BLODIG WEEKEND 2013, DAG 2: Fra zombier til kække dræberklovne

I går fredag var anden dag på genrefilmsfestivalens Blodig Weekend (læs mere HER) – og den startede mindre blodig, end den sluttede dagen forinden. For I Declare War rykkede væk fra snasket horrorland og ind i krigsgenren – dog med et cool twist. For man følger her en gruppe børn, der leger krig i en skov, hvor virkeligheden og børnenes fantasi smelter sammen.

Så når de forestiller sig, at de render rundt med rigtige våben, er det også det, man som publikum ser. En spændende måde at gribe børnenes leg an på, der får en ellers uskyldig leg til at gælde liv og død. Der leveres således medrivende krigsscener, mens der fortælles en dynamisk og nuanceret historie om venskab og fjendskab med blandt andet misundelse, magtbalancer og hævntørst i spillet.

i declare war

For selvom det egentlig bare er en gruppe børn, der leger krig i en skov, får dramaet med dette twist ekstra pondus. Nu er her også tale om yderst velspillende børn, der er med til at bevare den brutale illusion hele vejen. Stærkt og vedkommende.

I Declare War 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Med dagens anden film var vi tilbage i horrorland med The Battery, der tager et tilbagelænet, men ikke mindre indtagende favntag med zombiegenren. Her følger man Ben og Micky, der bevæger sig rundt i et postapokalyptisk og mennesketomt New England. De er ikke på vej noget bestemt sted hen, men bevæger sig blot for at overleve.

Filmen har derfor også en løs struktur, hvor det ligeså meget er stemningen og forholdet mellem de to venner, der holder filmen kørende, end et egentligt plot – og det fungerer virkelig godt. Både Adam Cronheim som drømmeren Mickey og den mere praktisk anlagte Ben, spillet af Jeremy Gardner, er veloplagte og nogle, man har lyst til at følge rundt i dette ødeland.

battery 02

Det er desuden Jeremy Gardner, der også har skrevet og instrueret filmen – det er han sluppet mere end heldigt fra. Her udfoldes et troværdigt og fængslende univers, hvor der med fint flair for dramaet smides langsomt stavrende zombier ind de helt rigtige steder. Filmens ofte lange og observerende indstillinger er desuden med til at højne realismen, hvor begivenhederne får lov at udspille sig i realtid foran kameraet.

Jeg blev virkelig grebet af stemning, den improviserende og dokumentariske feel, hvor man aldrig rigtig vidste, hvor filmen ville bevæge sig hen – også fordi hverken Ben eller Mickey ved det. Læg hertil et lækkert soundtrack og en velbalanceret brug af (sort) humor midt i håbløsheden og du har en zombiefilm, der formår at give originalt liv til en ofte forudsigelig genre.

The Battery 4/6:4_6 - stars_LILLE

Tredje film på dagens program tog publikum med tilbage til 1970 med den italienske krimi-thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion – eller en giallo, som italienerne kalder det. Thure Munkholm, der arbejder på filmfestivalen CPH PIX introducerede med indsigt og beundring den forførende film.

Her følger man den smukke Minou, der i en stemningsfuld åbningsscene opsøges og trues af en mand, der tilsyneladende ligger inde med dystre hemmeligheder om Minous mand. Han afpresser hende således til at underkaste sig sine seksuelle lyster i et herre-slave-forhold – for hvis ikke Minou makker ret, vil han afsløre de skæbnesvangre hemmeligheder, der indebærer mordet på en mand.

forbitten photos

Ingen tror dog på Minous historie om denne mytiske afpresser. Men som det gælder for genren, er ikke alt, hvad det giver sig ud for at være. Det sirlige og løsmaskede plot fører således publikum på afveje og ind i en verden af kynisk afpresning, undertrykte drifter og fordækte kort, mens der kæderyges og køres sjusser ned i et væk. Filmen er dog ligeså meget båret af sin atmosfære som af plottet.

For med sine smukke billeder og et lækkert svingende score, bliver man her henført i en nærmest drømmelignende tilstand, hvor virkeligheden til tider udvaskes og underbevidstheden får lov at tage over – ikke ulig det mareridt den uligevægtige Minou befinder sig.

Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion
4/6:
4_6 - stars_LILLE

Med klovne-slasheren Stitches blev der i den grad skiftet gear – og understreget hvor herligt alsidig Blodig Weekend er. Her stod den nemlig på sjov og blodig ballade med herlig lowbudget 80’er vibe og groteske kills. En ond klovn vender tilbage fra graven for at hævne sig på en gruppe børn, der år forinden var skyld i hans død. Hmm, så er det vel i grunden en zombie-dræber-klov-slasher?! Anyways...

stitches

Under en højstemt fest, går jagten således ind på børnene, der nu er teenagere – du ved: hor, druk og drab. ja, det er kloven og de opfindsomme mord, der skal sikre filmens succes. For den er aldrig uhyggelig, karaktererne flade og manuskriptet ikke særligt stærkt. Heldigvis er der også flere gode drab at komme efter – blandt andet ét, der involverer en paraply, eller hvad med en rusten dåseåbner. Cool.

