CPH PIX 2013, DAG 4: Ubehageligt opkald, antologigys og seriemordergru

Efter kun en enkelt film om lørdagen, ventede der mig tre titler på min fjerde dag – og det i den mere nervepirrende ende. Desværre også titler, der på trods af både fine momenter og skuespilspræstationer var på det jævne. Først den en smule uforløste psykologisk thriller Complience, der tog telefonfis til skræmmende nye højder.

Lederen på en burgerrestaurant modtager et opkald fra en mand, der udgiver sig for at være fra politiet. Han siger, at medarbejderen Becky har stjålet penge fra en kunde og at hun derfor skal tilbageholdes. Herfra udvikler opkaldet sig til et psykologisk spil, hvor de autoritetstro ansatte gør som ”politiet” siger, hvilket ender i nedværdigende og ubehagelige situationer – ikke mindst for Becky.

compliance 02

Filmen får fint udfoldet, hvordan opkaldet udvikler sig stadigt mere ekstremt og hvordan Becky og de ansatte med blind tro, gør som manden i telefonen siger. Filmen knækker dog alligevel i et skelsættende øjeblik, hvor udviklingen ikke fremstår helt troværdig og det ellers ubehagelige psykologisk spil mister højde. Tilbage står dog fine præstationer og en urovækkende stemning.

Complience 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på antologigys med The ABCs of Death, der bød på hele 26 kortfilm fordelt ud på et alsidigt horrorland – men også med afstikkere til blot outrerede universer. Desværre var der flere indslag, der var på det jævne eller blot var dårligt udførte gyserkicks, som eksempelvis de virkelig tynde Gravity og Miscarriage om henholdsvis en surfer og et dødfødt foster.

abcs of death

Der var også langt bedre indslag, så som den Xavier Gens blodige XXL og Ben Wheatleys vampyrjagt Unearthed, mens blandt andet japanske Fart med pruttende skolepiger og Zetsumetsu med penis-kæmpende tøser var herligt vanvid. Jason Eisener, der står bag den fremragende Hobo with a Shotgun stod for en af de bedste film med Young Buck, hvor en klam mand kommer i problemer.

Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm var forførende flot, men et stykke fra skrækgenren. Ja, altså en noget blandet pose bolsjer, hvor for få film kom helt op at ringe. Diversiteten og filmenes korte spilletid gjorde dog, at man aldrig for alvor kedede sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der desværre ellers truede med at have overvægt i sidste ende.

The ABCs of Death
4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på olm seriemordergru tilsat psykisk terror med Jennifer Lynchs Chained – ja, det er David Lynchs datter, der er tale om. Fader Lynch smitter dog ikke som sådan af på filmen, som tilfældet var med Brandon Cronenbergs body horror-orienterede Antiviral.

chained

Det bliver skæbnesvangert for en mor og hendes søn, da de tager en taxa hjem fra biografen. Chaufføren Bob er seriemorder og kører dem ud til sin afsides ejendom, hvor han myrder moren og holder knægten fanget. Det bliver starten på ubehagelig fangenskab og magtmisbrug. Drengen vokser op, lukket inde i det klaustrofobiske hus, mens Bob slæber damer hjem til samlingen under huset. Grumt.

Der er meget, der fungerer godt – særligt samspillet mellem Vincent D’Onofrio og Eamon Farren som henholdsvis morder og dreng. Særligt er D’Onofrio en ubehagelig fornøjelse – en smule tilbagestående, men skræmmende uforudsigelig og kompleks. Stemingen er indtagende forurolig, men afviklingen går lidt i tomgang og så spises man af med et unødvendigt påklistret plottwist. Øv.

Chained 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Blev ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 3: japansk gangsterballade i Tokyos underverden

Jeg skulle kun se en enkelt film på min tredje dag på CPH PIX – til gengæld var den herligt hårdtslående og fyldt med velklædte yakuzi-medlemmer. Her var nemlig tale om japanske Takeshi Kitanos brutale gangsterfilm Outrage Beyond, der bød på magtkampe, korruption og usødet vold i Tokyos underverden.

