stilsikre filmplakater i stakkevis

Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med den grafiske designer Tyler Stouts filmplakater, så tøv ikke med at smutte forbi hans site. Her finder man udover en lang række flotte plakater, heriblandt nogle af de labre alternative filmplakater – som kan ses herunder – også illustrationer og meget mere.

Selvom Tyler Stouts alternative filmplakater er bygget mere eller mindre ens op, så kan jeg sgu ret godt lide dem. Der er mange fine detaljer og hans brug af farver spiller ret godt sammen med den stilrene streg.

Lost, Total Recall og The Thing
“Lost”, “Total Recall” og “The Thing”.
"Big Trouble in Little China", "Inglourius Basterds" og "Blade Runner".
“The Big Lebowski”, “Inglourious Basterds” og “Blade Runner”.

– Se mere på Tyler Stouts eget site HER.

"Tibetaniserede" amerikanske superhelte

Okay, dette er ikke nødvendigvis helt filmrelateret, men altså ret cool alligevel. Den tibetanske kunster Gade har nemlig puttet et par af de helt store superhelte ind i en traditionel tibetansk kontekst.

Her er tale om bl.a. Hulk, Batman og Spider-Man, som han meget overbevisende har ”tibetaniseret”. Det er der kommet en række virkelig fine værker med mange sjove detaljer ud af. Billederne er lavet, som en kommentar på det kulturchok, folk kan få, når de kommer til Tibet – specielt byen Lhasa, hvor Gade kommer fra – og ser hvor meget popkultur, Hollywood-film og Amerika fylder i gadebilledet. Hvilket ikke stemmer overens med en mulig forudindtagethed om Tibet, som fremmed, eksotisk og mystisk.

Og selvom heltene jo oprindeligt er fra tegneseriens verden, har de alle for længst gjort deres entré på det store lærred og derfor får de også lov at komme med her på bloggen – ja, og så er det som sagt også bare nogle ret vilde værker.

– Læs også Star Wars propaganderer den.

100 Pixar karakterer på stribe

Det her er altså meget cool. Den grafiske designer Juan Pablo Bravo har, som en øvelse lavet en plakat med 100 Pixar karakterer, hvor man kan se deres størrelser i forhold til hinanden. Plakaten er dog ikke 100 procent korrekt, men giver et meget fint billede af persongalleriets størrelsesforhold til hinanden.

Man finder karakterer fra samtlige af Pixars produktioner. Lige fra den første kortfilm fra 1984 og videre til samtlige spillefilm. Faktisk finder man også karakterer fra Toy Story 3, som endnu ikke har haft premiere.

– Se plakaten i fuld størrelse HER.

Horrible burger reklamer

Det er sgu en smule skamløst at hive store horror-ikoner som Jason og Freddy ind i manegen for at sælge en omgang burgere. Ikke desto mindre er det hvad Burger King har gjort i en kampagne, som skal fortælle, at de har sent åbent.

Ja ja, burgere eller ej, så holder horror-ikonerne og disse fire plakater er sgu meget sjove (sådan på en tøhø-agtig måde), men ikke  videre skræmmende. Kan bedst lide den med Jason og den døde cheerleader – Grum og bizar. Herligt – men springer sgu burgeren over.

– Klik på billedet for større format.

Eksplosiv endelig plakat til "Iron Man 2"

En af dette års helt store actionbrag bliver uden tvivl Iron Man 2 – opfølgeren til den hæsblæsende og ovenud underholdende Iron Man fra 2008. Robert Downey Jr. giver den atter gas som Tony Stark aka Iron Man og får i denne omgang følgeskab af bl.a. Mickey Rourke som skurken Whiplash, mens også Scarlett Johansson, Gwyneth Paltrow, Sam Rockwell, Don Cheadle og Samuel L. Jackson indfinder sig.

Nu er filmens endelige internationale plakat landet og selvom det langt fra er verdens mest opfindsomme plakat – jeg mener floating heads overload og en lille eksplosion – så lover det sgu godt, tag for pokker bare et kig på filmens trailer HER. Filmen rammer Danmark d. 30. april.

– klik på plakaten for et større format.

Star Wars propaganderer den

Jeg er ikke den store Star Wars-buff, men er som sagt vild med filmplakater og kan sgu ikke stå for disse Star Wars propaganda-plakater. De er lavet af Joe Corroney og kan faktisk alle købes for ca. 1400 kr. stykket på hans side – HER.

Der findes i massevis af sådanne fanlavede plakater, som på den ene eller anden måde giver et nyt og til tider uventet drej på et klassiske filmunivers eller ikonisk filmplakat. Det er langt fra alle der er lige vellykkede, men bl.a. de redesigns af Hitchcock-plakater jeg postede forleden holder altså ret godt.

– Læs videre
Hitchcock i labert ny design
Lidt flere lækre redesigns af Star Wars plakater

Hitchcock i labert nyt plakatdesign

Jeg elsker filmplakater – også den stiløvelse at designe nye plakater til velkendte film. Illustratoren Laz Marquez har givet sit eget bud på plakater til fire klassiske film af Alfred Hitchcock, Psycho, The Birds, Vertigo og Rear Window. Det er der kommet nogle ovenud lækre plakater ud af.

Er ret begejstret for plakaterne til specielt The Birds og Vertigo. Her fanger Marquez filmenes stemning virkelig godt – og så er det altså et meget cool take på Saul Bass ikoniske plakat til Vertigo. Se originalen HER, som også har mere end blot inspireret plakaten til Christoffer Boes seneste film Alting bliver godt igen, se den plakat HER).

Øvelsen at lave nye plakatdesign er gjort mange gange før og ofte med et medrivende resultat. Tjek fx også lige Mario Graciottis nye plakatdesigns til film af bl.a. Paul Thomas Anderson, Pixar og Hitchcock HER.

– Læs også Flotte alternative “Inglourious Basterds” plakater.