Ja, sorthumoristisk og morbide løjer med en klovn, der lirer cheesy one-liners af. Han spilles desuden veloplagt af komikeren Ross Noble, der også introducerede filmen. Her er dog filmens gode takter til trods ikke tale om en ny klovneklassiker. Delvist charmerende og delvist vellykket, men ikke helt med det tempo og nok oplagte kills til at hæve sig over at være mere end en forglemmelig horror-komedie. Hvilket også er helt ok og ofte nok – som det er tilfældet med Stitches.

Stitches 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Sidste film på dagens program var We Are What We Are – et særdeles vellykket amerikansk remake af den mexicanske original fra 2010. Her følger man en familie i dagene efter, at moderen er død på tragisk vis. Familien er selvsagt ramt af sorg – med gemmer også på dystre hemmeligheder. For hvorfor er det lige, at folk forsvinder i det lille samfund, hvor familien lever forskanset fra omverdenen.

En stemningsfuld film, der med nedtonede farver og tungt regnvejr turde tage sig tid til sin historie og ikke jage efter at afvikle det grumme plot. For godt nok er vi i horrorland, men her ligeså meget tale om en film, der er båret af et knudret familiedrama som  af blodig gru og eery scares – hvilket man dog også får, men i små, velvalgte doser.

We Are What We Are Blodig Weekend stills

Desuden er Julia Garner og Ambyr Childers både sarte og stålsatte som familiens engleagtige piger med mælkehvid hud og røde render under øjnene, mens den ordknappe patriark spilles med tungsind og fysisk pondus af Bill Sage – og ja, familiens lille knægt (Jack Gore – ja, Gore, det hedder han sgu) bringer fin uskyld ind i det olme familieforetagende.

En på mange måder vellykket dag to på festivalen, hvor der for alvor blev åbnet op for godteposen med et alsidigt udbud film. Jeg glæder mig i den grad til at hoppe ind i biografen de kommende to dage af Blodig Weekend.

We Are What We Are 5/6: 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Blodig Weekend på Facebook HER og eget site HER.
– Læs mine anbefalinger og få et overblik over Blodig Weekend HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BLODIG WEEKEND 2013, DAG 1: Blodsjaskende godt remake og håndholdt V/H/S-horror

I går torsdag var det endelig blevet tid til første dag på genrefilmsfestivalen Blodig Weekend (læs om den HER). Det var det medrivende remake Evil Dead, der åbnede ballet på blodig vis – meget passende. Ja, folk jamrer over remakes, og ofte med god grund. Så det er klart, at når der oven i købet er tale om Sam Raimis splattede lowbudget-klassiker fra 1981, at en vis skepsis indfinder sig.

Men heldigvis går remaket egne veje – ellers ville et remake jo også være ligegyldig. Det er dog stadig en flok unge, man her følger på deres skæbnesvangre tur ud i en afsidesliggende skovhytte, hvor de finder en skummel bog, der udløser død, ødelæggelse og vamle dæmonbesættelser – og der er ikke sparet på blodet.

evil dead 1981 2013 03

De er i hytten, forbi Mia skal ud af sit stofmisbrug – hun spilles for resten af en helt forrygende Jane Levy. Hendes abstinenser bliver dog snart det mindste af gruppens bekymringer. Ja, du gættede rigtigt, der venter dem alverdens grumme pinsler – og der diskes op med flere virkelig ubehagelige, lemlæstende og blodspruttende scener.

En makaber og intens skrækfilm i sin egen ret. At remaket har delt vandene er forventeligt, men har man et hjerte, der banker bare en smule for snasket og kropsvæske pjaskende horror, skal man altså være et forpulet skarn for i det mindste ikke at sætte pris på disse scener i denne veloplagte genindspilning. Fuck yes – suck it, remake haters!

Evil Dead, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Dagens anden og sidste film var opfølgeren til den underholdende og håndholdte antologi-gyser V/H/S (læs min anmeldelse HER). En på mange måder vellykket 2’er, der byder på fire kortfilm samt en rammefortælling i found footage-genren – og der er højt niveau stort set hele vejen rundt. Rammefortællingen følger Larry og Ayesha, der har fået til opgave at undersøge en ung knægts forsvinden. I hans dunkle hjem, bliver de mødt af en række tændte fjernsyn og en stak VHS-bånd.