Her tørner to rivaliserende klaner sammen efter, at et prominent yakuzi-medlem bliver fundet druknet. Kampen om magten er hård og ind på den bedrageriske scene træder den netop løsladte Otomo, der selvfølgelig spilles af 66-årige Kitano selv. Han vil egentlig bare nyde sit otium, men trækkes ind i rænkespillet, for at få sin hævn over dem, der i sin tid bedrog ham og sendte ham i fængsel.

outrage beyond

Der er mange plottråde og relationer at holde styr på, hvilket er med til at de ellers ofte ret intense løjer bliver en smule ujævnt udfoldet. Men når først Kitano folder volden ud, er ikke et øje tørt. Det er råt, koldt og kynisk serveret – men ikke uden et sorthumoristisk glimt i øjet. Outrage Beyond får altså på trods af mindre skavanker og en smule tomgang serveret sin rå historie med sikker hånd af den garvede veteran.

Outrage Beyond 4/6:4_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 2: indisk weirdo og japansk katastrofe

Jeg havde kun to film på programmet på min dag nummer to på CPH PIX – til gengæld vardet to fine film. Først stod den på weirdo-drama med den indiske Miss Lovely, der tog publikum med tilbage til 1980’ernes Mumbai og et lyssky filmmiljø, hvor softcore porno peppes op med bizarre horror-elementer.

Den forsigtige romantiker Sonu og den mere bombastiske Vicky er brødre og arbejder begge med de populære, men ulovlige film, der sender slibrigheder og smukke damer ud til et hujende biografpublikum. Men arbejdet og brødrenes forhold kompliceres, da Sonu forelsker sig i den søde debutant Pinky og den skånselsløse filmindustri truer snart med at sluge kærligheden råt og sende dem alle i fængsel.

miss lovely

Miss Lovely sammenfletter uden bekymringer både kærlighedskvaler, aparte horror-scener samt thriller-, softcore- og dramaelementer til en både syret, ofte helt drømmende filmoplevelse. Der festes livligt løs, mens filmrullerne indeholder stadigt mere udfordrende og snuskede strimler. En sælsom film, der gør som det passer den og hermed også undgår at blive kedeligt forudsigelig.

Miss Lovely 4/6:4_6 - stars_LILLE

Den japanske instruktør Sion Sono er en af mine favoritter, så jeg var selvfølgelig spændt på hans nyeste film, den følsomme The Land of Hope. En mere afdæmpet sag end eksempelvis hans vanvittige horror-mesterværk Cold Fish, den voldsomme Guilty of Romance eller den brutale katastrofefilm Himizu. Omdrejningspunktet er her et voldsomt atomudslip, der sender folk fra hus og hjem.

the land of hope 02

Den fiktive by Nagashima bliver delt i to – den radioaktive side mod den sikre side. Man følger således en række mennesker og deres måde at forholde sig til katastrofen på. Blandt andet det ældre ægtepar, der stædigt holder på at blive boende, et par, der flytter, men fortsat frygter for deres ufødte barns sundhed og to unge kærester, der kører væk på motorcykel mod friheden.

Et komplekst udfoldet drama, der har store temaer som identitet, familie, løsrivelse, liv og død i spil, mens et sart sortsyn også synes at snige sig ind i det håb og den kærlighed, der trods alt synes at binde de forskellige skæbner sammen. En både smuk og tankevækkende film, der fik sat følelser fornemt i sving og leveret et både gribende og rørende tredje akt.

The Land of Hope 5/6: 5_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 1: træg franskmand, bizar kendishorror og onde unger

Jeg havde tre film på programmet den første dag på CPH PIX. Det var dog langt fra den mest veloplagte start på filmfestivallen, der ventede med den franske The Girl From Nowhere. For selvom den både bød på overnaturlige fænomener, filosofiske diskussioner og lidt erotisk girl on girl-action, forblev det en prætentiøs snoozefest,

Vi møder her den pensionerede matematikprofessor Michel, der pusler med store tanker og arbejder på sin nye bog i sin rolige og bogfyldte lejlighed. Freden bliver dog brudt, da en pige pludselig dukker forslået op på hans dørtrin. Han tager hende til sig, så hun kan komme sig efter overfaldet – men hvem er hun i grunden og hvad er det for nogle mystiske lyde, der brummer fra lejlighedens indre?

