Nu i 3D

Film i 3D fylder efterhånden en del i filmlandskabet. Det lader dog ikke til, at den ekstra dimension helt har fundet sig til rette i biografmørket endnu. Piranha 3D var dog et hit i min bog, selvom jeg nu også er sikker på, at jeg ville have været mindst lige så godt underholdt af de glubske piratfisk uden den ekstra dimension.

Well, her er et lille sammenklip af 3D-annonceringer, der i sine udklip synes at understrege, at 3D endnu ikke er kommet ud over at være andet end en gimmick, der skal trække flere folk i biografen. Uanset hvad, er det ikke videre fantasifulde tillægsord, der smides ind foran 3D, hvor alt synes at være eye popping …!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3FQDUX6X6-w&[/youtube]

270 film fra 2010 på 6 minutter

Filmåret 2010 lakker mod enden – og jeg er så småt begyndt at kigge på min top 10 over årets bedste film. Gen Ip har også haft travlt med at se film. Hun har nemlig klippet intet mindre end 270 film sammen fra året, der er gået (nogle er dog fra 2009 og 2011, men hun er gået ud fra film, der enten har været distribueret eller produceret i 2010).

Det er et imponerende antal film at få klippet ned til 6 minutter – og det er lykkedes uden at montagen er blevet en kedelig og repetativ opremsning. Den er klippet ret elegant, bl.a. i måden filmene ’taler sammen’ på, både visuelt og i replikudvekslinger på kryds og tværs af film. Ja, pludselig ser filmåret 2010 helt habilt ud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=I4dEWOB6THE&[/youtube]

– Hvis du ikke lige fangede alle titlerne, så finder du den komplette liste HER.

Blah blah blah …

Endnu et lille sjovt sammenklip. Her af folk der siger ”blah blah blah” på film. Det kan jo rent faktisk siges på ret mange forskellige måder. Well, that’s it – hvor mange af filmene kender du?

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=-U7_iNIgGjc&feature[/youtube]

Et par andre sammenklip:
Der er en del skuespillere, som ligner lort …
”Get out of there!”

250 introduktioner fra filmens verden

Selvom idéen umiddelbart virker fjollet, så er det faktisk en ret underholdende lille montage, som David Balboa fra Exophrine har klippet sammen. Han har nemlig samlet intet mindre end 185 film-karakterer og grupper med 250 forskellige introduktioner. Sammenklippet har godt nok et par måneder på bagen, men jeg er først faldet over det før nu.

Hvor mange kender du? Well, hvis ikke du fanger dem alle, så finder du samtlige film, personer og replikker listet HER.

[vimeo]http://vimeo.com/34976494[/vimeo]

Se andre sammenklip:
– Der er en del skuespillere, som ligner lort …
Julianne Moore græder en del

Der er en del skuespillere, som ligner lort …

”You look like shit!” er en replik, man helt sikkert har hørt på film – måske også flere gange, end man lige skulle tro. Skulle man imidlertid være i tvivl om man har hørt replikken, så har Ben Craw fra The Huffington Post været så flink at lave en lille montage med den famøse replik. Det er altså ret sjovt, men for pokker hvor må det have taget lang tid at klippe sammen. Hvor mange af filmene kender du?

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=wlonv3yJCL4[/youtube]

Se andre sammenklip:
”Get out of there!”
Julianne Moore græder en del
Et heftigt trip ind i herlige action-klichéer

Julianne Moore græder en del

Der er skuespillere, som tuder mere end andre på film. Og så er der nogle, som aldrig tuder, fx Chuck Norris. Men Julianne Moore er en af dem, som virkelig har fået lov at græde igennem – og hun er god til det. Harry Hanraha har nu klippet en lille grådkvalt montage sammen af 20 film, hvori Julianne Moore slipper tårerne løs – lige fra Jurassic Park 2 til Magnolia og The Hours. Find lommetørklæderne frem…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=d4uv0eD5Ufg&feature[/youtube]

– Se også: Leo tuder en del