De ser således båndene igennem (ja, antologiens fire kortfilm), mens man vender tilbage til de to i huset, hvor stemningen bliver fortsat mere eery. Første bånd i maskinen er Phase I Clinical Trials, der følger en mand, som efter at have mistet synet på det ene øje, får indopereret et øje/kamera, der samtidig optager alt. Men der følger uventede bivirkninger med øjet og snart ser han skumle skikkelser i sit hjem. En creepy film med både olm atmosfære og fine jump scares.

VHS 2 Blodig Weekend stills

Herefter blev der smidt sort humor i horrorgryden med den indvoldsudrivende zombiefilm A Ride in the Park, hvoraf den ene instruktør er Eduardo Sánchez – den ene af de to gutter bag nyklassikeren The Blair Witch Project. Her udvikler en cykeltur gennem skoven sig til en sjasket zombiemassakre med blod på linsen. Good and gory zombie fun. Med det tredje indslag, Safe Haven, blev der gået balls out med sjasket splat, et herligt grotesk plot og adskillige blodige money shots.

Her udvikler et dokumentarholds besøg hos en sekt sig til et sandt mareridt. For selvfølgelig gemmer de hvidklædte medlemmer på mørke hemmeligheder. En forrygende rutsjebanetur med flere groteske what the fuck-øjeblikke, mens løjerne bare eskalerer hele vejen mod den forrygende finale. Så ja, mange tak til de to instruktører bag, Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto (det forrygende indslag, L is for Libedo The ABCs of Death, læs min anmeldelse HER).

vhs 2 02

Sidste indslag var desværre også antologiens svageste. For selvom Slumber Party Alien Abduction er en cool titel, var det en noget ujævn oplevelse. Det er ellers Jason Eisener, der har instrueret – manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun. Men det larmende besøg fra rummet tumlede noget forslået rundt i mørket, mens man blev mere rundtosset end skræmt af de blege rummænd. Heldigvis fik rammefortællingen lov til at binde den blodige sløje på filmen, som den fortjente.

– V/H/S 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

– Besøg Blodig Weekend på Facebook HER og eget site HER.
– Læs mine anbefalinger og få et overblik over Blodig Weekend HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BLODIG WEEKEND 2013: Genrefilmsfestival byder på spændende og brutal horror

For anden gang kan man mæske sig i alverdens horrorfilm på den årlige genrefilmsfestivalen Blodig Weekend i København. Festivalen løber fra d. 26.-29. september med enkelte visninger i Århus. Programmet byder på flere interessante titler – og alene det at kunne kaste sig over horrorfilm i fire dage er lækkert.

Nedenfor følger tre titler for hver af festivalens fire dage, som jeg ser frem til – torsdag d. 26. september er der dog kun to titler på programmet, men to titler, jeg glæder mig til. Jeg har også indsat festivalens øvrige titler for overblikkets skyld. Klik på titlerne for Blodig Weekends omtaler.

Festivalen byder langt overvejende på film fra horrorland, man finder dog også enkelte afstikkere til blandt andet action- og westerngenren. Man kan desuden købe film, merchandise og andre lækkerier på collector’s market lørdag d. 28. september i Cinemateket fra kl. kl. 13:00-21:00, mens festivalen også byder på en række gæster. Blodig Weekend finder primært sted i Cinemateket i København, men har også en håndfuld visninger i CinemaxX i både København og Århus.

Jeg skal introducere remaket af den grumme We Are What We Are fredag d. 27. september kl. 21:45. Originalen er en brutal og dyster oplevelse og genindspilningen skulle ligeledes være en grum omgang gru. Kig endelig forbi og sig hej.

– Besøg Blodig Weekend på deres site HER og på Facebook HER.

Torsdag den 26. september:


EVIL DEAD
, (Fede Alvarez, USA, 2013, kl. 19.00, CinemaxX, KBH og Århus).
Remakes er ofte ildeset – og oftest med god grund – men det her skulle været et sjaskhamrende godt et af slagsen. Lavet med kun praktiske effekter som i de gode gamle dage. Så selvom der nok ikke er tale om en milepæl i genren, bliver det cool at se de vamle blodsudgydelser på det store lærred.

evil dead remake blodig weekend

V/H/S 2, (Diverse instruktører, USA, 2013, kl. 22:00, Cinemateket).
Jeg er ret glad for den første V/H/S – en antologigyser med håndholdt kamera – og denne opfølger skulle være endnu bedre. Instruktørerne bag de forskellige indslag er i denne omgang blandt andet Eduardo Sánchez (The Blair Witch Project), Gareth Evans (The Raid) og Jason Eisener (Hobo with a Shotgun). Min anmeldelse af den første V/H/S finder du HER.