The Girl From Nowhere

Her kunne være tale om et skoleprojekt for filosofistuderende, der er løbet af sporet, men det er Jean-Claude Brisseau, der står bag både manuskript, instruktion og selv spiller Michel. En omgang flade strøtanker om ensomhed, alderdom og kærlighed med referencer til Victur Hugo og Van Gogh. Men tematikkerne får aldrig luft under vingerne, mens det stive skuespil sætter nye standarter for uoplagthed og døde blikke, hvilket en sød Virginie Legeay som den mystiske pige langt fra afhjælper. Pyha.

The Girl From Nowhere 1/6: 1_6 - stars_LILLE

Der ventede en langt mere veloplagt film med Brandon Cronenbergs bizarre spillefilmsdebut Antiviral. Ja, det er David Cronenbergs søn og man må sige, at æblet ikke er faldet langt fra stammen. For ligesom fader Cronenbergs film, er her også et fokus på kroppens forfald, der udover det rent fysiske ubehag også indeholder både bidsk satire og grotesk humor. Herligt.

antiviral

Vi befinder os i en nær fremtid, hvor dillen er at få overført sygdomme fra kendisser, så man herved kan føle sig tæt på stjernerne. Ja, kendiskulturen taget til det ekstreme. Syd March (Caleb Landry Jones) arbejder her for et firma, der overfører disse kendissygdomme. Han eksperimenterer imidlertid også med sygdommene på sig selv, men snart løber hans eksperimenter og omgang med underverdenen af sporet.

Filmens sælsomme præmis udfoldes i et smukt stiliseret univers, hvor blanke overflader og hvide vægge står i kontrast til de væmmelige sygdomme og kroppens kødelige forfald. Et både absurd og fascinerende univers, der med sikker hånd får udfoldet den kuriøse historie og Syds optrappende sygdomsforløb. Her rammes således en medrivende balance mellem ren æstetisk body horror og intellektuelt pirrende temaer som identitet og kendiskultur. En fornem debut.

Antiviral 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Sidste film på min første dag var Ciaran Foys nervepirrende spillefilmsdebut Citadel – en yderst stemningsfuld horrorfilm med overnaturlige elementer sat i en socialrealistisk ramme. Her danner trøstesløs betonbyggeri og grå skyer bagtæppet for den tragiske historie om Tommy (Aneurin Barnard), der må se hjælpeløst til, mens en gruppe hætteklædte unge overfalder hans gravide kæreste.

Citadel

Hun overlever ikke, men deres barn kommer til verden. Således må en nu nedbrudt Tommy beskytte sit nyfødte barn, mens de ansigtsløse overfaldsmænd synes at forfølge den angstfyldte alenefar. Den udefinerbare ondskab i de hætteklædte unger bliver således malet effektivt op imod barnets uskyld og Tommys tiltagende angst.

Det er både pokkers gribende og atmosfærefuld gru, hvor spændingen med snigende intensitet og tiltagende uhygge tager et hele vejen fastere jerngreb om sit publikum. Jeg køber således gerne den måske lidt for bombastiske finale for filmen formår hele vejen at fastholde sin onde stemning af fængslende håbløshed.

Citadel 4/6: 4_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 0: Så starter filmfestivallen endelig

Den her dag har jeg glædet mig til i et års tid – det er nemlig i dag, at der tages hul på den årlige filmfestival CPH PIX her i København. Således vil byens biografsale de næste to uger summe af film fra hele verden. Film i alverdens genrer, der ellers ikke ville være mulighed for at opleve på det store lærred.

Jeg ser blandt andet frem til den nye film af japanske Sion Sono med hans The Land of Hope – han er også manden bag den vanvittige skræksjasker Cold Fish, et blodigt mesterværk alle bør se og som jeg selv fangede på PIX for et par år siden. Videre er der blandt andet også nyt fra sydkoreanske Kim Ki-duk med Pieta samt nyt fra filippinske Brilliante Mondoza med Thy Womb. Absolut spændende sager.

antiviral

Herudover kaster jeg mig også over en række skrækfilm og kommer også omkring både dramaer og actionlir. I dag står den blandt andet på horror med The Girl From Nowhere samt Brandon Cronenbergs kropslige skrækfilm Antiviral (billedet herover) – ja det er fantastiske David Cronenbergs søn, der her er tale om. Jeg vil således dagligt dække festivalen og glæder mig meget til at dele de mange filmoplevelser med jer – måske vi ses derude.

– Besøg CPH PIX og gå på opdagelse i deres program her.
– Besøg og ’like’ CPH PIX på Facebook her.

– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011 og 2012