VHS 2 Blodig Weekend stills

Fredag den 27. september:

I DECLARE WAR, (Jason Lapeyre, Robert Wilson, Canada, 2012, kl. 14.00 i Cinemateket).

THE BATTERY, (Jeremy Gardner, USA, 2012, kl. 16:30 i Cinemateket).
Dette skulle være et nyt og interessant take på zombiegenren. Jeg er vild med zombier – som alle horrorfilmfans vel er – så jeg er spændt på at se, hvordan man har forsøgt at gribe den ofte noget stivbenede genre an.

Battery Blodig Weekend stills

THE FORBIDDEN PHOTOS OF A LADY ABOVE SUSPICION, (Luciano Ercoli, Italien, 1970, kl. 19.15 i Cinemateket).

STITCHES, (Conor McMahon, Irland, 2012. Kl. 19.30 i Cinemateket).

BYZANTIUM UPDATE: DENNE VISNING ER DESVÆRRE BLEVET AFLYST. (Neil Jordan, England-USA-Irland, 2012, kl. 21.30, CinemaxX, KBH og Århus).
Jeg får desværre ikke mulighed for selv at se denne vampyrfilm, da jeg skal introducere We Are What We Are i Cinemateket. Instruktøren har blandt andet Interview With a Vampire og The Company of Wolves på CV’et. Filmen har Saoirse Ronan og Gemma Arterton på rollelisten samt Thure Lindhardt og Caleb Landry Jones, hvor sidstnævnte imponerede i Brandon Cronenbergs Antiviral – du finder min anmeldelse HER.

Byzantium Blodig Weekend stills

RETURN TO NUKE ‘EM HIGH VOLUME 1, (Lloyd Kaufman, USA, 2013, kl. 21.30 i Cinemateket).

WE ARE WHAT WE ARE, (Jim Mickle, USA, 2013, kl. 21.45 i Cinemateket).
Endnu et remake på programmet. Der skulle dog være tale om et solidt et af slagsen. Filmen er i hvert fald allerede blevet modtaget positivt – og ja, den mexicanske original er fremragende. Det bliver spændende at se, hvordan man her har behandlet det både stemningsfulde og brutale forlæg. Jeg introducerer desuden filmen.

We Are What We Are Blodig Weekend stills

Lørdag den 28. september:

COLLECTOR’S MARKET
. Salg af memorabilia, plakater og meget mere. Fri entre, fra kl. 13.00-21.00 i Cinemateket.

DEN NIHALEDE KAT, (Dario Argento, Italien-Frankrig-Vesttyskland, 1971, kl. 14.15 i Cinemateket).
Filmen introduceres af Dario Argento-eksperten Thomas Rostock og er en af festivalens ”retro”-titler. Ja, jeg er kæmpe fan af Dario Argento – i hvert fald hans film fra 1970’erne og 1980’erne og dette er en af hans perler, og så på 35 mm. Den skal du se. Læs evt. min anmeldelse af hans Four Flies on Grey Velvet HER.

Cat o nine tales Blodig Weekend stills

DARK TOUCH, (Marina de Van, Frankrig-Irland, 2013, kl. 16.45 i Cinemateket).
Dette skulle være en ret brutal omgang, hvor man følger en 11-årig pige, der er eneste overlevende efter en blodig massakre i en fjerntliggende by i Irland. Håber på en ordentlig mavepuster.

Dark Touch Blodig Weekend stills

Blodigt nyt fra undergrunden, danske genrefilm, fri entre, kl. 18.00 i Cinemateket.

DADDY’S LITTLE GIRL, (Chris Sun, Australien, 2012, kl. 19.00 i Cinemateket).

Alex Puddu-koncert med Edda Dell’Orso, efterfulgt af filmen ONCE UPON A TIME IN THE WEST, (kl. 19.30 i Cinemateket).

KISS OF THE DAMNED, (Xan Cassavetes, USA, 2012, kl. 21.30 i Cinemateket).

SHARKNADO
, (Anthony C. Ferrante, USA, 2013, kl. 21.30 i CinemaxX, KBH og Århus).
Ok, den her er måske ikke horror som sådan. Men ud fra dens trailer, der har floreret på nettet ser det ud til at blive en yderst underholdende tåbelighed. Jeg mener – hajer, der hvirvels op i tornadoer og spreder skræk og rædsel. Ja, det kan vist kun blive underholdende – og så er Ian Ziering på rollelisten (Steve fra Beverly Hills 90210).

Sharknado Blodig Weekend stills

Søndag den 29. september:

ADJUST YOUR TRACKING, (Levi Peretic, Dan M. Kinem, USA, 2013, kl. 14.15 i Cinemateket).
Festivalens eneste dokumentar og jeg glæder mig. Den handler nemlig om den subkultur af filmfans, der samler på VHS-bånd. Jeg har selv en forkærlighed for de gamle kassetter, så det bliver forhåbentligt både sjovt, interessant og underholdende at få indblik i disse samleres liv.

Adjust Your Tracking Blodig Weekend stills

GROTESK, (Peter J. Bonneman, Danmark, 2013, kl. 16.30 i Cinemateket).

Blodigt nyt fra undergrunden, danske genrefilm, (kl. 18.00 i Cinemateket, fri entré).

HERE COMES THE DEVIL, (Adrián García Bogliano, Mexico-USA, 2012, kl. 19.00 i Cinemateket).

FRESH MEAT, (Danny Mulheron, New Zealand, 2012, kl. 19.15 i Cinemateket).

BIG BAD WOLVES, (Aharon Keshales, Navot Papushado, Israel, 2013, kl. 21.30 i CinemaxX, KBH og Århus).
En israelsk hævn-thriller af de to instruktører, der stod bag den interessante, men også noget ujævne Kalevet aka Rabies. Denne titel skulle dog være mere vellykket – valget for mit vedkommende står dog mellem denne og actionfilmen The Tower, og selvom de begge lyder spændende bliver det for mit vedkommende The Tower jeg kaster mig over.

Big Bad Wolves Blodig Weekend stills

THE TOWER, (Ji-hoon Kim, Sydkorea, 2012, kl. 21:30 i Cinemateket).
Dette er en afstikker til actiongenren – og det skulle være en yderst effektiv og medrivende film i samme boldgade som Det tårnhøje helvede og Die Hard. Jeg har desuden en svaghed for sydkoreanske film, så som Old Boy, The Chaser og Public Enemy, så mon ikke også, at denne titel bliver en positiv oplevelse.

Tower Blodig Weekend stills

THALE, (Aleksander Nordaas, Norge, 2012, kl. 21.45 i Cinemateket:).

BONUS: Besøg af sangerinden Edda Dell’Orso.

Desuden gæster den 78-årige sangerinde Edda Dell’Orso festivalen. Hun har langt stemme til film som Once Upon a Time in the West, Den gode og den onde og den grusomme og har desuden sunget sange til over 50 titler af instruktører som Giuseppe Tornatore, Ettore Scola, Mario Bava og Jess Franco.

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 4: Træt kannibal, spansk splat, forskruet familie og varulve

DAG 4: I går var sidste dag på den nye filmfestival Blodig Weekend. Fire dage med både grufulde, smukke og medrivende film sluttede med manér, hvor jeg bl.a. løb ind i glubske varulve og poetiske teenager-traumer. Først stod den dog på en kannibalistisk søvngænger med Eddie: The Sleepwalking Cannibal.

Her spiller Thure Lindhardt kunstneren Lars, der er gået kreativt i stå og derfor flytter til en lille canadisk flække for at undervise på en kunstskole. En dag vender hans inspiration dog uventet tilbage i forbindelse med den stumme Eddies blodige søvngængeri og snart opsøger Lars det brutale natteroderi for at få gang i sit udtørrede kunstnersind. Ja, en herlig bizar præmis med sort humor og kunstner-klichéer.

Desværre går filmen en smule død undervejs. Historien afvikles noget statisk, mens forholdet mellem Lars og Eddie ikke helt får dramatisk bund nok til at holde mig fast – og ja, så kunne jeg også godt have undværet den overflødige romance. Til gengæld var filmen flot med sine stemningsfulde nattebilleder og kolde snelandskab. Den tørre humor sad dog ofte lige i skabet, bl.a. takket være Lindhardts underpillede tone – men helt vellykket var den altså ikke.

Inden filmen var der desuden en kort, men interessant debat om genrefilm (som fx gys, science fiction og fantasy), hvor bl.a. disse films trange kår i Danmark og begrænsede tildeling af filmstøtte-kroner blev diskuteret. Super fint med sådanne debatter på festivalen – og så stod den ellers på medrivende blodsprøjt med den spanske [REC]³ Génesis. Her går et bryllup helt i hundene, da en dæmon-lignende virus spreder sig blandt gæsterne, som en efter en forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i bryllupsmassakren droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede dog ikke på intensiteten og det blodopkastende tempo. Man kunne dog for min skyld godt have skruet ned for humoren i filmens anden halvdel. Men den faktisk helt rørende kærlighedshistorie mellem brud og brudgom gik godt i spænd med gruen og så var Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav en super cool heltinde.

Herefter ventede den både kradse og smukke Excision – endnu et højdepunkt på festivalen. Med surrealistiske mareridt og et ondt familiefordærv gik den i kødet på teenageren Pauline og hendes problemer med drenge, forældre og seksualitet. Et atypisk familiedrama og teenageoprør, der både var uhyre velskrevet og spillet. Bl.a. imponerede AnnaLynne McCord i hovedrollen som Pauline, der psykisk går i opløsning. Tragisk, men hele tiden med en sympati for Paulines pinsler.

Der blev desuden heller ikke lagt fingre imellem, når de eksplicitte mareridt foldede sig både blodigt og poetisk ud. En æstetisk nydelse og et i gribende portræt. Ja, ganske enkelt en forrygende og original filmoplevelse, der medrivende formåede at balancere tunge temaer som psykisk sygdom, religion og sex – det uden, at den sorte humor ødelagde det forskruede ubehag og den grundlæggende alvor i dramaet.

Tonen blev noget lystigere med den spanske horror-komedie Game of Werewolves. Her blev der serveret heftig varulve-action i en lille indspist landsby, som Tomás tager til for at skrive en bog. Forfatteriet erstattes dog snart af en flugt fra bidske varulve, der desuden var lavet med flotte, praktiske effekter. Herligt old school og med solidt spark i både brøl og brutal varulvevold. En sjov film, uden at blive ren komedie og som for alvor kom op i gear i sin sidste hæsblæsende halvdel.

Jeg nåede at se 15 titler under denne første omgang af Blodig Weekend, der udover at byde på fremragende film også beviste, at horror-genren kan være meget mere end blot blodig og brutal. En genre, der kan rumme både relevante og rørende fortællinger samt spænde fra krads alvor til herlig løssluppen splat. Jeg håber bestemt, at festivalen vender tilbage næste år – hvilket den gør, hvis man kan tro de umiddelbare meldingerne fra arrangørerne. Jeg ser i hvert fald allerede frem til endnu en omgang film, der både udfordrer filmmediet og sit publikum.

– Find mere om Blodig Weekend HER.
– Læs om min DAG 1, DAG 2 og DAG 3.

Læs også om disse relaterede film:
Kill List: Sprælsk skrækfilm er forrygende ond
Maniac Cop: Morderisk betjent amok i New York
Rabies: Israelsk galskab smitter ikke skræknerven
Hobo with a Shotgun: Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 3: Gotisk gys, vanvid, overtro samt indavl og midnatsgru

DAG 3: Blodig Weekend blev endnu mere blodig på tredjedagen, der bød på alt fra morderisk indavl til zombie-lignende gladiatorer. Dagens første film var det flotte, gotiske gys Livid. Den er lavet af de to franskmænd Julien Maury og Alexandre Bustillo, der debuterede i 2007 med Inside – en af de seneste års absolut mest forrygende, blodige og poetiske skrækfilm.

Det smukke og grumme er også fængslende forenet i Livid, der dog er helt anden og mindre blodig sag end debuten. Her var skøn ’haunted house’-stemning i det store, knirkende hus, hvor filmen udspiller sig. Lucie og en flok af hendes nysgerrige venner bryder nemlig ind i gemakkerne efter mørkets frembrud, for at finde den skat, som efter signede skulle være gemt et sted i huset.

Deres skattejagt ender dog snart som et overnaturligt mareridt, der med en egen mørk logik sætter virkeligheden ud af spil og indsætter isnende uhygge. For fra at være en spøgelseshistorie udfoldet i en relaterbar virkelighed, ender filmen som et regulært mareridt, hvor det overnaturlige hersker. Et forførende genremiks. Man forstår godt sammenligningen med bl.a. italienske Dario Argentos irrationelle skrækfilm.

Herefter gik turen ind i et sindssygehospitals mørke gange med den atmosfærefulde The Incident, hvor stormen raser og regnen siler ned. Her går patienterne pludselig amok og kaster sig voldeligt over personalet. En både dyster og herligt tung film, hvor både volden og vanviddet eskalerer på smukkeste vis – og det uden at svælge unødvendigt meget i brutaliteten. Isoleret gru og med super karismatisk skurk.

Dagen fortsatte med Sennentuntschi. En ambitiøs og originalt fortalt film, der med et indbygget mordmysterie bl.a. slyngede sig omkring overtro, okkultisme, religiøs fanatisme og mænds forkvaklede forhold til kvinder. Den blev dog lidt tung i røven og en smule ujævn i sin afvikling af sit knudrede plot. Men pyt med det, for filmen levede fint i kraft af en indtagende og rå miljøskildring samt sin fortættede stemning i det smukke, schweiziske bjerglandskab, hvor det olme drama udspillede sig. 

Herefter hoppede jeg på horror-komedien Inbred, hvor blodet sprøjtede lystigt fra afrevne lemmer og åbne benbrud. En underholdende omgang snask, hvor en flok byboere støder på en hob af morderisk indavl langt ude på landet. Filmen mister dog tempo og energien siver momentant ud af den ellers veldrejede blodpølse.

Men balancen mellem ubehagelig vold og sort humor var ofte fin, mens det kulørte cast af landsbytosser også hjalp på udskejelserne – selvom der gik lidt for meget ”spøg-og-skæmt”-gebis i noget af indavlet.

Jeg sluttede dagen med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der leverede både oprigtig ubehag samt et morbidt og overraskende skifte halvvejs i filmen. For denne italienske exploitation-lækkerbisken starter i velkendt terræn med et par søde, feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandevenner. De er dog ikke særligt søde gentlemen, for i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt.

Ja, Morituris gav denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler. Et både originalt og fantastisk bæst af en film, der gav mindelser om klassikere som de brutale The Last House on the Left og I Spit on Your Grave – uden dog på nogen måde af blive en tam hyldest. En film, der så absolut er i sin egen ret og et væmmeligt højdepunkt på festivalen. Fuck yeah! Midnatsgru, der gjorde alt det rigtige for mig uden at blive forudsigelig. Ubarmhjertig, skånselsløs og smuk brutalitet, hvor en bizar og sadistisk sidehistorie desuden fornemt ekkoede pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også om disse relaterede film:
Strigoi: Rumænske vampyrer og mystiske mord
– The Ward: Creepy sindssygeanstalt med labre tøser
The Woman: Lænket kvinde er grotesk familieunderholdning
A Serbian Film: Kontroversiel serber gør sit bedste for at chokere
I Spit on Your Grave (remake): Girl power med en blodig hækkesaks

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 2: Seriemorder, monster-sprutte og biograf-dæmoner

DAG 2: Fredag kom filmfestivalen Blodig Weekend for alvor i gear og jeg fik set fire film på en forrygende anden dag. Jeg startede med at introducere det fremragende remake af William Lustigs seriemorder-klassiker Maniac i Cinematekets biograf – en voldsomt lækker film. I hovedrollen som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer (mildt sagt).

For den kære Elijah kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder for at påklæde sine elskede mannequiner deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også godt ind i hovedet på den syge Frank – ja, nærmest bogstavelig talt. For størstedelen af filmen ses fra Franks point of view, hvilket bl.a. er med til at give ham et uhyggeligt nærvær og samtidig understrege hans ensomhed.

Desuden var filmen en visuelt indtagende sag, der med sine stemningsfulde og smukke billeder fornemt indrammede ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv. Maniac forener således eksplicitte mord med et indtagende portræt af en seriemorder – hvilket også er en af originalens styrker. Fik jeg for resten sagt, at der var nogle lækre kills – on screen, insisterende og kniven helt inde i kødet. Sådan!

Stemningen blev noget lettere og mere løssluppen med den efterfølgende horror-komedie Grabbers. En monsterfilm efter alle kunstens regler, der fint fik brugt genrens klichéer uden at miste sin egen berettigelse. For løjerne på en lille irsk ø, hvor et blæksprutte-lignende moster går amok var absolut veloplagt creature feature-underholdning med både veltimet komik og et slimet uhyre.

Det charmerende og skæve cast af irske øboere bød desuden på flere mindeværdige karakterer. Heriblandt Lalor Roddy som uimponeret fisker, Richard Coyle som fordrukken betjent og hans regelrette kollega, en sød Ruth Bradley. Nej, aldrig rigtig uhyggelig, men oprigtig sjov og med herlig tør humor. Aftenen sluttede med den italienske instruktør Lamberto Bavas to snaskede 80’er-film, Demons og Demons 2.

Den første er en perfekt biograffilm, da den netop foregår i en biograf, hvor en flok ækle dæmoner går løs på de sagesløse gæster. Yes! Grønt slim, lysende øjne og et cool soundtrack med både laber synthesizer-bund samt bl.a. Mötley Crüe og Pretty Maids. Opfølgeren blev vist i Husets hyggelige biograf, hvor løjerne fortsatte med dæmonbesatte yuppier, svedige bodybuildere og mere monster-splat. Herligt.

Lamberto Bava var selv til stede og introducerede filmene samt svarede på spørgsmål fra et begejstret publikum. Desuden var det en oplevelse i sig selv at se Demons i en fyldt sal med et hujende publikum! Når ja, jeg fik også lige signeret mine eksemplarer af de to film samt hans Macabre, der vises i dag, hvor der bl.a. også venter gotisk gru med Livid og indavlede galninge i Inbred. Kom så afsted…!

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også mine anmeldelser af:
Macabre: Makaber affære i skummel villa
Inferno: Et vidunderligt inferno af skræk og rædsel
Four Flies on Grey Velvet: Et smukt morder-mysterium

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 1: Blodigsudgydelserne blev skudt grotesk godt i gang

DAG 1: I går torsdag var første dag på den nye filmfestival Blodig Weekend, der afvikles i København frem til og med søndag – en festival dedikeret til de mere grumme, groteske og blodige film. Og ja, festivalen blev skudt godt i gang. Jeg nuppede to styk – den samfundssatiriske og sorthumoristiske God Bless America samt den energiske no-budget science fiction-sjasker Manborg.

Vi har vel alle haft lyst til, måske ikke ligefrem at nakke, men så i det mindste at give reality-stjernerne en kindhest. Den fraskilte Frank tager skridtet videre i den herligt absurde God Bless America. For efter at være blevet fyret og oven i hatten få konstateret kræft vælger han at pløkke løs på egoistiske og forkælede døgnflue-kendisser i et korstog for at få folk til at opføre sig ordentligt.

Frank gøres selskab af pigen Roxy og så går der ellers Bonnie og Clyde i løjerne – eller måske rettere Mickey og Mallory Knox. Det er både morsomt og mildt tankevækkende at se den bizarre præmis ført ud i livet. En absurd parodi på kendis-møllen og sulten efter at være på – noget Roxy selv fanges i, da hun midt i nedskydningerne netop selv higer efter at blive set på TV. En fin pointe. Tara Lynne Barr er desuden skøn som den skarpladte og hurtigtsnakkende skolepige Roxy.

Filmen mister desværre en smule pusten af og til, mens logikken også er sat helt ud af spil – bl.a. med et mistænkeligt fravær af politi. Det er dog ”detaljer”, man ikke skal hænge sig i. Desuden af Frank og Roxy en medrivende duo, der giver mindelser om bl.a. Hit-Girl og Big Daddy i Kick-Ass, samt The Crimson Bolt og Boltie i Super. Joel Murray er perfekt som den livstrætte Frank, men mangler mere psykologisk dybde, der kunne have gjort dramaet mere nærværende. Nu må man nøjes med blodig og underholdende satire, hvilket bestemt også varmt kan anbefales.

Herefter var der dømt charmerende science fiction-snask med den skramlede Manborg. En film lavet med et minimum af penge, men et overskud af kærlighed til både 80’er-action og gamle computerspil. Her følger man Manborg – halvt menneske og halvt cyborg – der samme med tre andre kulørte typer går til kamp mod en hær af ækle nazi-monstre, der ledes an af den grumme Count Draculon.

Nogen vil kalde det kitsch, kult eller dårlig smag – jeg vil sgu bare kalde det pokkers god stil. Det tungt dundrende synthesizer-score er labert og de skønne stopmotion-effekter samt selvgjorte special effekts skaber et indtagende univers af VHS-drømme, hologrammer og kærlige referencer til film som The Terminator og RoboCop. Jep, Manborg er både morsom, veloplagt og voldsom. I dag venter der så bl.a. en grum seriemorder og sultne dæmoner… yes!

– Find mere om Blodig Weekend og filmvisningerne HER.

Læs også:
Vidunderlige og vanvittige VHS-film
Hands of Steel: Muskuløs cyborg deler tørre tæsk ud i 80’er-fremtid

2019: After the Fall of New York: Herlig postapokalyptisk smadderkasse

BLODIG WEEKEND 2012: Ny spændende og blodig filmfestival i København

Der venter en ny og blodig filmfestival i København. Den hedder Blodig Weekend og vil foregå for første gang fra nu på torsdag d. 27. september til og med søndag d. 30. september. Den vil løbe af stablen i både Filmhusets biograf Cinemateket og Husets Biograf. Udover de mange film, vil festivalen bl.a. også byde på besøg af instruktører samt et Collector’s Market, hvor man vil kunne få fingre i labert merchandise som bl.a. sjældne filmplakater og film.

Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har en forkærlighed for skrækfilm. Det er bl.a. derfor også en stor ære at få lov til at introducere en af filmene, nemlig remaket af William Lustigs grumme klassiker Maniac fra 1980. I den nye version er det dog noget overraskende den ellers så søde Elijah Wood, der skal spille den psykotiske morder Frank Zito. Den glæder jeg mig meget til at se, hvilket kommer til at ske fredag d. 28. september kl. 16:30 i Cinemateket.

Husk at følge med her på MTV at the Movies, hvor jeg vil skrive om min færden samt de film jeg ser på festivalen. Jeg håber vi ses, hvis altså du tør…

– Husk at ’like’ Blodig Weekend på Facebook og besøg dem også HER.
– Køb billetter hos Cinemateket HER.